John F. Walvoord skriver i sin bog Armageddon, Oil and the Middle East Crisis: „Det ville være vanskeligt ikke at være bekymret hvis ikke det var fordi Bibelen klart viser at et uundgåeligt martyrium i den store trængsel ikke er det næste der venter vor tids troende. Sande kristne i dag behøver ikke at frygte de skæbnesvangre dage der er ved at komme over verden. I stedet har de håbet om Kristi nært forestående komme, hvor de skal forenes med Herren og altid være sammen med ham.“

„Hvilken herlig måde at leve på!“ udbryder den populære skribent Hal Lindsey. „Med optimisme, med forventning, med begejstring. Vi bør leve som nogle der ikke regner med at være her ret meget længere.“

Står det i Bibelen?

Lærer Bibelen at alle sande kristne vil blive taget op til himmelen? Vil de blive taget bort mens resten af menneskeheden bliver ladt tilbage kun med udsigt til ulykke?

De der forventer at blive taget bort, bygger deres tro på ordene i Første Tessalonikerbrev 4:16, 17, hvor de beslægtede ord „rykkes bort“ findes. Vi læser:

„Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som er blevet tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“

De der tror at de skal tages bort, fortolker denne passage på følgende helt bogstavelige måde: Kristus vil igen komme til jorden. De „hellige“ som er døde vil blive oprejst, og de „hellige“ som er levende vil blive rykket bort. Når de har fået nye udødelige legemer, vil de stige op og møde Kristus i luften, og han vil tage dem med til himmelen.

Denne tro er altså forbundet med Jesu Kristi genkomst. Men hvad er ifølge Bibelen formålet med Kristi genkomst?

Hvorfor og hvordan kommer Kristus igen?

Der er ikke noget i Bibelen der tyder på at Kristus vil komme igen på jorden i et bogstaveligt legeme. Den viser snarere at han kommer igen på den måde at han vender sin opmærksomhed mod jorden og gennemfører visse bestemte forehavender i forbindelse med menneskene.

Kristus vil „stige ned“, som nævnt i Første Tessalonikerbrev 4:16, på samme måde som Bibelen taler om at Gud steg ned til jorden. Bibelen siger for eksempel om Gud: „Han sænkede himlen, steg ned med skymulm under sine fødder.“ (2 Samuel 22:10) „Thi se, fra sit sted går [Jehova] ud, stiger ned, skrider frem over jordens høje.“ (Mika 1:3) Hvad menes der med disse ord? Ikke at Gud vil forlade sin plads i himmelen, men at han vil vende sin opmærksomhed mod anliggender på jorden.

På samme måde vender Kristus sin opmærksomhed mod jorden og oprejser de døde der skal herske sammen med ham i himmelen. (1 Tessaloniker 4:14, 15; Åbenbaringen 20:6) De bliver, ligesom Jesus, oprejst usynligt for at være sammen med ham i åndeverdenen. Således vil „de som er døde i samhørighed med Kristus . . . opstå først“. Derefter vil de salvede kristne der stadig lever på jorden, efterhånden som de fuldender deres jordiske livsløb, ’blive rykket bort i skyer [oprejst som usynlige åndelige sønner af Gud] for at møde [den usynlige] Herre i luften’. Ordet „derefter“, som nævnes i Første Tessalonikerbrev 4:17, betyder således at disse trofaste som da vil dø, også vil modtage en åndelig opstandelse. — 1 Korinter 15:51-53.

Men det var ikke alt hvad Kristus skulle udrette ved sin genkomst. Efter at være indsat som konge i Guds himmelske rige, skulle han først kaste Satan ned fra himmelen og begrænse hans virkefelt til jordens nærhed. Fra sin himmelske trone ville Jesus så vende sin opmærksomhed mod jorden for at inspicere og dømme. Nationerne skulle ’samles foran ham’, og folk blive skilt i ’får’ og ’bukke’. — Mattæus 25:31-33; Åbenbaringen 12:7-12.

Kristus foretager denne adskillelse på grundlag af den enkeltes indstilling til hans „brødre“, de salvede kristne, ’de som lever og som er blevet tilbage’ ved tidspunktet for hans genkomst. Jesu „brødre“ har fået den opgave at forkynde ’den gode nyhed om riget’ og at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 25:34-45; 24:14; 28:19, 20) De der bliver skilt ud som ’får’ i Jesu lignelse om ’fårene og bukkene’, er sammen med Kristi „brødre“ med til at proklamere Guds rige. Men de har ikke noget håb om at blive taget bort eller få en himmelsk opstandelse for at „være sammen med Herren“. Nej, Bibelen giver dem håb om at komme gennem „den store trængsel“ og derefter leve evigt under paradisiske forhold på jorden. I forbindelse med Rigets jordiske domæne vil de af Kongen Jesus Kristus få denne indbydelse: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ — Mattæus 25:34, 46; Åbenbaringen 7:9, 10, 14.

Dommedagsprofetier

Den franske astrolog Nostradamus (1503-66) skrev en række mystiske dommedagsprofetier, som er blevet nyoversat til moderne fransk og har fundet overvældende interesse. Kort efter udgivelsen i 1981 var der i Frankrig solgt 232.000 eksemplarer af denne 565-siders bog.

Hvorfor denne pludselige interesse? En af forudsigelserne fortæller at en pave ville blive udsat for et attentatforsøg ’når rosen blomstrede’. Man har fortolket det som en profeti om attentatforsøget på pave Johannes Paul II i maj 1981 efter at socialistpartiet, hvis symbol er en rose, kom til magten i Frankrig.

Bladet Time kommenterer: „Nostradamus’ spådomme . . . ser ud til at komme til ære og værdighed i omskiftelige perioder — som nu, hvor mange i Vesteuropa er bekymrede over den vaklende økonomi og konflikten mellem supermagterne.“ Og det franske ugeblad Le Point siger: „Der er salg i angst. Hundrede dage efter at vore borgere har bragt Mitterrand til magten betaler de 180 kroner for en bog, for at sidde og ryste af angst.“

Dette leder også tanken hen på Jesu ord om at der ved endens tid skulle være „angst blandt nationerne“. — Lukas 21:25-28.