„Fred og sikkerhed!“ — og så „en pludselig undergang“

„Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ — 1 Tessaloniker 5:3.

1. Hvad siger mange iagttagere af verdensforholdene nu?

MANGE iagttagere er enige om at verdensforholdene er blevet forværrede i de senere år. Ved en verdenskonference om fremtiden som blev holdt i Canada i 1980, sagde Romklubbensa præsident, Aurelio Peccei: „Efter min opfattelse er verden i en dårligere forfatning nu end for ti år siden — og den bliver stadig dårligere. Verden begynder mere og mere at minde om et rikochetterende projektil, sådan som den siksakker fra katastrofe til katastrofe.“ Samme år skrev André Fontaine, chefredaktør ved det parisiske dagblad Le Monde: „Ingen i Vesten synes i stand til at klare sådanne vældige problemer som inflation og arbejdsløshed. Kløften mellem Nord og Syd bliver stadig dybere. Der er flere og flere krige, og våbenkapløbet er skræmmende. Jeg ser ingen grund til optimisme. . . . Jeg ser ingen regering i verden i dag som synes i stand til at løse vor tids store økonomiske problemer.“ Og et sydafrikansk blad skriver: „Menneskeheden synes at have nået bunden hvad angår barbari, umoralitet, ansvarsløshed, egoisme og havesyge.“

2. Hvordan er samfundsforholdene i dag, i sammenligning med forholdene umiddelbart før vandfloden på Noas tid?

² Samfundsforholdene i dag danner en tydelig parallel til de forhold der rådede på jorden umiddelbart før Gud udslettede en gammel verden ved hjælp af en jordomspændende vandflod og kun skånede den retfærdige Noa og hans familie. Om den tid siger Bibelen: „Jehova [så] at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden . . . Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ (1 Mosebog 6:5, 11, NW) Og „ligesom Noas dage var“, forudsagde Jesus Kristus, sådan vil det være ved endens tid. (Mattæus 24:37) Hele jorden er igen blevet „fyldt med vold“ fordi „menneskets ondskab“ er meget udbredt. Og ligesom disse forhold før Vandfloden var et forvarsel om den daværende tingenes ordnings snarlige undergang, er de i dag, som det fremgår af Bibelens profetier, et tydeligt tegn på at den nuværende tingenes ordning befinder sig i „endens tid“, „de sidste dage“. Det har den gjort siden 1914. — Daniel 12:4; Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5.

3. (a) Hvordan ved vi at vi er langt inde i „de sidste dage“? (b) Hvorfor kan vi have fuld tillid til bibelprofetien?

³ Jesus forudsagde at nogle af dem der levede når „de sidste dage“ begyndte, også ville komme til at opleve denne tingenes ordnings ophør. Der er nu gået over 67 år siden ’generationen fra 1914’ så de nuværende vanskeligheder begynde. (Mattæus 24:34) Tiden vil derfor snart udløbe for denne ’forkvaklede og forvildede generation’. (Filipperne 2:15) Inden længe kan vi blive vidne til opfyldelsen af de mange bibelprofetier om den nuværende verdens forsvinden. (1 Johannes 2:17) Og vi kan have fuld tillid til at disse profetier vil blive opfyldt til mindste detalje. Jehova, som „forud forkyndte enden“ og som har inspireret disse profetier, „har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast.“ — Esajas 14:24; 46:10; 2 Peter 1:20, 21.

„Hævnens dag“ fra Jehova

4. Hvilken profeti om enden på den nuværende ordning nævnes her, og hvilke spørgsmål giver denne profeti anledning til?

⁴ En af de mange bibelprofetier om enden på den nuværende tingenes ordning er den der står at læse i Første Tessalonikerbrev, kapitel 5, vers 2 og 3. Den lyder: „For I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide kvinde; og de skal afgjort ikke undslippe.“ Hvordan bliver der sagt: „Fred og sikkerhed“? Hvem siger det? Og hvilken undergang er det der følger umiddelbart efter?

