Pas på havesyge!
HAVESYGE — selve ordet vækker ubehag. Alligevel er der ikke ret mange der tager denne svaghed alvorligt, eftersom den er så udbredt. Imidlertid fordømmes den på det kraftigste i Guds ord:
„Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge . . . skal arve Guds rige.“ „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige.“ „Ingen utugtig eller uren eller havesyg — det er det samme som en afgudsdyrker! — har lod og del i Kristi og Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10; Ef. 5:3-5.
Hvorfor nævner Bibelen havesyge sammen med så alvorlige synder som ægteskabsbrud, utugt og afgudsdyrkelse? Fordi det også er en alvorlig synd. Havesyge er udslag af den største selviskhed. Den er et intenst, lidenskabeligt ønske eller begær efter enten at opnå langt mere end rimeligt og nødvendigt er, eller efter at komme i besiddelse af hvad der retmæssigt tilhører en anden. Havesyge er afgudsdyrkelse, thi det man begærligt ønsker at opnå, bliver genstand for ens tilbedelse.
Havesyge begrænser sig ikke kun til kærlighed til penge. Den ytrer sig også ved overdrevent begær efter mad og drikke, efter ære, berømmelse og magt. Seksuelt begær er også en form for havesyge.
Kærlighed til penge
Den mest almindelige form for havesyge er sikkert kærligheden til penge, begæret efter stor materiel velstand. Den kan få mennesker til at undertrykke andre. Tænk blot på ågerkarlen der forlanger svimlende høje renter. Den får mennesker til at snyde, til at stjæle, ja endog til at begå mord. Den havesyges øjne mættes aldrig af rigdom. (Præd. 4:8) Mange har ladet havesyge dræbe den sandhedens sæd der var blevet sået i dem: „Men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt.“ — Mark. 4:19.
Passende formaner salmisten: „Forlad Eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af ran; om rigdommen vokser, agt ikke derpå!“ Paulus’ advarende ord må også nævnes: „Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. Men du, Guds menneske! fly alt dette.“ Ja, husk at „ej hjælper rigdom på vredens dag“, den dag da Guds vrede bryder løs i Harmagedonslaget. — Sl. 62:11; 1 Tim. 6:9-11; Ordsp. 11:4.
Blandt de advarende eksempler Bibelen nævner på pengegriske mænd og deres ulykkelige endeligt er Akan, Gehazi og Judas. Akan røbede sit begær da han tog af byttet i Jeriko på trods af Jehovas udtrykkelige befaling, og han blev stenet til døde. Gehazi, Elisas tjener, prøvede at opnå personlig fordel af at hans herre havde helbredt den syriske hærfører Na’aman, hvorfor Gud slog Gehazi med spedalskhed. Judas gik hen og hængte sig efter at han havde forrådt sin Herre for tredive sølvpenge. — Jos 7:1-26; 2 Kong. 5:20-27; Matt. 27:5.
Mad og drikke
Så er der den form for havesyge der ytrer sig ved et overdrevent begær efter mad og drikke. Den der har tendens hertil mangler både kærlighed til sig selv og sin næste og kan meget vel udvikle sig til at blive en frådser og dranker. Bibelen giver følgende vise råd: „Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; thi dranker og frådser, forarmes, søvn giver lasede klæder.“ „Drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden.“ — Ordsp. 23:20, 21; Ef. 5:18.
Især advares de der sidder i ansvarsfulde stillinger mod denne form for havesyge, da den vil forhindre dem i at røgte deres pligter på rette måde: „Det klæder ej konger, Lemuel, det klæder ej konger at drikke vin eller fyrster at kræve stærke drikke, at de ikke skal drikke og glemme vedtægt og bøje retten for alle arme.“ „Hel dig, du land, hvis konge er ædelbåren, hvis fyrster holder gilde til sømmelig tid som mænd og ikke som drankere.“ — Ordsp. 31:4, 5; Præd. 10:17.
