-
SamlingerneRigets Tjeneste – 1984 | Juli
-
-
Samlingerne
2.-8. JULI
Brug af hovedartiklerne i »Vågn op!«
1. Hvordan kan vi præsentere hovedartiklerne i det nyeste nummer?
2. Hvilke specifikke punkter vil du bruge?
3. Vis en kort præsentation.
9.-15. JULI
Følg interessen op
1. Hvad vil vi gerne udrette ved et genbesøg?
2. Hvordan forbereder du dig?
3. Hvorfor er det bedst at have en specifik præsentation i tanke?
16.-22. JULI
Hvad bør man gøre:
1. Når den besøgte har indvendinger?
2. Hvis det er et ungt menneske der lukker op?
3. Efter at man har spredt en bog eller et par blade?
23.-29. JULI
Hvordan kan man, når man leder et bibelstudium:
1. Henlede opmærksomheden på menigheden?
2. Tilskynde eleven til at overvære møderne?
3. Lægge vægt på forkyndelse?
-
-
SamtaleemneRigets Tjeneste – 1984 | Juli
-
-
Samtaleemne
Håb trods vanskelighederne i verden
Matt. 24:7 — Jesus forudsagde vanskeligheder i verden.
Matt. 24:13 — Han forudsagde også at nogle vil blive frelst.
-
-
Bring Jehova lovprisningsofreRigets Tjeneste – 1984 | Juli
-
-
Bring Jehova lovprisningsofre
1 Under Lovpagten skulle israelitterne bringe sunde dyr som ofre. Selv de fattiges offergaver skulle bestå af „fint“ mel. (3 Mos. 1:3; 2:1) Vi der lever i dag, er også forpligtede til at bringe Gud ofre, og uanset vore personlige forhold, skal disse ofre bestå af det bedste vi har. Hvilken form for ofre er det vi skal bringe? Paulus sagde: „Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebr. 13:15, 16.
Vore ofre i dag
2 For at bringe Jehova dette „lovprisningsoffer“ må vi deltage i det forkyndelses- og undervisningsarbejde som Jesus forudsagde ville finde sted i vor tid. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Og da den store trængsel hastigt nærmer sig, ønsker vi at gøre alt hvad vi kan i dette arbejde — for at hjælpe dem der hungrer og tørster efter sandheden. (Matt. 5:6) Vi ønsker ikke alene at bruge så megen tid som muligt i tjenesten, men også at yde vort bedste i den.
3 Kvaliteten af vor tjeneste afhænger i vid udstrækning af den umage vi gør os. Når vi forkynder, træffer vi forskellige slags mennesker som vi må ofre særlig opmærksomhed. Vi vil bedre kunne fremholde budskabet på en overbevisende måde hvis vi i forvejen tænker over de problemer som folk i distriktet i almindelighed kommer ud for. (1 Kor. 9:19-23) Afprøv din hus-til-hus- præsentation sammen med et andet medlem af din familie. Lad den der spiller den besøgte, stille spørgsmål eller rejse indvendinger som er almindelige i distriktet, og prøv at klare situationen godt.
4 Også når vi leder bibelstudier gælder det at vi må forberede os hvis vi skal yde Jehova det bedste vi har. Når vi forbereder os, må vi tænke på hvad eleven har brug for, så vi kan tilpasse stoffet sådan at det kommer til at gavne ham mest. Vi bør spørge os selv: ’Hvad skal jeg fremhæve for at eleven får mere ud af det? Hvordan kan jeg hjælpe ham til at praktisere det han lærer?
Bring dine ofre regelmæssigt
5 At ofre det bedste indebærer også at være regelmæssig i tjenesten. Husk at der står: „Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer.“ Bringer vi sådanne ofre regelmæssigt? Jo oftere vi går ud fra hus til hus, jo bedre lærer vi de besøgte at kende, og jo bedre bliver vi udrustet til at fremholde den gode nyhed på en virkningsfuld måde.
6 Det foreslås at vi i juli måned arbejder med bogen „Lad dit rige komme“. Derved henleder vi folks opmærksomhed på Bibelens tema, Guds rige. Vi ønsker at indgive folk større værdsættelse af dette budskab, så de en dag når dertil at de også vil prise Jehova.
7 Hvis vi tænker med værdsættelse på alt hvad Jehova har gjort for os, vil vi føle os tilskyndede til altid at give ham det allerbedste vi har. — 1 Krøn. 29:14.
