Nyheder på nært hold
Bairam og julen
● Muhamedanernes fastemåned, ramadanen, slutter med en højtid på tre dage, kaldet bairam. Der er tydelige lighedspunkter med kristenhedens jul: gaveudveksling, festligheder og munter stemning. Men der er også kedelige lighedspunkter. En beretning fra Cairo i New York Times taler om „hektiske dage med indkøb og overforbrug“ og siger at „bairam ligesom julen kan . . . være en tung økonomisk byrde der driver mange forældre til vanvid“. Cairo-aviserne har bragt hundreder af læserbreve hvori folk klager over „priser, profitbegærlige købmænd og sortbørsen“.
Biskopper afvist af paven
● Under den månedlange fjerde bispesynode i Rom blev der stillet mange forslag — hvoraf de fleste blev afvist af paven. Et fremtrædende forslag var at biskopperne skulle have større andel i kirkens administration. Man talte om „kollegialitet“ i modsætning til pavens primat. I en tale til synoden under dens sidste samling fastholdt paven flere gange at han var ’udpeget’ til at „vogte sine lam og får“. Enhver konklusion som biskopperne nåede frem til, kunne kun betragtes som ’råd’ til paven, der fortsat ville være den autoritative administrator af kirken i hele verden. En biskop fra Rhodesia gav følgende kommentar til talen: „Paven sagde i virkeligheden: ’Jeg er ikke blevet udnævnt som Herrens førstetjener for at præsidere over likvidationen af det romerske imperium.’ Paven talte som chefen: ’Jeg har ledelsen, og jeg er meget taknemmelig for jeres hjælp, men jeg skal nok selv bestemme.’“
Blandt de første kristne var der ingen der efterfulgte Kristus Jesus som Guds „førstetjener“, hverken Peter eller nogen anden apostel, som det tydeligt fremgår af den bog i Bibelen der kaldes Apostelgerninger. Den kristne menighed blev derimod ledet af et råd af mænd, apostle og ældste, der behandlede hinanden som brødre. — Apg. 6:1-6; 8:14; 15:4-22; 21:18-25; bemærk også Galaterbrevet 2:1, 2, 6-9.
De første kristne undgik også at besmitte deres rene tilbedelse med hedenske skikke. (2 Kor. 6:14-18) Pavens svar på afrikanske biskoppers anmodning om at lade den katolske gudsdyrkelse tilpasse til lokale kulturer, syntes at harmonere hermed. Han sagde om den kristne tro: „Peter og Paulus ændrede den ikke for at den kunne passe til den jødiske, den græske eller den romerske verden.“ Disse ord står imidlertid i skarp modsætning til den katolske kirkes egen historie, både før i tiden og nu. Den velkendte kardinal Newman fra det nittende århundrede skrev angående den katolske kirkes historie at „kirkens ledere lige fra de ældste tider [var], hvis lejlighed bød sig, rede til tage, imitere eller sanktionere de ritualer og skikke der var almindelige blandt befolkningen“. Han opregnede derefter mange af kirkens skikke og skrev at de alle var „af hedensk oprindelse og helliget ved optagelse i kirken“. (Essay on the Development of Christian Doctrine, siderne 355, 371, 373) Ingen som har været i Latinamerika eller Asien har kunnet undgå at bemærke hvordan katolicismen i disse lande er blevet blandet med lokale hedenske riter og skikke.
Betelnød og kræft
● Omkring 300 millioner mennesker — eller næsten hvert tolvte menneske på jorden — tygger betelnød. Dette produkt, som fås fra arekapalmen, er en hyppig vare på markedspladserne i hele det sydlige Asien med omliggende øer. Det er et stimulerende middel der almindeligvis tygges sammen med en smule brændt kalk, og brugeren kendes som regel let på den rigelige mængde murstensrøde spyt der midlertidigt misfarver læber og tænder.
Jehovas vidner betragter tygning af betelnød som en uren vane der er uværdig for en Jesu Kristi discipel, en vane der er lige så uacceptabel som brugen af tobak. Det er derfor af interesse at sundhedsmyndighederne i Papua, Ny Guinea, nu planlægger en kampagne mod tygning af betelnød. Årsagen? De mange tilfælde af mundkræft i dette land. Ligesom i forbindelse med tobak tænker myndighederne dog ikke på at nedlægge et direkte forbud, fordi, som det hedder i meddelelsen, „afgrøden har økonomisk betydning både for dyrkeren og forhandleren“. Hvor er det sandt, som Bibelen siger i Ordsprogenes bog, at visdommen fra Gud er mere værd end sølv og guld, eftersom hans ord kan betyde „liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød“. — Ordsp. 3:13-18; 4:22.
