retfærdigt og rent, det der var værd at holde af, det der taltes godt om, det der var dydigt og det der var rosværdigt. (Fil. 4:8) Hvordan bevarede de en sådan styrke midt i et umoralsk klima? Husk på at de var mennesker af kød og blod, ligesom vi. De havde også behov for adspredelse. Hvori bestod deres ’andre nydelser’? Hvordan kan vi i højere grad efterligne disse helt igennem ægte „lysets børn“? Det er betydningsfulde spørgsmål som vil blive behandlet i den næste artikel.

Fortsæt med at vandre som lysets børn

„I var engang mørke, men nu er I lys i forbindelse med Herren. Fortsæt med at vandre som lysets børn.“ — Ef. 5:8.

1, 2. (a) Hvorfor er det vigtigt at den omtalte mand kæmper sig frem imod stormen? (b) Hvorfor må en kristen kæmpe for at undgå at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer?

MANDEN stred sig frem imod stormen. Hvert skridt kostede ham en kraftanstrengelse, men han fortsatte stædigt fremad. Hvorfor? Hvorfor vendte han sig ikke blot om og gik den modsatte vej, så han havde stormen i ryggen? Fordi der kort bag ham lå en dyb, mørk kløft. Han havde intet valg hvis han ville leve. Intet under at han kæmpede for at gå imod stormen.

² Som en uhyggelig stormvind fejer „verdens ånd“, styret af Satan, i dag hen over jorden, og den søger at få hele menneskeheden ind på en kurs der uundgåeligt vil føre den ud i ødelæggelsens afgrund når Gud udøser sin vrede. (1 Kor. 2:12; Ef. 5:6) For at undgå denne vrede må den kristne så at sige ’stride sig frem imod stormen’. Det koster kamp hvis man vil vandre ligesom „lysets børn“ og ikke sådan som „folk fra nationerne“ vandrer eller opfører sig. — Ef. 4:17; 5:8.

Indre styrke nødvendig

3. (a) Hvad må vi, ifølge Efeserbrevet 3:16, koncentrere os om for ikke at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer? (b) Hvordan styrker vi vort „indre menneske“?

³ Hvad må vi koncentrere os om hvis vi vil sejre i denne kamp? Paulus svarer ved at tilskynde os til at „styrkes i det indre menneske, med kraft ved [Guds] ånd“. Det er det vi må koncentrere os om — „det indre menneske“, eller „hjertets skjulte menneske“. Det er det vi må styrke. Hvordan? Det fremgår af Paulus’ næste ord: „At få Messias boende ved troen i jeres hjerter med kærlighed.“ — Ef. 3:16, 17; 1 Pet. 3:4.

4. (a) Hvad indebærer det at lade Messias bo i sit hjerte? (b) Hvilke spørgsmål bør vi hver især overveje?

⁴ Hvis Messias skal ’bo i vort hjerte’ betyder det at verdens ånd først må drives ud. Hvordan skulle Messias’ ånd kunne gennemtrænge vort „indre menneske“ hvis Satan — „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“ — stadig virkede i os eller igen begyndte at vinde indpas i vort liv? (Ef. 2:2) Spørg derfor dig selv: „Har jeg stadig denne verdens sataniske ånd i mit hjerte? Søger jeg underholdning i noget der afspejler verdens fuldkomne mangel på moralsk sans?“ Det kan nemt være sådan at vi udadtil giver ét indtryk, mens vi indadtil er noget helt andet. For at lade Messias bo i vort hjerte må vi lade hans eksempel og lære indvirke på vore følelser og handlinger. Jesus sagde for eksempel at hans disciple ikke måtte se på en af det modsatte køn for at begære vedkommende. Adlyder vi dette i vore tanker? Søger vi oprigtigt at undgå det der kunne vække et sådant begær? Ville Jesus bryde sig om ånden i den form for adspredelse vi vælger? Har vi ligesom han den indstilling at vi ikke alene ’elsker retfærdighed’ men også ’hader lovløshed’? I så fald lader vi Kristi ånd fylde vort indre; i så fald har vi „det samme sindelag“ som Kristus. — Matt. 5:27, 28; Hebr. 1:9; 1 Pet. 4:1.

5, 6. (a) Hvorfor har personligt studium og meditation betydning når man vil styrke „det indre Menneske“? (b) Er forstandsmæssig viden nok? Uddyb dit svar nærmere.

⁵ Derefter er det vigtigt at vi personligt studerer Bibelen og mediterer over dens indhold, så vi kan „blive rodfæstede og grundfæstede, for at [vi] fuldt ud må være i stand til, sammen med alle de hellige, at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden [af Guds ords sandheder] er“, navnlig i forbindelse med det eksempel Jesus Kristus satte i kærlighed med sit liv og sin lære. Det der er dybt rodfæstet kan ikke uden videre rykkes op; det der hviler på en solid grundvold kan ikke uden videre flyttes. Vi må derfor i åndelig henseende forblive „rodfæstede og grundfæstede“ ved at vi lader kundskaben om Kristus bundfælde sig dybt i vort „indre menneske“. — Ef. 3:17, 18.

