Opnå glæde ved at tjene Gud i dag
„Mine tjenere skal råbe af glæde på grund af en god hjertetilstand“ — Es. 65:14, NW.
1, 2. (a) Forklar hvorfor det er sjældent at møde et menneske der ønsker at tjene Gud. (b) Hvordan er verdens indstilling til sådanne mennesker?
ØNSKER du at tjene din Skaber? Ønsker du ligesom David at vise ham udelt hengivenhed? Ønsker du ligesom Daniel at adlyde hans retfærdige love? Ønsker du ligesom Jesus Kristus at bære frugt ved aktivt at tage del i det arbejde han har befalet der skal udføres? Det hører til sjældenhederne i dette tyvende århundrede at nogen nærer sådanne ønsker. Af de mere end tre milliarder mennesker der lever i dag, er der kun få der ønsker at tjene den sande Gud. Ligesom folk i fortiden foretrækker de fleste at tjene de falske guder som religiøse forestillinger, politiske ideologier eller materialismen har fostret. Om sådanne guder skrev den sande Gud Jehovas profet: „Alle folkeslagenes guder er afguder, [Jehova] er himlens skaber.“ (1 Krøn. 16:26) Det har kun været et fåtal der har oplevet den glæde at tjene denne store Skaber.
2 Da menneskene efter Vandfloden på Noas tid begyndte at formere sig svandt den del af dem som tjente Jehova Gud, der havde bevaret menneskeheden gennem Vandfloden, hurtigt ind til et mindretal der skilte sig ud fra den daværende verden. De nægtede at følge flertallet i arbejdet med at bygge Babelstårnet. De nægtede at følge Israels folk da det vendte sig bort fra den sande Gud og tilbad falske guder. Det var de få trofaste der holdt fast ved kristendommen, selv om de fleste mennesker i det første århundrede talte ondt om dem og forfulgte dem. En af Jesu Kristi apostle beskrev hvordan verden så på dem: „Som verdens fejeskarn er vi blevet, i alles øjne et udskud indtil nu.“ (1 Kor. 4:13) Alligevel havde disse en god hjertetilstand, og grunden var at de gjorde hvad der var ret i Guds øjne. I dag er situationen ikke meget anderledes. I overensstemmelse med Jesu profeti om vor tid er Guds tjenere stadig ikke vellidt i denne verden: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ (Matt. 24:9) Trods denne forfølgelse er der gode grunde for at opnå glæde i tjenesten for den sande Gud i dag.
3. Hvilken glædebringende kundskab om fremtiden giver Gud os?
3 Bevidstheden om at den store Skaber til sin bestemte tid for evigt vil tilintetgøre de onde og befri jorden for dem, så de der tjener ham kan bebo den i fred, er en kilde til stor glæde. Tænk engang, at kunne leve på denne jord uden — så langt øjet rækker — at kunne se et ondt menneske! Kun sagtmodige mennesker der elsker retfærdighed, vil findes til den tid. Det har Jehova lovet, og hans løfter vender ikke uopfyldte tilbage til ham. „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ (Sl. 37:10, 11) Denne kundskab er i sandhed en spore til at tjene den retfærdige Skaber med glæde, men den er ikke den eneste tilskyndelse vi får til at udføre denne glædebringende tjeneste.
4, 5. Forklar hvordan sandheden og det at bære Jehovas navn giver grund til glæde.
4 Det komplicerede skaberværk og stjernehimmelens undere er tydelige vidnesbyrd om at der findes en skaber med ubegrænset visdom. Men studiet af skaberværket fortæller os kun lidt om ham personligt. For at give os yderligere oplysninger har han givet os sit skrevne ord, Bibelen. Heri har han nedlagt et væld af oplysninger om sig selv, sine store gerninger i fortiden og sine hensigter med menneskeheden. Dette fond af oplysninger er et sundt grundlag for med glæde at tjene ham og ikke nationernes falske guder. Hans ord er sandheden, og blot det at eje det er en grund til glæde, for det bidrager til en god hjertetilstand. Det bringer åndelig frihed til dem der hungrende rækker efter det, og det skænker en række af dage til dem der tager imod det. At blive frigjort fra løgn og vildfarelser er i sandhed en grund til glæde, og de der tjener Jehova Gud har fået løfte om en sådan frigørelse. Herom sagde Jesus Kristus: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32.
