Organisering til tjenesten
1. Hvad lærte Jehova sin søn, og hvad drog Jesus omsorg for?
JEHOVA er den største organisator, og han har lært sin søn Kristus Jesus at organisere. Da Kristus var her på jorden, udvalgte han sig disciple og lærte dem, hvorledes de kunne samle flere arbejdere, som elskede sandhed og retfærdighed. Dengang drejede det sig om en „lille hjord“; nu indsamles der derimod en „stor skare“ af „andre får“. Med henblik på indsamlingen af den „lille hjord“ drog Jesus omsorg for menighedens organisering og vækst til en stærk arbejdsenhed, der havde dygtige tjenere. Apostelen Paulus citerer derfor Salme 68:19 og siger: „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som missionærer, nogle som hyrder og lærere med det for øje at oplære de hellige til en præstegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldmoden mand, til det mål af vækst, der hører til Kristi fylde, så vi ikke mere skal være spædbørn, der drives som af bølger og kastes hid og did af enhver lærdommens vind ved menneskers bedrageriske kunstgreb, ved underfundighed til at finde på vildfarelse.“ — Ef. 4:11-14, NW.
2. Hvad var hensigten med al denne organisering, og hvem hjælper menigheden i dag?
2 Jehova Gud nærede stor interesse for den rette organisering og omsorg for den første menighed. Sønnen Kristus Jesus udmålte åndens gaver til sine efterfølgere, så nogle af dem kunne virke som apostle, andre som profeter og missionærer og andre igen som dygtige lærere. Hvad var hensigten med alt dette i Kristi legeme? Denne: „At oplære de hellige til en præstegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen.“ I dag bliver denne synlige organisation også brugt til at hjælpe den „store skare“ af „andre får“. Disse hører ikke til den „lille hjord“, men de må bringes til modenhed i den nøjagtige kundskab om Guds søn. De bliver ikke hans medarvinger i det himmelske rige, men de vil få liv under dette rige i den nye retfærdsverden.
3. Hvorledes må alle betragte organisationen, og hvordan bliver de modne?
3 Alle, som kommer til Herrens organisation og studerer Herrens ord, må være enssindede. Gud har aldrig villet, at der skulle være hundreder af forskellige trossamfund verden over, hvert med sin afvigende tro, lære o.s.v. Der kan kun være „een tro, een dåb, een Gud og alles Fader“. Jehova ønsker, at enhver, som søger frelse, skal komme til nøjagtig kundskab om disse sandheder. (Rom. 10:11-13) Han ønsker, at de skal være voksne og modne. Den eneste måde, hvorpå et menneske kan blive voksent, er ved at tilegne sig kundskab, og det sker gennem undervisning. De falske religioner udbreder ikke denne nøjagtige kundskab fra Guds ord. På den anden side ønsker Jehovas vidner, at alle slags mennesker skal kende deres bibel godt og eje denne ene tro. Har de denne tro, så vil de vise sig at være Kristi „andre får“.
4. Hvad var hensigten med undervisningen og vejledningen af alle medlemmerne, og hvorfor var dette nødvendigt?
4 Undervisningen, der blev den „lille hjord“ til del på apostlenes tid, havde til hensigt at oplære de hellige til en præstegerning. Hele den apostolske organisation var en organisation af præster. Det var ikke en lægmandsskare med een eller to præster for hver menighed. Al undervisningen og oplæringen, der dengang blev givet den „lille hjord“, skulle gøre hvert enkelt medlem af hjorden til en fuldt ud kompetent og ordineret præst. De skulle ikke ret længe være åndelige spædbørn i organisationen. Nye ville ganske vist hele tiden komme ind i menigheden, men de skulle ikke forblive spædbørn i Ordet eller „drives som, af bølger og kastes hid og did af enhver lærdommens vind ved menneskers bedrageriske kunstgreb“. Der skulle ikke herske nogen splittelse i opfattelsen, således at en del af menigheden troede eet, mens en anden del troede noget andet. Alle skulle de gennem studium blive modne, fuldvoksne mennesker. Der må råde enhed i Guds synlige organisation. Som det var dengang med den „lille hjord“, må det nu være med de „andre får“.
5. Hvilken udskillelse var der ikke truffet nogen ordning for, og hvorfor ikke?
5 Deres vækst måtte ikke hemmes, de måtte ikke falde tilbage. Alle skulle være på vagt over for menneskers bedrageriske kunstgreb. Der var ingen ordning, der tillod, at man udskilte sig og dannede en lille metodistgruppe eller baptistgruppe eller anden religiøs organisation og lod sig nøje med et menneskes lære. Jehovas ord påpeger, at en kan plante og en anden vande, men at det er Jehova Gud, som giver væksten. De tilhører alle Gud og ikke noget menneske. — 1 Kor. 3:6-9.
