Trofast udholdenhed i „endens tid“

1. Hvad er det næste vi må gøre når vi har lært at se vor tids problemer i møde uden frygt?

EFTER at vi har set hvor nødvendigt det er at se vor tids problemer modigt i møde, med den visdom og skelneevne der opnås gennem studium af Guds ord, må vi nu koncentrere os om hvordan vi kan bygge oven på den troens og modets grundvold som vi har lagt, således at vi kan stå fast indtil enden. Enden på hvad? Ikke enden på denne jord, for i Prædikerens bog (1:4) siges der: „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ Nej, det er enden på den nuværende onde tingenes ordning, som Jesus sagde ville indtræffe i vor generation og som skulle kendetegnes af „en stor trængsel“ hvis lige menneskene aldrig før havde oplevet. Det eneste der tilnærmelsesvis kunne komme på højde med den, var den ødelæggelse som Vandfloden på Noas tid forårsagede. — Matt. 24:21, 22, 37-39.

2. Hvorfor er det nødvendigt at søge Jehovas godkendelse? Hvilke velsignelser vil det føre til?

² Vi kan da uden tvivl se det praktiske i at tilegne os mere detaljeret kundskab om Jehovas hensigter, og i at nære frygt for at mishage universets Suveræn. Ja, uden ham og hans velsignelse ville vi intet være. Læg mærke til hvad Salomon sagde herom: „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag, at kende den HELLIGE, det er forstand. — Thi mange bliver ved mig dine dage, dine livsårs tal skal øges.“ — Ordsp. 9:10, 11.

3. Hvorfor er det absolut nødvendigt for den kristne at kende betydningen af trofast udholdenhed?

³ Tiltaler denne tanke dig og lyder den fornuftig i dine ører? Ønsker du at øge såvel dine dages som dine livsårs tal og at få vished for at du arbejder i den rigtige retning så du opnår Jehovas godkendelse og bliver stillet på Kongens højre side når dommen over nationerne går for sig? (Matt. 25:31-33) I så fald tror vi at du også gerne vil kende betydningen af trofast udholdenhed nu i tiden, samt at du nøje vil overveje den bibelske begrundelse der skal anføres, for Jehovas ord er gavnligt til alt, også til at belære os om vejen til frelse, liv og lykke. — 2 Tim. 3:15, 16.

4. Er det tilstrækkeligt blot at begynde at vandre på udholdenhedens vej? Begrund dit svar.

⁴ Ja, selv om et menneske begynder at tro på Jehova og ’bie på ham’ og er overbevist om at hans ord er sandhed og at det indeholder et vidunderligt håb for fremtiden, er dette dog ikke enden på sagen. (Sl. 31:25) Ét er at begynde at vandre på den kristne uangribeligheds og udholdenheds vej, noget andet at vedblive med at vandre på denne vej. Ét er at holde fast ved rette principper i ti, tyve, tredive år eller endnu længere, noget andet at blive ved med at stå fast, at fortsætte med at stole på Jehova og på den vejledning hans organisation giver. Først da bliver der tale om at opnå livet som belønning. (Gal. 6:9) Hvad er så det der gør forskellen mellem succes og fiasko i dette tilfælde? Det er UDHOLDENHED. Naturligt nok vil vi derfor gerne undersøge denne egenskab nærmere, vide hvori den består og hvorfor den er så nødvendig i denne kritiske tid umiddelbart før Harmagedon. — 2 Tess. 3:1-5.

Hvad udholdenhed er

5. (a) Hvordan kan man definere udholdenhed? (b) Hvad betyder trofast udholdenhed derfor i den kristnes tilfælde?

⁵ Udholdenhed kan defineres som: „Evnen til at modstå trængsler og prøvelser; den egenskab at kunne fortsætte sit arbejde, især under vanskelige forhold; modstandskraft; evnen til at handle med moralsk mod og styrke.“ Trofast udholdenhed i det teokratiske samfund vil derfor være kendetegnet ved bestandighed i troen, samtidig med at man fortsat bygger på den trosgrundvold der er lagt og derved opnår større og større modenhed og træffer en fast beslutning om til alle tider at holde fast ved de rette principper. Da det desuden er umuligt at vinde livet uden at holde ud i endens tid og stå den igennem indtil Jehova har indført sin nye retfærdsordning, er det indlysende at kristen udholdenhed er en nødvendighed hvis man skal opnå Jehovas godkendelse og velsignelse. — Rom. 5:3-5; Åb. 3:10, 11.

6. Hvordan opmuntrer Paulus til udholdenhed i sine breve til Timoteus?

⁶ Vi kan derfor være taknemmelige for at Jehovas ord har så meget at sige om udholdenhed og om at holde sig nær til Jehova og hans organisation. For eksempel advarer Paulus i sine breve til Timoteus konstant imod at den kristne mister troen, og han opmuntrer alle til at undgå fejhedens ånd og til at opdyrke krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd. (2 Tim. 1:7, NW) Paulus opfordrede ligeledes Timoteus til at ’holde fast ved det mønster på sunde ord som han hørte af ham med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus’ samt til at ’jage efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed’. (2 Tim. 1:13, NW; 1 Tim. 6:11) Hvad var grunden til at Paulus skrev således? Hvad var der sket i den kristne menighed i Efesus som nødvendiggjorde denne vejledning?

Advarende eksempler

7. (a) Beskriv hvordan temaet i denne artikel understreges i Paulus’ første brev til Timoteus. (b) Hvad må den kristne gøre for at stå fast i troen?

