Læg en fast grundvold i Kristus
1. I hvilke henseender er nogle af dem der kalder sig kristne kommet til kort i at følge Jesus?
KRISTENDOMMENS grundlægger har ikke gjort det svært for nogen at være kristen. Han sagde jo: „Mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ Hvordan kan det da være at så mange kommer til kort som kristne? Jesus var hverken morder, tyv eller røver. Dog er fængslerne fyldt med mennesker der bekender sig til en eller anden religion som kaldes kristen. Hvad er der sket med deres form for „kristendom“? Jesus var heller ikke dranker, ægteskabsbryder eller bagvasker. Dog kan man hvad enten man går til de mest fashionable eller til de mere beskedne kirker finde sådanne mennesker blandt medlemmerne. Hvad er det de mangler? Hvad er det der gør at de ikke vandrer i Kristi fodspor? Som voksen viede Jesus hele sit liv til at lære andre Gud og hans rige at kende. Men blandt alle dem der kalder sig kristne i dag kan man kun finde nogle få tusinde der er villige til at bruge blot nogle få timer om måneden til at forkynde Kristi budskab for mennesker de aldrig har set før. Hvad er grunden? — Matt. 11:30; 1 Pet. 4:15; 1 Kor. 6:9, 10; Ap. G. 10:42.
Den rette grundvold vælges
2. Hvad understregede Jesus i afslutningen til Bjergprædikenen?
2 Jesus selv gav os svaret herpå i afslutningen på en af sine mest berømte prædikener, nemlig Bjergprædikenen. De fleste af dem der bekender sig til kristendommen har fra tid til anden hørt dele af denne prædiken oplæst, men hvor mange husker hvad det var Jesus ville lære sine tilhørere med disse ord, der er blevet så berømte? Som afslutning understregede Jesus betydningen af sine ord på følgende måde: „Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ (Matt. 7:24-27) Vi må af denne lignelse slutte at vi først og fremmest bør interessere os for den grundvold hvorpå vi bygger. Det vil være lydighed mod Guds vilje og ord, sådan som hans vilje og ord kom til udtryk gennem hans søn. — Joh. 17:3.
3. Hvad er grunden til at de fleste kommer til kort som kristne, hvordan påpegede Paulus dette, og hvad bliver resultatet ifølge hans ord?
3 Hvis vor tro skal være grundlagt på Jesu ords klippegrund, må vi kende disse ord. Og det er her de fleste såkaldte kristne kommer til kort. De tager ikke engang skridt til at lære dem at kende, for de nærer intet virkeligt ønske om at kende Gud. Paulus, der var en af Jesu fremtrædende apostle, påpegede dette og viste hvad resultatet blev. Han sagde: „Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt; de blev opfyldt af alskens uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed, og fulde af misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed — hemmelige og åbenbare bagvaskere, . . . De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.“ (Rom. 1:28-32) Folk i dag bygger på verdens skiftende moralnormers grundvold, men denne gamle verden vil også gå til grunde når Guds vrede udøses over den. „Men ved din hårdhed og dit ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares, og han skal ’gengælde enhver efter hans gerninger’.“ — Rom. 2:5, 6.
Et vel tilrettelagt undervisningsprogram
4. Hvad må man gøre efter at have lagt grundvolden, og hvad er det første skridt man tager i denne retning?
4 Det er ikke nok blot at vælge den rette grundvold at bygge på. Det er også vigtigt hvordan vi bygger. „Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus. Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er.“ (1 Kor. 3:10-13) Kristus er vor grundvold, og hans ord er livets ord, men hvis vi skal opnå liv ved dem må vi gøre dem til det mønster hvorefter vi former vort liv. Det er ikke nok at vide at Guds ord er sandhed og tilslutte sig den organisation som Gud har bygget på Klippen, Jesus Kristus. (Rom. 2:13) Vi må også arbejde ihærdigt på at forme vore tanker og handlinger efter det mønster vi har modtaget fra Gud. „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ — Rom. 12:2, NW.
