-
Enheden i Guds synlige organisationVagttårnet – 1952 | 15. februar
-
-
være medarvinger med Kristus Jesus i det himmelske rige og at leve evigt. Alle havde den samme tro, grundfæstet på Guds ufejlbarlige ord, den samme dåb og den samme Fader i himmelen. Der skulle derfor ikke være forskel i anskuelse blandt legemets lemmer, men de skulle alle bestræbe sig for at udføre det store arbejde med at opretholde den rene tilbedelse af den Højeste og være med til at hævde hans navn og ord og hjælpe de retsindige til kundskab om Jehovas hensigter. Det kunne gøres på Paulus’ tid; det kan også gøres i vore dage.
28. Hvor finder vi en sådan synlig og aktivt arbejdende organisation i vor tid, og hvem kan optages i den, og hvordan?
28 Finder Paulus’ vise ord om, at Jehova ville have en aktivt arbejdende synlig organisation, opfyldelse i vor tid? Hvor eksisterer der i dag en organisation som den menighed, Paulus omtalte? Er det muligt i dag at finde en skare mennesker, der har een fader, fader til alle i menigheden, en fader, der er over alle, gennem alle og i alle, en fader, der har omsorg for sine børn og holder dem sammen i den rene tilbedelse? Hvilken forret og glæde at kunne svare ja, for der findes nemlig en sådan organisation. På apostlenes tid var en sådan synlig organisation at finde i Kristi første menighed. I året 1952 kan man finde den hos en skare kristne mennesker, kendt som Jehovas vidner. De udgør Jehovas synlige organisation. Og DU kan komme til at høre med til denne organisation, dersom du tænker ligesom Paulus og har samme tro, som han havde.
29. Hvilke lighedspunkter er der mellem Jehovas vidner i dag og den første menighed?
29 Læg mærke til den store lighed mellem Jehovas vidner i dag og Jehovas trofaste vidners første menigheder: Jehovas vidner har urokkelig tro til Guds ord. De studerer det, de forkynder det, og de lever op til det. De affinder sig med hverandre i kærlighed, skønt deres livsvaner, deres skikke og deres tungemål, som de til daglig bruger, er forskellige i alle dele af verden. De opfylder befalingen om at forkynde Riget i hele verden til et vidnesbyrd. (Matt. 24:14) I alle jordens forskellige verdensdele er de et bevis for Guds synlige organisations enhed.
(The Watchtower, 1. januar 1952)
-
-
Organisering til tjenestenVagttårnet – 1952 | 15. februar
-
-
Organisering til tjenesten
1. Hvad lærte Jehova sin søn, og hvad drog Jesus omsorg for?
JEHOVA er den største organisator, og han har lært sin søn Kristus Jesus at organisere. Da Kristus var her på jorden, udvalgte han sig disciple og lærte dem, hvorledes de kunne samle flere arbejdere, som elskede sandhed og retfærdighed. Dengang drejede det sig om en „lille hjord“; nu indsamles der derimod en „stor skare“ af „andre får“. Med henblik på indsamlingen af den „lille hjord“ drog Jesus omsorg for menighedens organisering og vækst til en stærk arbejdsenhed, der havde dygtige tjenere. Apostelen Paulus citerer derfor Salme 68:19 og siger: „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som missionærer, nogle som hyrder og lærere med det for øje at oplære de hellige til en præstegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldmoden mand, til det mål af vækst, der hører til Kristi fylde, så vi ikke mere skal være spædbørn, der drives som af bølger og kastes hid og did af enhver lærdommens vind ved menneskers bedrageriske kunstgreb, ved underfundighed til at finde på vildfarelse.“ — Ef. 4:11-14, NW.
2. Hvad var hensigten med al denne organisering, og hvem hjælper menigheden i dag?
2 Jehova Gud nærede stor interesse for den rette organisering og omsorg for den første menighed. Sønnen Kristus Jesus udmålte åndens gaver til sine efterfølgere, så nogle af dem kunne virke som apostle, andre som profeter og missionærer og andre igen som dygtige lærere. Hvad var hensigten med alt dette i Kristi legeme? Denne: „At oplære de hellige til en præstegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen.“ I dag bliver denne synlige organisation også brugt til at hjælpe den „store skare“ af „andre får“. Disse hører ikke til den „lille hjord“, men de må bringes til modenhed i den nøjagtige kundskab om Guds søn. De bliver ikke hans medarvinger i det himmelske rige, men de vil få liv under dette rige i den nye retfærdsverden.
3. Hvorledes må alle betragte organisationen, og hvordan bliver de modne?
3 Alle, som kommer til Herrens organisation og studerer Herrens ord, må være enssindede. Gud har aldrig villet, at der skulle være hundreder af forskellige trossamfund verden over, hvert med sin afvigende tro, lære o.s.v. Der kan kun være „een tro, een dåb, een Gud og alles Fader“. Jehova ønsker, at enhver, som søger frelse, skal komme til nøjagtig kundskab om disse sandheder. (Rom. 10:11-13) Han ønsker, at de skal være voksne og modne. Den eneste måde, hvorpå et menneske kan blive voksent, er ved at tilegne sig kundskab, og det sker gennem undervisning. De falske religioner udbreder ikke denne nøjagtige kundskab fra Guds ord. På den anden side ønsker Jehovas vidner, at alle slags mennesker skal kende deres bibel godt og eje denne ene tro. Har de denne tro, så vil de vise sig at være Kristi „andre får“.
4. Hvad var hensigten med undervisningen og vejledningen af alle medlemmerne, og hvorfor var dette nødvendigt?
4 Undervisningen, der blev den „lille hjord“ til del på apostlenes tid, havde til hensigt at oplære de hellige til en præstegerning. Hele den apostolske organisation var en organisation af præster. Det var ikke en lægmandsskare med een eller to præster for hver menighed. Al undervisningen og oplæringen, der dengang blev givet den „lille hjord“, skulle gøre hvert enkelt medlem af hjorden til en fuldt ud kompetent og ordineret præst. De skulle ikke ret længe være åndelige spædbørn i organisationen. Nye ville ganske vist hele tiden komme ind i menigheden, men de skulle ikke forblive spædbørn i Ordet eller „drives som, af bølger og kastes hid og did af enhver lærdommens
-