5 Den sande Gud Jehova har knyttet sit navn til det fåtal af mennesker der tjener ham, idet han har velsignet dem ved at vedkende sig dem som sit folk. Dette er også en grund til glæde. Han skammer sig ikke ved at identificere sig med dem, selv om de af verden betragtes som „et udskud“. (1 Kor. 4:13) Dette nære forhold til Skaberen viser at de har hans velbehag, og det kan betyde det evige liv for dem, en gave som kun Jehova Gud, den store Livgiver, kan skænke. Profeten Jeremias, der forstod hvilken stor velsignelse det var at den almægtige Guds navn var nævnet over ham, sagde: „Men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde; thi dit navn er nævnet over mig, [Jehova], Hærskarers Gud“ (Jer. 15:16) Hvis vi skal finde glæden ved at tjene Gud er det vigtigt at vi stadig erkender og værdsætter vort forhold til den store Livgiver.
6. Hvilket udtryk for Jehovas ufortjente godhed er en kilde til glæde for os?
6 Jehova Gud har i sin godhed, som mennesket ikke fortjener, tilvejebragt et genløsningsoffer, så de der tjener ham kan blive udfriet fra den adamitiske synd og genvinde den fuldkommenhed som Adam mistede. „Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden.“ (Rom. 5:8, 9) Denne storslåede foranstaltning til frelse for dem der tjener den sande Gud er endnu en grund til glæde. Apostelen Peter gav udtryk for de følelser der fylder dem da han skrev: „Ham [Jesus Kristus] elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse.“ (1 Pet. 1:8, 9) Jehova har således givet os mange grunde for at vi nu i tiden kan opnå glæde i hans tjeneste.
Den rette indstilling
7. Hvorfor er den rette indstilling vigtig for at opnå glæden ved at tjene Gud?
7 Med alt det Gud har givet os for at vi skulle finde glæde i hans tjeneste, er det ikke svært at være glad i dag, forudsat vi har den rette indstilling. Denne indstilling er betydningsfuld, da den avler værdsættelse af Skaberen og hans ord. Uden værdsættelse føler vi ikke taknemmelighed over hvad Gud har gjort eller over de velsignelser han har lovet, og vi vil ikke ønske at gøre det der behager universets store Konge. Men en god indstilling får os til at værdsætte alt hvad Jehova har gjort og vil gøre. Den opelsker et ret ønske om at tjene Gud. Den kristne tjeneste er et meget vigtigt middel til at få dette ønske opfyldt.
8. Hvordan hjælper den rette indstilling til tjenesten os til at opelske glæde?
8 Jesus Kristus viste at den kristne tjeneste indebærer at man forkynder Bibelens sandheder for andre for at vende deres hjerter til ren tilbedelse af den sande Gud. En sådan offentlig undervisning og forkyndelse er en vigtig del af den kristnes tjeneste for den store Livgiver. Den kristne apostel Paulus sagde: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ (Rom. 10:10) Hvis vi har den rette indstilling til dette arbejde vil vi forstå den gavn det gør ved at forandre menneskers liv når de lærer Guds ords høje moralske standard at kende. Vi vil også forstå at det er et livreddende arbejde der leder mennesker ind på den vej der fører dem frelst gennem den kommende krig, hvor Gud vil tilintetgøre den nuværende onde tingenes ordning. Det er et arbejde der får et stadig større antal mennesker til at vende sig bort fra den falske religion for at tjene deres Skaber. Hvis vi har den rette indstilling til dette storslåede arbejde som Jesus begyndte, vil vi finde glæden ved at tjene Gud på denne måde.
9, 10. (a) Hvad kan ødelægge glæden ved tjenesten, men hvad opvejes det af? (b) Hvad gør det vanskeligt at bevare glæden ved tjenesten, og hvordan kan dette problem overvindes?
9 For mange er det ikke nogen glæde at besøge folk fra hus til hus og tale med dem om Guds ords sandheder, især ikke når folk i det store og hele ikke bryder sig om det. Selv om det ikke er nogen glæde at blive hånligt afvist af mennesker der er ligegyldige og ikke har noget ønske om at tjene deres Skaber eller som er forkert underrettet om hans tjenere, er det en glæde at finde ydmyge mennesker der oprigtigt værdsætter de bestræbelser der bliver gjort for at undervise dem i Guds ords sandheder. At se dem vokse i kundskab og lidt efter lidt ryste den falske religions lænker af sig, er en særlig glæde der kendetegner den kristne tjeneste. Den opvejer langt de ubehagelige oplevelser man har med ligegyldige mennesker.