5. Hvad er Jehovas vidner i første række optaget af, og hvilket ansvar følger med dette arbejde?
5 Tusinder af mennesker i hele verden begynder nu at se hvor vigtigt det er at vende sig til Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus. De nærer et oprigtigt ønske om at bygge på Kristus som grundvolden, men mange er i vildrede med hvor de skal begynde. Jehovas vidner sætter alt ind på at finde disse mennesker med fårets sindelag, for de véd at det haster. Resultatet er en vældig tilstrømning af mennesker til den organisation Gud har dannet netop med det formål for øje at kunne modtage dem. Det betyder at Jehovas vidners menigheder stadig vokser, samt at behovet for uddannede og kvalificerede tjenere som kan tage sig af disse nyankomne, vokser tilsvarende. Det er tydeligt at alle disse nye må hjælpes til at vokse til modenhed, for hvis de ikke får lagt en fast grundvold i Kristus vil antallet af alle disse nye der endnu i mange henseender følger den gamle tingenes ordnings tænkemåde, snart overstige antallet af dem der har ladet deres tankegang forme efter den nye tingenes ordning, og de vil hurtigt falde tilbage til den gamle verdens tænke- og handlemåde. Det er derfor tydeligt at skal vi bevare en sund organisation vil en vigtig del af det foranliggende arbejde bestå i at give dem en grundig undervisning efter et vel tilrettelagt program. Drager du fuld nytte af dette undervisningsprogram?
6. Hvilken gavn får organisationen af at der findes et vel tilrettelagt undervisningsprogram for de nye, og hvilket ansvar påhviler den enkelte efter denne undervisning?
6 Apostelen Paulus benyttede et sådant undervisningsprogram i den første kristne menighed og han opfordrede indtrængende den unge Timoteus til at følge hans eksempel: „Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus; og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ (2 Tim. 2:1, 2) Dette vil ikke alene give stærke, sunde kristne hvis tro hviler på en fast grundvold, men også mænd der vil være duelige til at udbrede sund kristen lære. Dette program omfatter ikke blot personligt studium og undervisning, men også praktisk anvendelse af det vi lærer. Vagttårnets selskab har udgivet mange hjælpemidler til brug for Jehovas vidner, men hvis vi som enkeltpersoner skal stå prøve og fuldføre det hverv der påhviler alle kristne efter deres indvielse, må vi hver især have fyldt vort hjerte og sind med Bibelens ord og kunne tale på grundlag af dette kundskabsforråd. Vi kan ikke blive ved med at være afhængige af det trykte budskab og lade det tale for os når vi har taget tjenesten op for at følge i Jesu fodspor.
Forståelse som byggemateriale
7. Hvad er det første skridt henimod at opnå en dyb forståelse, og hvorfor er dette første skridt så vigtigt?
7 Paulus understregede hvilken styrke der opnås gennem den rette forståelse af Guds ord da han skrev: „Jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er.“ (Ef. 3:15-18) Den dybe forståelse kommer gennem Guds ånd, der hviler over hans organisation, og vi får hver især gavn af denne ånd efterhånden som vi nærer og styrker os selv med den samme kundskab. Gud har givet os sit ord Bibelen for at gøre os bekendt med sin vilje og udruste os til tjenesten for ham. Men læser vi Bibelen regelmæssigt? Hvordan kan vi ellers kende Guds sind og på grundvolden bygge et kristent livsmønster der kan modstå de ildprøver som den kristne tro vil blive underkastet?
8. Hvorfor lægges der så stor vægt på at vi har nøjagtig kundskab, hvordan opnår man nøjagtig kundskab, og hvad vil resultatet blive?
8 Guds ord er grundlaget for vor tro. Når vi læser det og grunder over det, taler vi i virkeligheden i tankerne med Gud. Vor tro grundfæstes og styrkes. Vi bliver „rede til forsvar“ over for enhver der kræver regnskab af os for vort håb, og vi udrustes til at lære andre livets vej. (1 Pet. 3:15; 2 Tim. 2:2) Men hvorfor lægges der så stor vægt på at vi har nøjagtig kundskab? Hvorfor skal vi være så omhyggelige i vort studium af artiklerne i Vagttårnet og lægge mærke til hvordan skriftstederne anvendes i forbindelse med det emne der behandles? Fordi den vejledning og de stadige bibelske formaninger der gives i Vagttårnet indirekte kommer fra Jehova, og det er nødvendigt at man studerer grundigt og lægger mærke til alle enkeltheder hvis man skal gøre brug af oplysningerne, forstå de tilgrundliggende principper og sikre sig at man har den rette forståelse. Det er på denne måde vi bliver i stand til ’sammen med alle de hellige at fatte bredden og længden og højden og dybden’ af vort betroede hverv samt af det ansvar Jehova har lagt på alle dem der vil følge i hans søns fodspor. Benyttede vi ikke denne fremgangsmåde ville vi hver især tænke og handle som vi fandt for godt, og resultatet ville blive splittelse og uenighed. „Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.“ (1 Kor. 1:10) Hvis alle i den kristne organisation har Guds og Kristi sind vil der herske enhed, og alle vil bygges op og opnå en moden forståelse.
