Et solidt grundlag for tillid

1. Hvordan er Jehovas tjeneres forhold til den nuværende verden?

DE DER har indviet sig og ladet sig døbe som tjenere for Gud, har overgivet deres sjæle til ham. Alt hvad de ejer, alt hvad de er eller bliver, ligger i Guds hænder — deres liv nu, deres fremtidige liv, ja hele deres liv og håb om liv i Guds nye tingenes ordning som er i vente. I virkeligheden har de „brudt broerne af“ og opgivet ethvert håb de måtte have haft nu i denne verdens ordning, eller hvad et sådant håb måtte medføre i den kommende tid.

2. Hvordan så Paulus på det, selv om han blev latterliggjort af folk i verden og af nogle som hævdede at være „brødre“?

² Herom sagde en af Herren Jesu Kristi apostle — skønt han dengang sad i fængsel, og latterliggørelse og modstand havde fået nogle af hans såkaldte kristne „brødre“ til at vende sig bort fra ham: „Jeg lider disse ting, men jeg skammer mig ikke derover. For jeg kender den som jeg har fået tro på, og jeg har tillid til at han kan vogte hvad jeg har betroet i hans varetægt indtil den dag.“ — 2 Tim. 1:12.

3. Men hvilken tillid kan kristne se frem til at Jehovas „dag“ kommer, og at de skal gå ind til Guds „hvile“?

³ „Den dag“ vil sige dagen som kristne på ethvert tidspunkt i historien har spejdet efter, dagen da Gud renser jorden og lader sin vilje ske „som i himmelen, således også på jorden“. (Matt. 6:10) Vi har Guds ord for at det vil ske. Det bliver afgjort en tid med lettelse, eller hvile, for menneskeslægten. Med hvilken tillid kan vi se frem til at vi skal opleve det? Den allerstørste tillid, for Bibelen fortæller at Gud „hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført“, og han lovede at de mennesker der adlød ham måtte gå ind til hans hvile. (1 Mos. 2:2; Hebr. 4:1, 4, 9) Tror vi virkelig på det løfte?

4. Hvilken mulighed stod israelitterne åben da de forlod Ægypten, men hvordan betragtede de det Gud havde sagt derom?

⁴ Da israelitterne blev udfriet fra trældommen i Ægypten fik de løfte om at gå ind til Guds hvile og, så længe de levede i det forjættede land, at opleve hvor skønt det var at være fri for slavearbejde og undertrykkelse. De skulle nyde livet i en egn af jorden som Gud havde bevaret som en paradislignende have. (5 Mos. 11:11, 12; 1 Mos. 13:10) Men de fleste af dem udviste en alvorlig mangel på tro, de lod hånt om hvad Gud havde sagt til dem. De gik så vidt at de ønskede sig tilbage til Ægypten. De betragtede Guds ord eller løfte som noget der ikke mere var levende, et svagt løfte der ikke kunne opfyldes og altså var dødt.

Så sikkert er Guds ord

5, 6. (a) Hvad beviser at Guds ord til Israel ikke var svagt? (b) Hvorfor kan vi i dag have fuld tillid til Guds ord om at vi skal gå ind til hans „hvile“?

⁵ Det var i denne forbindelse apostelen Paulus skrev de kendte ord i Hebræerbrevet 4:12: „For Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“

⁶ Dette ord eller løfte til Israel var ikke dødt eller svagt. De få som troede, gik virkelig ind til den jordiske „hvile“ i det forjættede land. (4 Mos. 14:5-9, 30; Jos. 14:6-10) Gud har ligeledes givet os der lever i dag løfte om liv i en ny retfærdsorden. Vi har hørt hans „ord“ om at den generation der lever i „endens tid“, bliver den der oplever „den store trængsel“. (Matt. 24:34) Vi har hørt hans ord eller løfte om at vi kan gå ind til hans „hvile“ nu i kraft af vor tro, og at en stor skare som tjener ham vil overleve trængselen og komme ind i den nye orden der følger efter. (Åb. 7:9-14) Dette „ord“ er levende og mægtigt til at fuldføre alt hvad Jehova har til hensigt; det vil ikke slå fejl. (Es. 55:10, 11) Hvorfor ikke? Fordi Gud, fra hvem dette ord er udgået, lever og bestandig lader de enkeltheder ske som munder ud i den endelige opfyldelse af hans ord. Han slumrer ikke og glemmer ikke (som mennesker) en eneste detalje af dette „ord“. (4 Mos. 23:19) Hvordan kan vi tillidsfuldt sige dette?

