Taknemmelige for vort „lykkelige håb“

„Vi venter på det lykkelige håb og den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds tydelige fremtræden.“ — Tit. 2:13.

1, 2. På hvilke to måder kan taknemmelighed gøre os lykkelige?

KOLLEGERNE kendte hende som en dygtig, glad og tilfreds sekretær der fik en masse arbejde fra hånden. De har sikkert ment at det skyldtes hendes uddannelse og evner. Men spurgte man hende selv, svarede hun at det var chefens taknemmelighed der gjorde hende så glad og tilfreds, ja lykkelig.

² Hun forklarede videre at chefen altid gav udtryk for oprigtig taknemmelighed for selv den mindste eller mest dagligdags opgave hun havde klaret. Det gav hende følelsen af at være til nytte og gjorde hende desuden gladere. Her ser vi altså et gavnligt resultat af at give udtryk for taknemmelighed. Taknemmelighed gavner dog ikke kun den som taknemmeligheden udtrykkes over for, men også den der har opdyrket taknemmelighedens ånd og giver udtryk for den.

3. Hvorfor bør vi opdyrke taknemmelighedens ånd?

³ De fleste mennesker synes at tænke mest på sig selv. Derved går de stik imod taknemmelighedens ånd, der viser sig ved at man tænker på andre og gerne udtrykker påskønnelse af hvad andre gør. Det paradoksale er imidlertid at man selv bliver lykkelig når man bestræber sig for at vise oprigtig interesse for andre og ikke er sen til at udtrykke sin taknemmelighed for hvad de gør. Ydermere kan det have betydning for vort forhold til Jehova Gud at vi opdyrker taknemmelighedens ånd. Det kan indvirke på vor lykke i tilværelsen nu og på i hvor høj grad vi får del i „det lykkelige håb“ som Bibelen fremholder for sande kristne. — Tit. 2:13.

„Sig tak“

4. Hvordan ser Bibelen på det at være taknemmelig?

⁴ Bibelen tilskynder os til at opdyrke taknemmelighedens ånd. For eksempel skrev apostelen Paulus: „Sig tak i forbindelse med alt; for dette er Guds vilje med jer, i samhørighed med Kristus Jesus.“ Og han gav de kristne i Kolossæ denne vejledning: „Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter, for I blev jo kaldet til den i et legeme. Og vis jer taknemmelige.“ (1 Tess. 5:18; Kol. 3:15) Disse råd drejer sig ganske vist specielt om vor taknemmelighed mod Gud, men de burde henlede vore tanker på værdien af at vi opdyrker taknemmelighedens ånd i forbindelse med alt hvad vi tager os til i hverdagen.

5. Hvordan lagde Paulus en taknemmelighedens ånd for dagen?

⁵ Paulus selv var ikke sen til at rose dem der gjorde noget godt, eller til at sige dem tak. Læs hans ord i Romerbrevet 16:1-4. I disse få vers alene giver han flere gange udtryk for taknemmelighed. Først anbefaler han Føbe som ’en der har forsvaret mange’. Hun har muligvis gjort sin indflydelse i samfundet gældende til forsvar for uretmæssigt anklagede kristne, eller hun kan have vist rejsende kristne tilsynsmænd gæstfrihed. Efter at have nævnt Føbe, takker Paulus specielt ægteparret Priska og Akvila fordi de har ’sat deres hals på spil, for hans og for andres skyld. Man kan forestille sig hvor velgørende det må have virket på Føbe, Priska og Akvila at Paulus så uforbeholdent gav udtryk for sin taknemmelighed. Men det gjorde også Paulus godt at give udtryk for sine følelser på denne måde. Han følte lykken ved at give; han gav disse tre kristne sin påskønnelse, og han ærede og opmuntrede dem. Vi kan også få denne lykkefølelse ved at give udtryk for taknemmelighed. — Apg. 20:35; 2 Tim. 1:16-18.

6, 7. Hvordan kan vi vise taknemmelighed?

⁶ Vi har lejlighed til at vise taknemmelighed hver dag. Det kan være for noget så enkelt som en andens høflighed — der er måske en som holder døren for os eller samler noget op vi har tabt. Når vi siger „tak“ bør det dog ikke bare være en frase. Hvis vi af hjertet føler taknemmelighed vil andre kunne mærke det. De bliver gladere eller lykkeligere, og det samme gør vi.

