Tag udfordringen op — voks til kristen modenhed!
„Idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ — EFESERNE 4:15.
1, 2. (a) På hvilke måder er „moderlivets frugt en belønning“? (Salme 127:3, NW) (b) Hvad forventer man af nyfødte børn?
SUNDE og livlige småbørn spreder glæde omkring sig. De færreste kan stå for deres sjove, små narrestreger, og hvor de end er, samler opmærksomheden sig om dem. Det siger sig selv at forældre betragter børnene som deres stolthed og glæde, uanset hvilket besvær og hvilke forstyrrelser de måtte volde. Ja, „moderlivets frugt [er] en belønning“. — Salme 127:3, NW.
2 Men hvordan vil man reagere hvis børnene ikke vokser? Hvis de trods forældrenes kærlige omsorg bliver stående på samme stade måned efter måned — måske endda i årevis — er der tydeligvis noget alvorligt i vejen. „Vækst“ er faktisk blevet synonymt med „liv“ — vi forventer af alt levende at det vokser. Vækst er et vidnesbyrd om Jehovas skaberkraft og visdom. — Lukas 2:52.
Betydningen af åndelig vækst
3. Hvilken vækst forudsagde Jesus, og hvordan ser vi nu opfyldelsen af hans profeti?
3 Som Jesus har forudsagt sker der nu en anden form for vækst. I hele verden foregår der en åndelig ’høst’. (Mattæus 9:37) I tjenesteåret 1984 var der for eksempel seks lande der rapporterede et gennemsnit på over 100.000 forkyndere, hvilket kun to lande gjorde blot tre år før, i 1981. Inden for de sidste seks år er 827.144 nye vidner for Jehova blevet døbt og over 5000 nye menigheder er blevet oprettet. Jehova har i sandhed fremmet arbejdet! — Esajas 60:22.
4. Hvad har resultatet været af Jehovas folks verdensomfattende vækst?
4 Disse tal viser at cirka én ud af tre der regelmæssigt kommer sammen med Jehovas folk og deltager i forkyndelsen, er blevet døbt inden for de sidste seks år. Gælder det også dig? Hvis det gør, har du været til stor glæde for dem der hjalp dig til at lære sandheden at kende, for alle dine kristne venner og for din himmelske Fader, Jehova Gud. (Ordsprogene 27:11) Ligesom et lille barns første skridt, var det skridt du tog ved at indvi dig til Jehova en betydningsfuld begivenhed. Det var et tegn på vækst og viste at du gjorde fremskridt.
5. Hvilket spørgsmål kan vi stille os selv? Hvad kan hjælpe os til at finde svaret?
5 Hvordan er det gået siden da? Viser du, med kærlig omsorg fra dine trosfællers side, tegn på en stadig åndelig vækst? „Hvordan kan jeg bedømme det?“ spørger du måske. Du husker sikkert hvad apostelen Paulus skrev om det at vokse: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ (1 Korinter 13:11) Det var altså ikke alene tidens gang der gjorde Paulus til en voksen mand, men også det at han ’aflagde de træk der hører den mindreårige til’. Hvilke træk kan Paulus her have sigtet til?
6, 7. (a) Beskriv et af de træk der kendetegner mindreårige og hvilken fare det kan rumme. (b) Hvordan kommer dette træk til udtryk? Hvad kan resultatet blive?
6 Små børn er ikke i stand til at koncentrere sig om det samme i ret lang tid ad gangen. De er interesseret i alt hvad der omgiver dem, men de er også uberegnelige, uligevægtige og ustadige. Det siger sig selv at der er fare på færde hvis nogle forbliver på et sådant stade rent åndeligt. De vil sandsynligvis blive „[kastet] om som af bølger og [ført] hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved list i at udtænke vildfarelse“, som Paulus skrev i Efeserbrevet 4:14.
