Se altid fremad!

DEN opmærksomme chauffør ser fra tid til anden i bakspejlet på vejbanen bag sig. Det gør han især når han vil skifte vejbane, hvis han skal dreje, eller hvis han vil standse. Men han samler ikke hele sin opmærksomhed om bakspejlet mens han kører, vel? Hans blik og hans opmærksomhed er først og fremmest rettet mod kørebanen foran.

Dette illustrerer et princip som alle gør vel i at følge. Vi bør se fremad. Dette råd gør vi især klogt i at huske på hvis vi begynder at dvæle ved noget negativt, måske ulykkeligt, som er hændt os. En gang imellem kan vi have gavn af at se tilbage. Men vi bør ikke udelukkende være optaget af det der er sket, så fortiden overskygger fremtiden.

En har måske mistet sit hjem ved en ildebrand, en oversvømmelse eller en anden katastrofe; en anden har måske mistet hele sin formue på grund af en økonomisk krise, eller en har mistet en nær ven eller slægtning i døden. Der vindes ikke noget ved ustandselig at dvæle ved sådanne ting som har ramt en; man bliver mere nedtrykt. Selv om man måske bagefter kan se hvordan en ulykke kunne have været undgået, er der ingen grund til at man skal pine sig selv ved hele tiden at tænke på det, som om man kunne bøde på fejltagelsen ved at gøre sig selv ulykkelig. Om muligt kan man drage nytte af de dårlige erfaringer. De kan hjælpe en til at opnå bedre dømmekraft og til at passe bedre på en anden gang. Men ellers bør man nyde de glæder som i øjeblikket bliver en til del.

De hebraiske Skrifter fortæller om mennesker der gjorde den fejl at dvæle ved tidligere ulykker. For eksempel var der nogle af de jøder som var vendt tilbage fra det babyloniske fangenskab der regelmæssigt overholdt visse selvbestaltede faster, tilsyneladende for at sørge over de ulykker de og deres land havde lidt fra babyloniernes side. Men gennem sin profet Zakarias irettesatte Jehova Gud disse mennesker for dette. De fik at vide at de skulle se fremad til de glæder og den velstand der visselig skulle komme, når „byens torve skal vrimle af legende drenge og piger“. — Zak. 7:1–8:15.

Vi kan også have denne usunde tendens til at se tilbage og ikke fremad, når nogen har gjort os uret, måske har såret os dybt på en eller anden måde. Er det klogt at blive ved med at se tilbage på en sådan hændelse og gøre os selv nedtrykte og ulykkelige på grund af den? Bestemt ikke! Langt venligere og klogere er det at tilgive og glemme, at se fremad til at opnå et bedre forhold til vedkommende. Så bliver man selv gladere, og det er også til gavn for den anden part.

Jehova har virkelig sat os et godt eksempel i denne henseende. Bibelen fortæller os at „så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os“. Han ser ikke tilbage på vore synder, og derfor bør vi heller ikke blive ved med at se tilbage på de synder andre har begået mod os. — Sl. 103:12; Ef. 4:32.

Rådet om altid at se fremad kan siges at have særlig gyldighed for alle som er begyndt at gå i Jesu Kristi fodspor. Jesus gav selv denne advarsel: „Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.“ Enhver som længselsfuldt ser tilbage på det han har givet afkald på for at følge Jesus Kristus, viser sådan set at han fortryder at han er blevet en Kristi efterfølger. Han vil ikke være brugbar for Guds rige. — Luk. 9:62.

Apostelen Paulus har sat os et godt eksempel med hensyn til at se fremad. Efter at have fortalt om de fortrin og beføjelser han havde som medlem af den jødiske tingenes ordning, fortsætter han med at sige: „Jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, . . . idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet“ — målet forude. — Fil. 3:8, 13, 14.

Dette betyder ikke at vi skal ringeagte den rigdom og glæde det er at have gode minder. Mens apostelen Paulus tilbragte dage, måneder og år i sit fængsel i Rom, tænkte han uden tvivl med glæde tilbage på de mange dejlige oplevelser og resultater han havde haft mens han rejste omkring fra land til land og forkyndte den gode nyhed om Guds rige for hedningerne. (2 Tim. 4:7) Og på samme måde kan alle de der har tjent Gud i en årrække se tilbage og glæde sig over den måde Gud har ledet dem på. Men samtidig forstår de at den mest velsignede tid endnu ligger forude, når Guds vilje skal ske fyldest på jorden som i himmelen og når der ikke længere skal være død, sorg, skrig eller pine mere. — Matt. 6:10; Åb. 21:4.

Selv om kristne altid har haft grund til at se fremad, er der i dag en særlig grund til det; ja, det er ligefrem risikabelt ikke at gøre det. Efter at Jesus havde fortalt sine disciple om den ulykke der skulle ramme Jerusalem i det første århundrede, sagde han: „Den, der er på taget, skal ikke stige ned for at hente det, der er i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem for at hente sin kappe!“ (Matt. 24:17, 18) Er tiden ikke mere fremskreden nu i de „sidste dage“ for denne tingenes ordning? Lige så talende er Jesu advarsel om at ’tænke på Lots hustru’. Hun var blevet advaret om ikke at se sig tilbage, men hun fulgte ikke advarselen og det kostede hende livet. Uden tvivl var det med længsel hun så sig tilbage. Lad os ikke begå samme fejl som hun! — Luk. 17:32.

Vær klog, følg Guds ords vejledning, se altid fremad. Glem det der ligger bagved, hvad enten det er sorg og ulykke, fejltrin og uret, eller materielle ting ud over det nødvendige. Lad os, mens vi glæder os over de velsignelser vi kan nyde nu, forhåbningsfuldt se fremad til den dag da retfærdigheden sejrer, da ’det gamle ej huskes mer’. — Es. 65:17.

● „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åb. 21:3, 4.