Tag Gud med i dit ægteskab
„Tretvundet snor brister ikke i hast.“ — Præd. 4:12.
1. Hvilket bibelsk princip som omtales i Salme 127:1, kan overføres på ægteskabet?
DET understreges gentagne gange i Bibelen hvor nødvendigt det er at have Jehova Gud med i alt hvad vi foretager os. I Salme 127:1 læser vi således: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom [Jehova] ikke vogter byen, våger vægteren forgæves.“ Israels folks historie vidner om at dette princip er sandt. Når israelitterne tog Gud med i alle deres anliggender ved at vise ham udelt hengivenhed, lykkedes det dem at holde stand mod deres fjender. Men når de forlod den rene tilbedelse for at følge andre guder, vågede deres vægtere forgæves over deres byer. Det samme princip kan overføres på ægteskabet.
Ægteskabet — en dejlig gave
2. Hvordan er ægteskabet en dejlig gave?
2 Bibelen omtaler Gud som den der skænker os „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jak. 1:17) Disse gode gaver og fuldkomne foræringer må indbefatte den dejlige gave og den velsignelse som ægteskabet er. Ægteskabet er virkelig en kilde til stor lykke! Det er en af de største velsignelser Skaberen har skænket menneskene. Det er forståeligt at Adam udbrød, da Eva omsider blev ført frem for ham: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ — 1 Mos. 2:23.
3. Hvad har en advokat udtalt om ægteskabet som en gave fra Gud?
3 Adam kunne glæde sig over den velsignelse det var at have en ledsager der elskede ham, en af sin egen art som han kunne tale med, arbejde sammen med, lægge planer sammen med — hun var et fuldkomment komplement til ham! Og de ægteskabelige glæder der fulgte med, var et yderligere vidnesbyrd om Skaberens visdom og kærlighed. Advokaten I. Linton har meget passende henvist til den måde hvorpå Gud har skabt manden og kvinden, som et bevis for at mennesket ikke er et resultat af en blind udvikling. Linton skrev:
„Den Gud der erklærede at det ikke var godt for en mand at være ungkarl, udviste en godhed og umådelig dygtighed — ved at lægge kærligheden til kvinden i mandens hjerte og kærligheden til manden i kvindens hjerte, ved mentalt, fysisk og følelsesmæssigt at skabe dem så ens at de passede sammen og så uens at de kunne supplere og fængsle hinanden — en godhed og dygtighed som altid har vakt min taknemmelighed og min beundring som et klart bevis på en skabelse; og den fred og lykke der opstår af det ægteskabelige samliv når Gud er med i det, har givet mig en vis forestilling om Guds enestående evne til at frembringe lykke.“ (A Lawyer Examines the Bible) Læg mærke til ordene „når Gud er med i det“. Tager vi Gud med i vort ægteskab, vil vi opnå lykke.
4. Hvordan kan vi sige at den velsignelse som ægteskabet er, vidner om Guds upartiskhed?
4 Den gave og velsignelse som ægteskabet er, er også et vidnesbyrd om Guds upartiskhed og retfærdighed. Hvordan det? Jo, de glæder som ægteskabet giver når Gud er med i det, er ikke afhængige af jordiske ting som materiel velstand, en højere uddannelse, stor fysisk styrke, en smuk skikkelse eller et smukt ansigt. Ægteskabets velsignelser er hverken begrænset til en bestemt race eller nationalitet, eller afhængige af et bestemt klima. Om man som ægtepar lever i polaregnene eller i troperne gør ingen forskel.
Hvordan man tager Gud med i sit ægteskab
5, 6. Hvad indebærer det at have Gud med i sit ægteskab?
5 Kong Salomon skrev: „To er bedre faren end én, thi de får god løn for deres flid; . . . tretvundet snor brister ikke i hast.“ (Præd. 4:9, 12) Et ægteskab kan sammenlignes med en snor eller et bånd der binder et par sammen, og når vi tager Gud med i det, er det ’en tretvundet snor som ikke brister i hast’. Hvad indebærer det at tage Gud med i sit ægteskab? Det er klart at ægtefæller er interesseret i at bidrage til hinandens glæde og lykke, og i at tilfredsstille hinandens behov. Manden vil gerne behage sin kone og give hende glæde, trøst og sikkerhed, og hustruen vil gerne tage sig af sin mands behov og være ham til behag, sådan som apostelen Paulus siger. (1 Kor. 7:33, 34) At man tager Gud med i sit ægteskab indebærer at man er interesseret i at leve op til hans krav til ægtefolk. Disse krav lyder i korthed sådan: „I hustruer, I må fortsat underordne jer under jeres mænd, som det passer sig i Herren. I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem.“ — Kol. 3:18, 19.