6. Hvorledes kan den enkelte blive fuldvoksen og forblive i organisationen?
6 Da de „andre får“ nu er blevet genstand for Jehovas ufortjente godhed og tilhører Jehova, burde de arbejde ihærdigt på at blive fuldvoksne og at forblive i Guds synlige organisation. For at gøre dette må alle have samme sind. Studér sandheden!
7. Hvad må de tale, og hvad må de lægge for dagen, så de kan vokse op til Kristus? Hvorfor?
7 Paulus fortsatte med at sige i sit argument om Guds menighed: „Men idet vi taler sandheden, lad os i kærlighed i alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.“ (Ef. 4:15, NW) Det eneste sted, hvorfra den tids apostle, evangelister og missionærer fik sandheden, var Guds ord. Sådan er det også nu. Jehovas vidner får i dag regelmæssige besøg af modne brødre, særlige repræsentanter for Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, og af alle disse kræves det, at de taler og lever op til sandheden, som den fremholdes i Guds ord. Ikke alene disse modne brødre, men hele Guds menighed, hans synlige organisation, må se på tingene fra Guds ords synspunkt og være enssindede, idet de ejer Guds sind sammen med hans ånd. „Lad os i kærlighed . . . vokse op“ ved at være nært knyttet til hverandre og vise Jehova og vore brødre kærlighed. Dersom vi ikke i Guds synlige organisation havde kærlighed, så ville væksten hemmes og stå i stampe. Hvor der er mislyd og strid, er der ingen fremgang. Hvor der er fred, kærlighed og glæde, er der vækst.
8. Hvad sammenligner Paulus menigheden med?
8 Et menneskelegeme i vækst er et vidunderligt eksempel på harmonisk udvikling, funktion og samvirke. Et legeme kan yde noget, og det kan få et arbejde gjort, og skønt det består af mange lemmer, er der ingen modstand hos noget lem imod opnåelsen af den tilstræbte hensigt. Det er derfor, at Paulus sagde om „Kristi legeme“: „Ham skyldes det, at hele legemet, idet det er harmonisk knyttet sammen og gennem alle led samarbejder, så de i det rette omfang yder det nødvendige efter hver enkelt dels opgave, vokser til dets egen opbyggelse i kærlighed.“ — Ef. 4:16, NW.
9. Hvorledes virker Jehovas vidner verden over som en enhed?
9 Når ethvert væv, ethvert organ, ethvert led og enhver muskel i menneskelegemet adlyder hjernens impulser, hvilken enhed i handling opnås der da ikke! Dette er et billede på, hvorledes der kan opnås enhed i Guds synlige organisation under hovedet Kristus Jesus. Den, som ikke er klodset og kluntet, men har et velskabt legeme, der helt er under kontrol, kan udrette noget. Således er det i dag med Jehovas vidner ud over hele verden. De er underlagt og modtager impulser fra den største lærer, Jehova, gennem Jesus Kristus. De studerer Guds ord og ejer hans ånd. De får noget gjort. Der ydes samarbejde fra hver eneste del af organisationen, fra enhver kreds, ethvert landskontor, ethvert missionærhjem. De virker alle i endrægtighed som respektive lemmer i hele organisationen, legemet, og dette fremmer organisationens vækst i kærlighed.
10. Hvad er årsagen til deres usædvanlige vækst?
10 Når vi ser tilbage på Jehovas vidners arbejde i året 1951, ses det tydeligt, at de arbejder endrægtigt. Der er ikke mindste tvivl om, at Jehovas ånd hviler over dem i deres arbejde. De har ikke udrettet dette arbejde i egen kraft. De har „een Herre, een tro, een dåb; een Gud og alles Fader“, og hele Herrens folk er forenet i een synlig organisation opbygget i kærlighed; først kærlighed til Jehova, giveren af al god og fuldkommen gave, og dernæst kærlighed til næsten. Dette er svaret på Jehovas vidners organisations usædvanlige vækst.