Denne form for havesyge er tilbøjelig til at forsimple mennesker, så de bliver ligeglade med deres adfærd og deres privilegier i Guds tjeneste. Esau nærede denne form for havesyge. Da han kom sulten hjem fra jagten var han så syg efter at få en ret linser som hans broder havde tilberedt, at han beredvilligt solgte sin førstefødselsret for at få den. „Se til . . . at ingen er utugtig og vanhellig som Esau, der for en eneste ret mad solgte sin førstefødselsret.“ — Hebr. 12:16.
Ære og berømmelse
Lige så lidt som der er noget forkert i at ønske sig materiel rigdom, mad og drikke, er der noget forkert i at ønske sig ære og et godt navn. Det er først havesyge når man nærer et overdrevent begær, eller begærer noget som tilhører en anden. Igennem hele Ordsprogenes bog anbefales visdommens vej som den der fører til hæder og ære. De stolte kan imidlertid ikke få nok. De er rede til at stjæle æren fra andre, ja selv fra Gud. „At spise for megen honning er ikke godt, og er det ære hvis nogen søger sin egen ære?“ „Lad en anden rose dig, ikke din mund, en fremmed, ikke dine egne læber.“ Ved én lejlighed var det nødvendigt for Jesus at irettesætte to af sine apostle fordi de ønskede at få de ypperste pladser i hans rige. Denne anmodning røbede tendens til begær efter ære. — Ordsp. 25:27, NW; 27:2; Mark. 10:40-45.
Begær efter ære får et menneske til at prale og resulterer i misundelse, strid og forvirring. I stedet for at søge vor egen ære bør vi ’komme hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed’, ja, „gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres“. Derfor: „Lad os ikke søge tom ære, så vi udæsker hverandre og misunder hverandre.“ — Rom. 12:10; Fil. 2:3,4; Gal. 5:26.
Haman var en af dem der havde lyst til tom ære, idet han insisterede på at alle skulle bøje sig for ham. Men hvilket ulykkeligt endeligt fik han ikke! De religiøse ledere på Jesu tid havde også — ligesom deres efterfølgere — lyst til tom ære. Denne indstilling hos dem fandt Jehova ikke behag i, og de gik deres undergang i møde. — Est. 6:6; 7:10; Luk. 16:15.
Magt
Stolthed får nogle til at begære ære og berømmelse; andre bliver fyldt med begær efter magt. Store forretningsmænd opbygger vældige organisationer fordi det giver dem følelsen af at have magt. Andre samler sig penge og andre rigdomme fordi de mener dette øger deres magt. Mange politikere og især diktatorer er magtbegærlige. De kan lide den tanke at andre skælver for dem. Salmisten bad Gud om at skride ind over for disse, „at det dødelige menneske, som er af jorden, ikke mere får andre til at skælve“. Til Jehova Guds fastsatte tid vil disse magtbegærlige mennesker forsvinde: „Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons ceder — men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.“ — Sl. 10:18, NW; 37:35, 36.
Undertiden søger en broder i menigheden at opnå en fremtrædende stilling, ikke til Jehova Guds ære eller til gavn for sine brødre, men på grund af den følelse han får af at sidde inde med større magt. I familien kan magtbegær vise sig ved at det er hustruen der ønsker at være den dominerende. Kong Uzzija, der var et militærgeni, ønskede mere magt. Da han ikke var tilfreds med de forrettigheder hans stilling som konge gav ham, søgte han også at tiltage sig de rettigheder der var forbeholdt præsterne. På grund af sin formastelighed blev han slået med spedalskhed. Det mest iøjnefaldende eksempel på magtbegær har vi i Satan selv. ’Hersk eller ødelæg’ er hans motto. Jehova vil sørge for at Satan selv bliver ødelagt. — 2 Krøn. 26:16-21; Åb. 20:1-3, 10.
Urenhed, løsagtig adfærd
Endelig er der den form for havesyge der er forbundet med de kødelige lyster. Her viser det sig også at noget godt, nemlig den ægteskabelige lykke, kan fordærves enten ved overdreven nydelse eller ved at man tiltager sig en ret som ikke tilkommer en. Det er en af de mest udbredte former for havesyge og den der er vanskeligst at beherske. Det kødelige begær kan således få nogle ægtemænd til at glemme befalingen om at de skal elske deres hustruer som sig selv. Denne form for begær kan også give sig udslag i interesse for pornografiske billeder og blade og i sanselig betragtning af det modsatte køn. „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ Den unge forkynder Timoteus fik denne formaning: „Fly ungdomslysterne.“ — Matt. 5:28; 2 Tim. 2:22.