5. Hvad drejer profetien i Første Tessalonikerbrev 5:2, 3 sig om?

⁵ Disse bibelvers taler om „Jehovas dag“, der vil resultere i „en pludselig undergang“. Profetien drejer sig altså om den „dag“ eller periode hvor Jehova vil fuldbyrde sin dom over den onde tingenes ordning, der beherskes af Satan Djævelen. (2 Korinter 4:4; Åbenbaringen 12:9) Det vil blive „en hævnens dag“ fra Jehova. (Esajas 61:2) Jesus hentydede til den samme periode med disse ord: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Mattæus 24:21) Apostelen Paulus skrev at den kommende domsfuldbyrdelse ville være ensbetydende med „Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i en flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. Og han tilføjede: „Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed.“ — 2 Tessaloniker 1:7-9.

6. Hvormed begynder og ender ’den store trængsel’?

⁶ Den kommende ’store trængsel’, Jehovas ’hævns dag’, vil berøre hele den nuværende tingenes ordning — både den falske religion og de politiske, økonomiske og samfundsmæssige systemer. Begivenhedernes rækkefølge i denne ’store trængsel’ fremgår af profetierne i Åbenbaringen (Apokalypsen). Disse profetier viser at Jehovas ’hævns dag’ begynder med udslettelsen af al falsk religion, og at den ender når det politiske element og de øvrige elementer i Djævelens verden, samt de der støtter dem, både små og store, er blevet tilintetgjort. — Åbenbaringen, kap. 17-19.

„En pludselig undergang“

7. Hvad sker der umiddelbart efter at man har sagt: „Fred og sikkerhed“?

⁷ Umiddelbart efter at man har sagt: „Fred og sikkerhed!“ vil ’den pludselige undergang’ derfor ramme den falske religions verdensimperium, der i bibelprofetien kaldes „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:5) Dette religiøse imperium kaldes også ’den store skøge, med hvem jordens konger har begået utugt’. (Åbenbaringen 17:1, 2) Men ironisk nok vil mange af disse „konger“ som har været skøgens ’elskere’ vende sig imod hende, for der står: „Disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“ — Åbenbaringen 17:16.

8. Hvorfor dømmer Jehova det religiøse system så hårdt?

⁸ Hvorfor fældes der en så alvorlig dom over denne verdens religiøse system? Guds ord svarer: „Hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen.“ (Åbenbaringen 18:5) En af disse synder består i at der „i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden“. (Åbenbaringen 18:24) I stedet for at lære sine tilhængere sandheden om Gud og hans love, har den falske religion ladet sig inddrage i krige der har ført til millioner og atter millioner af menneskers død op gennem historien. Den er tilmed gået foran med hensyn til at forfølge Guds sande tjenere. (Lukas 11:47-51; Åbenbaringen 17:6) På grund af det den falske religion direkte eller indirekte har gjort eller undladt at gøre, er den således i Jehovas øjne blevet ansvarlig for blodet af „alle som er blevet slået ihjel på jorden“.

9, 10. (a) Hvad har nogle sagt om den falske religions ansvar for blodsudgydelser frem til vor tid? (b) Hvem har „Babylon den Store“ i virkeligheden tjent?

⁹ Den falske religion pådrager sig stadig blodskyld. Den 18. maj 1981 kunne man for eksempel læse i avisen New York Post: „Forhenværende præsident Carter sagde i går at had og vold giver det indtryk at ’verden er blevet vanvittig’.“ Han sagde også at „den dybe religiøse overbevisning der skulle knytte mennesker sammen i kærlighed, ofte synes at bidrage til vanviddet og myrderierne“. To dage tidligere havde lederskribenten Mike Royko i samme avis sagt at katolikker, protestanter, muslimer og jøder „viser deres gudhengivenhed ved at slå hinanden ihjel“. Han skrev: „De regner vel sagtens med at hvis den ene part kan udslette den anden, vil det bevise at den pågældendes måde at tilbede Gud på er rigtig.“ Han nævnte også at selv om paven siges at være en fredelig mand, „er hans disciple blevet kendt for at udgyde ikke så få millioner liter blod når de kommer i affekt“.

¹⁰ Det er derfor med rette at ’den store trængsel’ begynder med udslettelsen af det gudsbespottende, hykleriske verdensimperium af falsk religion. Dommen er retfærdig, for den verdslige religion, „Babylon den Store“, har gjort krav på at tjene Gud, men har i virkeligheden tjent Djævelen. Ved dens „udøvelse af spiritisme“ er millioner og atter millioner af mennesker blevet forledt til at tjene Djævelens interesser. — Åbenbaringen 17:3-6; 18:23.

