Hvem har sandheden?
„Led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min frelses Gud.“ — Sl. 25:5.
1. Hvad mener man med ordet sandhed, og hvorfor kan det siges at Jehova er sandhedens grundvold?
ORDET sandhed defineres som „det der er i overensstemmelse med kendsgerningerne, virkeligheden.“ Det betegner hvad der er rigtigt og ægte. Sandhedens kilde, eller grundvold, er universets almægtige Skaber, Jehova Gud. Han kender sandheden om sit skaberværk, ligegyldigt hvilken side af det der er tale om. Han ved hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvad der er godt og hvad der er ondt. Han kender sandheden om hvad der er sket i fortiden, og hvorfor det er sket, ligesom han ved hvad de nuværende verdensforhold betyder. Han kender også sandheden om fremtiden, for han har allerede bestemt hvad der skal ske. — Es. 14:24.
2. Hvad siger Bibelen om Jehovas sandfærdighed?
2 Af disse grunde henvender salmisten sig til Skaberen på denne måde: „Jehova, du sandhedens Gud.“ (Sl. 31:5, NW) Det sandhedens Gud siger, er naturligvis altid pålideligt: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) De direktiver han giver om hvordan mennesker bør opføre sig, er altid rette: „Alle dine bud er sandhed.“ (Sl. 119:151) De løfter han giver, kan vi stole på bliver opfyldt: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] havde talet . . . faldt til jorden; alle sammen gik de i opfyldelse.“ (Jos. 21:45) Bibelen erklærer derfor om Gud: „Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge.“ — Åb. 15:3.
Vi må vandre på sandhedens vej
3, 4. (a) Hvordan vandrer man på sandhedens vej? (b) Hvorfor ønsker Jehova at menneskene skal vandre på sandhedens vej?
3 Det siger sig selv at sandhedens Gud ønsker at hans menneskeskabninger skal vandre på sandhedens vej. Hvordan kan man gøre det? Først må man søge nøjagtig kundskab om hvem Gud er og hvad hans hensigter er; dernæst må man lære hvad han vil have os til at gøre, og så gøre det. (Joh. 17:3; 1 Joh. 2:3, 4) Når man vandrer på sandhedens vej er man i realiteten begyndt at følge livets vej, eller „Vejen“, som den ganske enkelt kaldes i Bibelen. — Apg. 9:2.
4 Det glæder Skaberen og er til ære for ham når hans menneskeskabninger afspejler hans gode egenskaber, og det er en af grundene til at han ønsker at de skal vandre på sandhedens vej. (Jævnfør Første Mosebog 1:26, 27; Ordsprogene 23:24, 25.) En anden grund er at Gud ved hvad der er bedst for menneskene, eftersom han har skabt dem. De der retter sig efter hans bud, skaffer derfor sig selv og andre de størst tænkelige goder, ja evigvarende goder. (Es. 48:17) Yderligere er der den grund at de der vandrer på sandhedens vej kan opnå at blive knyttet til det folk som Gud bruger til at oplyse andre sandhedssøgende mennesker om sine hensigter. At der findes et sådant folk som Gud betror sine hensigter, læser vi hos profeten Amos, der siger: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ — Amos 3:7.
5. Nævn endnu en væsentlig grund til at vandre på sandhedens vej.
5 Der er endnu en væsentlig grund til at vandre på sandhedens vej. De der gør det erklærer sig for hævdelsen af Jehovas ret til herredømmet over hele universet. Den oprørske åndeskabning Satan Djævelen har påstået at Gud ikke ejer denne ret. (1 Mos. 3:1-4; Åb. 12:9) Desuden har Satan hånligt sagt at Gud ikke kan frembringe mennesker der vil forblive trofaste mod Ham og hans sandheder. (Job 1:6-12) Ved at stå fast for sandheden under et hvilket som helst pres, viser man at der findes retskafne mennesker som ikke går på kompromis. (Ordsp. 27:11) Vandrer man derimod ikke på sandhedens vej, da vandrer man i vildfarelse, men ikke nok med det; bevidst eller ubevidst har man sluttet sig til Satan, „løgnens fader“, „denne tingenes ordnings gud“, der har „forblindet de ikke-troendes forstand“. — Joh. 8:44; 2 Kor. 4:4.