Cigaretter og lungekræft
● Bladet Changing Times beretter at der årlig bruges 460 millioner kroner til reklame for at sælge 88 milliarder cigaretter af et bestemt mærke. Samtidig meddeler Det amerikanske Kræftselskab at lungekræft nu er den tredjehyppigste sygdom med dødelig udgang blandt kvinder i De forenede Stater. Det anslås at lungekræften i 1975 vil koste 63.500 mænd og 17.600 kvinder livet. Hvorfor er kræfthyppigheden blandt kvinder steget? Grunden er „en støt og væsentlig stigning i cigaretforbruget blandt kvinder“.
Mange unge bekymrer sig ikke meget om følgerne af rygning, idet de mener at der går lang tid før lungerne tager skade. Bladet Science News for 2. november 1974 fremlægger imidlertid forskningsresultater som „nu for første gang viser at lungerne hos unge rygere allerede har taget skade“. I en forsøgsgruppe af rygere med en gennemsnitsalder på femogtyve år fandt forskerne at alle havde læsioner der kunne være „en forløber for mere alvorlige anatomiske læsioner“. Hvad kan man gøre i denne situation? Holde op med at ryge nu, mens der endnu er håb om at læsionerne kan heles.
Som i så mange andre tilfælde har det inspirerede ordsprog ret når det siger at „af mangel på hjerte [den rette motivering] bliver de tåbelige ved med at dø“. — Ordsp. 10:21, NW.
Gamle hedenske skikke fortsat i hævd
● Bibelen beretter at der engang var en alvorlig tørke og hungersnød i området Samaria og at tilbederne af den hedenske gud Ba’al, der var gud for landbrug og frugtbarhed, søgte at påkalde sig gudens opmærksomhed ved at ’såre deres legemer til blodet flød ned ad dem’. (1 Kong. 18:2, 28) Denne skik kan forekomme mærkelig. Men det samme finder sted i dag, 2800 år senere.
Under overskriften „De pisker sig til blods for at opnå en god høst“ beskriver den italienske avis Corriere di Napoli et specielt ritual som folk i landbrugssamfundet Guardia Sanframondi benytter i deres tilbedelse af „jomfruen“. De første deltagere er „mænd med hætte som slår sig på brystet med en . . . kæde til de bløder“. Derefter træder andre frem som bruger „tornede kæppe“ til samme formål. Under denne ceremoni anråber alle om „madonnas beskyttelse“, i håb om at dette vil sikre dem en god høst.
Den inspirerede apostel Paulus talte om selvgjort gudsdyrkelse med dens „’ydmyghed’ og skånselsløshed mod legemet“ og viste at sådanne ting ikke skaber sand gudsfrygt. Den sande Gud kræver ikke at man skal pine sig selv for at vinde hans opmærksomhed. — Kol. 2:23, da. aut.
Verden og 1975
● Her i 1975 er menneskeheden som aldrig før stillet over for den hårde kendsgerning at dens problemer er globale — og at globale problemer kræver intet mindre end globale løsninger. Bladet Science News siger at den internationalt kendte gruppe af videnskabsmænd og industrifolk der går under navnet „Romklubben“ betegner situationen som „uden sidestykke“. Hvorfor? Fordi tidligere kriser som regel har været lokale, hvorimod ’kun en global løsning er tilstrækkelig nu’, og mens der i forbindelse med tidligere problemer var god tid til at finde en løsning, ’kan kun en hurtig indgriben gøre det nu’.
I samme retning siger lederskribenten Anthony Lewis: „Frygten for at der er ved at ske en grundlæggende forandring i forholdet mellem mennesket og naturen, bekymringen over at tingene er af lave i verden, er ikke begrænset til fødevareproblemet. Brugen af olien som politisk og økonomisk våben, presset på andre ressourcer, inflationen som raser tværs over det meste af verden — giver alt sammen anledning til ængstelse.“ „Olie, madvarer, velstand, tryghed, alt dette hænger sammen med alt andet.“ — New York Times, 10. november 1974.
Den fremtrædende økonom Robert L. Heilbroner tror at ’verden vil bevæge sig hen imod en ny social orden for at løse sine problemer’.
Bibelen forudsiger at nationerne vil nå frem til en slags global ordning som giver dem mulighed for at påstå at de har fundet vejen til „fred og sikkerhed“. Men den viser at denne ordning vil blive kortvarig og at kun Guds lovede nye orden vil bringe den ønskede udfrielse fra verdens nød og elendighed. — 1 Tess. 5:1-3; 2 Pet. 3:13.