6 Foruden dette indebærer dét at have Gud med i sit ægteskab at begge parter har et nært personligt forhold til Jehova Gud og aldrig forsømmer at bede sammen. Del jeres glæder og sorger, skuffelser og prøvelser med ham. Betragt ham som en person, og vær interesseret i at behage ham og glæde hans hjerte. I Salme 147:11 læser vi: „[Jehova] har behag i dem, der frygter ham.“ Og i Ordsprogene 27:11 står der at vi kan glæde hans hjerte ved at være vise. Vi skal derfor ikke blot gå op i hans krav til os, men også gå op i hvad han føler ved den måde vi efterlever dem på. Vort ægteskab vil blive betydeligt styrket når vi tager Gud med i det, og det vil sikre os fremgang og lykke. Det vil være som ’en tretvundet snor der ikke brister i hast’. — Præd. 4:12.
Kravet om venlighed og godhed
7. Hvorfor er det nødvendigt at vi viser godhed og venlighed, for at kunne have Gud med i vort ægteskab?
7 Blandt de ting som Gud kræver af alle sine jordiske skabninger, og som har særlig betydning for ægtefæller, er at de viser hinanden godhed og venlighed. Jehova Gud sætter selv et godt eksempel for os, og hans ord forsikrer os om at han endog er „venlig mod de utaknemmelige og onde“. (Luk. 6:35) I Bibelen læser vi over hundrede gange om hans „ufortjente godhed“, og næsten dobbelt så mange gange om hans „kærlige godhed“ eller „loyale hengivenhed“. (NW) For at kunne have denne gode Gud med i sit ægteskab må man følge rådet i Kolossenserbrevet 3:12: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“
8. Hvad er en af de enkleste og mest grundlæggende måder at vise hinanden godhed på i ægteskabet?
8 Hvordan kan man vise sin ægtefælle godhed og således have Gud med i sit ægteskab? Det at vise godhed indebærer at man tager hensyn til den andens behov. Det vil sige at man er betænksom og er interesseret i hinandens trivsel. Da vi jo som regel ikke bryder os om at være alene, er en af de mest grundlæggende og enkle måder vi som ægtefæller kan vise hinanden godhed på, at give udtryk for vort ønske om at være sammen med den anden part. Blot ved at være sammen kan man opbygge hinanden og lade ægtefællen mærke at man behøver og værdsætter ham eller hende. I et tilfælde hvor et ægteskab gik i stykker efter mange års forløb, tog hustruen ofte på lange ferier uden sin mand.
9, 10. (a) Nævn nogle af de ting kristne ægtefæller bør ønske at gøre sammen. (b) På hvilke andre måder kan ægtefæller vise hinanden godhed?
9 Alene det at være sammen er godt. Men endnu bedre er det at gøre så mange ting som muligt sammen. Læser du selv i Bibelen? Hvorfor ikke læse højt for din ægtefælle? Forbereder du dig til de kristne møder? Hvorfor ikke, i det omfang det er muligt, forberede pensummet sammen? Har du, ægtemand, et punkt på programmet? Var det ikke en god idé at du øvede dig på det højt, med din kone i rollen som tilhører? Sid sammen ved møderne og ved andre lejligheder. Gå sammen ud i den kristne forkyndelse. På alle disse måder kan man vise hinanden kærlig godhed, styrke sit ægteskab og tage Gud med i det.
10 Man viser også hinanden godhed når man som ægtefæller taler sammen og lader den anden part vide hvad der bor i ens hjerte og sind. Man skal ikke blot udveksle oplysninger eller tanker, men også give udtryk for hvad man føler. Desuden må man tænke på at lade samtalen være opbyggende, i overensstemmelse med ordsproget: „De vises tunge læger.“ (Ordsp. 12:18) Et ægtepar er ikke blot ét kød, men skulle også være ét i sind og hjerte, sådan som Jesus bad om at hans disciple måtte være ét. (Joh. 17:21) God kommunikation er en betingelse for en sådan enhed.