Tjeneste som byggemateriale
9. På hvilken måde er virksomhed i tjenesten for Gud en kilde til styrke?
9 Selv om vi opbygges gennem kundskab om Guds hensigter og en nøjagtig forståelse af hans krav til os er det også nødvendigt at virke aktivt i Guds tjeneste dersom vi skal blive virkelig åndeligt stærke. Hver erfaring vi gør, udruster os yderligere, og vi trænes herigennem til nye og større opgaver i Guds tjeneste. Under kampen for den sande tilbedelse har Jehovas tjenere ned gennem tiden ikke ladet sig hindre af trusler om modstand fra fjenden; vi ser at de ikke nøjedes med blot at tage defensiven, men ofte gik offensivt til værks. Da israelitterne i sin tid vendte tilbage til deres hjemland efter fangenskabet i Babylon truede modstanden fra de omboende fjender for en tid med at standse genopbygningen af Jehovas tempel. Men genopbygningsarbejdet fik ikke lov til at ligge stille. Gud selv gav gennem sin profet sine tjenere styrke til at fortsætte arbejdet. „Vær kun trøstigt [stærkt, NW], alt folket i landet, lyder det fra [Jehova]. Arbejd kun, thi jeg er med Eder, lyder det fra Hærskarers [Jehova].“ — Hag. 2:4.
10. Hvad har afstedkommet ændringer i vor arbejdsmetode?
10 I dag udgør Jehovas vidner en stærk organisation af virksomme arbejdere. Jehovas tjenere i nutiden har nidkært kæmpet for Guds gerning, og deres oplæring til tjenesten og deres dygtighed i at udføre den har gennemgået en udvikling i årenes løb, samtidig med at de har måttet overvinde mange vanskeligheder. Den tro og kloge træls skare fortsætter energisk sin tjeneste i templet. Siden 1919, da disse tjenere blev udfriet af deres fangenskab, har arbejdet ikke på noget tidspunkt stået stille. Indsamlingen af de salvede Jesu Kristi efterfølgere blev fuldført, og nu da indsamlingen af den store skare „andre får“ går for sig, er Rigets budskab nået ud til jordens fjerneste egne. Siden hint begivenhedsrige år 1919 har forkyndelsesarbejdet gennemgået mange og store forandringer.
11. Hvilken indstilling har de der holder trit med Guds organisation, og hvad har de som følge heraf erfaret?
11 Som Jehovas trofaste vidner i fortiden (Hebræerne 11) følger Jehovas tjenere i dag nøje hans anvisninger og har som følge deraf erfaret store velsignelser. De der har holdt trit med Guds organisation har gjort fremskridt fra den ene nye arbejdsmetode til den anden og har erfaret at hver ny metode har været en forbedring og har tjent sin særlige hensigt. De resultater de har erfaret har de taget som tegn på at Gud har anerkendt og velsignet deres bestræbelser. De der har været aktive i denne „endens tid“ har i fuldt mål fået gavn af denne velsignelse og af den fremskredne arbejdsmetode der nu anvendes i forkyndelsen. Hvad har sat dem i stand til på denne måde at forbedre deres metoder? I deres bestræbelser for at lære Guds sind at kende gennem hans ord er de blevet ledet af Guds hellige ånd til at se den gerning Gud ønsker udført og til at erkende formålet med deres tjeneste. Det har sat dem i stand til at bygge sikkert og solidt på grundvolden, Kristus Jesus. Ingen sinde før har Jehovas tjenere modtaget en så intensiv oplæring som nu i tiden. Som følge heraf går tusinder af uddannede forkyndere tillidsfuldt ud til folk. De holder korte, oplysende prædikener fra Guds ord og blader behændigt fra skriftsted til skriftsted for at give begrundelsen for det budskab de bringer. I sandhed et arbejde der tjener til at opbygge troen hos dem de møder! Og hos Guds folk selv opbygges troen når de ser den stadig voksende hær af villige tjenere der daglig tager offensiven for den sande tilbedelse for at udfri dem der er trælbundet under denne verdens falske normer.