7, 8. (a) Nævn nogle ting der giver os yderligere vished for at vi kan stole på Guds ord. (b) Hvad sagde Peter om dets pålidelighed?

⁷ Har vi ikke bekræftende vidnesbyrd? Vi kan nævne i hundredvis af beviser. Bibelen såvel som historien beretter om masser af tilfælde hvor Guds ord er gået i opfyldelse.a Og har det at vi har troet og anvendt dette ord i vort liv, det at vi trygt har kunnet knytte vort håb til Guds foranstaltninger og tro på hans løfte, har det ikke haft en god virkning i vor tilværelse, gjort os glade og tilfredse? Hvad ville der være at se frem til hvis vi vendte os bort fra dette ord og gjorde fælles sag med den nuværende verden? — Matt. 16:25, 26.

⁸ Hvad angår bevis for pålideligheden af Guds ord, blev det vi drøfter her — at nogle som hævder at være kristne kunne miste troen — forudsagt af Jesus, Paulus og Peter. Vi ser tydeligt dette frafald i kristenhedens religiøse systemer. (Matt. 13:38, 39; Apg. 20:29, 30; 2 Tess. 2:3; 2 Pet. 2:1-3) Peter påpegede også over for sin tids kristne at han og hans medarbejdere ikke fulgte snedigt opfundne fabler men havde været øjenvidner til det de berettede om, og at de, det første århundredes kristne, endog dengang havde andet og mere end blot profetierne. De havde fået „det profetiske ord mere stadfæstet“ for deres øjne, idet de selv havde været vidne til dets opfyldelse. — 2 Pet. 1:16-19.

9. Hvorfor er det lige så vigtigt for os som det var for apostlene at vise Guds profetiske ord opmærksomhed?

⁹ Hvor meget mere bevismateriale har vi ikke i dag, nitten hundrede år senere! Peter sluttede: „Det [det profetiske ord] gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op i jeres hjerter.“ (2 Pet. 1:19) Mere end nogen sinde fortjener Guds ord vor fulde og helhjertede opmærksomhed. Ser vi ikke netop nu at verden oplever de vanskeligheder Gud har profeteret om i sit ord? Og ser vi ikke den gode nyhed vinde frem overalt på jorden og millioner af mennesker blive samlet til den ’store skare’ der skal overleve „den store trængsel“?

Sørg for at bevare et ligevægtigt syn

10. (a) Hvad åbenbarer Guds ord om os? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv i denne forbindelse?

¹⁰ Vi kan stole på Jehovas ord eller budskab når det taler om at vi skal gå ind til Guds hvile nu og blive der under „den store trængsel“, efter hvilken Kristi tusindårige styre vil omdanne jorden til en paradisisk have. Guds ord er virkelig ’skarpt som et tveægget sværd’. Det vil vise hvad vi virkelig er, åbenbare vort hjertes tanker og hensigter. Tjener vi Jehova Gud fordi vi elsker ham, stoler på ham og sætter hele vor lid til det han siger? Eller er vi blevet ’trætte af at gøre det rette’ og spejder blot efter et bestemt årstal, fortrinsvis fordi det betyder udfrielse for os selv, uden at vi interesserer os for andre menneskers liv? (Gal. 6:9, da. aut.) Er vi taknemmelige for alt det gode vi har nydt dels fra Jehovas hånd og dels ved samværet med hans folk? Har det vi har lært ikke været os en hjælp i vort familieliv? Er vi ikke glade for alle de oprigtige venner vi har fået fordi vi kender sandheden? — Mark. 10:29, 30.