⁶ Vi må dog ikke mene at vi kan få Messias boende i vort hjerte udelukkende ved omhyggeligt at tilegne os bibelkundskab. Apostelen Paulus var udmærket klar over faren ved en tro der kun bygger på forstandsmæssig viden, og derfor fortsætter han: „Og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab, for at I må fyldes med hele den fylde som Gud giver.“ Det er ikke nok at have det i hovedet. Det er sandt at jo mere man færdes sammen med et menneske, jo bedre forstår man vedkommendes tankegang. Men det er først når man begynder at efterligne vedkommende — hans optræden over for andre eller hans adfærd i det hele taget — at man virkelig kan sætte sig ind i hans følelser. Derfor kan man heller ikke fatte Kristi kærlighed blot ved at læse bøger; men når man bliver som Kristus kan man, ad erfaringens vej, lære den kærlighed at kende som „overgår kundskab“. — Ef. 3:19.

7. Er følgende udtalelse rigtig eller forkert? — Eftersom Kristus var fuldkommen, er det for meget at forvente at vi skulle kunne ligne ham. — Begrund dit svar ud fra Bibelen.

⁷ Dette er i sandhed et ophøjet mål at stile efter, et stort forbillede at følge! Det kan måske lyde vanskeligt, ja næsten uoverkommeligt, men med Guds hjælp kan det lade sig gøre, trods vore ufuldkomne evner, for Paulus siger at Gud „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. Spørgsmålet er: Gør vi vores del? — Ef. 3:20; se også Første Petersbrev 2:21 og Første Korinterbrev 11:1.

’Aflæg den gamle personlighed med dens bedrageriske ønsker’

8. (a) Hvilken slags ønsker er ifølge Paulus knyttet til „den gamle personlighed“? (b) Hvordan har nogle undskyldt deres valg af nedbrydende former for underholdning, og er deres ræsonnement bibelsk korrekt?

⁸ Denne tilskyndelse giver apostelen Paulus i Efeserbrevet 4:22. Nej, man skal ikke lappe på den gamle personlighed, men „aflægge den“, skille sig af med den. (Kol. 3:9) Hvorfor? Fordi dens „bedrageriske ønsker“, der dvæler i vort svigefulde hjerte, kan fordærve den eller bevirke at den udarter. (Jer. 17:9) Nogle kristne som søger en form for underholdning der tydeligvis er nedbrydende, har undskyldt sig med dette ræsonnement: ’Hvis det ikke generer min samvittighed, kan det vel ikke være forkert.’ Kunne det mon tænkes at deres samvittighed er forkert justeret og at deres hjertes ønsker bedrager dem? At vor samvittighed ikke generer os, er ikke i sig selv nogen garanti for at vi handler ret. Endog apostelen Paulus indrømmede: „Jeg er mig nemlig intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.“ (1 Kor. 4:4) Mange i Korintermenigheden havde sløvet deres samvittighed i den grad at de tolererede umoralitet i deres midte, ja endog pralede af det. Deres samvittighed var i høj grad kommet på afveje! — 1 Kor. 5:1, 2, 6; Tit. 1:15; 1 Tim. 4:2.

9. Hvilken foruroligende rapport viser at samvittigheden gradvis kan ændres?

⁹ Lidt efter lidt kan vores samvittighed blive besmittet af vort hjertes bedrageriske ønsker. Fra Jehovas Vidners afdelingskontor i et land her i Europa kommer følgende foruroligende rapport:

„For omkring 10 år siden ville vore brødre givetvis ikke have set mange af de film de ser nu, men deres opfattelse af hvad der er sømmeligt har ændret sig. Der er ingen tvivl om at tendenserne i verden i et vist omfang har påvirket nogle af vore brødre.“

10. (a) Hvordan fik man nogle til at acceptere gladiatorkampene i det første århundrede? (b) Hvad kan vi lære af dette?

¹⁰ Ganske langsomt søger Satan at få sine fordærvede normer accepteret. Da gladiatorkampene blev indført i Palæstina, blev de oprindelig modtaget med „forfærdelse“ af mennesker der „ikke var vant til sådanne syn“, oplyser den romerske historieskriver Livius fra det første århundrede. Han tilføjer:

„Men ved hyppig gentagelse, ved undertiden kun at lade de kæmpende gå så vidt at de sårede hinanden . . . sørgede han for at de blev fortrolige med synet og endda kom til at nyde det, og hos mange af de unge mænd vakte han en glæde ved våben.“

Gradvis blev deres forfærdelse dæmpet ned. Efterhånden følte de ikke længere nogen afsky for det der foregik, men deltog med glæde i det. Satan forandrer sjældent sine metoder; vær derfor vågen og pas på at din kristne „opfattelse af hvad der er sømmeligt“ ikke langsomt ændres. Stands op og tænk efter: Hvor langt har din samvittighed tilladt dig at gå? For langt? Opfører du dig, hvad underholdning angår, kun en lille smule anderledes end de der har „mistet al moralsk sans“?

Forvis dig om hvad der er velbehageligt for Herren

11, 12. (a) Hvorfor er vejledningen i Efeserbrevet 5:10, 17 af stor betydning nu, og hvordan kan vi anvende den? (b) Betyder dét at der kun er enkelte fordærvede træk ved en i øvrigt god underholdning, at kristne kan acceptere den?

¹¹ Meget der er moralsk fordærvet bliver serveret for os som om det var fuldstændig sundt og godt. Derfor må vi ’blive ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’. „Ophør derfor [fordi dagene er onde] med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ — Ef. 5:10, 17.