6. Hvordan vil sandheden fæste rod overalt på jorden?
6 Sandhedens Gud har imidlertid sat en grænse for hvor længe han vil tolerere usandhed og det den medfører, ondskab. (Ordsp. 12:19; Præd. 3:1) Når tidsfristen er udløbet vil Gud udslette den nuværende sataniske ordning og alle der går ind for den og støtter den. (Dan. 2:44; Åb. 19:17-21) „Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet vil blive rykket op med rode,“ sagde Jesus. (Matt. 15:13) Dette baner vejen for Guds nye ordning, og ’i den skal retfærdighed bo’. (2 Pet. 3:13) Den nye ordning vil sige et jordisk samfund der er grundlagt på sandhed, en jord der udelukkende bebos af sandhedselskende mennesker!
7. Hvilken indstilling skulle vi have, hvis vi elsker sandheden?
7 Hvis vi elsker det rette og gerne vil leve i Guds nye orden, er det derfor bydende nødvendigt at vi vandrer på sandhedens vej. Vi skulle have samme indstilling som salmisten, der bad: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier. Led mig på din sandheds vej og lær mig.“ (Sl. 25:4, 5) Vi bør også følge det råd profeten Samuel gav fortidens israelitter: „I må ikke vende jer bort for at følge uvirkelighederne som ikke er til nogen nytte og som ikke udfrier . . . Men frygt Jehova, og I skal tjene ham i sandhed af hele jeres hjerte.“ — 1 Sam. 12:21, 24, NW.
Forbilleder for vor tid
8, 9. (a) Hvilken gavn havde israelitterne af at vandre på sandhedens vej, i modsætning til de omboende nationer? (b) Hvad skete der da Israel holdt op med at vandre på sandhedens vej?
8 Den måde Gud handlede med mennesker i fortiden på, danner forbilleder eller eksempler for os. Af disse kan vi lære hvordan Gud i dag handler med dem der vandrer på sandhedens vej og med dem der ikke gør det. (1 Kor. 10:11; Rom. 15:4) Det gamle Israel dannede således et forbillede som vi kan lære af. Det nød den forret at have fået Guds love betroet. Så længe israelitterne vandrede på Guds sandheds vej, blev de rigt velsignet. De faldt for eksempel ikke i hænderne på fjendtlige nationer. (5 Mos. 28:7) De høstede rigeligt, og deres hjorde trivedes. (5 Mos. 11:8-15) Deres samfundsordning var så gennemført og højt udviklet at der ikke var brug for fængsler. (2 Mos. 22:1-15) De gik fri af sygdomsepidemier som ramte de gudløse nationer. (5 Mos. 7:15) Og under forudsætning af at de vedblev med at vandre på sandhedens vej gav Jehova dem dette løfte: „Velsignet skal du være fremfor alle andre folk.“ (5 Mos. 7:14) Bemærk de nedværdigende forhold der i modsætning hertil prægede de omboende kana’anæere, som beskrevet i Henry H. Halleys Bible Handbook: [1955, s. 157]
„Kana’anæernes gudsdyrkelse bestod . . . i at de hengav sig til umoralitet som et religiøst ritual i nærværelse af deres guder; og derefter i at de myrdede deres førstefødte børn og ofrede dem til de samme guder.
Det ser ud til at Kana’ans land i høj grad var blevet en slags Sodoma og Gomorra på nationalt plan . . . Havde en civilisation af så afskyelig urenhed og råhed nogen ret til at eksistere længere? . . .
Arkæologer som graver i ruinerne af kana’anæiske byer undrer sig over at Gud ikke udslettede dem noget før.“
9 Israel blev imidlertid ikke ved med at vandre på sandhedens vej, og derfor holdt Gud op med at give det sin støtte. „Se! Jeres hus overlades til jer selv,“ sagde Jesus til Israel engang da han stod i templet. (Matt. 23:38) Han erklærede også: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Matt. 21:43) De skulle ikke længere være Guds begunstigede nation, hans vidner.
10. Hvordan blev det klart at der var opstået en ny åndelig nation i det første århundrede?
10 I det første århundrede efter vor tidsregning lod Gud en ny åndelig nation opstå. Det var den kristne menighed, en organisation af mennesker fra mange forskellige nationer. (Apg. 10:34, 35; 13:46) Guds udvalgte talsmand, Jesus, lagde grundvolden for denne nation, idet han sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet.“ (Joh. 14:6) Ved sin lære og ved det han udrettede, beviste han at han havde sandheden, og at Gud stod bag ham. (Matt. 3:16, 17; 15:30, 31; Apg. 2:22) Det første århundredes kristne beviste det samme for deres vedkommende; det stod klart at de var Guds kristne vidner. (Apg. 1:8; 2:1-4, 43) Om det sandhedsord der nu blev åbenbaret gennem disse kristne, skrev apostelen Paulus: „Det er os Gud har åbenbaret det gennem ånden.“ Som en modsætning hertil bemærkede han: „Denne visdom har ingen af denne tingenes ordnings ledere lært at kende.“ (1 Kor. 2:8, 10) Det var nøjagtig som Jesus havde sagt: „Du [Gud] har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ — Matt. 11:25.