11. Hvilken fejltagelse har nogle måske gjort angående deres kristne livsform?

¹¹ Nogle som har tjent Gud har måske tilrettelagt deres tilværelse under hensyntagen til en misforstået opfattelse af hvad der skulle ske på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt år. Af den grund har de måske udskudt eller forsømt visse ting de ellers ville være gået i gang med. Men de har ikke virkelig forstået Bibelens advarsel om denne tingenes ordnings ende, når de har ment at bibelkronologien angiver et nøjagtigt årstal.

12, 13. Hvad mente Jesus ikke med ordene i Lukas 21:34-36?

¹² Hvad viser Jesu egne ord angående den rette indstilling til verdens ende — at man skal spejde efter et årstal, eller hvad? Han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.

¹³ Mente Jesus at vi skulle lægge vore økonomiske og verdslige forhold således til rette at vore midler lige kunne strække til et bestemt år, et år som vi regnede med ville markere afslutningen? Hvis vort hus trængte til en større reparation, skulle vi så lade det forfalde ud fra den antagelse at vi kun havde brug for det nogle få måneder endnu? Eller skulle vi, hvis et af familiens medlemmer trængte til en speciel lægebehandling, sige: ’Nå ja, vi udskyder det; tiden er jo så nær da denne tingenes ordning skal forsvinde’? Det var ikke sådan Jesus rådede os til at ræsonnere.

14. (a) Hvilken indstilling anbefalede Jesus og apostlene os at have da de talte om endens tid? (b) At enden er så nær, betyder det at de kristne skal gøre store forandringer i deres liv? Forklar.

¹⁴ Men hvad mente Jesus og apostlene så, når de talte om at holde sig vågen over for tegnene på verdens ende eller ’vente på Jehovas dags nærværelse og altid have den i tanke’? De mente at vi skulle have absolut tillid til at den ikke kommer et øjeblik senere end Jehova har bestemt. Peter sagde at dette skulle animere os til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, idet vi må være vågne for at leve efter Bibelens principper og ivrigt forkynde Rigets budskab og overbevise folk om at det haster med at vende sig til Gud. (2 Pet. 3:11, 12) Vi kan alle gøre fremskridt i vor tilbedelse af Gud og opbygge et inderligere forhold til ham. Måske har vi hidtil gjort vort bedste og gjort fremskridt lidt efter lidt. Betyder endens nærhed nu at vi skal foretage store forandringer i vor livsform og vor tjeneste for Gud? Ikke nødvendigvis. Men der kan være væsentlige fremskridt som vi bibelsk set må gøre. Og hvis der er områder af vort liv hvor vi kan ’købe’ tid fra nytteløst jag i den nuværende ordning, bør vi gøre det. På denne måde har mange fortsat kunnet nyde pionertjenestens glæder år efter år. Vi kan alle tænke efter og finde ud af hvad vi kan gøre. — Ef. 5:15, 16.

15. Hvad bør man gøre nu hvis man har indrettet sit liv ud fra den antagelse at enden ville komme på et bestemt tidspunkt?

¹⁵ Men det er ikke klogt at vi bliver så optaget af et bestemt tidspunkt at vi slet ikke ænser de daglige fornødenheder vi som kristne normalt skulle sørge for, og som vi og vore familier faktisk trænger til. Måske glemmer vi at „dagen“, når den kommer, ikke ændrer det princip at kristne til enhver tid må varetage alle deres forpligtelser. Hvis nogle er blevet skuffede fordi de ikke har fulgt denne tankegang, bør de nu koncentrere sig om at ændre deres synspunkt og indse at det ikke er Guds ord der er slået fejl eller har narret og skuffet dem, men at deres egen forståelse har bygget på forkerte forudsætninger.