Det var uden tvivl denne form for havesyge Jakob tænkte på da han skrev: „Hvoraf kommer kampe og hvoraf stridigheder iblandt jer? mon ikke fra de lyster, som kriges i jeres lemmer? I begærer og får intet; I myrder og misunder og opnår ikke noget; I lever i kamp og strid, og I får intet, fordi I ikke beder; I beder, og I får ikke, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.“ — Jak. 4:1-3.
Havesyge kan overvindes
Hvordan kan man overvinde havesyge? Ved først og fremmest ærligt at erkende sin svaghed; ved ikke at prale af den, ved ikke at tage den let, ved ikke bestandig at undskylde den. Dernæst må man arbejde på at overvinde enhver tilbøjelighed til begær som man måtte have arvet eller erhvervet sig fra sine omgivelser. Husk at små ting kan føre til store ting, og at hvis vi ikke til stadighed kæmper en hård kamp, kan tilbøjeligheden og fristelsen en dag indtræffe samtidigt, til skade for os selv.
Som et advarende eksempel han nævnes forretningsmanden der var glad for penge og som gav sig af med mindre fine transaktioner. Han var snedig, men en dag fik hans selviskhed, hans havesyge, ham til at begå et åbenlyst fejltrin, hvilket resulterede i at han blev udstødt af den kristne menighed. Der var også den høflige og belevne, tilsyneladende modne forkynder, hvis svaghed var moralsk urenhed. Han røbede sig blandt andet ved de billeder han havde hængende på væggene i sit hjem. En dag blev han også udstødt, idet han gentagne gange havde gjort sig skyldig i ægteskabsbrud.
Lad os derfor være på vagt over for de små begyndelser og lægge os Jesu advarende ord på sinde: „Hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til Helvede [Gehenna] til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold.“ — Mark. 9:43.
Vor himmelske Fader giver os rigelig hjælp til at bekæmpe havesygen i vore lemmer. Privat studium af Guds ord er en stor hjælp og ligeså bøn om Guds hellige ånds støtte. Drag nytte af den hjælp som Guds synlige organisation udstrækker og overvær trofast menighedens møder og tag aktivt del i dem. At opelske frygt for Jehova vil hjælpe os til at hade det der er ondt. Ved at tilegne os kundskab og handle i overensstemmelse med den, kan vi styrke vor tro, og en stærk tro vil hjælpe os til at overvinde kærligheden til penge, for den vil få os til at sætte vor lid til Jehova Gud i stedet for til den usikre rigdom. — Ordsp. 8:13; 1 Tim. 6:17-19.
Især har vi alle brug for at opelske den åndens frugt der hedder selvbeherskelse. Hvis vi altid er vågne og på vagt over for lejligheder til at udøve selvbeherskelse i små ting, i vor tale, i vore spise- og drikkevaner, vil vi opdage at det er lettere at udøve selvbeherskelse på de mere vanskelige områder af den menneskelige adfærd. Det var hvad apostelen Paulus gjorde: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave.“ — 1 Kor. 9:27.
Der er andre hjælpemidler til overvindelse af havesyge, hvoraf de to fortjener særlig opmærksomhed: håb og kærlighed. Ved at holde os vort håb om retfærdighedens sejr og Guds nye verdens velsignelser klart for øje, bliver vi i stand til at foretage en rigtig vurdering af de ting der hører denne verden til og som tiltaler vor selviske natur. (1 Joh. 2:15-17) Og fremfor alt vil kærlighed, idet vi elsker Gud af hele vort hjerte, af hele vor sjæl, vort sind og vor styrke, og elsker vor næste som os selv, hjælpe os til at udøve den selvbeherskelse der er nødvendig for at overvinde enhver tendens til havesyge. — Mark. 12:30, 31.
Lad os derfor være vise. Lad os tage os i agt for havesyge, dersom vi ønsker at leve.