Udfrielse til en præstegerning
11. Hvad er de interesseret i, og hvorledes arbejder de på andres udfrielse?
11 Jehovas vidner er i dag interesseret i noget, som ingen andre er interesseret i, og det er at forkynde de gode nyheder om Riget i hele verden til et vidnesbyrd. De er ikke alene interesseret i selv at udføre dette arbejde, men de er også interesseret i at oplære andre til denne præstegerning. De ved, at det betyder frelse for andre, for der er skrevet: „Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem, som lytter til dig.“ (1 Tim. 4:16, NW) Jehovas vidner går ud til jordens ender for at sige til fangerne i vor tids Babylon: „Gå ud!“ Hundredtusinder af alle slags mennesker går nu ud af denne babyloniske verden. De ønsker at forkynde de gode nyheder om Riget. Alt, hvad de har brug for, er den nødvendige undervisning og vejledning.
12. Hvorfor har folk ikke fået den rette belæring i de babyloniske religionssystemer?
12 Eet er sikkert: retsindige mennesker har ikke modtaget denne rette belæring fra denne gamle verdens babyloniske religioner. Millioner af mennesker går i kirke hver søndag og lytter til deres præst, men efter en prædiken på ti-femten minutter og dagens religiøse ceremonier forlader de stedet uden at have nogen gode nyheder at forkynde for verden. De har hørt lidt om en populær bog, eller de har lyttet til en politisk fremstilling. Måske belyste præsten en eller anden abstrakt tanke fra Bibelen, eller måske brugte han et skriftsted som udgangspunkt for derefter at fortabe sig i noget lettilgængelig filosofi. Men hvor er det „ene håb“? Den „ene tro“? Hvor den nøjagtige kundskab om Guds søn? Hvor væksten til modenhed? Hvor interessen for Guds rige? Hvor den synlige organisation opbygget i kærlighed?
13. Hvad ville alle medlemmer i menighederne være, dersom de blev oplært rigtigt?
13 Dersom de såkaldte „kristne“ menigheder blev oplært i Guds ord og sandhederne, der fremholdes i Bibelen, så ville alle menighedernes medlemmer være oplært som præster. Så vi ikke under vort studium (i § 4), at hensigten med, at der blev givet lærere, var „med det for øje at oplære de hellige til en præstegerning“? Jo. At tage den rene, ubesmittede tilbedelse op betyder derfor, at du må være en forkynder, en præst, en tjener for den Højeste, Jehova Gud. Kristenheden har svigtet på dette punkt.
14. Hvorledes arbejder vidnerne på at gøre de interesserede til præster?
14 I modsætning til den ligegyldighed, der kendetegner den falske religion, arbejder Jehovas vidner flittigt på at gøre enhver, som viser interesse for sandheden, til en dygtig præst for Guds rige. De stræber efter at bringe alle umodne til moden kundskab om Guds ord. Jehovas vidner går til folk og studerer med dem i deres hjem, når de bliver bedt derom. Disse Jehovas præster giver gerne al den tid, de retsindige vil lægge beslag på, for at hjælpe dem til kundskab om, hvad Guds ord har i behold til dem. Efter at disse interesserede er begyndt at studere Bibelen og de håndbøger, der bruges ved dette studium, varer det ikke længe, før de begynder at tale derom til deres naboer. Det varer heller ikke meget længere, før de kommer til møderne i Jehovas vidners rigssal, hvortil alle retfærdselskende mennesker indbydes, for der at studere de dybere ting i Guds ord. Så går der lidt mere tid endnu, og så er de parate til at gå fra dør til dør og forkynde de gode nyheder om Riget. Derefter indvier de sig til Gud, idet de efterligner Jesu eksempel, der jo sagde: Jeg kommer, i bogrullen er der skrevet om mig, for at gøre din vilje. (Sl. 40:8, 9; Hebr. 10:5-9) De tror, at Guds ord indeholder en belæring, de bør følge, fremholder hans beslutninger og tydeligt påpeger deres ansvar ind for Gud som præster, der bør „forkynde for nationerne de gode nyheder“. — Ef. 3:8, NW.
15. Hvad er alle Jehovas vidner, skønt nogle af dem er Selskabets særlige repræsentanter, og hvorfor er de det alle?
15 Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab udsender missionærer, lærere og særlige repræsentanter, der er oplært til at hjælpe andre til at få større kundskab om Herrens ord. Enhver har brug for at blive opbygget i den allerhelligste tro. Dog er alle Jehovas vidner præster, for Gud har indsamlet og indsamler stadig sine „andre får“ med det for øje at oplære dem til en præstegerning. I denne organisation af præster ser vi en ny verdens samfund arbejde i endrægtighed. Jehovas vidner udgør i dag Jehovas synlige organisation. Opsøg dem. Studér sammen med dem. Hundredtusinder gør det allerede.