10 Når vi tjener den højeste Gud ved at deltage i forkyndelsen fra hus til hus, må vi huske at vi ikke finder glæde ved denne tjeneste hvis vi udelukkende tænker på de ubehagelige oplevelser vi kommer ud for. Vi vil heller ikke finde nogen glæde ved den hvis vi udfører den modstræbende og altid må have vore kristne brødre til at ruske op i os. I begge tilfælde gælder det at den rette indstilling er en forudsætning for at opnå glæde. I stedet for blot at se den negative eller ubehagelige side af tjenesten, bør man se den positive side. Tænk på hvordan de retsindige mennesker som vi har held til at finde og skabe interesse hos, værdsætter vore bestræbelser. Tænk på hvor nødvendigt det er at udføre denne forkyndelse så alle slags mennesker kan lære Jehovas hensigter at kende, ikke mindst i betragtning af de kræfter der vil blive udløst når Guds krig bryder løs. Tænk på hvilken betydning denne forkyndelse har i disse sidste dage i betragtning af at folkene adskilles og et stort vidnesbyrd om den sande Gud og hans hensigter aflægges ved hjælp af det. Tænk på hvordan denne guddommeligt påbudte tjeneste hjælper os til at vise vor kærlighed til Gud og vor tro på hans løfter. Kun ved at opelske den rette indstilling til den kristne forkyndergerning kan vi erfare den glæde som denne form for tjeneste bringer.
11. Hvorfor er det vigtigt ikke at bekymre sig for meget om sine evner til at tale?
11 Hvis vi tænker negativt om vor evne til at fortælle andre om det vi har lært i Guds ord, giver vi plads for en forkert indstilling som kan berøve os glæden ved at tjene Gud. Sammenlign ikke din evne til at udtrykke dig med en dygtig broders talefærdighed. Sammenlign dig i stedet med de folk du møder i tjenesten, specielt dem som hævder at være kristne men som ikke forkynder Guds sandheder for andre. Uanset hvor ringe din talefærdighed er, vil den være bedre end deres, for de fortæller intet om Skaberen. Brug de evner du har og stræb efter at forbedre dem. Husk at Gud ikke har udvalgt denne verdens vise eller store prædikanter til at forkynde sine hensigter, men ydmyge mennesker som ikke har særlige oratoriske evner. På Jesu tid var disse forkyndere almindelige mennesker; nogle af dem var fiskere. Hvis vi har den rette indstilling vil vi ikke gå glip af den glæde det er at tjene Gud ved offentligt at forkynde hans sandheder og hensigter for andre, som Jesus befalede os at gøre. — 1 Kor. 1:26-29.
Disciplene opnåede glæde ved at forkynde
12. Hvordan reagerede Jesu disciple over for det kristne forkynderhverv, og hvordan så de på forfølgelse?
12 Da Jesus lod sine disciple få del i den kristne forkyndelse, glædede de sig over denne oplevelse. Nogle af de første der deltog i den vendte begejstrede tilbage til Jesus. „Og de halvfjerds vendte glade tilbage.“ (Luk. 10:17) De drog ud for at forkynde de sandheder de havde lært, uden at bekymre sig om deres talefærdighed. Deres hjerter var fyldt med de gode ting de havde lært af Jesus Kristus, og de var ivrige efter at fortælle andre derom. Ubehagelige oplevelser og manglende interesse hos mange af dem de talte med, ødelagde ikke deres glæde. Den blev holdt levende af den gode indstilling de havde til denne tjeneste. Ikke engang det jødiske folks forkastelse af budskabet og de jødiske lederes forfølgelse kunne slukke deres glæde ved at tjene Jehova Gud.
13. Hvilken virkning havde sanhedrinets forfølgelse på Jesu apostle?
13 Ved en lejlighed da apostlene blev stillet for det jødiske sanhedrin efter at det var blevet dem forbudt at forkynde det gode budskab de havde hørt, sagde de til dette styrende råds ledende mænd: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:29) Efter at de var blevet pisket og advaret om ikke at forkynde mere i Jesu navn, gik de bort, glade over at de havde bevaret deres uangribelighed over for sandheden. Intet kunne ødelægge deres glæde ved at tjene den sande Gud. „Så gik de da bort fra rådets åsyn, glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld.“ — Ap. G. 5:41.