11. Hvilke gode bibelske råd bør ægtepar følge når der er sårede følelser inde i billedet?
11 En særlig måde at vise kærlig godhed på, er at tale ud om tingene når der har været misforståelser eller sårede følelser inde i billedet. Jesus fastslog et princip for menneskers forhold til hinanden, et princip som gifte par ofte overser eller ignorerer, til skade for dem selv. Føler du at du er blevet behandlet uvenligt eller at du er blevet forurettet på en eller anden måde? Følg da ånden i Mattæus 18:15, idet du tager mod til dig og ved en passende lejlighed bringer sagen på bane på en venlig og taktfuld måde. Du kunne måske endda tage ved lære af dronning Ester, der meget taktfuldt beredte jordbunden hos sin mand før hun fremførte en vigtig sag for ham. (Est. 5:1-8; 7:1-10) Eller er problemet det modsatte, at det er dig der har såret din ægtefælle? Da bør du ikke ignorere det, men ydmygt, venligt og taktfuldt bringe sagen på bane, i overensstemmelse med vejledningen i Mattæus 5:23, 24. Så vil freden, harmonien og lykken blive genoprettet.
12. Hvorfor er det nødvendigt at lytte opmærksomt når ens ægtefælle taler?
12 At vise venlighed og godhed indebærer imidlertid ikke blot at man taler; man må også lytte. Man må være opmærksom når ægtefællen taler. Det siges at være en kunst at lytte. Når man lytter skal det ikke blot være for at forstå ordene, men også for at bemærke hvilken følelse ordene bliver sagt med. Og ikke nok med det for at være en god tilhører må man også lægge mærke til hvad der ikke bliver sagt. Ægtemænd og hustruer bør være gode tilhørere. Det er uvenligt at være uopmærksom når ens ægtefælle taler. Til tider kan det måske være lidt vanskeligt at være opmærksom, fordi den der taler har for vane blot at tænke højt, og altså ikke taler for virkelig at få en samtale i gang. Hvis dette synes at være et problem, kan man vænne sig til at indlede sine bemærkninger med en direkte henvendelse, som for eksempel: „Ved du hvad, min ven . . .,“ eller ægtefællens navn.
13. Hvad er en af de bedste måder hvorpå ægtefæller kan vise hinanden gensidig venlighed?
13 En af de bedste måder ægtefæller kan vise hinanden venlighed og godhed på, er ved at følge apostelen Paulus’ påbud: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:32) Når man viser barmhjertighed og tilgiver hinanden bør det ikke ske uvilligt, for „den der viser barmhjertighed, [bør] . . . gøre det med glæde“. (Rom. 12:8) Gør man det, tager man Gud med i sit ægteskab, for han „er rund til at forlade“. (Es. 55:7) Hvis vi er tilgivende når vor ægtefælle fejler, er det lettere at forvente tilgivelse når vi selv gør noget forkert. Ikke uden grund er det blevet sagt at ’et lykkeligt ægteskab består af to som forstår at tilgive’.
Vær ærlige over for hinanden
14. Hvilken egenskab må kristne også lægge for dagen for at have Gud med i deres ægteskab?
14 Guds ord viser at dets Forfatter også er en retskaffen, retfærdig Gud. Bibelen siger om Jehova: „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ (5 Mos. 32:4) For at kunne have Gud med i vort ægteskab må vi altså også være retskafne og ærlige over for hinanden. Dybest set vil det sige at vi følger den gyldne regel: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — Luk. 6:31.
15. I hvilken henseende bør ægtemænd og hustruer i særdeleshed være ærlige over for hinanden, og hvilke omstændigheder kan gøre dette vanskeligt?
15 Ærlighed omfatter mange ting. Det er klart at det omfatter pengesager, hvilket kan være en udfordring for både ægtemænd og hustruer. Imidlertid omfatter det også langt vigtigere ting, i særdeleshed ægtefællernes seksuelle interesse. En mands seksuelle interesse kan let komme på afveje i betragtning af alle de fristelser han hver dag udsættes for, både fra mennesker uden kærlighed til retfærdighed og gennem nyheds- og underholdningsmedierne. Ligesom Jehova Gud kræver udelt hengivenhed af sine tjenere — hans navn er „Skinsyg“ — på samme måde kan ægtemænd og hustruer med rette kræve deres ægtefælles udelte hengivenhed på det seksuelle område, og de er selv forpligtede til at vise den samme udelte hengivenhed. (2 Mos. 34:14, NW) Ordsprogene 5:15-20 giver nogle meget ligefremme, magtfulde og tydelige råd til ægtemænd i denne henseende. På den anden side må hustruer være omhyggelige med at overholde Paulus’ vejledning i Første Korinterbrev 7:3-5, og ikke bruge den ægteskabelige ret som et middel til at få hvad de ønsker af tøj og andre ting.