⁷ Det vil være godt dersom vi bestræber os for at vise taknemmelighedens ånd i højere grad end hidtil, måske ved at vi udtrykker påskønnelse over for mennesker vi normalt tager som en selvfølge. Det kan være ekspedienten i en forretning, tjeneren på en restaurant eller postbudet. Et smil og et oprigtigt „tak“ gør det lettere for dem at udføre deres arbejde. Men de der allermest trænger til vor taknemmelighed er måske vore nærmeste, dem hvis indsats vi er tilbøjelige til at overse. Hvor tit siger du din kone tak for den gode mad hun serverer, for hendes anstrengelser for at holde hjemmet rent eller for hendes tålmodige omsorg for børnene? Hvor mange ægtemænd arbejder ikke dag ud og dag ind uden at høste et anerkendende ord fra hustruen, og langt mindre fra børnene? Burde I børn ikke langt oftere tænke på alt hvad jeres forældre gør for jer, og så vise dem at I af hjertet er taknemmelige? Efterhånden som I vænner jer til at give udtryk for taknemmelighed, vil jeres tilværelse blive rigere. Andre vil synes bedre om jer, og hengivenhedens bånd vil blive stærkere. Ja, I vil blive lykkeligere.

Taknemmelighed mod Gud

8-10. (a) Hvorfor bør vi være taknemmelige mod Gud ifølge Salme 100? (b) Hvordan forholder det sig med de fleste mennesker hvad dette angår?

⁸ Hvis vi har grund til at være taknemmelige for hvad vore medmennesker gør, da har vi uendelig stærkere grunde til at være det mod ham der har skabt os. Salme 100 er en takkesang der gør opmærksom på hvorfor vi bør takke Gud: „Han skabte os, vi er hans.“ (Sl. 100:3) Det er rimeligt at vi takker ham. Ville vi have nogen mulighed for at finde lykken hvis ikke Gud havde skabt os og givet os lov til at leve? (Apg. 17:26-28) Selve den kendsgerning at vi lever, giver os grund til at være taknemmelige.

⁹ I Salme 100:5 hedder det: „Thi god er [Jehova],“ og det er han på mange måder. Ikke mindst er Jehova god fordi han har tilvejebragt alt hvad der skal til for at vi kan opretholde livet og samtidig nyde det. Vi lever på den jord han har skabt, og vi lever af det der frembringes på den. (Es. 45:18; Apg. 14:15-17) Hvis en ven gav dig en velsmagende og nærende frugt ville du uden tvivl sige tak. Men Gud er den egentlige årsag til at denne frugt og alle naturens andre næringsmidler findes. (1 Mos. 2:9, 15, 16; Sl. 104:10-15, 24; 145:15, 16) Hvordan føler du det over for Gud når du tænker på alle disse goder fra hans hånd? — 1 Tim. 4:3, 4.

¹⁰ Når vi er taknemmelige mod Gud adskiller vi os fra de fleste andre mennesker. De er tilbøjelige til at glemme Gud og alt hvad han har gjort. Selv nogle af dem der har for vane at fremsige en takkebøn før de spiser, viser ikke ved deres livsførelse at de er oprigtigt taknemmelige mod Gud. De tager sjældent hensyn til Guds vilje når de tilrettelægger deres tilværelse. Men er det anderledes med os? Det bør det være.

11, 12. Hvad lærer Kolossenserbrevet 3:15 os om taknemmelighed?

¹¹ Som tidligere nævnt skrev apostelen Paulus: „Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter, for I blev jo kaldet til den i ét legeme. Og vis jer taknemmelige.“ (Kol. 3:15) Skal vi være virkelig taknemmelige mod Gud, er det altså ikke nok at vi takker ham med vore læber. I vor daglige tilværelse må vi vise at vi er taknemmelige mod ham. Noget væsentligt er at vi studerer hans ord, finder ud af hvad der er hans vilje med os, og gør den. — Joh. 13:17.

¹² Paulus’ ord i Kolossenserbrevet 3:15 skulle også få os til at tænke på at Jehova Gud har kaldt mennesker sammen for at de kunne udgøre et forenet samfund af kristne. Det er mennesker der har erkendt at de er syndere, men som er taknemmelige for at de kan opnå Guds tilgivelse i kraft af Jesu genløsningsoffer. (Rom. 6:17, 23; 7:22-25) Tænk på hvad det betyder for os. Vi kan stå rene i Guds øjne. Det giver os endnu en grund til at være taknemmelige mod Gud. — Åb. 7:10, 14.