14. Hvad glædede Paulus og hans ledsagere sig over, til trods for den forfølgelse de blev udsat for?
14 På sin første missionsrejse til Antiokia i Lilleasien fandt apostelen Paulus og hans ledsagere mange der var uimodtagelige for den gode nyhed de forkyndte. De blev endog jaget ud af byen af disse folk, men denne ubehagelige oplevelse gav dem ikke en forkert indstilling til deres arbejde så de mistede glæden. Tværtimod glædede de sig over at de i Antiokia havde fundet nogle retsindige der havde taget imod den gode nyhed. „Og da forsamlingen skiltes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og formanede dem til stadig at holde sig til Guds nåde.“ (Ap. G. 13:43) Den ubehagelige oplevelse at blive jaget ud af byen af en pøbelsværm overskyggedes af glæden ved at have fundet nogle retsindige mennesker der tog imod det gode budskab de forkyndte. „Disciplene fyldtes af glæde og af Helligånd.“ — Ap. G. 13:52.
15, 16. Hvilken særlig omstændighed ved forkyndelsen medvirker især til at man føler glæde i tjenesten, og hvordan kommer man til at erkende dette?
15 Den omstændighed at den offentlige forkyndelse af Guds ord kræver at vi gavmildt deler det opbyggende, fornyende og livgivende budskab med andre, bringer os glæde, fordi det er en lykke at dele noget godt med andre. Det er et princip som apostelen Paulus gjorde opmærksom på da han talte om den kristne tjeneste. „Jeg har vist jer, at ved således at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og ihukomme Herren Jesu ord, at han selv har sagt: ’Saligere er det at give end at modtage.’“ (Ap. G. 20:35) På samme måde som Paulus og hans medarbejdere fandt glæde ved at dele de gode ting de havde lært med andre, kan de der i dag tjener Jehova Gud også opnå glæde ved at udføre det samme opbyggende arbejde, hvis blot de bevarer den samme gode indstilling.
16 Den oplevelse det er at se ulykkelige mennesker trøstet, at se mennesker befriet for den falske religions lænker og mærke deres taknemmelighed for det, og at se den lykke der fylder dem der har fået et sikkert håb at leve for, får os til at glæde os over at Gud har velsignet os med den forret at forkynde sandheden. Det er først når man har haft denne personlige oplevelse i den kristne tjeneste at man fuldt ud kan forstå den lykke det er at dele kundskaben om sandheden med andre.
17. Hvorfor fortalte Paulus tessalonikerne at de var ham en hæderskrans?
17 Apostelen Paulus og hans rejseledsagere bragte sandheden til tessalonikerne i Makedonien. Den menighed der blev oprettet som et resultat af deres forkyndelse var dem en kilde til glæde. Den ubehagelige oplevelse de måtte igennem dér i Tessalonika da de stod over for modstandere der var optændte af had til deres forkyndelse, overskyggedes langt af den glæde det var at se de retsindige mennesker i byen tage imod den gode nyhed. Paulus skrev følgende om de følelser der fyldte ham og hans ledsagere: „Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? Ja, I er vor ære og glæde.“ — 1 Tess. 2:19, 20.
Hvordan vi kan hjælpe hinanden
18, 19. (a) Hvilken indstilling bør vi have til de ansvarsfulde stillinger i menigheden? (b) Hvem får sådanne forrettigheder?
18 I en menighed af dem der tjener Jehova Gud, er der forskellige ansvarsfulde stillinger. Ved flittigt at varetage de pligter der er forbundet med disse stillinger tjener man Gud på endnu en måde, for menigheden tilhører Gud og er viet til at tilbede ham og oplære folk i hans ord. Med den rette indstilling til disse stillinger kan de der har fået dem betroet, finde glæde ved at bære det ansvar der følger med. I stedet for blot at se på arbejdet, ansvaret og de problemer der følger med disse ansvarsfulde poster, bør de se på den tjeneste de yder deres kristne brødre og tænke på at det er nødvendigt at organisere den offentlige forkyndelse af Guds ord og hans hensigter. De der har fået disse ansvarsfulde poster overdraget kan gøre meget for at hjælpe deres kristne brødre til at bevare et godt forhold til den sande Gud og tjene ham på en velbehagelig måde. Dette er i sig selv en kilde til glæde.
