Hvor vigtigt er det at adlyde?

BASEBALLSPILLEREN vidste kun alt for godt hvad man forventede af ham. Han kunne bruge sin bat som han ville, medmindre holdets leder gjorde tegn til noget andet. Men for ham så dette ud til at blive en højst betydningsfuld kamp, og han var overbevist om at han var bedre i stand til at bedømme spillets gang end lederen var. Skønt han blev instrueret om at give bolden et blødt slag, gjorde han derfor lige det modsatte: han gav bolden et hårdt slag som resulterede i et „home run“ (det vil sige at han kunne nå at løbe hele banen rundt), og sejren var hjemme. Der er ingen tvivl om at mange baseballfans hyldede ham som en helt, men han blev idømt en bøde på 100 dollars for ikke at have adlydt sin leder. Han lærte at lydighed betød mere end at vinde en kamp.

Dette skete for år tilbage, og andre spillere har siden måttet betale bøder af forskellige grunde. Man kan imidlertid spørge om det var rigtigt og retfærdigt at straffe en spiller for at vinde en kamp. Nej, men han blev heller ikke straffet fordi han vandt kampen men fordi han gik imod den instruks han havde fået. Hvad ville der ske med baseballsporten hvis alle spillerne kunne gøre som det passede dem? Hvor ville samarbejdet være? Hertil kommer at selv om spillerens skøn i dette isolerede tilfælde måske var det bedste, er det langtfra altid tilfældet. Hvem kan i øvrigt sige hvorvidt kampen ikke også ville være blevet vundet hvis spilleren havde adlydt? Ja, nogle bliver ansat og betalt for at dirigere kampen ved hjælp af tegn, fordi de formodes at være de bedste til det; andre bliver betalt for at samarbejde med dem. At samarbejde vil ofte sige at adlyde, hvilket denne baseballspiller undlod at gøre.

Alene ordet „adlyde“ virker irriterende på mange mennesker. Flere og flere ønsker at være frie til at gøre som de ønsker, til at leve deres „eget liv“. Men lige fra vi fødes og hele livet igennem må vi nødvendigvis adlyde hvis vi ønsker at fortsætte med at leve. Hvordan det? Jo, vi må alle adlyde skaberværkets love — tyngdeloven, loven om årsag og virkning, de love der styrer legemets stofskifte og så videre — for at kunne leve.

Det er ikke blot til bedste for os selv at adlyde skaberværkets love, men det er også til bedste for os selv at adlyde de love som mennesker har lavet for at samfundet kan fungere på ordnet vis. Anarkister ønsker at afskaffe alle love, men hvilken fare og forvirring ville det ikke resultere i! Tag blot noget så enkelt som trafiklysene i et befærdet vejkryds. Hvis ikke disse lys var der, og hvis ikke bilisterne adlød dem, ville trafikken ende i et håbløst kaos — for ikke at tale om alle de mennesker der kunne blive dræbt ved ulykker. Der er ingen tvivl om at det er vigtigt at adlyde færdselslovene!

Eller tag musikerne i et symfoniorkester. Hvad nytter det at dirigenten er et geni, hvis orkesteret ikke adlyder ham? Musikerne ved kun alt for godt hvor vigtigt det er at adlyde, for helhedens kvalitet afhænger af om de i et og alt følger dirigenten, noderne og førstemusikeren i deres gruppe. Ja, lydighed er så afgjort af betydning for dem!

Der kunne fremføres mange flere eksempler, men de nævnte skulle være tilstrækkelige til at understrege nødvendigheden af lydighed i alle dagliglivets forhold. Det er derfor også kun at forvente at Gud i sit ord, Bibelen, som han har givet os som ’en lygte for vor fod, et lys på vor sti’, har fremhævet vigtigheden af lydighed i åndelige spørgsmål. (Sl. 119:105) Faktisk forekommer ordet „adlyde“ i dets forskellige former mere end 160 gange i Bibelen, og hundreder af gange finder vi henvisninger til Guds bud, love, vedtægter, befalinger og retskendelser, som alle kræver lydighed af dem der elsker ham. De allerførste kapitler i Bibelens første bog fortæller at alle de vanskeligheder vi har i verden, skyldes vore første forældres ulydighed mod Gud. — 1 Mos. 2:17; 3:11-19.

Det ligger i sagens natur at der i ethvert samfund som ønsker orden, harmoni og fremskridt, må samarbejdes, og samarbejde indebærer et vist mål af lydighed. Men hvem bør afgøre hvem der skal give befalinger og hvem der skal adlyde? Eftersom Gud har skabt jorden og menneskene på den, og eftersom alt tilhører ham, har han da ikke ret til at kræve at mennesker adlyder ham? Følgelig kan han også betro nogle retten til at give ordrer, og kræve at andre adlyder dem. Alt dette gør Gud, ikke på en despotisk måde, men på en viis og kærlig måde.

Guds ord formaner: „Børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kol. 3:20) Er dette en viis og kærlig formaning? Ja, afgjort, for ikke blot har forældre sat børnene i verden, hvilket i sig selv gør dem ansvarlige for børnene, men de har også større erfaring og er forpligtede til at sørge for at deres børn får føde, klæder, husly, oplæring og adspredelse. Hvordan kan de på rette måde varetage disse pligter hvis ikke børnene samarbejder med dem ved at adlyde? Det kan de ikke, lige så lidt som en dirigent kan lade et musikstykke komme til sin ret hvis ikke musikerne samarbejder fuldstændigt!

Der er også andre områder af menneskers virkefelt hvor Gud kræver at enkeltpersoner adlyder. For eksempel er lydighed påkrævet i det ægteskabelige forhold hvis der skal være fred, lykke og harmoni i familien (Ef. 5:21-23), i forholdet mellem landets borgere og deres regering hvis der skal råde retfærdighed (Rom. 13:1-7), i forholdet mellem tjenestefolk og deres herskab eller mellem arbejdere og deres arbejdsgivere hvis arbejdet skal gøres (Ef. 6:5-8), og i forholdet mellem menighedens medlemmer og tilsynsmændene eller de ældste, hvis det skal være til gensidig gavn (Hebr. 13:17). I alle disse forhold er lydigheden naturligvis relativ, hvilket vil sige at man kun skal adlyde så længe det der kræves, ikke går imod Guds bud. — Apg. 5:29.

Der omtales en begivenhed i Bibelen som viser hvor livsvigtigt det er for Guds indviede folk at adlyde ham i alle ting. Israels første regent, kong Saul, havde af Jehova Gud fået befaling til at eksekvere en straffedom over amalekitterne fordi de på en nedrig måde havde overfaldet israelitterne i ørkenen. Stik imod Guds befaling undlod Saul at udrydde amalekitternes konge og kvæghjorde, idet han brugte den undskyldning at han skånede kvæget fordi han ville ofre det. Men profeten Samuel sagde til ham: „At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end vædderfedt. . . . Fordi du har forkastet [Jehovas] ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!“ — 1 Sam. 15:22, 23.

Hvor vigtigt er det at adlyde? I sandhed meget, meget vigtigt!

[Illustration på side 292]

„At adlyde er mere værd end slagtoffer,“ sagde profeten Samuel til den ulydige kong Saul