11. Hvoraf fremgår det at den falske religions undergang vil komme med chokerende pludselighed?

¹¹ Når „Babylon den Store“ falder, vil det ske meget pludseligt. Det vil komme helt bag på denne verden. Det vil komme så brat at det vil ryste de politiske ledere der støttede dette store Babylon, for vi læser: „Jordens konger som har begået utugt med hende og levet i skamløs overdådighed, vil græde og slå sig selv af sorg over hende, når de ser på røgen fra ilden der opbrænder hende, mens de står langt borte på grund af deres frygt for hendes pine og siger: ’Ve, ve, du store by, Babylon, du stærke by, for på én time er din dom kommet!’“ Andre — „jordens rejsende købmænd“, de kommercielle elementer der har støttet hende — udbryder ligeledes: „Ve, ve . . . for på én time er så stor en rigdom blevet lagt øde!“ — Åbenbaringen 18:9-19.

12. Med hvilke illustrationer vises det at undergangen vil komme uventet og at den vil være smertefuld?

¹² Dette stemmer med beskrivelsen i Første Tessalonikerbrev 5:2, 3, som viser at undergangen kommer pludseligt og uventet, idet „Jehovas dag“ vil komme „nøjagtig som en tyv om natten“. På hvilken måde vil det blive „som en tyv om natten“? Jo, de fleste mennesker har ikke holdt sig vågne for den fremadskridende åbenbaring af Guds vilje. De sover åndeligt talt. De er som en der sover om natten når tyven uventet kommer. De har ladet deres sanser sløve, så de er blevet forledt til at støtte den domfældte tingenes ordning. Derfor kommer ’Babylon den Stores’ undergang bag på dem. På denne måde vil „Jehovas dag“, den „dag“ da alle elementer af Satans ordning går til grunde, komme „nøjagtig som en tyv om natten“. Undergangen vil ramme Guds fjender pludseligt og med smerte, „ligesom veerne over den gravide kvinde; og de skal afgjort ikke undslippe“. — Se også Andet Petersbrev 3:10.

Der siges „Fred og sikkerhed!“

13, 14. (a) Hvoraf fremgår det at nationerne længe har talt om fred og sikkerhed? (b) Hvorfor kan ingen af disse fredsbestræbelser være en opfyldelse af Første Tessalonikerbrev 5:2, 3?

¹³ Verden vil blive rystet i sine grundvolde når den falske religion og hele den øvrige del af Satans ordning rammes af „en pludselig undergang“. Men undergangen indtræffer umiddelbart efter at nogle har sagt: „Fred og sikkerhed!“ Det er derfor af stor interesse for os at vide hvad denne proklamation af fred og sikkerhed kan være. Der synes ikke blot at være tale om de sædvanlige fredsbestræbelser fra nationernes side. De har længe talt om fred. Efter den første verdenskrig underskrev man for eksempel fredstraktaten i Versailles. I 1928 fordømte de fleste lande krig ved at tiltræde Kelloggpagten. Den anden verdenskrig endte også med underskrivelsen af fredstraktater. I de senere år har Sovjetunionen og De forenede Stater talt om fred og underskrevet aftaler om våbenbegrænsning. Forskellige lande i Mellemøsten har også indgået fredsaftaler med hinanden.

¹⁴ Men ingen af disse bestræbelser svarer til beskrivelsen i Første Tessalonikerbrev 5:2, 3. Hvorfor ikke? Fordi ’den store trængsel’, Jehovas ’hævns dag’, endnu ikke er begyndt. Husk at Paulus sagde at undergangen ville komme ’pludseligt’ eller straks efter at der var erklæret fred og sikkerhed. Desuden må opfyldelsen være noget af en så bemærkelsesværdig karakter at det berettiger til at det nævnes som noget specielt i en profeti der er inspireret af Jehova. Det må være en usædvanlig udvikling som er forskellig fra de mange fredsbestræbelser der hidtil er gjort.