13. Hvordan kan man sige at taknemmelighed rækker ud over vort nuværende liv?

¹³ Lad os imidlertid overveje om den taknemmelighedens ånd vi ejer, blot har at gøre med vort nuværende liv. Er det kun et spørgsmål om mere opmærksomt at skønne på hvad andre gør for os, det være sig andre mennesker eller Gud selv? Nej, for den kristnes taknemmelighed har også at gøre med hans fremtid, hans håb. Paulus skrev: „Vi venter på det lykkelige håb og den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds tydelige fremtræden.“ — Tit. 2:13.

Et lykkeligt håb vi må være taknemmelige for

14, 15. Hvad var det „lykkelige håb“ som Paulus omtalte i Titusbrevet 2:13?

¹⁴ Hvad var det „lykkelige håb“ som Paulus havde og som han var taknemmelig for? Han havde den lykke at kunne se frem til at blive oprejst til himmelen som udødelig åndeskabning og medregent i Jesu Kristi himmelske rige. (2 Tim. 4:18) Titus og de åndssalvede kristne i Kolossæ og Tessalonika havde det samme håb.

¹⁵ Paulus kunne således skrive til kolossenserne: „Vi takker altid Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, når vi beder for jer, idet vi har hørt om jeres tro i forbindelse med Kristus Jesus og om den kærlighed I har til alle de hellige på grund af det håb som er henlagt til jer i himlene. Dette håb hørte I om før.“ (Kol. 1:3-6) Med god grund kunne Paulus derfor tilskynde disse kristne som var kaldet til himmelsk liv: „Vis jer taknemmelige.“ — Kol. 3:15.

16. Hvornår ville dette håb blive indfriet?

¹⁶ Hvornår ville dette „lykkelige håb“ om opstandelse til himmelsk liv blive indfriet? Paulus vidste at det ikke ville ske før der indtraf begivenheder som endnu hørte fremtiden til. Han skrev at de „levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden“, og „de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først“. Paulus’ håb ville altså ikke blive indfriet før Kristi nærværelse (græsk: parousiʹa) begyndte. — 1 Tess. 4:15-17.

17, 18. Hvorfor er vor tid særlig spændende hvad „det lykkelige håb“ angår?

¹⁷ Dette indebærer spændende perspektiver for os. Jesus forudsagde at hans nærværelse ville blive markeret af et sammensat tegn bestående af usædvanlige krige, jordskælv, fødevaremangel og andre ting der tydeligt har kunnet ses siden 1914, da den første verdenskrig brød ud. (Matt. 24:3-14) Det er også værd at mærke sig at salvede kristnes opstandelse til himmelen, ifølge profetien skulle indtræffe før Kongen Jesus Kristus skred til handling i den kommende „store trængsel“. (Matt. 24:21; Åb. 2:26, 27) Følgelig befinder vi os i tiden hvor Paulus, Titus og andre som var i samhørighed med Kristus men som er døde, får deres „lykkelige håb“ opfyldt.

¹⁸ Denne opstandelse er også en del af „den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds tydelige fremtræden“.a (Tit. 2:13) I Guds kraft kommer Jesus til syne eller træder frem i den forstand at han dømmer og belønner dem der er døde i samhørighed med Kristus. Det er det der tænkes på når Bibelen siger at han vil „stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå“ og forenes med ham i himmelen. (1 Tess. 4:16) Hvad så med de salvede kristne der var tilbage og levede på jorden? Efterhånden som hver enkelt døde skulle vedkommende „forvandles, i et nu“. Han eller hun ville få et åndeligt legeme og blive oprejst til himmelen og blive belønnet med „livets krone“. — 1 Tess. 4:17; 2 Tim. 4:1, 8; 1 Kor. 15:44, 50-57; Jak. 1:12.

19. Hvem andre har et lykkeligt håb?

¹⁹ Denne bedrift af vor Frelser Kristus Jesus er også en manifestation af Guds herlighed. Men ved at Guds herlighed træder frem ved Kristus vil der blive udrettet noget mere, noget der især har betydning for dem af vor tids kristne der ved at de ikke er salvet med Guds ånd og udvalgt til at leve i himmelen. Det er trofaste kristne som har det lykkelige håb at komme til at leve evigt i et genoprettet jordisk paradis. Hvis det er hvad du ser frem til, så overvej en særlig grund du nu har til at vise taknemmelighed.

