sådant håb er det ganske naturligt at Guds tjenere ’ikke sørger ligesom de andre, der ikke har noget håb’. — 1 Tess. 4:13.

Håbet om Paradiset

I en begravelsestale, eller når man personligt søger at trøste en efterladt, kan man ofte henvise til Guds oprindelige hensigt med jorden. Det var Guds hensigt at Eden eller paradisets have skulle udbredes over hele jorden. (1 Mos. 1:28) Vi kan være sikre på at intet hverken kan eller vil hindre Guds hensigt i at blive gennemført. I sin visdom tillod Gud ufuldkommenheden at fortsætte blandt menneskene indtil hans søn kom til jorden for at bringe et genløsningsoffer, og indtil det himmelske rige blev oprettet. Men vi kan nære absolut tillid til at Paradiset vil blive oprettet på jorden. De døde der kommer frem i den jordiske opstandelse vil derfor kunne se frem til et liv der er langt bedre — langt mere fredeligt og meningsfyldt — end det de levede før deres død. Hvilken trøst ligger der ikke i denne forsikring, underbygget med Guds ord!

Det var med disse tanker jeg tog afsked med de efterladte slægtninge og bekendte til min vens afdøde moder. Da jeg tog af sted fra det smukke parklignende paradis i Ohlsdorf, glædede jeg mig over håbet om det paradis der endnu venter os — et jordisk paradis som de levende, ja selv de døde, vil kunne få del i.

Søgte naturen, fandt Paradiset

● En ung mand som studerede filosofi og religion ved Oregons Pacific University blev stærkt engageret i forhandling og misbrug af stoffer. Han fortæller også at det han lærte under sit religiøse studium var nok til at overbevise ham om at han ikke ville have noget som helst med religion at gøre. Skuffet forlod han skolen og søgte tilflugt i skovene. „Jeg begyndte at gå omkring i skovene,“ forklarer han, „fordi jeg følte at det var det nærmeste jeg nogen sinde ville komme Gud, blot det at være i kontakt med naturen.“ Han fortsatte dog med at tage stoffer og at drikke.

„Når jeg hentede min post på posthuset,“ fortæller han videre, „plejede den dame der bestyrede det, at sige til mig at jeg skulle holde op med de ting jeg gjorde, og at Gud havde til hensigt at skabe et ’paradis’ her på jorden . . . Tanken om at mennesker skulle bo på jorden i et paradis var helt ny for mig.“ Så begyndte den unge mand at læse Bibelen sammen med postdamens søn. Herom fortæller han: „Det at der var mulighed for at bo på en smuk planet, at færdes i skovene og ved vandløbene og alt det der, var noget som i høj grad appellerede til min kærlighed til naturen. Derfor begyndte jeg faktisk at tage det alvorligt og prøvede at ændre mine vaner.“ Med tiden hjalp det bibelsk begrundede håb om Paradiset ham til at leve et rent liv.