Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Samlingerne
    Rigets Tjeneste – 1981 | August
    • Samlingerne

      3.-9. AUGUST

      Med traktaten

      1. Har du haft en opmuntrende oplevelse i arbejdet med traktaten?

      2. Hvad har du fundet i traktaten som appellerer særligt til folk i dit distrikt?

      3. Hvordan kan vi ved hjælp af traktaten oprette bibelstudium over ’Lykkebogen’?

      10.-16. AUGUST

      Hvad svarer du når den besøgte siger:

      1. Vi har kirkebladet?

      2. Jeg har ikke tid til at læse bøger eller blade?

      3. Vi har vores barnetro?

      17.-23. AUGUST

      Hvordan tilbyder du de nye blade:

      1. Når den besøgte ikke vil modtage tilbudet?

      2. Når den besøgte har for travlt til en samtale?

      3. På bladdagen?

      24.-30. AUGUST

      Oprettelse af bibelstudier

      1. Hvilken fremgangsmåde har du selv fundet god med hensyn til at oprette studier?

      2. Hvordan holder du interessen ved lige hvis du ikke kan få et studium i gang med det samme?

      3. Hvordan kan vi oprette studium uden at den besøgte føler sig presset?

  • Samtaleemne
    Rigets Tjeneste – 1981 | August
    • Samtaleemne

      (bruges fra september)

      ’En ny jords’ velsignelser

      2 Pet. 3:13 — Et løfte fra Gud.

      Åb. 21:1a, 3, 4 — Hvad det vil indebære.

  • Det der er af alvorlig betydning
    Rigets Tjeneste – 1981 | August
    • Det der er af alvorlig betydning

      1 Paulus siger at vi skal tænke på „alt hvad der er af alvorlig betydning“, og han opfordrer os til at ’forvisse os om de mere vigtige ting’. Hermed mener han ikke blot at vi skal tænke på disse betydningsfulde ting, men også at vi skal praktisere dem. (Fil. 4:8, 9; 1:10) Hvilke ting er så „af alvorlig betydning“ for os?

      Forkyndelsen

      2 Du vil sikkert give os ret i at det har stor betydning at vi sætter tid af til at være med i tjenesten sammen med andre. (Mark. 13:10) Mange har faktisk kun mulighed for at være med i tjenesten i weekenderne, og det er næsten det eneste tidspunkt mange ældste og menighedstjenere kan arbejde sammen med forkynderne. Tendensen i verden er at man gerne vil slappe af hele weekenden. Men stemmer det med det eksempel Jesus Kristus satte? Er det selvopofrende? Er det at vise mådehold? Adspredelse med måde er til gavn, men skal man få størst udbytte af sin tid, må man have en ligevægtig indstilling. Kommer man bort fra „de mere vigtige ting“ svækkes man åndeligt.

      3 Ved at gå fra dør til dør opnår man som regel nogle af de samme goder som når man søger adspredelse eller slapper af. Man får motion, og man får afveksling fra det daglige arbejde. Man får gode minder som i lang tid kan fylde sindet med fred. „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning,“ sagde Jesus. Han var optaget af det mere vigtige. — Joh. 4:34.

      Samvær og studium

      4 Noget andet som er af alvorlig betydning, er en god omgangskreds. Paulus nævner nogle han gerne var sammen med, og han skrev at de var „blevet en styrkende hjælp“ for ham. (Kol. 4:11) Han tænkte naturligvis ikke på at samles med disse medarbejdere til store fester ud på de små timer, hvor mange nemt ville komme til at spise og drikke umådeholdent og hvor det ville være vanskeligt at styre hvad der foregik. Det er som regel bedre at komme sammen med et mindre antal ad gangen, på familieplan hvor børnene også kan være med, og hvor opbyggende samtaler træder i stedet for larmende og smagløs musik. Dette kan være med til at forme deltagernes kristne personlighed og bidrage til en god og nidkær indsats i tjenesten den følgende formiddag.

      5 Endnu en ting som er af alvorlig betydning i dag, er det personlige studium. De fleste af os har svært ved at finde tid til dette og må følge Paulus’ råd i Efeserbrevet 5:15, 16: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ Er du villig til at betale prisen? Du kan måske ’købe’ noget af den tid du ellers tilbringer foran TV-skærmen. Det betyder at du må bedømme hvad der er ’mere vigtigt’. Det kan til tider være afslappende og endda lærerigt at se fjernsyn, men det vil være endnu mere lærerigt og værdifuldt at læse Bibelen og Selskabets bøger og blade. — Jævnfør Romerbrevet 8:5, 6.

      6 Salmisten sagde: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ (Sl. 40:9) For sande kristne er det en lyst at gøre „de mere vigtige ting“ først. Ja, det bringer sand glæde og tilfredshed at slide i det for Rigets interesser.

  • Et godt tidspunkt at begynde som pioner
    Rigets Tjeneste – 1981 | August
    • Et godt tidspunkt at begynde som pioner

      1 Mattæus 24:14 opfyldes i den ’korte tidsperiode’ før Satan bindes i afgrunden. (Åb. 12:12) Det betyder at vi også kun har en kort tidsperiode til at forkynde budskabet om Riget før enden kommer. Du er uden tvivl med i dette arbejde. I Prædikeren 3:7 sagde vismanden at der er en „tid til at tale“. Denne tid er her nu! Men har du taget stilling til hvor meget tid du vil ofre på at tale om Guds rige? Det er et spørgsmål der i høj grad kan berøre dit eget og andres liv — dit liv fordi Jehova finder behag i at du tjener ham af hele din sjæl, og andres liv fordi „høsten er stor, men arbejderne er få“. — Matt. 9:37.

      Skulle jeg begynde som pioner?

      2 Behøver du at være pioner for at kunne tjene af hele din sjæl? Det afhænger af forholdene. At tjene af hele sin sjæl vil sige at gøre alt hvad man kan i tjenesten for Gud. Det er ganske klart at mange ikke har nogen mulighed for at blive pionerer. Der er bibelske forpligtelser som går forud for heltidstjenesten. Den eneste der kan afgøre om du skal bruge din tid i pionertjenesten eller ej, er derfor dig selv. — Gal. 6:5.

      3 Mange når før eller senere et punkt i deres tilværelse hvor de har mulighed for at træde ud i heltidstjenesten. Det gjaldt også Jesus. Da han nåede 30-årsalderen var tiden kommet hvor han skulle påbegynde den særlige gerning hans Fader havde givet ham. Og han tøvede ikke.

      4 Han er det eksempel, det forbillede, alle sande kristne bør følge. Når vi vokser åndeligt, ønsker vi at forme vort liv efter hans. Det samme gjorde Paulus. Han blev heltidsforkynder, og

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del