Det er ikke nok at have en bibel

EFTER som årene går, trykkes og udgives Bibelen i flere og flere oplag, der tilsammen er nået op på millioner af eksemplarer. Den oversættes også til flere og flere sprog. Hele Bibelen eller dele af den er nu oversat til over tolv hundrede sprog. Helt nøjagtigt drejer det sig om 1202 sprog.

I De forenede Stater og i mange andre lande holder protestanterne hvert år en bibeluge, der sædvanligvis begynder med den anden søndag i advent (den anden af de sidste fire søndage før jul). Endogså den romersk-katolske kirke afholder i nogle lande en bibeluge, blandt andet i De forenede Stater, hvor den holdes i februar i forbindelse med den katolske pressemåned.

Selv om det er al ære værd at trykke og udgive bibler — skønt det må indrømmes at der ikke altid ligger religiøse eller filantropiske motiver bag — skal der dog mere til. Det er ikke nok at folk har en bibel liggende hjemme eller at de læser i den en gang imellem. De må forstå det de læser i den og vide hvad de skal gøre med den kundskab de tilegner sig. Den der uden forudfattede meninger læser Bibelen vil ganske vist ikke have svært ved at forstå dens moralforskriften og dens historiske beretninger. Men derudover er der meget som ikke kan forstås medmindre man får hjælp til det. Og mange holder op med at læse Bibelen eller begynder at finde modsigelser i den fordi de ikke forstår den. Især kræves der hjælp til at forstå opfyldelsen af Bibelens profetier, ikke mindst de profetier som berører vor egen tid.

I virkeligheden kan Bibelens profetier ikke forstås førend Guds tid er inde til det. Daniel sagde således om nogle profetier som han af Gud havde fået befaling til at nedskrive: „Og jeg hørte det, men fattede det ikke.“ Hvorfor ikke? Fordi Gud ikke fandt tiden inde til at lade ham forstå dem, hvorfor Gud da også forklarede ham: „Gå bort, Daniel, thi for ordene er der sat lukke og segl til endens tid.“ Når den tid oprandt skulle de „forstandige“ forstå. Og hvorfor? Fordi disse profetier da ville være opfyldt. På lignende måde kunne apostelen Mattæus først efter Jesu komme pege på bestemte begivenheder og vise at disse opfyldte nogle af Bibelens profetier. — Dan. 12:8-10; Matt. 2:22, 23; 3:3; 8:17; 21:4, 5; 27:9, 10.

Lige så vigtigt for at forstå Bibelen er Guds hellige ånd. Først da apostelen Peter og hans medkristne modtog Guds ånd på Pinsedagen kunne de forkynde med forståelse og vise hvordan profetier i Bibelen var gået i opfyldelse. Sådan har det været lige siden. Som apostelen Paulus peger på er det Gud som ved sin ånd åbenbarer tingene for de kristne så de kan forstå dem. — 1 Kor. 2:9, 10; Ap. G. 2:2-36.

En anden forudsætning for at forstå Bibelen er et ret hjertelag, et oprigtigt ønske om at lære, det at man er sig sit åndelige behov bevidst. Det er derfor Jesus talte i lignelser således at han kunne skille den tilfældige, nysgerrige tilhører fra den oprigtigt søgende. De sidstnævnte ville give agt på Jesu ord: „Den, som har øren, han høre!“ Hvilket var en indbydelse til dem om at blive og høre mere. — Matt. 5:3, NW; 13:9-16.

Hvis man skal forstå Bibelen er det imidlertid også nødvendigt at få hjælp fra Guds indviede tjenere. Det fremgår slående af beretningen i Apostlenes Gerninger 8:26-39. Et oprigtigt søgende menneske, en ætiopisk embedsmand, sad og læste i Esajas’ profeti, som han dog ikke forstod førend evangelisten Filip forklarede den for ham. Hvis bibellæsning alene var tilstrækkeligt for at forstå Bibelen og blive tilskyndet til at handle efter den, ville hvert enkelt medlem af den kristne menighed være en selvstændigt arbejdende enhed, ligesom et menneskelegeme. Men sådan forholder det sig ikke. Apostelen Paulus sammenligner hele den kristne menighed med et menneskelegeme og de enkelte medlemmer af den sammenligner han med et legemes lemmer, såsom hænderne, fødderne og hovedet. Et enkelt lem på legemet kan ikke klare sig uden de andre, hvorfor det betegnende er blevet sagt om dem: „Alle et legemes organer står bestandig i gæld til hinanden.“ Ja, som apostelen ganske rigtigt siger: „Øjet kan ikke sige til hånden: ’Dig har jeg ikke brug for,’ ej heller hovedet til fødderne: ’Jer har jeg ikke brug for.’“ Hvis det var alt nok selv at læse i Bibelen ville Paulus’ billede være uden mening. — 1 Kor. 12:21.

Selve det at Jesus Kristus gav sin menighed „nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere“ viser at det ikke er nok at have en bibel. Den inspirerede skribent fortsætter da også med at vise at Gud tilvejebragte disse mænd „for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde“. — Ef. 4:11-13.

Ligesom menneskelige redskaber, tjenere der var indviet til Gud og som han havde udgydt sin ånd over, var nødvendige i kristendommens første tid, således er de også nødvendige i dag. Med et billede forudsagde Jesus at sådanne menneskelige redskaber ville findes i vor tid. I sin store profeti om afslutningen på denne tingenes ordning, den tid vi lever på nu, udtalte han: „Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres [åndelige] mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“ Kendsgerningerne viser at denne „tjener“ er at finde blandt de kristne vidner i den nye verdens samfund. — Matt. 24:45-47.

Ja, der kræves mere end blot at trykke og udgive bibler. Bibelen skal læses, forstås og efterleves. Bibelen, og især dens profetier, kan ikke forstås førend Guds tid er inde til det, og da kun af oprigtigt søgende mennesker som hjælpes af Guds hellige ånd og Guds indviede tjenere eller redskaber. Det er derfor nærværende blad udgives og derfor Jehovas vidner er villige til at yde personlig hjælp til oprigtige, sandhedssøgende mennesker, en hjælp de yder vederlagsfrit, for de har modtaget sandheden for intet og giver den videre for intet. — Es. 55:1; Matt. 10:8.