16. Hvad kan du trøste dig med dersom du havde regnet sikkert med et bestemt årstal?

¹⁶ Lad os sige at du er en af dem der havde regnet sikkert med et bestemt årstal, og at du derfor koncentrerede dig stærkere om tidens alvor og folks behov for at høre om den gode nyhed, hvilket er al ære værd. På nuværende tidspunkt føler du dig måske noget skuffet; men er der egentlig gået noget fra dig? Har du lidt nogen skade ved det? Vi tror at du kan sige at din samvittighedsfulde handlemåde har gavnet og styrket dig. Desuden har du nu en baggrund for at anlægge et virkelig modent og mere fornuftigt syn på tingene. — Ef. 5:1-17.

17. Hvorfra ved vi at vi ikke på forhånd får at vide nøjagtig hvornår Kristus „kommer“ for at holde dom?

¹⁷ Bibelen siger mange steder at enden kommer som en fuldstændig overraskelse for verden. Apostelen sagde det sådan: „I ved selv udmærket at Jehovas [doms]dag kommer nøjagtig som en tyv om natten.“ (1 Tess. 5:2) For at de sande kristne ikke skulle blive ’overrasket som tyve overraskes’ sagde Jesus endog til sine disciple dengang, og til os: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ Derpå sagde han: „Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Matt. 24:42-44) Med disse tydelige udtalelser lader Jesus os forstå at Guds tjenere ikke får at vide hvornår Kristus „kommer“ for at holde dom. Først når det sker vil de vide det. Faktisk vil det ske på et tidspunkt der forekommer dem usandsynligt. — Luk. 12:39, 40.

Lad dig ikke bedrage af at nationerne ’overlever’ visse kriser

18. Hvorfor må vi ikke tro at alle nationer kommer til at lide sult før „den store trængsel“ bryder løs?

¹⁸ Bemærk imidlertid hvad det er Jesus i virkeligheden advarer om. Hans ord tyder ikke på at verdenssituationen, efterhånden som vi nærmer os „den store trængsel“, bliver sådan at alle, overalt, befinder sig på sultegrænsen. Hvordan skulle der nemlig i så fald være nogen fare for at Jesu disciple blev „tynget af frådseri og drikkeri“ på det tidspunkt? Husk også at Jesus brugte forholdene i Noas dage før Vandfloden og i Lots dage før Sodomas og Gomorras ødelæggelse, som forbilleder. Han påviste at folk tilsyneladende levede ganske normalt. De ’spiste, drak, giftede sig, bortgiftede, købte, solgte, plantede og byggede’, lige til den dag ødelæggelsen pludselig ramte dem. — Luk. 17:26-30.

19. Hvad må vi huske selv om det lykkes nationerne at „lappe“ sammen på systemet og holde det gående?

¹⁹ Vi skal altså ikke vente at se denne verdens ordninger gå næsten i stå eller bryde sammen som en nødvendig optakt til „den store trængsel“. Vi vil ikke lade os bedrage selv om disse ordninger ser ud til at komme sig efter alvorlige kriser, som om en sådan kommen til kræfter vil have en opsættende virkning på Guds domsdags komme. Vi vil ikke begynde på en genopbygning sammen med denne verden, som om denne ordning skulle fortsætte i det uendelige. Apostelen Paulus’ inspirerede ord i Første Tessalonikerbrev 5:3 viser at fremtrædende mænd i verden endda vil proklamere „fred og sikkerhed“ lige før ’den pludselige undergang kommer over dem ligesom veerne over den gravide kvinde’ og enhver mulighed for at de kan undslippe er udelukket.

20, 21. (a) Hvordan vil vi, i modsætning til de mennesker der levede lige før Vandfloden, betragte det at spise, drikke, bygge, og så videre? (b) Hvordan er Paulus’ ord i Første Tessalonikerbrev 5:4-6 en advarsel til os om at undslippe den truende fare som „dagen“ indebærer? (c) Hvordan viser Paulus i Romerbrevet 13:11-14 hvad det vil sige at være vågen?