7 Bølger og vind kan opstå lige så hurtigt som de kan forsvinde igen. Nu, hvor mange varer er beregnet til kun at blive brugt en kort tid, kommer og går det ene modelune efter det andet. Det man lagde vægt på i går, er i dag forældet og glemt. Hvad enten det drejer sig om underholdning, tøj eller noget andet, vil det være uklogt — og barnagtigt — at gå op i altid at skulle have det sidste nye, blot for at blive skuffet når det snart efter bliver umoderne. Og på det åndelige område kan en sådan ustadighed være katastrofal. — Se Jakob 1:6-8.
8. Hvilket andet træk kendetegner dem der er som spædbørn rent åndeligt, og hvilken fare frembyder dette?
8 Et andet ’træk der hører mindreårige til’ er at de ikke fuldt ud kan skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. Det samme kan siges om dem der er ’mindreårige’ i åndelig henseende. De har endnu ikke „fået deres opfattelsesevner opøvet til at skelne mellem ret og uret“, og apostelen Paulus opfordrede derfor sine trosfæller til ’at skynde sig frem til modenhed, idet de ikke igen skulle lægge en grundvold’. (Hebræerne 5:14; 6:1) De der er som spædbørn rent åndeligt, må hele tiden forsikres om at det virkelig er sandheden de har fundet, og om at de bør gøre det de har lært er ret. De må have hjælp til selv de mest elementære ting. Får de ikke hjælp, lader de sig let forvirre og overvælde af tvivl som kan skade deres tro.
9. Hvorfor bør vi modtage den udfordring det er at vokse til kristen modenhed?
9 Har du lagt mærke til at børn altid ivrigt søger at gøre det de ser de voksne gøre? For dem er det naturligvis kun en leg, og en del af morskaben består uden tvivl i at kunne efterligne voksne uden at skulle påtage sig en voksens ansvar. Det er jo netop hvad det vil sige at være barn. (Se Mattæus 11:16, 17.) Men med vækst og udvikling følger pligter og ansvar. Dette er en udfordring som børn må hjælpes til at tage op. Deres reaktion vil i vid udstrækning være bestemmende for hvordan det vil gå dem senere i livet. For os er det langt vigtigere at vi hver især alvorligt overvejer udfordringen ved at vokse til kristen modenhed. Er du villig til, ja ivrig efter, at påtage dig det ansvar det medfører at være en fuldt udvokset, moden kristen? Eller ’kører du på frihjul’ og lader andre om at skuldre et ansvar der dybest set er dit? — Galaterne 6:4, 5.
Kristen modenhed — hvad er det?
10. Hvorfor tilskyndede Paulus de kristne hebræere til at ’skynde sig frem til modenhed’?
10 Hvad havde Paulus i tanke da han tilskyndede de kristne til at ’skynde sig frem til modenhed’? (Hebræerne 6:1) Af sammenhængen fremgår det at Paulus havde meget at sige til de kristne hebræere om Jesus Kristus, som er „ypperstepræst på Melkisedeks måde“. Men det han havde i tanke var „svært at forklare“, og han mente ikke at de var i stand til at forstå det. (Hebræerne 5:10, 11) I stedet gav han dem denne formaning: „I er blevet sådanne som trænger til mælk, ikke til fast føde. For enhver som nyder mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men den faste føde er for modne mennesker, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevner opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ — Hebræerne 5:12-14; se også Judas 3.
11. Hvad vil det sige at være moden?
11 Vil dette nu sige at det at være moden blot er ensbetydende med at have kundskab om Bibelens dybere sandheder? Nej, kristen modenhed omfatter langt mere end kundskab om og forståelse af Bibelen, som betydningen af de ord Paulus benyttede viser. Det græske ord der er oversat med „modenhed“ er teleiótes, og tillægsordet „moden“ er oversat fra téleios. Disse ord er beslægtede med télos, som betyder ’afslutning, fuldførelse eller mål’. På den baggrund forklarer Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine at ordet moden (téleios) „betegner at et mål (télos) er nået, at noget er afsluttet, fuldbragt, fuldendt“. En moden kristen er altså en der har nået et bestemt mål. Hvilket?