12. Hvilke eksempler har vi på at Gud nøje instruerer sine tjenere?
12 Vi er taknemmelige for at Guds instruktioner på intet tidspunkt har været utilstrækkelige. Jehovas tjenere har aldrig i lang tid været i tvivl om hvad de skulle gøre. (Sl. 25:9; Amos 3:7) Noa fik nøjagtige forskrifter for hvordan arken skulle bygges. Moses fik et syn af tabernaklet, og David af templet. (1 Mos. 6:14-16; 2 Mos. 25:40; 1 Krøn. 28:11, 12 [se NW]) Guds profeter i fortiden fik befaling om hvad de skulle sige, og hvor og hvornår de skulle sige det. Det eneste der krævedes af dem var lydighed. Jonas prøvede at unddrage sig det hverv han fik pålagt af Jehova, men uanset hvad Jonas selv ønskede, var det Guds vilje der skete. En beretning vi kan lære af i dag. — Jon. 1:1-3; 2:1; 3:1-3.
13. Gennem hvilke foranstaltninger bliver vi i dag gjort bekendt med Guds vilje og måden den udføres på?
13 Der findes i dag mange foranstaltninger hvorigennem vi bliver gjort bekendt med Guds vilje og måden den udføres på. I Rigets Tjeneste finder vi instruktioner for forkyndelsen. Tjenestecentre er blevet oprettet i menighedernes distrikt, ikke blot som samlingssted for en bibelstudiegruppe, men for at hjælpe alle deltagerne ud i den aktive tjeneste på arbejdsmarken. Oplæringsprogrammet er blevet indført og de nye forberedes herigennem til at bære deres kristne ansvar som forkyndere. Prædikener er blevet udarbejdet til brug ved dørene. Rapporter over tjenesten offentliggøres i årbogen. Særligt uddannede tjenere besøger regelmæssigt menighederne og yder de enkelte forkyndere bistand i tjenesten. Vi kan virkelig være Jehova taknemmelige for at han gennem Selskabet har sørget for så mange måder hvorpå en stærk kristen tro kan opbygges hos os, en tro der er grundlagt på vor fører og leder, Jesus Kristus! Men bygger du på denne grundvold? Og ’ser du til’ hvorledes du bygger?
Samvær og bøn som byggemateriale
14. På hvilken måde udgør det rette selskab et stærkt byggemateriale, og hvorfor er de nye ikke udelukket fra at følge apostelens formaning i Hebræerne 10:24?
14 Der gives stadig flere og flere beviser for at langt de fleste af dem der slutter sig til Jehovas vidner tager deres tjeneste alvorligt. Grunden hertil er at de erkender at Gud er med det folk der bærer hans navn, og at de gerne vil være med til at opfylde formålet med dette folk. (Es. 2:2, 3) Her har vi en tredje kilde at hente et stærkt byggemateriale fra, nemlig samværet med den kristne menighed, hvilket alle har brug for. Men ligesom vi har brug for det rette selskab, således skulle vi sørge for at være det rette selskab for andre, så andre, og især de nye, altid opbygges ved at være sammen med os. Skal vi „give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger“ må vi være stærke, dygtige og i stand til at give af os selv. (Hebr. 10:24) Nu skal de nye imidlertid ikke føle sig nedtrykt og mene at de er udelukket fra at efterkomme apostelens formaning. De kan også give af det de har, ja de har endog pligt til det. Det kan være det i begyndelsen kun er lidt, men efterhånden som de er med til at opbygge andre, vil de selv blive stærkere og bygger dermed på en fast grundvold. Deres fremgang vil være „åbenbar for alle“. Denne gensidige opmuntring tjener således til gavn for alle. — 1 Tim. 4:15, NW; Rom. 1:12.