16. Hvor mange har hver måned deltaget aktivt i forkyndelsen? og hvorledes har de båret sig ad med at forkynde budskabet?
16 I det forløbne år har mange hørt opfordringen: Kom ud af Babylons fængsler! De har forladt katolske kirker, protestantiske kirker, jødiske synagoger og hedenske templer. Efter at de er kommet ud derfra, har de studeret og forberedt sig til det intensive forkynderarbejde, Jehovas vidner udfører verden over. I løbet af året 1951 har Jehovas vidners organisation haft et månedligt gennemsnit på 384.694 præster, der har været ude i forkyndergerningen hver måned og har bragt et trøstens budskab fra dør til dør og aflagt genbesøg og afholdt bibelstudier hos de interesserede. Disse nidkære forkyndere har udført et virkelig stort arbejde i tjenesteåret 1951.
Oversigt over det udførte arbejde
17. Hvilken rekord blev der nået, og hvad er det Selskabets ønske, at de skal fortsætte at gøre?
17 Disse 384.694 forkyndere var ikke alene om at udføre dette arbejde. De gik sammen med og oplærte „spædbørn“. Nogle, som havde været fanger i organisationer under Djævelen, hørte de gode nyheder om Guds rige og begyndte at trække sig ud af den gamle verden og dens tænkemåde, og de sluttede sig til disse forkyndere af den nye verden. De gik også ud og forkyndte, i alt var der 57.686, som var ude for første gang. Tilsammen vil det sige 442.380 præster — en ny rekord for Jehovas vidner! Selskabet er interesseret i hver enkelt af disse 442.380 forkynderes velfærd, og det ønsker, at de alle skal fortsætte som ordinerede præster. Således følte Paulus det. Han ønskede at hjælpe den første menigheds medlemmer til at blive dygtige, fuldvoksne, modne ordinerede præster. Paulus vidste, hvortil han var kaldet. Han sagde, at han skulle „forkynde for nationerne de gode nyheder“. Han sagde også, at vi skulle efterligne ham, ligesom han efterlignede Kristus. Hvis han havde det ansvar at forkynde de gode nyheder, så har alle, der opnår denne kundskab, det ansvar at forkynde dem. Det var derfor, Jesus sagde, at han skænker „mennesker som gaver“, nemlig „med det for øje at oplære de hellige til en præstegerning“.
18. Hvorledes må de åndelige spædbørn hjælpes, og i hvilken hensigt?
18 Mange af disse 442.380, som forkynder, bør bringes til modenhed. De er spædbørn, der knapt er et år gamle, men de kan ikke vedblive med at være spædbørn resten af deres liv og udsætte sig for den fare at blive drevet som af bølger eller kastet hid og did af enhver lærdommens vind. De må oplæres grundigt. De har stadig opmærksomhed og hjælp behov. Bibelstudierne må fortsætte i deres hjem. De må komme til tjenestemøderne og overvære den teokratiske skole og deltage i vagttaarnsmøderne, der afholdes af Jehovas vidner i deres rigssale. De vil gå ud i tjenesten sammen med erfarne forkyndere. Zonetjenere vil besøge deres kredse og tage dem med ud i forkynderarbejdet og yderligere oplære dem. Bibelske spørgsmål, der volder dem vanskeligheder, vil blive klarlagt for dem. De må flittigt studere Selskabets litteratur sammen med deres Bibel. De kan ikke tillade sig at forblive som spædbørn; de må blive fuldvoksne og lære at værdsætte den synlige organisation, Gud har dannet, og være en aktiv del af denne enhed eller dette legeme, som virker til Jehovas navns ære og herlighed. Deres foretagsomhed i forkyndergerningen og deres fremskridt i studiet bevirker, „at hele legemet . . . vokser til dets egen opbyggelse i kærlighed“.
19. Hvorfor vil dette oplæringsarbejde ikke ophøre?
19 Dette oplæringsarbejde vil ikke ophøre, for Jehovas vidner vil vedblive med at sige „til fangerne: Gå ud!“ (Es. 49:9, KJ) Hvorfor skulle retfærdselskere forblive i den gamle verden og med den forsvinde i Harmagedon for at dø for bestandig, når de har lejlighed til at rive sig løs fra dette tingenes system og glæde sig over livet i en ny retfærdsverden?
