Kan man tro på Bibelen?

KAN man tro på det? Er det pålideligt? Ustandselig præsenteres vi for oplysninger vi må tage stilling til. Mangt og meget af det vi hører og læser i dag, er upålideligt. Hvad menneskelig visdom og filosofi angår, lod forfatteren Aldous Huxley en af personerne i bogen Fagre nye verden sige: „Det er kunsten at finde på dårlige grunde, for hvad man tror på formedelst andre ligeså dårlige grunde.“

På alle store statsbiblioteker er reolerne fyldt med videnskabelige værker som er blevet forældede inden for de sidste 50 år. Det er intet under at folk er blevet skeptiske over for det de læser.

Negativ tvivl eller positiv undersøgelse?

I en verden hvor skepsis ofte er et nødvendigt forsvar mod svindel og bedrag, kan man let falde i den grøft at tvivle på alt og alle. „Af skade bliver man klog,“ er en talemåde man forståeligt nok ofte hører. Men er det tilfredsstillende at leve i en sådan verden af konstant tvivl? Hvordan kan man have faste overbevisninger uden at have pålidelige oplysninger at bygge dem på?

Negativ tvivl fører ingen vegne. Derimod kan det være nyttigt for den sandhedssøgende at sætte spørgsmålstegn ved en ting og ønske at foretage en positiv undersøgelse. Dette gælder for eksempel inden for det område der hedder videnskab. I sit hovedværk Introduction à l’étude de la médicine expérimentale (Introduktion til studiet af eksperimentel medicin) skrev den franske læge og fysiolog Claude Bernard: „Den første betingelse en videnskabsmand der studerer naturfænomener må opfylde, er at bevare tankens fuldstændige uafhængighed. . . . Den der tvivler er en sand videnskabsmand, for han tvivler på sig selv og sin egen udlægning, men har tro på videnskaben.“

Ifølge denne berømte franske videnskabsmand kræver videnskabelig forskning altså både tvivl og tro. En forsker tvivler på at man endnu har lært alt inden for et givet felt, men når han udfører sine forsøg er han nødt til at gå ud fra — eller tro på — det der på andre felter betragtes som fastslåede videnskabelige sandheder. Han tvivler altså ikke på videnskaben som helhed. Hans tvivl inden for et område er konstruktiv for han håber at kunne tjene videnskabens sag ved at gøre nye opdagelser.

Det samme kan i princippet overføres på religiøse forhold. Uden at man tvivler på Guds eksistens, kan det være at man sætter spørgsmålstegn ved nogle af de lærepunkter en såkaldt kristen kirke fremholder. En ærlig undersøgelse kan føre til at man forkaster religiøs vildfarelse og bevirke at man „opdager“ eller finder frem til den sande tilbedelse. Men på hvilket grundlag kan man foretage en sådan undersøgelse?

Bibelen — et grundlag for tro

Det almindeligt anerkendte grundlag for en undersøgelse af den kristne tro, er Bibelen. Interessant nok forlanger Bibelen ikke selv blind tro af sine læsere. Den advarer mod lettroenhed idet den siger: „Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt.“ (Ordsp. 14:15) Og igen: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ (1 Tess. 5:21) Man opfordres med andre ord til at foretage en omhyggelig undersøgelse, en kritisk gennemgang, hvorunder man bruger sin fornuft og derefter holder fast ved det der viser sig at være sandt. — Rom. 12:1, 2.

Når man på denne måde selv sætter sig ind i tingene og bedømmer for og imod, bliver man i stand til at danne sig en overbevisning. Og det er en sådan overbevisning troen bygger på. Det er som Bibelen siger: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebr. 11:1) Tro i bibelsk forstand forudsætter bevis. For at have den tro Bibelen taler om, må man tilegne sig viden eller kundskab. Man får ikke troen ved fødselen. Den vokser efterhånden som man opnår viden og erfaring. Der siges i Bibelen: „Troen kommer altså af det man hører. Og det man hører, kommer gennem ordet om Kristus.“ (Rom. 10:17) Og det eneste sted vi finder det ægte ’ord om Kristus’ er i Bibelen.

Tro — en ønskværdig egenskab i dag

For at opbygge tro må man have kundskab og være i stand til at bruge denne kundskab. Evnen hertil betegnes i Bibelen som „visdom“. At man selv kan gøre noget for at tilegne sig denne visdom, fremgår af følgende råd i Bibelen: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. . . . en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ — Jak. 1:5-8.

I en verden hvor der alle vegne råder tvivl, hvor man er usikker med hensyn til fremtiden og hvor man har forkastet gamle, prøvede moralværdier, er det kun alt for tydeligt at mennesket har brug for en ledetråd, et „åndeligt kompas“ der kan anvise den rette kurs. Tvivleren er netop „som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring“, idet han formelig kastes hid og did af vaklende menneskers skiftende meninger. Han er ikke sikker på noget som helst. Han har ingen fast overbevisning. Ingen argumenter, hvor logiske de end er, kan overbevise ham. Han kan ikke tro på noget fordi han ikke vil tro.

Sæt Bibelen på prøve

Sådanne skeptikere tvivler på at livet har en mening. De er tilfredse med blot at leve deres tid (som er kortere end den tid der er tilmålt flere dyr) og derefter dø, uden håb om noget mere. Vi håber imidlertid at du som læser dette, ser anderledes på det. Vi håber at du hører til dem der finder det ulogisk at et menneske kun skal leve 70 eller 80 år og derefter dø, al sin viden og erfaring til trods. Vi håber at du hører til de mennesker der søger livet, og søger sandheden. Om nogle mennesker af denne slags i det første århundrede siger Bibelen: „De fik tro, alle som med rette var indstillet til evigt liv.“ — Apg. 13:48.

For at du kan få tro på at Bibelen indeholder en viden der kan føre til liv, vil vi gerne opfordre dig til at gennemgå de følgende artikler med arkæologiske og videnskabelige beviser for Bibelens pålidelighed.