Taknemmelige for det der er i vente

20, 21. Hvad blev der forudsagt at Jesus skulle gøre under sin nærværelse?

²⁰ I århundreder har Jehovas sande tjenere måttet udholde og kæmpe med en fremherskende ond tingenes ordning, hvoraf en væsentlig del har været falsk religion. Sande kristne har fundet stor glæde ved at tjene Jehova, men deres glæde og lykke kan aldrig blive fuldstændig så længe den nuværende onde ordning og den falske religion består. Alligevel har de en særlig grund til at være lykkelige og taknemmelige nu. Hvilken?

²¹ Da apostelen Paulus skrev til tessalonikerne om Kristi nærværelse blev han inspireret til at love at der skulle ske vidunderlige forandringer i denne periode. For det første ville Kristus „ved sin nærværelses tydelige fremtræden“ tilintetgøre det falske religiøse element der kaldes „lovløshedens menneske“. Dette er nærmere betegnet et antikristent frafald, iværksat af de religiøse ledere, især kristenhedens præsteskab. — 2 Tess. 2:3-8.

22, 23. Hvorfor er der grund til at vise taknemmelighed over at falsk religion bliver tilintetgjort?

²² Den falske religions tilintetgørelse giver os grund til at vise taknemmelighed mod Gud. Men Kristus vil gøre mere. Med Jehova Gud som den der står bag vil Jesus udslette alle „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. (2 Tess. 1:6-10) Vi lever på tidspunktet for Kristi nærværelse og „den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds tydelige fremtræden“. Det betyder at vi lever i den tidsperiode da falsk religion og alle der ikke vil tjene Skaberen i sandhed, vil blive fjernet. Når Paulus i sin tid kunne skrive følgende til tessalonikerne: „Sig tak i forbindelse med alt,“ hvilken grund har vi da ikke til at sige tak i forbindelse med alt nu! — 1 Tess. 5:18.

²³ Det vil være en velgerning når falsk religion bliver fjernet. Da er det slut med vildledende læresætninger der længe har holdt millioner af mennesker i frygt, som for eksempel læren om de dødes ånder eller læren om udødelige sjæle der lider i helvede. (Joh. 8:32) Til den tid kan det siges at hele menneskeheden „adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“ og tjener Jehova. Det skaber enhed og fred. Giver det os ikke grund til at vise taknemmelighed?

24, 25. Hvilke andre velsignelser venter der lydige mennesker?

²⁴ Når de der ikke adlyder „den gode nyhed“ er borte, vil menneskene lære retfærd og leve derefter. (Es. 11:9; 26:9) Måske har du allerede nu lyst til sammen med din familie at overveje hvilken forskel dette vil gøre. Sammenlign det med hvad du erfarer nu — på din arbejdsplads, når du har at gøre med øvrighedspersoner eller når du færdes på fremmede steder.

²⁵ Den nye orden bliver også præget af andre velsignelser fra Gud. Sygdom og død vil blive fjernet. (Åb. 21:1-4) Vore hænders arbejde vil blive velsignet så vi kan høste rigeligt af livets fornødenheder. (Sl. 67:7; jævnfør Esajas 65:21-25.) Der bliver endog fred mellem mennesker og dyr; det vil Jehova sørge for, som han gjorde det i det oprindelige paradis, hvor dyrene åd planteføde og ikke gjorde menneskene fortræd.

26. Hvilke grunde har vi til at være taknemmelige og lykkelige?

²⁶ Disse velsignelser venter i den nærmeste fremtid. Du kan leve og komme til at erfare dem. Er det derfor ikke en enestående tid vi lever på? Til trods for den utaknemmelighed og nedtrykthed der i almindelighed kendetegner folk i dag, har vi rigelig grund til at vise vor taknemmelighed mod Gud, især for det lykkelige håb vi har. Lad os daglig takke ham for det.

[Fodnote]

[Illustration på side 16 og 17]

De der har „det lykkelige håb“ og som dør i samhørighed med Herren under hans „nærværelse“, kommer ikke til at sove i døden. Ved døden bliver de oprejst og forvandlet „i et øjeblik, under den sidste trompet“.