20. Hvor megen litteratur blev der spredt i året 1951, og hvor mange timer anvendtes der dertil?
20 Nu går der et vidunderligt arbejde for sig. Folk hører de gode nyheder og giver agt derpå. De ser Guds synlige organisations enhed og flyr til den som et værn. Naturligvis betyder det en stor omvæltning i deres liv, men det er til deres eget gavn. Det er interessant at lægge mærke til, at der i tjenesteåret 1951 er blevet spredt 17.732.323 bøger, småbøger og bibler af Jehovas vidner verden over. Det tog mange timer at sprede disse bøger foruden 20.046.485 løsnumre af Vagttaarnet og Vaagn op!, der blev bragt folk i hænde. Det kan kaldes at udså sæd. Disse Jehovas vidner anvendte 62.854.483 timer til at tale om Riget og så denne sæd og vande den. Men hvorfor gjorde de dette? Af den simple grund, at Kristus Jesus, det mønster de følger, bestandig forkyndte de gode nyheder og sagde, at Himmeriget er kommet nær. Han gav også den befaling, at disse gode nyheder om Riget nu skal forkyndes i hele verden til et vidnesbyrd. Jehovas vidner glæder sig over denne befaling og er nidkære i at udføre deres præstegerning.
21. Hvor mange genbesøg blev der rapporteret, og hvor mange bibelstudier blev der holdt?
21 For at hjælpe alle aflagde de 20.438.000 genbesøg hos folk, som var interesseret i budskabet. Forestil dig det engang! At komme igen til folk 20 millioner gange i løbet af et år for at hjælpe dem til en bedre forståelse af Bibelen! Desuden viser rapporten, at der hver måned blev afholdt 260.187 bibelstudier i forskellige hjem hele verden over. Disse studier blev holdt mindst een gang hver måned, men almindeligvis een gang hver uge. Jehovas vidner ønsker at hjælpe disse retsindige mennesker på enhver måde. Det betyder arbejde, men et arbejde, det er en glæde at udføre.
22. Hvor stor var forøgelsen i antal forkyndere, og i hvor mange lande?
22 Jehovas vidners organisation kender ikke til stilstand, den vokser hastigt. I 1951 oplevede vi en forøgelse på 17 pct. over forrige års antal deltagere i forkyndelsen af de gode nyheder. Når du ser på omstående statistik, vil det sætte dig i stand til at få et sammenlignende overblik over arbejdet i de 121 lande, der dér er opført. Med denne udvidelse af det verdensomspændende arbejde for øje var det, at Jesus sagde: „Gå derfor hen og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — Matt. 28:19, NW.
23. Hvor mange blev døbt, hvor mange arbejdede som pionerer og på afdelingskontorerne, og hvor megen litteratur blev der trykt?
23 Mange mennesker ser, at Jehovas vidner er en velsignet og lykkelig organisation på jorden, skønt de bliver forfulgt, og at de ejer Guds gunst. Mange, der ser dette, forlader denne gamle verden og dens organisationer og kommer til Jehovas organisation. En kendsgerning alene, der beviser dette, er denne, at der i året 1951 var 63.178 retsindige mennesker, der ved vanddåben symboliserede deres indvielse til at gøre Jehovas vilje. Disse ønsker at stå forenet med Guds synlige organisation og at få andel i den nye verdens velsignede løfter. I løbet af året tog mange af forkynderne arbejdet op som pionerer, og der er nu 17.955, som giver al deres tid i denne gren af præstegerningen. Andre 1004 arbejder på afdelingskontorerne, har opsyn med bygningerne, og en del af dem trykte 4.955.201 bøger, 13.604.283 småbøger, 30.256.927 numre af Vagttaarnet og 21.422.620 numre af Vaagn op! til abonnenter og løssalg, foruden 278.820.411 løbesedler, traktater, plakater og formularer.
24. Hvad er brødrene på afdelingskontorerne og på hovedkontoret taknemmelige for, og hvad er det stadig vor velsignede forret at gøre?
24 Alle brødrene på afdelingskontorerne og på hovedkontoret i Brooklyn, New York, betragter det som en glæde at kunne betjene deres brødre verden over. De er taknemmelige for den ufortjente godhed, Jehova har udvist dem og alle Jehovas vidner. Sammen med deres brødre rundt om i verden vil de fortsætte med at sige „til fangerne: Gå ud!“, så alle frihedselskende mennesker kan få del i den velsignelsesrige enhed i Guds synlige organisation. Det er vor velsignede forret at hjælpe disse frigivne, så de sammen med os kan blive organiseret til præstegerningen.
[Oversigt på side 58, 59]
Arbejdsrapport for 1951 for Jehovas vidner i hele verden
(Se den trykte publikation)