15. Hvem må det være der siger: „Fred og sikkerhed“?

¹⁵ Hvem er så „de“ der siger: „Fred og sikkerhed!“ umiddelbart før enden kommer? Det er usandsynligt at nogen del af denne verden kan proklamere fred og sikkerhed uden at de store politiske magter står bag det eller er med i det. Det ser derfor ud til at de politiske herskere spiller en stor rolle i opfyldelsen af denne profeti. De forenede Nationer, der hævdes at være viet fredens sag, kan også spille en rolle. Hvordan så med de religiøse elementer? Eftersom de i allerhøjeste grad er en del af verden, idet de ’har begået utugt med jordens konger’, vil de sandsynligvis støtte eller aktivt fremme de politiske magters bestræbelser i denne retning. Derved vil de ligne de falske profeter i fortidens Juda, der falskeligt erklærede: „Jehova har talt: ’Fred får I.’“ I direkte modstrid med deres ord blev de ramt af ulykke fra Gud, som forudsagt af den sande profet Jeremias. — Jeremias 23:16-22, NW.

16, 17. (a) Ser det ud til at nationerne i øjeblikket er på vej henimod en tilstand af fred og sikkerhed? (b) Hvorfor kan vi alligevel have tillid til at profetien vil gå i opfyldelse?

¹⁶ Har nationerne da i den senere tid taget noget skridt der går i retning af fred og sikkerhed? Ud fra det man kan læse i pressen, synes det modsatte at være tilfældet. George Kennan, forhenværende USA-ambassadør i Moskva, sagde sent i 1980: „Den politiske spænding har ikke i 30 år været på så farligt et punkt som i dag. Der har ikke i al denne tid været en sådan grad af misforståelse, mistænksomhed, forvirring og ren og skær militær frygt som nu.“ Og en lederartikel i Torontoavisen Star tilføjede: „Det var ikke frygt for fremtiden, men noget endnu mere ildevarslende: Frygt for nutiden.“

¹⁷ I de senere måneder har stormagterne anklaget og truet hinanden. Der er udbrudt uroligheder, revolutioner og krige flere steder på jorden. Verdensøkonomien er blevet endnu mere vaklende. Vold og kriminalitet breder sig fortsat som epidemier. Det er afgjort vanskeligt at se hvordan nogen skulle kunne sige: „Fred og sikkerhed!“ i øjeblikket. Men Jehovas ord slår aldrig fejl. (Esajas 55:11) Når det siger at der vil komme en sådan udvikling umiddelbart før ’den pludselige undergang, indtræffer, så vil det ske, uanset hvor usandsynligt det måtte forekomme i øjeblikket.

18. Hvordan kan profetierne om fortidens Babylon være med til at styrke vor tro på profetiens nutidige opfyldelse?

¹⁸ Husk de mange profetier Gud inspirerede sine tjenere til at udtale om fortidens Babylon, det mægtige verdensrige der fandtes nogle hundrede år før vor tidsregning. En forfatter har engang regnet ud at sandsynligheden for at Bibelens større profetier mod Babylon gik i opfyldelse, var 5.000.000.000 til én! Mange af Guds tjenere i fortiden må have undret sig over hvordan disse profetier dog kunne gå i opfyldelse på et verdensrige der var så stærkt og solidt som Babylon. Men opfyldt blev de, til mindste detalje. På samme måde kan det i dag forekomme usandsynligt at en proklamation af fred og sikkerhed vil blive efterfulgt af en pludselig undergang for den nuværende verdensordning. Men Guds profetiske ord siger at det vil ske!

Kun en tynd fernis

19. Hvad vil den proklamerede fred og sikkerhed ikke være ensbetydende med?

¹⁹ En ting kan vi være sikre på: Proklamationen af fred og sikkerhed — hvilken form den så end vil tage — vil ikke være ensbetydende med en dybtgående ændring af verdenssituationen. Den vil ikke være ensbetydende med at nationerne har afrustet eller at de har opgivet deres fjendtlige holdning. „De gudløse har ingen fred, siger min Gud.“ (Esajas 57:21) Der vil kun ske det at verdenslederne i øjeblikket, i desperation eller fordi de ser en selvisk fordel i at følge en ny politik, råber: „Fred og sikkerhed!“ på en mere udtalt måde end før.

20. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at det fortsat vil gå ned ad bakke med denne verden? (b) Hvordan kan vi vente at flertallet vil stille sig til tilbedelsen af Gud?