12. Hvad indbefatter modenhed, ifølge Efeserbrevet 4:11-13?
12 Apostelen Paulus forklarede i Efeserbrevet 4:11-13 at Jesus Kristus som hoved for den kristne menighed har truffet mange foranstaltninger til at hjælpe „de hellige“ til at nå et mål, nemlig „enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, . . . en fuldvoksen mands stade, . . . det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. Her er dét at være moden eller fuldvoksen (græsk: téleios) ikke blot forbundet med at have ’nøjagtig kundskab’ men også med ’enhed i troen’ og med at bedømme sig selv ud fra det mål af vækst Kristus opnåede.
13. Hvorfor kan kristen modenhed ikke eksistere uden ’enhed i troen’?
13 Hvad vil ’enhed i troen’ sige? Jo, før man lærer den ’ene tro’ at kende, har man måske sine egne ideer og meninger om hvordan tingene skal gøres, om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og så videre. (Se Efeserbrevet 4:4, 5.) Hvis man holder fast ved sådanne ideer, vil man have meget svært ved at vokse åndeligt. Paulus kaldte ved en lejlighed de kristne i menigheden i det gamle Korint „spædbørn i Kristus“ og „kødelige“ fordi de var splittede af „skinsyge og strid“ idet nogle hævdede at følge Paulus og andre Apollos. (1 Korinter 3:1-4) Det er derfor indlysende at ’enhed i troen’ går hånd i hånd med kristen modenhed. Det ene kan ikke findes uden det andet. Vi bør derfor spørge os selv: Har vi aflagt den verdslige tankegang vi førhen havde? Forstår vi betydningen af enhed i tanke og handling med Jehovas folk? ’Enhed i troen’ er uløseligt forbundet med kristen modenhed. — Se Efeserbrevet 4:2, 3.
14. Hvad er modenhed desuden forbundet med?
14 Kristen modenhed er også forbundet med det at have „det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. Hvad ligger der i disse ord? Paulus siger i det følgende vers at de der når dette mål af vækst, ikke længere er spædbørn, „der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved list i at udtænke vildfarelse“. Nej, de har fået nøjagtig kundskab om sandheden. De er blevet fuldvoksne i Messias’ kærlighed, og de viser andre gudfrygtige egenskaber som visdom, retfærdighed og magt. (Efeserne 4:13, 14; Johannes 15:12, 13; 1 Korinter 1:24, 30; 2:7, 8; Ordsprogene 8:1, 22-31) Som ufuldkomne mennesker er vi måske ikke i stand til fuldt ud at nå ’det mål af vækst der hører Messias til’, men vi kan altid efterligne ham og sætte os det mål at udvikle en lignende, gudfrygtig personlighed. (Kolossenserne 3:9) I samme udstrækning som vi stræber efter at nå dette mål, vil vi vokse til modenhed.
’Lad os ved kærlighed vokse’
15. Hvad er det første man må gøre når man stræber efter at opnå modenhed?
15 Vi har nu betragtet hvad „kristen modenhed“ indbefatter — men hvordan kan vi opnå det? Som vi har set, viser Hebræerbrevet 6:1 at der er en bestemt grundvold man må bygge på når man stræber efter at opnå kristen modenhed. Når denne grundvold først er lagt, kan man koncentrere sig om at skynde sig frem til modenhed. Den bestanddel af grundvolden der nævnes først, er „sindsændring med hensyn til døde gerninger“.
16. Med hensyn til hvilke „døde gerninger“ må vi ændre sind?
16 „Døde gerninger“ omfatter naturligvis det faldne køds gerninger, som kan føre til død hvis man ikke ændrer adfærd. Det falder os ikke svært at tage afstand fra overtrædelser som tydeligvis er syndige, for eksempel utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse og spiritisme. Men kødets gerninger, „døde gerninger“, omfatter også det nogle måske vil kalde ’personlighedstræk’, som fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, stridbarhed, splittelser, sekter og misundelse. (Galaterne 5:19-21) Medmindre man aflægger sådanne ’personlighedstræk’ og ifører sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“, er det meget usandsynligt at man vil gøre fremskridt i retning af at opnå kristen modenhed. — Efeserne 4:22-24.