11, 12. (a) Hvordan har Bibelen forudsagt genoprettelsen af den sande tilbedelse i vor tid? (b) Hvilke formål skulle denne genoprettelse tjene?
11 I slutningen af det første århundrede havde Gud fuldført noget andet. Han havde afsluttet nedskrivningen af den inspirerede beretning der senere skulle benyttes som grundlag for at afgøre hvad der var sandheden. (2 Tim. 3:16, 17) Det fuldførte værk, Bibelen, indeholdt mange profetier, historie skrevet på forhånd. (2 Pet. 1:21) Efter apostlenes død skulle der ifølge profetierne komme en periode med frafald fra sandheden. (Apg. 20:29) Men profetierne viste også at der senere, i „de sidste dage“ lige før afslutningen på den nuværende ordning, skulle ske en genoprettelse af den sande tilbedelse. (Es. 2:1-4; Mika 3:12 til 4:5) Jesus sagde tydeligt at menneskene ville blive delt i to grupper: de der gjorde godt mod Kristi brødre og vandrede på sandhedens vej ville blive belønnet med „evigt liv“; de der undlod at gøre dette ville gå bort til „evig afskærelse“. — Matt. 25:31-46; 2 Joh. 4; 3 Joh. 3, 4.
12 Indsamlingen og reorganiseringen af den kristne menighed i nutiden skulle tjene flere forskellige formål. Menigheden ville få en samlet vejledning fra Gud: „Han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier,“ lyder profetien i Esajas 2:3. (Se også Mika 4:2.) Ved at vandre på sandhedens vej ville disse tjenere for Gud hævde Guds ret til herredømmet over universet; desuden ville de ære og behage ham og gavne sig selv på mange måder. (Ordsp. 12:22, NW) Til gengæld ville Gud bruge dem som sine vidner i nutiden og udruste dem så de kunne bringe hans budskab til den nulevende generation.
13. Har Jehova nogen sinde benyttet flere organisationer på jorden samtidig?
13 Ville Gud benytte flere organisationer til at udbrede sin sande lære i disse „sidste dage“? Nej, Gud har aldrig i nogen tidligere domsperiode benyttet flere forskellige kanaler. Var der nogen skibe med passagerer der nød Guds beskyttelse og kom sikkert gennem Vandfloden, bortset fra Noas ark? (1 Pet. 3:20) Har man nogen sinde hørt om to kristne organisationer i det første århundrede? Nej, Gud benyttede kun én. Og i vore dage er der stadig kun „én Herre, én tro, én dåb“. (Ef. 4:5) At der kun kan være én forenet menighed fremgår klart af Paulus’ ord: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, . . . at I alle skal føre enig tale, og at der ikke må være splittelser iblandt jer.“ — 1 Kor. 1:10.
De kendes på deres frugter
14. Hvordan kan vi finde ud af hvem der har sandheden i dag?
14 Hvordan kan vi finde ud af hvem der har sandheden i dag og dermed er brugbare for Gud som hans vidner på jorden? Jesus gav os et grundprincip der kan hjælpe os til at skelne det sande fra det falske. Han sagde: „I kan kende dem på deres frugter. . . . ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer værdiløse frugter.“ (Matt. 7:16, 17) Ja, der måtte være nogle „frugter“, det vil sige vidnesbyrd om at Guds mægtige hellige ånd stod bag det folk der var hans. Og hvilken slags frugter ville Gud ved sin kraft frembringe i sine tjenere? Hans ord svarer at åndens frugt er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Gal. 5:22, 23.
15. På hvilken måde er kærligheden til Gud forbundet med hans navn?
15 Læg især mærke til den „frugt“ der nævnes først, kærlighed. Guds sande tjenere kan blandt andet vise kærlighed ved at følge Jesu bud: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.“ (Matt. 22:37) Kærlighed til Gud kommer til udtryk på mange måder, for eksempel ved at man elsker hans navn. (Hebr. 6:10; Sl. 69:37; 119:132) Og de kristne der er skilt ud fra denne verden må udgøre ’et folk for Guds navn’. (Apg. 15:14-18) Hvem hævder i dag Guds navn (Jehova på dansk) og gør det kendt ud over hele jorden? — Es. 43:10-12.
