Og hvad med børnene? Kunne de ikke give udtryk for deres taknemmelighed for hvad deres fader og moder har gjort for dem? Børnene kan glæde deres forældre med en lille opmærksomhed eller et lille kort eller et brev med en tak for alt hvad de har betydet for dem.

Apostelen Paulus har også på en anden måde med sit eksempel vist os hvordan vi kan opmuntre andre med vore ord. Han gjorde det ved på græsk at bruge en form af udsagnsordet som ikke blot udtrykker at noget skal gøres, men at man skal vedblive med at gøre det. Man kunne sammenligne denne særlige form med en opfordring som: „Fortsæt det gode arbejde!“ De fleste bibeloversættere gengiver ikke den betydningsnuance der ligger i denne form, men New World Translation lader Paulus’ omhyggeligt valgte ord komme til deres ret. Således skriver Paulus for eksempel: „Bevar [eller: bliv ved med at bevare] den samme indstilling i jer som også var i Kristus Jesus.“ „Vedbliv med at arbejde jer frem til jeres egen frelse med frygt og bæven.“ „Alt hvad der er sandt, . . . retskaffent, . . . rent, . . . værd at elske, . . . skal I fortsat have i tanke.“ „Til sidst, fortsæt med at hente kraft i Herren og i hans vældige styrke.“ — Fil. 2:5, 12; 4:8; Ef. 6:10; alle fra New World Translation.

begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne, og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; derefter blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste endnu er i live, men nogle er hensovede; derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle apostlene; men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne foster.“

At disse vidnesbyrd er uigendrivelige anerkendes ikke blot af kristne forkyndere som tror på Guds ord, men også af andre. For eksempel kan anføres hvad en kendt engelsk jurist, dr. J. N. D. Anderson, dekan ved det juridiske fakultet ved University of London og leder af universitetets institut for videregående juridiske studier, har sagt, som gengivet i London Observer:

„Det er ganske absurd at mene at de seks mænd hvis skrifter udgør ’Ny Testamente’, har fabrikeret deres beretninger. Tænk på vidnernes antal; der var over 500. Tænk på hvilke vidner det var; mænd og kvinder som har skænket verden den højeste etiske lære den nogen sinde har kendt, og som, endog ifølge deres fjenders vidnesbyrd, fulgte den i deres eget liv. Tænk på hvor ganske umuligt det psykologisk set er at skulle forklare hvordan en lille flok slagne kujoner der den ene dag kryber sammen i et værelse, nogle få dage senere er blevet forvandlet til en gruppe som ingen forfølgelse kunne bringe til tavshed! . . . Det forekommer mig næsten meningsløst at tale om sagn og legender når det er øjenvidner man har at gøre med.“

Ja, hvis en sag står fast ved to eller tre pålidelige vidners mund, så må det også siges at være mere end fastslået at Jesus Kristus opstod fra de døde. Beretninger som er fabrikerede har ikke den sandhedens ægte klang som præger Peters og Paulus’ forkyndelse om Kristi opstandelse.

Har vi ikke gode grunde til at tro på at Jesus Kristus virkelig opstod fra de døde? Jo absolut. Den slutning vi må drage på grundlag af de foreliggende vidnesbyrd er uundgåelig. Det er trosstyrkende at se at en af de mest usædvanlige og mest omstridte begivenheder Bibelen nævner, har fundet sted. På grundlag af Jesu opstandelse fra de døde kan vi komme til Gud i bøn og bede om tilgivelse for vore synder, og vi kan i tro bede om at Guds rige må komme. Og hvad vil dette betyde for os? Evigt liv på en paradisisk jord hvor der ikke vil være nogen sorg, smerte eller død mere. — Matt. 6:10; 1 Joh. 2:1; Åb. 21:4.