15. Hvorledes opbygger bønnen os?
15 Endnu en faktor som vil styrke os og hjælpe os til at opnå nøjagtig kundskab og som vi derfor ikke må overse i vort byggeprogram, er bønnen. I vor stræben efter at søge det rette selskab er den personlige kontakt med Gud det vigtigste. Gennem bøn er det muligt for os at overvinde vor frygt, vor tvivl og vor usikkerhed. Gennem bøn bestyrkes vi i vort syn på Guds ord og tilskyndes til at anvende det i vort liv. Gennem bøn giver vi udtryk for vore åndelige og materielle behov og lærer tydeligere at se Guds hånds ledelse i opfyldelsen af disse behov. Det må have været meget opmuntrende for filipperne at læse Paulus’ ord: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ (Fil. 4:6, 7) Jesus viste os hvordan vi skulle bede. Følger du dette eksempel? Han sagde dengang: „Derfor skal I bede således: . . .“ — Se Mattæus 6:9-13.
16. Hvorfor skal vi ikke bekymre os unødigt over vore mangler og svagheder?
16 Jehova ønsker fuldvoksne mænd og kvinder i sin tjeneste. Som Paulus skrev til korinterne: „Hold jer vågne, stå fast i troen, opfør jer som mænd, bliv stærke.“ (1 Kor. 16:13, NW) Det skulle være vort ønske at holde os nær til Jehovas organisation og følge med den. Derfor skulle vi udføre alt arbejde af et oprigtigt hjerte og ikke søge at retfærdiggøre os hvis vi sakker bagud. Der er som regel altid en grund til det hvis vi kommer bagefter, og denne grund er sjældent manglende evner. Jehova kender vore mangler og vil sørge for at opveje dem hvis vi ellers udnytter vore evner og muligheder. Hvis vi studerer, er aktive i tjenesten, søger det rette selskab og beder om Jehovas vejledning når vi står over for en ansvarsfuld opgave, har vi aldrig grund til at frygte. Jehova vil hjælpe os dersom vi skulle mangle noget. Undlader vi derimod at udnytte vore muligheder nu, vil vi ikke få nogen forrettigheder betroet senere, ja endnu værre, måske fuldfører vi ikke vort løb som kristne.
17. Hvorfor behøver vi ikke at frygte, selv om vi lever i „endens tid“?
17 I denne „endens tid“ er der afgjort ingen grund til at vi skulle frygte, være usikre eller mangle styrke til fremtidig tjeneste. „Så siger Hærskarers [Jehova]: Fat mod [Styrk jeres hænder, NW], I, som i denne tid hører disse ord af profeternes mund, . . . jeg udsår fred, vinstokken skal give sin frugt, jorden sin afgrøde og himmelen sin dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette folk det alt sammen i eje. Og som I, både Judas og Israels hus, har været et forbandelsens tegn blandt folkene, således skal I, når jeg har frelst Eder, blive et velsignelsens. Frygt ikke, fat mod [måtte jeres hænder være stærke, NW]!“ — Zak. 8:9-13.
18, 19. Hvad vil bevirke at vi ’ikke kan anklages på vor Herres Jesu Kristi dag’?
18 Vore hænder må være stærke så vi kan arbejde under alle forhold og på en hvilken som helst plads det måtte behage Jehova at sætte os. „Alle tings ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner. Nær fremfor alt inderlig kærlighed til hinanden, thi kærlighed dækker en mangfoldighed af synder. Hvis nogen taler, så skal han tale som var det Guds hellige udtalelser; hvis nogen tjener, da skal han tjene alt efter den styrke som Gud skænker; så at Gud i alt kan herliggøres ved Jesus Kristus. Herligheden og magten er hans i evighedernes evigheder. Amen.“ — 1 Pet. 4:7, 8, 11, NW.
19 Vor fremtid ligger i Jehovas hånd. Vi bør derfor nøje følge hans anvisninger og forberede os nu til det der ligger foran. Vi bør lægge en fast grundvold i Kristus Jesus med tanke på denne verdens ende og de mange fremtidige tjenesteforrettigheder, og Gud vil på sin side ’styrke os indtil det sidste, så vi ikke kan anklages på vor Herres Jesu Kristi dag’. (1 Kor. 1:8) Nu er det tid at studere Guds ord sammen med Jehovas vidner og lægge en fast grundvold i Kristus. På denne måde vil vi være forud væbnet, så vi ikke mister vort fodfæste. — 2 Pet. 3:17.
[Illustration på side 350]
Samvær
Bøn
Tjeneste
Forståelse
Studium