²⁰ Hvorfor kan vi være så sikre på at det fortsat vil gå ned ad bakke med denne verden? Fordi der i Andet Timoteusbrev 3:1, 13 forudsiges at „onde mennesker og bedragere“ i disse sidste dage „vil gå frem til det værre“. Derfor vil den fred og sikkerhed der proklameres, kun være en tynd fernis. Den vil ikke berøre menneskehedens virkelige tilstand. Intet som denne verden under Satan griber til, vil kunne dæmme op for bølgen af vold og kriminalitet, standse familielivets sammenbrud, sætte en stopper for den omsiggribende umoralitet, forhindre de millioner af mord på ufødte børn der begås hvert år, eller løse nogen af de andre store problemer menneskeheden hjemsøges af. (Jeremias 10:23) Flertallet vil heller ikke pludselig begynde at tilbede den sande Gud. Bibelprofetien taler sandt når den siger at folk i vor tid vil være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft“. — 2 Timoteus 3:4, 5; se også Mattæus 7:13, 14.

21. Hvordan vil Jehovas tjenere betragte den kommende erklæring om fred og sikkerhed?

²¹ Mens hele verden vil begynde at nære falske forhåbninger når der siges: „Fred og sikkerhed!“ vil Jehovas tjenere derfor ikke blive ført bag lyset. De vil tværtimod tage den kommende opfyldelse af profetien for det den virkelig er: et endeligt signal til at ’den store trængsel’ er ved at bryde løs! De ved også at når Guds ’hævns dag’ er forbi, vil hans trofaste tjenere blive ført ind i en retfærdig ny tingenes ordning hvor de kan leve evigt på en renset jord der vil blive forvandlet til et paradis. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:9-17) Hvilken indstilling bør vi have mens alt dette hastigt nærmer sig?

’Hold dig vågen og vær ædru’

„Lad os da ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ — 1 Tessaloniker 5:6.

1. Hvilken opfyldelse af bibelprofetien kan vi forvente i nær fremtid?

DA JESUS forudsagde Jerusalems ødelæggelse inden for sin generations levetid, sagde han: „Dette er hævnens dage, da alt det der står skrevet skal opfyldes.“ (Lukas 21:22) I år 70 fuldbyrdede Gud sin retfærdige dom over dem der havde vanhelliget hans navn, overtrådt hans love og forfulgt hans tjenere. På samme måde vil Gud snart fuldbyrde sin retfærdige dom over den nuværende onde tingenes ordning og endnu en gang vise at alt det der står skrevet i bibelprofetien, med sikkerhed går i opfyldelse. Og dommen vil komme med chokerende pludselighed for dem der ikke er forberedt på det, for Bibelen siger: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ — 1 Tessaloniker 5:2, 3.

2. Hvilken vejledning angående den nærmeste fremtid får vi i Guds ord?

² Nu før Guds dom eksekveres, er det bydende nødvendigt at Jehovas tjenere bevarer den største årvågenhed og målbevidste hengivenhed. Apostelen Paulus, der nedskrev den inspirerede profeti i Første Tessalonikerbrev 5:2, 3, skrev også: „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ (1 Tessaloniker 5:6) Jesus gav denne vejledning: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske.“ (Lukas 21:36) Og apostelen Peter skrev: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til.“ — 2 Peter 3:11.

Kom til Jehova nu

3. Hvad må man gøre for at overleve og komme ind i Guds nye orden?

³ Enhver som ønsker at overleve og få adgang til Guds retfærdige nye orden, må komme i et ret forhold til Jehova og hans jordiske organisation nu. „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“ (Ordsprogene 18:10) „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme.“ (Esajas 2:2) Ja, alle som ønsker at leve i Guds paradisiske nye orden må nu strømme til Jehovas bjerg, hans sande tilbedelse, der er grundfæstet og højt hævet over enhver anden form for tilbedelse.

4. Hvordan viser Jesus at det kan være skæbnesvangert at vente for længe med at komme til Jehova?

⁴ Hvorfor er det så vigtigt at man begynder at tilbede Jehova nu? Kan et oprigtigt menneske ikke vente indtil det ser fuldbyrdelsen af Jehovas dom begynde, og så hurtigt stille sig på Jehovas side? Det lyder måske tiltalende, men vil der i så fald være tid nok til at opbygge det rette forhold til Jehova? Det bibelske svar er nej, for Jesus advarede: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade.“ (Lukas 21:34, 35) Læg mærke til at de der ikke er åndeligt vågne bliver overrumplet, for dagen kommer over dem „pludselig, i et øjeblik“, ligesom undergangen „pludselig“ vil komme over dem der siger: „Fred og sikkerhed!“