19 Opgaven som tilsynsmand i en af Guds folks menigheder bør betragtes som en velsignelse fra Jehova. Den giver én mulighed for at tjene Gud i større udstrækning. Denne mulighed tilbydes dem der har gjort en god indsats i Jehovas tjeneste og har vist åndelig modenhed. Fordi de har gjort forstandig brug af den kundskab som Guds ord har givet dem, og har arbejdet flittigt med de tjenesteforrettigheder de har fået overdraget i menigheden, får de større tjenesteforrettigheder og et større ansvar betroet. Dette er i overensstemmelse med Jesu ord: „Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod.“ (Matt. 25:29) Dette betyder naturligvis ikke at man skal gå til yderligheder og påtage sig mere end man kan.
20. Hvilken egenskab gør det muligt i lang tid at tjene Gud i menigheden?
20 Det er ikke fornuftigt at påtage sig større ansvar i menigheden end ens helbred tillader, eller at påtage sig mere end man kan magte. Hvis man påtager sig mere end man kan klare, kan man dræbe glæden ved at tjene Gud. Man må derfor udvise dømmekraft. De der har den rette indstilling vil være ivrige efter at bruge deres evner mest muligt, mens de hvis værdsættelse kun er ringe, vil søge undskyldninger for at undgå tjenesteforrettigheder og vil derfor få færre og færre tilbudt. Den kristne tjener ved hvor stort et ansvar han fysisk og nervemæssigt kan påtage sig, og hvis han skal fortsætte sin tjeneste i menigheden med glæde må han ikke overskride denne grænse. Hvis han lader andre i menigheden være med til at bære ansvaret, bliver arbejdsbyrden ikke så tung at den berøver ham glæde eller helbred.
En god hjertetilstand
21. (a) Hvordan kan det siges at Guds tjenere har en god hjertetilstand? (b) Forklar hvordan man kan miste glæden ved at tjene Gud.
21 Gennem profeten Esajas forudsagde Jehova: „Mine tjenere skal råbe af glæde på grund af en god hjertetilstand.“ (Es. 65:14, NW) I vor tid erfarer de forholdsvis få der tjener Jehova Gud hvad det vil sige at have en sådan god hjertetilstand. Deres hjerte er ikke blevet bittert på grund af racefordomme eller politiske stridigheder. Deres hjerte er ikke blevet besmittet af verdens dårlige moral. Deres hjerte er ikke blevet fordærvet af ateistisk filosofi eller falsk religion. Guds ords opbyggende sandheder, hans retfærdige love, hans trøstende løfter om fremtiden, og den kærlighedsgerning han har overdraget dem at udføre, giver dem en god hjertetilstand. Men det står til den enkelte at bevare denne gode tilstand. Hvis man giver plads for en forkert indstilling over for en eller anden gren af tjenesten, kan man miste glæden ved denne tjeneste, og så begynder den gode hjertetilstand at svækkes. Det er derfor med god grund at Guds ord advarer: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ (Ordsp. 4:23) Når vi skal vogte vort hjerte er det vigtigt at vi bevarer en god indstilling sammen med en oprigtig værdsættelse af og begejstring for Jehovas sandheder og hensigter.
22. Hvad er glæde en frugt af, og hvordan ses dette?
22 Den glæde der fylder dem der har en god hjertetilstand, er i virkeligheden et vidnesbyrd om at Guds ånd virker igennem dem, for glæde er en af de åndens frugter der omtales i Galaterbrevets femte kapitel. Gud giver sin ånd til dem der tjener ham og viser ham udelt hengivenhed. Den virker på hans vidner i vor tid og giver dem kraft til at udføre den verdensomspændende forkyndelse af de samme frigørende sandheder som apostlene forkyndte. Den hellige ånd, der både virker på dem direkte og gennem Guds ord og hans organisation, hjælper dem til at opbygge en god hjertetilstand og tilskynder dem til at være med i den offentlige forkyndelse af Jehovas hensigter. Den glæde de derved opdyrker er derfor i virkeligheden en frugt af Guds ånd.
23. Hvad bør vi lade Gud gøre ved hjælp at sin ånd?
23 Hvis du er en af de få der i vor tid ønsker at tjene Skaberen og vise ham udelt hengivenhed, og som ønsker at udføre det arbejde der er velbehageligt i hans øjne og opnå hans godkendelse og livets gave, så lad Jehova, ved hjælp af sin ånd, i dig opdyrke den gode hjertetilstand som kendetegner hans folk. Luk dit hjerte op for hans vejledning. Lad den give dig en ret indstilling til hans tjeneste. Lad den gode nyhed og de livsfornyende sandheder i hans ord opildne dig og give dig den særlige glæde som opnås ved at tjene universets store Gud.