-
-
Er du en støtte i menigheden?Rigets Tjeneste – 1984 | Juli
-
-
Er du en støtte i menigheden?
1 Det er Jehovas vilje at „alle slags mennesker skal frelses“. (1 Tim. 2:3, 4) Den kristne menighed består derfor af mange forskellige slags mennesker. Vi har alle sammen forskellige evner og forskellige personligheder. Hvad kan vi hver især gøre for at hjælpe hinanden til at vokse åndeligt og forblive stærke i troen?
2 Uanset hvordan vi er stillet, kan vi alle være en kilde til opmuntring for hinanden. Vi kan alle medvirke til menighedens opbyggelse, i overensstemmelse med det der står i Efeserbrevet 4:16.
Hvad vi kan gøre
3 Som det understreges i dette vers, er der to vigtige ting vi kan gøre. Vi kan samarbejde og vise kærlighed. Skal vi gøre noget for andre, må vi tænke på hvad de har brug for. I alle menigheder er der nogle som har brug for hjælp for at komme ud i tjenesten hver måned. Kan du hjælpe dem? Forældre kan somme tider hjælpe hinanden ved at skiftes til at passe børn, hvis børnene er så små at de ikke kan tages med ud i tjenesten. Forældre må tage initiativet til at lære deres børn passende præsentationer de kan bruge fra dør til dør. Har du lært dem at fremholde et skriftsted fra Bibelen? At du gør dette, vidner om at du har kærlighed til sandheden og er en støtte i menigheden.
4 Er der andet du kan gøre for at støtte menigheden? Kan du tilbyde at arbejde sammen med en pioner der ikke har nogen partner? Ved samlingerne kan du støtte pionererne ved at komme til tiden og ved bagefter at gå hurtigt ud i tjenesten. Alle kan også lægge vægt på at dele opmuntrende oplevelser fra tjenesten med andre i menigheden.
Led de interesserede til menigheden
5 Det er meget vigtigt at vi alle leder de interesserede til menigheden. Forklar dem menighedens bogstudieordning og indbyd dem til at overvære studiet sammen med dig, og aftal eventuelt at hente dem. Fortæl dem om det offentlige møde og vagttårnsstudiet og sørg for at hente dem til disse møder, så de kan føle sig trygge og afslappede. Det vil også være en hjælp for dem at du sidder sammen med dem, lader dem se med i din sangbog og har et ekstra eksemplar af Vagttårnet med til dem. Jo hurtigere de nye begynder at overvære møderne, jo hurtigere vil de gøre fremskridt i sandheden.
6 Du kender måske nogle som overværede mindehøjtiden men som endnu ikke er med i forkyndelsen. Vi ønsker at hjælpe sådanne til at blive indviede, døbte vidner der aktivt følger i Jesu Kristi fodspor. (1 Pet. 2:21) Skal vi nå dette mål, må vi ofre dem både tid og opmærksomhed.
7 Især ældste og menighedstjenere må være en støtte i menigheden. De tilskyndes til at være opmærksomme på hjorden og hjælpe den enkelte efter behov. De støtter også menigheden ved at være flittige i tjenesten, for deres gode eksempel er en opmuntring for alle.
8 David skrev: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ (Sl. 133:1, NW) Vi kan alle med vor indsats bidrage til menighedens trivsel og enhed.
-
-
Tillæg — Den teokratiske skoles skriftlige repetitionRigets Tjeneste – 1984 | Juli
-
-
Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 7. maj til og med ugen fra 25. juni 1984. Stoffet er fra Hjælp til forståelse af Bibelen (ad), Håndbog for den teokratiske skole [sg], Bibelske samtaleemner [td] og den ugentlige bibellæsning.
[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]
Skriv rigtigt (R) eller forkert (F) ud for følgende ti udtalelser:
1. Modne kristne behøver ikke at tænke på at gøre yderligere fremskridt i tjenesten. [sg 12, § 16] [Forkert. Vi bør alle blive ved med at sætte os nye mål så vi kan afgøre hvilke fremskridt vi gør i tjenesten.]
2. Når man skal til at læse en artikel i et blad eller et kapitel i en bog, skal man ikke spilde tiden med at se på de forskellige underoverskrifter, men straks gå i gang med at læse den første paragraf. [sg 22, § 14] [Forkert. Underoverskrifterne viser hvilken rækkefølge stoffet er ordnet i, og vil hjælpe én til at få overblik over emnet.]