16. Hvordan viser kærligheden til Gud sig i forbindelse med Rigets interesser?
16 Kærlighed til Gud indbefatter også at man tror på — og taler om — hans kommende regering over hele jorden, hans himmelske rige. Jesus lærte os at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:9, 10) Hvem gør i dag Guds rige til det centrale i deres forkyndelse og undervisning, i lighed med Jesus? Hvem besøger folk i deres hjem for at fortælle dem hvad Guds rige vil udrette på jorden? Hvem udfører det hverv Jesus omtalte i sin profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme“? — Matt. 24:14.
17. På hvilken anden måde ytrer kærligheden til Gud sig?
17 Kærligheden til Gud ytrer sig på endnu en måde, nemlig ved at man adlyder hans love. (1 Joh. 5:3) Hvis der er en uoverensstemmelse mellem menneskers love og Guds love, giver Bibelen følgende regel for dem der har sandheden: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apg. 5:29) Kun de der gør dette støttes af „den hellige ånd . . . som Gud har givet dem der adlyder ham som deres hersker“. (Apg. 5:32) Kristne der i dag adlyder Guds love er „ikke en del af verden“, for de er neutrale i verdens politiske anliggender, nøjagtig som Jesus og det første århundredes kristne var det. (Luk. 4:5-8; Joh. 6:15; 15:19; 17:14-16) Hvem holder sig i dag adskilt fra verden, fra dens politiske korruption og fra dens vold og umoralitet? Ja, hvem er endog villige til at gå i fængsel eller at lide døden, om nødvendigt, fordi de følger i Jesu fodspor? — 1 Pet. 2:21; se også Hebræerbrevet, kapitel 13.
18. Anfør endnu et kendetegn der tydeligt må kunne ses hos dem der har sandheden.
18 Der er endnu en side af åndens „frugt“ kærlighed. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Mange andre skriftsteder indeholder samme tanke, nemlig at denne kærlighed skulle være et tydeligt træk ved Guds sande tjenere. Vi læser for eksempel:
„Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. . . . vi skal elske hinanden; ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“ — 1 Joh. 3:10-12.
„Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ — 1 Joh. 4:20, 21.
Hvilket internationalt samfund viser denne indbyrdes kærlighed, ikke bare i ord, men også i gerning? Ser vi tilbage på de sidste hundrede år, hvilken gruppe mennesker har så afholdt sig fra at dræbe deres trosfæller i andre lande under en krig? Hvem har nægtet at lade sig splitte af fordomme som følge af racemæssige, nationale, kulturelle eller økonomiske skel?
Hvem har sandheden i dag?
19. Hvem har sandheden i dag, og hvorfor kan man sige det?
19 Hvad viser de vidnesbyrd der er om denne vigtige frugt af Guds ånd, kærlighed? Hvem bærer denne frugt? Hvor ser vi en stor skare mennesker af alle nationaliteter og racer forenet i Jehovas navn med det formål at tjene Jehova trofast og fortælle andre om hans rige? Ja, hvor finder vi et ægte, verdensomspændende broderskab der er knyttet sammen i kærlighed? (Åb. 7:9, 10; Kol. 3:14) I det religiøse tidsskrift Interpretation bemærker Walter Stuermann følgende under overskriften „Bibelen og nutidens religioner, Jehovas Vidner“:
„Hvad deres organisation og vidnegerning angår, er de [Jehovas Vidner] den gruppe der kommer det urkristne samfund nærmest.
Deres afstandtagen fra verden, deres iver og alvor i vidnegerningen og det at de ikke lader sig påvirke af angreb fra verden, er noget der falder i deres lod som fuldt og fast tror at de hører til de udvalgte og som uden forbehold har svoret Gud troskab.
Få andre grupper gør som de udstrakt brug af skriftsteder i deres mundtlige såvel som skriftlige budskaber. Få andre grupper opnår som de at lægfolket, som vi kalder det, gør så meget for at fremme organisationens arbejde.“ — Årg. 10, 1956, s. 323.
20. Hvad skulle alle der elsker sandheden gøre?
20 Foretager man en uhildet undersøgelse af Guds ord og sammenligner det man læser dér med Jehovas Vidners lære og adfærd, får man et tydeligt vidnesbyrd om at Guds ånd står bag dem og at Gud benytter dem som forkyndere af sandheden i dag. Imidlertid opfordrer vi alle der elsker sandheden til at undersøge den påstand at Jehovas Vidner har sandheden, og vi foreslår at man går frem efter samme metode som de mennesker der i det første århundrede lyttede til apostlenes forkyndelse og om hvem vi læser: „De tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således.“ — Apg. 17:11.