²⁰ Der er intet forkert ved at spise og drikke, ej heller ved at gifte sig eller stifte familie, ved at købe, sælge, plante eller bygge. Men det ville være forkert dersom vi — i lighed med de mennesker der levede i Noas og i Lots dage — lod disse ting optage os eller lægge beslag på os i en sådan grad at vi tabte Guds hensigter og hans retfærdige normer af syne og i stedet lod det der hører kødet til komme først i vort liv. Det ville være det samme som at falde i søvn, åndelig talt. Modsætningen hertil påpeges af apostelen Paulus, der siger: „Men I, brødre, I er ikke i mørke så dagen skulle overraske jer som den ville overraske tyve, for I er alle lysets sønner og dagens sønner. Vi hører hverken natten eller mørket til. Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ — 1 Tess. 5:4-6.

²¹ Hvad det vil sige at være vågen og være „dagens sønner“ og ikke høre mørket til, viser Paulus i Romerbrevet 13:11-14, hvor han siger: „I kender tiden, at den time allerede er her da I skal vågne op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end da vi blev troende. Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lysets våben. Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, ikke i ulovlig kønslig omgang og skamløshed, ikke i strid og skinsyge. Men ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“

22. Skulle den omstændighed at vi ikke ved hvornår „dagen“ kommer, få os til at slække på vor årvågenhed?

²² Det skulle altså være klart at den omstændighed at vi ikke ved hvornår „den store trængsel“ bryder løs eller hvornår Guds søns tusindårige styre begynder, ikke gør det mindre nødvendigt at være vågen nu i tiden. Tværtimod; det gør det endnu mere nødvendigt at vi forbliver vågne, er på vagt og holder os rede. Hvis vi kendte det nøjagtige tidspunkt kunne vi fristes til at slække på vor årvågenhed og tænke at vi, når tiden nærmede sig, ville begynde at gøre os rede. Men det at vi ikke kender tidspunktet kræver at vi holder os rede hele tiden. At det er det vi skal, fremgår i øvrigt af hele ånden i Bibelen, og i særdeleshed af Jesu formaning.

23. Hvad siger Paulus vi skal stræbe efter at gøre mens vi afventer „dagen“?

²³ Det virker derfor som en stærk påmindelse til os når apostelen giver følgende råd: „Bliv derfor ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden, sådan som I også gør.“ (1 Tess. 5:11) Vi vil benytte enhver lejlighed til at hjælpe, ikke alene vore brødre men også dem uden for menigheden, så de kan handle sådan at de bliver „i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske“. (Luk. 21:36) Alle forældre vil sætte et godt eksempel for deres børn, idet de bestræber sig for at holde sig vågne og værdsætte det åndelige, så børnene også forbliver vågne og agtpågivende sammen med dem.

Lad os fortsætte med endnu større tillid

24. Har tidsregningen nogen værdi når man skal fastslå hvor nær vi er ved verdens ende?

²⁴ Den tidsregning vi finder i Bibelen tjener naturligvis et formål. Den viser at vi befinder os ved udløbet af de første seks tusind år af menneskehedens historie. Selv om tidsregningen ikke røber hvornår Gud vil lade sin vredes domsdag begynde over denne onde tingenes ordning, føjer den endnu et argument til de mange andre vi allerede har for at føle os overbevist om at den resterende tid er meget kort. Tidsregningen underbygger disse argumenter, som danner grundlag for at vi kan nære en stærk tillid til Guds ord, tillid til at det er levende og magtfuldt og til at det vil lede os frem til en retfærdig ny orden.

25. Hvilken indstilling vil præge os, eftersom vi har et solidt grundlag for at vise tillid?

²⁵ Lad os derfor — af kærlighed til Gud og hans søn, af kærlighed til sandhed og retfærdighed, ja af kærlighed til selve livet — forblive vågne, lad os vise at vi er åndeligt levende og virksomme, nu og hver eneste dag; så vil det lykkes os at undslippe alle disse ting som skal ske. Jehova Gud, sandhedens Gud, har givet os sit højtidelige løfte eller „ord“, og „ingen som grunder sin tro på ham vil blive skuffet“. (Rom. 10:11) Måtte han og hans søn rigt velsigne dig, og måtte du fortsat tjene trofast, både nu og i al fremtid.

[Fodnote]