3. Urim og Tummim blev anvendt når et spørgsmål der havde betydning for folkets ledere, og dermed for folket selv, måtte besvares af Jehova. [2 Mos. 28:30, bibellæsning] [Rigtigt.]
4. Israel var den eneste nation der nogen sinde fik sabbatslove af Jehova. [2 Mos. 31:13, 17, bibellæsning] [Rigtigt.]
5. Når vi bruger vore evner til at fremme den sande tilbedelse, bør vi altid lade æren gå til Jehova. [2 Mos. 36:1, bibellæsning] [Rigtigt.]
6. Budet om ikke at koge et kid i dets moders mælk understregede at Guds folk ikke måtte handle hjerteløst, men skulle være medfølende. [2 Mos. 34:26, bibellæsning; se w84 15/2 31] [Rigtigt.]
7. Når Aron ikke blev straffet for at have lavet guldkalven, var det sandsynligvis fordi han havde lavet den på folkets forlangende, fordi han ikke var gået helhjertet ind for afgudsdyrkelsen, og fordi han bagefter tydeligt viste at han ønskede at stå på Jehovas side. [2 Mos. 32:1, 26, bibellæsning; se w84 15/2 31] [Rigtigt.]
8. Efter at alteret i forgården til Salomons tempel var blevet indviet, skulle der rejses andre altre rundt om i landet hvor der skulle bringes ofre til Jehova. [ad 43, § 1, 5; 5 Mos. 12:13, 14] [Forkert. Israelitterne skulle kun have ét alter for tilbedelsen af den sande Gud.]
9. Ordene i Salme 55:12-14 (NW; v. 13-15, da. aut.) hentyder uden tvivl til Akitofels forræderiske handling mod David. [ad 36, § 1] [Rigtigt.]
10. De mænd Gud brugte til at nedskrive Bibelen, skrev ikke altid efter diktat. [sg 15, § 6] [Rigtigt.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvorfor er bibelprofetien af stor værdi for os? [sg 18, § 14] [Den giver historiske begivenheder ny betydning for os og viser hvorfor noget gik som det gjorde. Den forudsiger alle nuværende verdslige magters endeligt. Den forklarer vor tids begivenheder. (Tanken)]
12. Hvorfor bør vi være kritiske med hvad vi læser? [sg 20, § 4] [Det vi læser bør være fordøjeligt for sindet og til varig gavn for os. Det er ikke klogt at nære sindet med noget der er usandt, gudløst eller umoralsk. Ligesom vi er kritiske med hvad vi spiser, bør vi også være det med hvad vi læser. (Tanken)]
13. Hvilket mål bør vi have med vor bibellæsning? [sg 20, § 7] [Vort mål bør ikke blot være at nå igennem så og så meget stof, men vi bør læse med henblik på at få et helhedsindtryk for at kunne huske det.]
14. Hvad lå der i apostelrådets bestemmelse om at de kristne skulle ’afholde sig fra det der var ofret til afguder’? [ad 25, § 6; Apg. 15:29; 1 Kor. 8:7] [De skulle afholde sig fra ceremoniel, rituel spisning af afgudsofferkød. (Tanken)]
15. Hvorfor kunne en kristen i det første århundrede med god samvittighed købe kød på et kødtorv som fik en del af sit kød leveret fra hedenske templer? [ad 25, § 9; 1 Kor. 10:25, 26] [Kødet forandrede sig ikke ved at blive brugt i en sådan offerceremoni, det var ikke længere „helligt“ nu da det var endt på kødtorvet; kødet tilhørte i virkeligheden Jehova Gud. (Tanken i et af svarene)]
16. Hvilken berømt bibeloversættelse blev udarbejdet i byen Alexandria? [ad 38, § 4] [Septuaginta-oversættelsen.]
17. Hvor mange gange på den årlige forsoningsdag gik ypperstepræsten ind i det Allerhelligste? [ad 40, § 6] [Han gik derind tre gange, første gang for at brænde røgelse for Jehova, anden gang med blodet af tyren og tredje gang med blodet af bukken. (3 Mos. 16:11-15; Hebr. 9:6, 7, 25)]
18. Hvad var det Allerhelligste i tabernaklet et billede på i den åndelige opfyldelse? [ad 40, § 7] [Det var et symbol på „selve himmelen“. (Hebr. 9:24)]
-