Uselvisk kærlighed — „agaʹpe“
16. Hvem sætter det fuldkomne eksempel for ægtepar med hensyn til at vise agaʹpe-kærlighed og hvorfor er denne kærlighed så vigtig?
16 Jehova Gud er det fuldkomne eksempel hvad angår uselviskhed, principbetonet kærlighed, som på græsk hedder agaʹpe. Det er grunden til at vi i Bibelen læser at „Gud er kærlighed“. Hvis man ønsker at have Gud med i sit ægteskab er det altså ikke nok at man blot har den kærlighed der er en følge af den naturlige tiltrækning, den seksuelle interesse (eʹros), samt den hengivenhed der opstår når man passer godt sammen i tankegang og sindelag (filiʹa). Man må også have den principbetonede kærlighed. Denne kærlighed vil holde et ægteskab sammen, også selv om de to andre former for kærlighed mindskes. — 1 Joh. 4:8.
17. Hvilket lys kaster Paulus’ beskrivelse af kærligheden over de ægteskabelige forpligtelser?
17 Apostelen giver i Første Korinterbrev 13:4-8 en god beskrivelse af hvordan denne kærlighed kommer til udtryk: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ I betragtning af disse ord af Paulus må vi drage den slutning at det at være en god kristen er ensbetydende med at være en god ægtefælle. Omvendt kan man sige at hvis man kommer til kort i ægteskabet, sætter det en i et dårligt lys som kristen. Problemer i ægteskabet bør betragtes som en opfordring til at opdyrke åndens frugter, hvoraf den største er kærlighed. (Gal. 5:22, 23) Og husk: „KÆRLIGHEDEN SVIGTER ALDRIG.“
18, 19. (a) Hvad indebærer agaʹpe-kærlighed for en hustru? (b) Hvordan vil agaʹpe-kærlighed få en mand til at behandle sin hustru?
18 Hvad må hustruen gøre for at vise principbetonet, uselvisk kærlighed? Det er nødvendigt at hun anerkender sin mand som sit overhoved. (Ef. 5:22-24) Det er måske ikke altid let, men kærligheden vil hjælpe hende; den vil gøre det lettere for hende at sætte sin mands interesser før sine egne. Der er eksempler på at kærlige hustruer som véd at deres mænd skal holde en bestemt diæt, simpelt hen ikke tilbereder nogen retter som deres mænd ikke også kan spise af. De kan se at dette ikke giver dem ekstra besvær, og at det måske oven i købet er sundere for dem selv.
19 Hvad må manden gøre for at vise uselvisk kærlighed? Det er nødvendigt at han følger dette bud: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv han for den. Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ (Ef. 5:25, 28) Dette kræver ikke så lidt af en ægtemand! Ligesom han sørger godt for sig selv når det gælder mad, tøj, husly, hvile, adspredelse og åndelige interesser, på samme måde bør han sørge for sin hustru. Eftersom han ikke ønsker selv at blive sat i forlegenhed når der er andre til stede, skulle han heller ikke sætte sin hustru i forlegenhed i andres nærværelse. Det at han elsker hende som sit eget legeme indebærer at han lever sammen med hende i overensstemmelse med kundskab, og er kærlig og hensynsfuld når det gælder de mere intime sider af ægteskabet. Det burde aldrig kunne siges om ham at han har øvet tvang mod sin hustru. — 1 Pet. 3:7.
20, 21. (a) Hvilke andre bibelske principper bør man også følge i ægteskabet for at have Gud med i det? (b) Hvilket emne vil herefter blive behandlet, og hvorfor?
20 Der er afgjort store muligheder for at opnå lykke i ægteskabet! Jesus sagde at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“, og dette princip gælder også gifte par. (Apg. 20:35) Ægtemænd og hustruer har uendelig mange muligheder for at give — af sig selv, af deres tid, deres opmærksomhed, deres tanker, deres følelser, og materielle ting! Desuden gælder følgende princip også i deres forhold: „Den der sår sparsomt, skal også høste sparsomt; og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ Følger man disse tilskyndelser, vil man have Gud med i sit ægteskab. — 2 Kor. 9:6.
21 Dog sker det gang på gang at selv ægtepar der hævder at være hengivne kristne, kommer til kort i disse henseender. Det er derfor nødvendigt at vi tager det følgende emne: „Kærlighedens Gud hader skilsmisse,“ op til åbenhjertig behandling.