5. Hvilke eksempler fra Bibelen viser at man må lære Jehova at kende før ødelæggelsen begynder?

⁵ Jesus sammenlignede sådanne mennesker med dyr der uden at vide det går i en fælde. Han sammenlignede også de åndeligt uopmærksomme med dem der på Noas tid ’ikke gav agt før Vandfloden kom og rev dem alle bort’. Havde de der levede dengang, tid til at lære Jehova at kende og at opnå hans beskyttelse efter at Vandfloden var begyndt? Nej, for Jesus siger rent ud at da Vandfloden kom, ’rev den dem alle bort’. De var ikke i forvejen gået ind i den beskyttende ark sammen med Noa og hans familie. Og hvordan gik det da Gud fældede dom over Sodoma og Gomorra? Var der nogen i disse byer der undslap efter at den fortærende ild var begyndt at regne ned fra himmelen? Nej, alle blev tilintetgjort undtagen Lot og hans døtre, der i forvejen havde forladt området. Selv Lots hustru, der var begyndt at flygte men som derefter tøvede, blev indhentet af tilintetgørelsen. Med god grund sagde Jesus: „Husk på Lots hustru.“ — Mattæus 24:37-39; Lukas 17:32.

6. Hvilken Opfattelse taler de bibelske vidnesbyrd imod?

⁶ Men kunne der alligevel ikke være en periode efter at „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, er gået ned, hvor folk kunne få en mulighed for at vågne op og søge Jehova? De bibelske vidnesbyrd taler imod dette. Foruden de førnævnte eksempler er der eksemplet med den jødiske nation i det første århundrede. De religiøse jøder der levede dengang, mente at de tilbad Gud på rette måde, og de følte ikke noget behov for at lytte til Jesu eller hans disciples forkyndelse. Jesus havde advaret: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud.“ (Lukas 21:20-22) Men da de romerske hære der havde omringet Jerusalem trak sig tilbage i år 66, begyndte de selvsikre jøder ikke at flygte. Efter at de havde forvandlet den romerske hærs ordnede tilbagetog til en vild flugt ved at angribe dens bagtrop, så de ikke nogen grund til at flygte. De troede at Gud var med dem, og de begyndte endda at slå nye sølvmønter med indskriften „Jerusalem den Hellige“. Jesu inspirerede profeti viste imidlertid at Jerusalem ikke længere var hellig for Jehova.

7. Hvordan gik det med de jøder der ikke fulgte Jesu råd men gjorde det modsatte?

⁷ Vildført af falsk religion flygtede jøderne ikke fra Jerusalem og Judæa mens tid var. I foråret år 70 gjorde de oven i købet det stik modsatte! De strømmede til Jerusalem for at fejre en religiøs højtid. Men netop ved denne tid vendte de romerske hære tilbage under general Titus, omringede Jerusalem og indesluttede dem alle som dyr fanget i en snare. Efter en kortvarig belejring blev Jerusalem ødelagt. Et øjenvidne til disse begivenheder,

Er navnet så vigtigt?

Det er et spørgsmål mange stiller i forbindelse med Guds navn. „Gud er Gud,“ siger de. „Hvorfor behøver vi så et navn?“

Et bibelleksikon der udkom i 1980, The Illustrated Bible Dictionary, har denne kommentar til betydningen af et navn på Bibelens tid: „Et studium af ordet ’navn’ i Det gamle Testamente røber hvor meget det betyder på hebraisk. Navnet er ikke bare en betegnelse, men siger noget om den pågældendes personlighed. Det stammer måske fra visse omstændigheder i forbindelse med hans fødsel (1 Mos. 5:29) eller afspejler hans karakter (1 Mos. 27:36), og når man knytter sit ’navn’ til en ting eller en anden person, kommer denne under ens indflydelse og beskyttelse.“

Om Guds navn siger leksikonnet derefter: „Jahve er derfor, i modsætning til Elohim [Gud], et egennavn, navnet på en Person, skønt denne Person er guddommelig. Som sådant har det sin egen ideologiske baggrund; det fremstiller Gud som en Person og sætter ham i et bestemt forhold til andre personer, mennesker . . ., og han taler med patriarkerne som den ene ven taler med den anden.“

Hvis vi vil nærme os Gud og opnå et personligt forhold til ham, må vi derfor kende hans navn, Jahve eller Jehova, og lære at bruge dette navn med respekt i tilbedelsen af ham. — Johannes 17:26.