Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 15/3 s. 8-9
  • To former for opstandelse

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • To former for opstandelse
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Lignende materiale
  • Opstandelseshåbet har stor kraft
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Riget og opstandelseshåbet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Opstandelsens mirakel
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Jesu opstandelse — dens betydning for os
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 15/3 s. 8-9

Guds ord er levende

To former for opstandelse

GRAVEN er tom! Jesu legeme er forsvundet på mirakuløs vis! De øverste præster bestikker de soldater der har bevogtet graven, for at få dem til at sige at det var Jesu disciple der kom og stjal hans legeme. (Mattæus 28:11-15) Sandheden er at Gud har ladet Kristus opstå fra graven, og som den første blandt menneskene er Jesus blevet oprejst som en åndeskabning. — Apostelgerninger 26:22, 23; 1 Peter 3:18.

Der er andre foruden Jesus der vil få del i en opstandelse til liv som åndeskabninger, for Bibelen siger: „Hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias’ nærværelse, de der tilhører ham.“ (1 Korinter 15:20-23) Hvem er „de der tilhører ham“? Det er de 144.000 trofaste disciple der er udvalgt til at herske som konger over jorden sammen med Kristus i Guds rige. — Åbenbaringen 5:10; 14:1, 3; 2 Timoteus 2:11, 12.

Denne opstandelse til liv som åndeskabning i himmelen foregår naturligvis usynligt for mennesker. Bibelen beskriver forvandlingen på denne måde: „Det sås i forgængelighed, det oprejses i uforgængelighed. Det sås i vanære, det oprejses i herlighed. . . . Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme.“ — 1 Korinter 15:42-44.

Opstandelsen til liv i himmelen bliver kaldt den første opstandelse. Bibelen siger: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal . . . herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6) Opstandelsen til himmelsk liv bliver også kaldt „den tidlige opstandelse“. (Filipperne 3:11) Som før nævnt sker dette ’under Kristi nærværelse’, der begyndte i 1914, da Jesus Kristus kom igen og begyndte at herske som konge midt iblandt sine fjender. — Hebræerne 10:12, 13.

Udtrykkene „den første opstandelse“ og „den tidlige opstandelse“ viser at der vil følge en anden opstandelse efter. Når de der skal være Kristi medregenter er blevet oprejst og jorden er renset for alle der modstår Guds rige, vil, når Guds tid er inde, en anden opstandelse begynde, opstandelsen af døde til liv på jorden. På den måde er der to former for opstandelse. For det første er der opstandelsen til liv i himmelen. For det andet er der opstandelsen „af både retfærdige og uretfærdige“ der vil få mulighed for at opnå evigt liv på jorden. — Apostelgerninger 24:15.

Tænk hvilket vidunderligt mirakel opstandelsen er — mennesker der er døde opvækkes til liv igen! Og tænk over hvor nødvendigt dette er for at Guds hensigter kan gennemføres. Denne vidunderlige foranstaltning fra Gud bør i sandhed få os til at gøre alt hvad vi kan for at vise vor kærlighed og hengivenhed for ham.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del