Hvad Bibelen siger

Hensynet til andres samvittighed

DEN vejledning Bibelen giver for at mennesker kan have et godt forhold til hinanden, er uforlignelig. Følgende råd af apostelen Paulus er et eksempel på dette:

„Gør min glæde hel og fuld ved at I er enige, har den samme kærlighed, er forenede i én sjæl, tænker ét, intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv, og ikke hver især retter blikket mod blot jeres egne interesser, men også hver især retter det mod de andres.“ — Fil. 2:2-4.

Det er noget af en udfordring at følge dette råd i dag. 1970erne er blevet kaldt „ego-alderen“. Vi lever i en tid hvor egenkærlighed og selvoptagethed er fremherskende hos mange.

Hvordan kan de der gerne vil behage Gud vise at de ’agter andres interesser højere’ end deres egne? Det kan de især gøre ved at tage hensyn til hvordan deres adfærd berører andres samvittighed.

Læg nøje mærke til følgende bibelske vejledning vedrørende en kristen der inviteres til at spise i en ikke-troendes hjem:

„Hvis nogen af de ikke-troende indbyder jer og I gerne vil gå, så spis alt hvad der bliver sat frem for jer, uden at stille spørgsmål af hensyn til jeres samvittighed. Men hvis nogen skulle sige til jer: ’Dette er noget der har været bragt som offer [til afguder],’ så spis ikke, af hensyn til den der oplyste det og af hensyn til samvittigheden. ’Samvittigheden’, siger jeg, ikke din egen, men den andens.“ — 1 Kor. 10:27-29.

Bibelen indeholder en lignende vejledning om kristnes adfærd over for deres trosfæller: „Hold op med at nedbryde Guds værk blot for madens skyld. Alt er ganske vist rent, men det er skadeligt for det menneske som spiser til trods for at det giver anledning til snublen. Det er godt ikke at spise kød, ikke at drikke vin, ikke at gøre noget som kan blive en snublesten for din broder.“ (Rom. 14:20, 21) Kan det man gør krænke en andens samvittighed, vil det altså være rigtigt at undlade at gøre det, selv om det normalt ville være lige så uanstødeligt som det at spise visse fødemidler.

Det du kan lide at spise og drikke er muligvis ikke noget problem for dem du kommer i berøring med. Men de ovennævnte bibelske principper gælder også andre områder i livet. Tag for eksempel påklædning og soignering. Guds ord siger ikke noget bestemt om hvor langt hår det er passende for en mand at have. Men det betyder ikke at kristne mænd blot kan lade håret vokse så langt som de finder for godt. Bibelen stiller dette spørgsmål: „Lærer selve naturen jer ikke at hvis en mand har langt hår, er det til vanære for ham?“ — 1 Kor. 11:14.

Folks opfattelse af hvad der er „langt hår“ er selvsagt højst forskellig. Men fremfor at opstille en bestemt regel herom, vil det være langt bedre at følge det princip der ligger til grund for det før anførte skriftsted: „’Samvittigheden’, siger jeg, ikke din egen, men den andens.“

Den samme vejledning gør sig gældende med hensyn til at bære skæg eller følge visse modeluner. Nogle steder betragter folk stadig skæg som noget der er karakteristisk for oprørske elementer i samfundet. På samme måde kan der være visse steder hvor befolkningen i almindelighed vil betragte en bestemt påklædning som upassende for mænd og kvinder der hævder at repræsentere Gud. Her vil det være gavnligt at give agt på den vejledning apostelen Paulus videre giver. Selv om Paulus atter kommer ind på nydelsen af visse fødemidler, kan hans vejledning anvendes på et hvilket som helst område i livet hvor man kunne komme til at krænke andres samvittighed. Apostelen skriver:

„Mad vil ikke anbefale os over for Gud; hvis vi ikke spiser, er vi ikke dårligere stillet, og hvis vi spiser, er vi ikke bedre stillet. Men se stadig til at denne jeres handlefrihed [til at spise hvad I vil] ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem som er svage. . . . Ved din kundskab [om at en kristen ikke er pålagt begrænsninger med hensyn til visse spiser] bliver der jo bragt undergang over den som er svag, din broder, for hvis skyld Kristus er død. Men når I således synder imod jeres brødre og sårer deres samvittighed som er svag, synder I mod Kristus. Derfor, hvis mad bringer min broder til snublen og fald, vil jeg aldrig nogen sinde mere spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til snublen og fald.“ — 1 Kor. 8:8-13.

Hvad udseende og påklædning angår gør en kristen der gerne vil dele Bibelens sandheder med sine medmennesker, klogt i at spørge: Hvilken form for påklædning og soignering betragter folk her på egnen som passende for en der forkynder Guds ord? Hvis du er i tvivl, hvorfor så ikke spørge en af de ældste eller et andet respekteret medlem af den kristne menighed som du er tilsluttet? Da disse kristne er kendt med de normer den lokale befolkning følger, vil de kunne give dig nogle gode forslag, dog under hensyntagen til din personlige smag.

Interessant nok indeholder Bibelen også en vejledning til dem der går til den anden yderlighed, dem der har en overdrevent følsom samvittighed. Vi læser:

„Lad ikke den der spiser, se ned på den der ikke spiser, og lad ikke den der ikke spiser, dømme den der spiser, for Gud har accepteret vedkommende. Hvem er du at du dømmer en andens hustjener? For sin egen herre står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå. Én bedømmer én dag som bedre end en anden; en anden bedømmer hver dag som god; lad enhver være fuldt overbevist i sit eget sind. . . . Men du, hvorfor dømmer du din broder? Eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde.“ — Rom. 14:3-5, 10.

Alle der ønsker at indrette deres liv efter Bibelens principper må undgå at være snæversynede og nærtagende. Når det gælder valget af sådanne ting som mad, soignering og påklædning, har ingen kristen ret til at påtvinge andre sin personlige smag, hvad enten denne er yderliggående eller ej. „Lad os derfor ikke længere dømme hinanden,“ siger Bibelen videre, „men træf hellere den beslutning at I ikke vil lægge en snublesten for en broder eller give ham anledning til fald.“ — Rom. 14:13.

I overensstemmelse med det skriftsted der blev citeret i begyndelsen af denne artikel, vil de der ønsker at behage Gud ’intet gøre af stridbarhed eller selvoptagethed’. I stedet for at lægge en egoistisk indstilling for dagen og sætte sig selv først, vil de vise ydmyghed og betragte andres interesser som vigtigere end deres egne. — Fil. 2:2-4.

Når det gælder afgørelser vedrørende udseende eller lignende spørgsmål, bør kristne altid tage hensyn til andres samvittighed. Hvis de er i tvivl om hvorvidt en bestemt frisure eller påklædning er passende, bør de undgå denne, selv om de personligt foretrækker den. De vil også undgå at være kritiske og at søge at påtvinge andre deres personlige smag. Dette er i overensstemmelse med det inspirerede råd: „Lad os altså jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse.“ — Rom. 14:19.