17. Hvilke andre aktiviteter kan betragtes som „døde gerninger“? Hvorfor?
17 Foruden kødets gerninger omfatter de „døde gerninger“ som vi må aflægge, handlinger og mål der i åndelig henseende er døde, tomme og nytteløse. Det kan være stræben efter lettjente penge, ærgerrige planer om en tidsrøvende højere uddannelse, engagement i sociale reformbevægelser eller fredsbevægelser, og så videre. Disse aktiviteter kan synes at have en vis værdi i sig selv, men de er „døde gerninger“, for de kan betyde åndelig død for dem der giver sig af med dem. Alle der ønsker at opnå kristen modenhed må ’ændre sind’, undlade at deltage i sådanne „døde gerninger“, og følge Jesu tilskyndelse: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ — Mattæus 6:33.
18, 19. (a) Hvad menes der med udtrykket ’tale sandheden’ i Efeserbrevet 4:15? (b) Hvordan er dette forbundet med kristen modenhed?
18 Hvad er det næste skridt man må tage når man har lagt grundvolden? Paulus gav dette råd: „Idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (Efeserne 4:15) Vi lægger her mærke til at Paulus pointerer nødvendigheden af at vi „taler sandheden“. Dette udtryk omfatter øjensynlig mere end blot tale, for det betyder i virkeligheden at ’bevare’ eller ’holde fast ved sandheden’. (Kingdom Interlinear) Andre oversættelser gengiver udtrykket med „trofast følge sandheden“, ’i kærlighed at følge sandheden til alle tider — tale sandfærdigt, handle sandfærdigt, leve sandfærdigt’. — Efeserne 4:15, Schindler; The Living Bible.
19 Når vi stræber efter at opnå kristen modenhed må vi altså holde fast ved sandheden i vor livsform, tale, adfærd og væremåde over for andre. Det vil sige at vi i hverdagen må anvende den kundskab om Bibelen som vi har tilegnet os. Gør vi det, vil vi høre til dem „som gennem brugen har fået deres opfattelsesevner opøvet til at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) Kan dette siges om dig? Ræsonnerer du ud fra Bibelens principper hver gang du skal træffe en afgørelse? Modtager du udfordringen og vokser til kristen modenhed, idet du holder fast ved sandheden i ord og gerning, eller vil du hellere forblive et spædbarn i åndelig henseende og være fri for ansvar — fri til at følge dine egne ønsker?
20, 21. (a) Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed og kristen modenhed? (b) Hvilke spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel?
20 Paulus skrev: „Lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (Efeserne 4:15) Han henledte her opmærksomheden på sagens kerne — motivet. I Første Korinterbrev 13:1-3 påviste han at gerninger der ellers kunne være af værdi ville miste al betydning hvis de blev udført uden det rette motiv. I alt hvad vi gør må vi derfor være opmærksomme på vort motiv. Gør vi noget blot for at blive set af andre, for at gøre indtryk på dem så de vil tro at vi er modne? Eller gør vi det af kærlighed til Gud og næsten? Hvis kærlighed er vort motiv vil vi ’vokse i alt’ og blive afbalancerede, pålidelige, modne kristne, i fuld anerkendelse af „ham som er hovedet, Kristus“.
21 Kristen modenhed er et mål der er værd at stræbe efter, men det er ikke det endelige mål. Hvad kan man da gøre når man er vokset til kristen modenhed? Hvad bør de modne kristne gøre der har kendt sandheden i en årrække? Disse spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel.
Kan du forklare dette?
■ Hvilke træk hører mindreårige til, og hvilke farer rummer de?
■ Hvordan er ’enhed i troen’ og „Messias’ fylde“ forbundet med modenhed?
■ Hvilke „døde gerninger“ må vi ophøre med for at vokse til kristen modenhed?
■ Hvordan kan man „ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus“?
[Tekstcitat på side 9]
Inden for de sidste seks år
— er 827.144 nye vidner for Jehova blevet døbt
— er hver tredje der nu deltager i forkyndelsen, blevet døbt
— er over 5000 nye menigheder blevet oprettet
[Tekstcitat på side 9]
I tjenesteåret 1984 havde seks lande et gennemsnit på over 100.000 forkyndere
[Illustration på side 11]
Mange vælger tjenesten fremfor materialistisk stræben