„Dit ord er sandhed“

„Ær din fader og din moder“

DE FØRSTE fire af de ti bud omhandler menneskets forpligtelser over for dets skaber, Jehova Gud. De påbyder at han alene skal tilbedes, at man ikke må gøre sig billeder og tilbede dem, ikke engang af ham, at hans navn skal helliges og hans sabbat holdes hellig. Det femte bud kunne man sige handler om menneskets forpligtelser over for både Gud og næsten, ud fra den betragtning at forældrene repræsenterer Gud når de udøver den myndighed de har fået betroet af ham. Budet siger: „Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig!“ — 2 Mos. 20:12.

At dette princip også gælder kristne ses af det der siges i De kristne græske Skrifter. Apostelen Paulus formaner kristne forældres børn således: „I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret. ’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’“ — Ef. 6:1-3.

Hvad vil det sige at ære? Det vil sige at have stor respekt for og agte højt, at sætte stor pris på og vise tilbørlig lydighed.

Hvordan kan børn vise at de ærer deres fader og moder? Først og fremmest ved den måde de tiltaler deres forældre på. Det bør altid være mildt, respektfuldt, aldrig groft, kommanderende, næsvist, sarkastisk eller irriteret.

Det at vise forældrene passende respekt, indbefatter også at tale respektfuldt om dem til andre. Mange unge i vor tid kommer sørgeligt til kort i denne henseende. De kommer med meget nedsættende bemærkninger bag deres forældres ryg, idet de taler sarkastisk, spottende eller på anden måde respektløst om dem. Dette er bestemt ikke at vise dem en passende ære.

At ære forældrene vil også sige at være lydig mod dem. Hvorfor bør børn ære og adlyde deres forældre? Af mere end én grund.

Er du ung? Så skal du først og fremmest ære og adlyde dine forældre fordi Jehova Gud, din skaber, befaler dig at gøre det. Hans bud er både retfærdige og vise. Dette i sig selv er grund nok, ja, faktisk den mest tvingende grund til at du bør adlyde dine forældre. — Ordsp. 6:20; Kol. 3:20.

Du bør også ære og adlyde dine forældre fordi du skylder dem det. De satte dig i verden. Hvis de ikke havde været gudfrygtige, kunne de have fået foretaget en afbrydelse af svangerskabet inden du blev født, eller de kunne have anbragt dig på et børnehjem. Men i stedet opdrog de dig, gav dig mad og tøj, plejede dig når du var syg og sørgede for din uddannelse. Når de nu har gjort alt dette for dig, skylder du dem så ikke tak? Hvis du føler taknemmelighed og påskønnelse, vil du vise det ved at ære og adlyde dem.

Desuden er det til dit eget bedste at du ærer og adlyder dine forældre. Dette tilkendegives i det femte bud, nemlig, „for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig“. Gud har lovet en ny tingenes orden hvor der „ingen død [skal] være mere“. For at unge mennesker kan blive agtet værdige til livet i denne nye orden må de adlyde deres forældre. — Åb. 21:3, 4.

Som ung har du endnu ikke nået modenhed; du mangler visdom og erfaring. Du har stærke ønsker, indskydelser og drifter. Du føler måske stærkt for et eller andet, men forstår ikke alt hvad der kan følge med. Lyt derfor til dine forældres råd. Ikke sådan at forstå at dine forældre er fuldkomne, men de har mere visdom og erfaring end du har.

Husk på at Gud lige efter Vandfloden sagde at „menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af“. (1 Mos. 8:21) Uden opdragelse og tugt er du sikker på at fejle. Dine forældre kan se mere fornuftigt på ting som berører dig end du selv kan, og de elsker dig. Din egen bedømmelse er mere tilbøjelig til at blive påvirket af følelser. Som teenager ønsker du måske at „gå med“ en af det modsatte køn, men du tænker ikke på de moralske farer som en sådan handlemåde udsætter dig for. Og med hensyn til ægteskab: er du da i stand til at påtage dig det ansvar der følger med at være gift — for en mands vedkommende for eksempel ansvaret for at sørge for kone og børn?

Desuden er det en god øvelse for dig at lære at adlyde dine forældre. Det vil gøre det lettere for dig at adlyde dine skolelærere og at komme godt ud af det med andre i skolen. Du hjælpes på denne måde til at indse nødvendigheden af at adlyde færdselslovene og politiet og således undgå at komme i vanskeligheder. Som en kendt amerikansk forfatter engang sagde, er grunden til at ungdommen kommer på kant med politiet den at politiet er de første der siger nej til dem og virkelig mener det. Idet du lærer at respektere myndighederne og at ære og adlyde dine forældre, vil du også have lettere ved at respektere og adlyde din arbejdsgiver når du får et job. Der er i sandhed vægtige og tvingende grunde til at du bør lære at adlyde og ære dine forældre.

Apostelen Paulus siger at børn skal være lydige „i Herren“. Men hvad nu med børn som er indviede kristne og hvis forældre ikke er „i Herren“ men er ikke-troende? Skal sådanne børn også adlyde deres forældre? Ja, det skal de. Da Guds ord viser at troende hustruer skal adlyde deres ikke-troende mænd, må troende børn også være lydige mod deres ikke-troende forældre. Den eneste undtagelse ville være de tilfælde hvor ikke-troende forældre forlangte at deres troende børn skulle stjæle, lyve, spille hasard eller fornægte Gud, hvilket ville krænke Guds lov. I sådanne tilfælde ville børnene nægte at adlyde deres forældre, fordi de ønskede at „adlyde Gud mere end mennesker“. — Ap. G. 5:29; 1 Pet. 3:1-6.

Hvad så med børnene når de er vokset op, har nået myndighedsalderen og måske selv har fået børn? Er de stadig forpligtede til at ære deres forældre selv om de ikke længere bor hjemme? Ja, de bør stadig vise dem ære og respekt. Hvis de ikke bor hjemme kan de træffe deres egne beslutninger, men de bør stadig behandle deres forældre med agtelse, hensyn og kærlighed.

For nylig bemærkede et ungt vidne der lige havde afsluttet sin skolegang: „Jeg tror jeg har de mest vidunderlige forældre i verden.“ En sådan taknemmelighed skulle alle forældre kunne forvente fra deres børns side, hvis børnene har lært at ære og adlyde forældrene og, selvfølgelig, hvis forældrene sætter et godt eksempel.