⁷ Først og fremmest lægger vi mærke til at Paulus’ to breve til Timoteus vidner om en overordentlig stor omsorg for og kærlighed til denne ægte Guds tjener. (1 Tim. 1:2) Denne omsorg og kærlighed var berettiget, for sagde Paulus ikke: „Jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer. Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til. Men hans prøvede troskab kender I; I ved, at han har stået i evangeliets tjeneste sammen med mig, som en søn hjælper sin fader“? (Fil. 2:20-22) Naturligvis kan man sige at disse to hyrdebreve som er skrevet af en tilsynsmand og sendt til en tilsynsmand indeholder særlig vejledning til tilsynsmændene i det teokratiske samfund i dag, men hver eneste af os kan få gavn af de mange udmærkede råd og formaninger der gives i disse breve ved at anvende dem på sig selv. I forbindelse med vort tema lægger vi således mærke til hvor mange gange Paulus nævner ordet „tro“ (troskab, troværdig, troende, vantro) i det allerførste kapitel af det første brev til Timoteus. I det første kapitel alene anvendes dette ord i alt ti gange, og i den resterende del af brevet nitten gange. Hvorfor? Fordi han vidste at den eneste måde hvorpå den kristne kan stå fast og bevare Jehovas godkendelse er ved at have en tro der er fast forankret i Jehovas ord. Dagligt studium, bøn, og samvær med sunde, åndeligsindede mennesker var absolut nødvendigt for de kristne på Paulus’ tid, og det samme gælder i dag. — 2 Tim. 2:15, NW; 1 Tess. 5:17; 1 Kor. 15:33.

8. Gør nærmere rede for grundene til at Paulus opfordrede de kristne dengang til at være udholdende i troen.

⁸ I Paulus’ første brev til Timoteus, kapitel 1, ser vi yderligere nogle af grundene til at der til stadighed opmuntredes til tro og udholdenhed. Læg mærke til hvad der siges i versene 19 og 20: „. . . med tro og en god samvittighed. Den har nogle kastet over bord, og derved har de lidt skibbrud på troen; blandt dem er Hymenæus og Aleksander, som jeg har overgivet til Satan, for at de skal tugtes til ikke at spotte Gud.“ (1 Tim. 1:19, 20) Ja, apostelen havde god grund til at formane medlemmerne i den første kristne menighed til at være udholdende i troen, for i disse to breve til Timoteus navngives ikke mindre end seks personer som ikke bevarede deres tro og holdt ud. Læg nu mærke til hvem disse var og nogle af grundene til at de ikke trofast holdt ud.

9-11. (a) Hvilke trosnedbrydende gerninger havde 1) Aleksander, 2) Hymenæus og Filetus gjort sig skyldige i? (b) Hvad kan vi lære af disse advarende eksempler?

⁹ Aleksander og Hymenæus er allerede nævnt ovenfor. Det vides ikke med bestemthed om den Aleksander der nævnes i Paulus’ første brev til Timoteus er den samme som den Aleksander Smed der nævnes i 2 Timoteus 4:14, 15, hvor apostelen siger: „Aleksander Smed har voldet mig meget ondt, Herren vil gengælde ham hans gerninger. Ham skal også du tage dig i agt for; thi han trådte skarpt op mod det, vi sagde.“ Den Aleksander der nævnes i forbindelse med Hymenæus gjorde sig skyldig i en alvorlig forseelse, nemlig gudsbespottelse, og både Aleksander og Hymenæus blev udstødt, overgivet til Satan, for at deres dårlige ånd ikke skulle smitte hele den kristne menighed.

¹⁰ Hymenæus nævnes også sammen med Filetus i 2 Timoteus 2:17. Lige før Paulus nævner Hymenæus udtaler han følgende formanende ord til Timoteus: „Men hold dig fra den vanhellige, tomme snak; thi de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres ord vil æde om sig som kræft.“ (2 Tim. 2:16, 17) Derefter siger han: „Blandt dem er Hymenæus og Filetus; når de hævder, at opstandelsen allerede har fundet sted, er de kommet bort fra sandheden, og de nedbryder troen hos nogle. Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: ’Herren [Jehova, NW] kender dem, der hører ham til,’ og: ’Enhver, som nævner Herrens [Jehovas, NW] navn, skal holde sig fra uretfærdighed.’“ — 2 Tim. 2:17-19.

¹¹ Disse mænd havde altså gjort sig skyldige i at afvige fra læren i temmelig alvorlig grad, hvilket havde en demoraliserende virkning på nogle i den første menighed. Som Paulus sagde: „De nedbryder troen hos nogle.“ Det er derfor af uvurderlig betydning at holde sig nær til Jehovas meddelelseskanal, hans organisation, og undgå at komme sammen med nogen der gør sig til talsmænd for en lære der er i modstrid med den vi modtager gennem „den tro og kloge tjener“, ved hvem Jehova i dag til stadighed forsyner sit folk med åndelig føde. — Matt. 24:4547; Ordsp. 4:18.

12. (a) Hvad gjorde Fygelus og Hermogenes? (b) Hvilket princip udtalte Paulus efter at han havde omtalt Fygelus og Hermogenes?

¹² Så var der Fygelus og Hermogenes. Om dem skrev Paulus: „Du ved, at alle i provinsen Asien har vendt sig fra mig, blandt dem Fygelus og Hermogenes.“ (2 Tim. 1:15) Det er derfor ikke mærkeligt at Paulus senere skriver, som vi læser i det følgende kapitel: „Holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os; er vi utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.“ (2 Tim. 2:12, 13) Ja, trofast udholdenhed medfører en storslået belønning fra Jehova, og det er absolut nødvendigt at opdyrke denne egenskab mens vi holder øjnene fæstet på målet, Jehovas nye tingenes ordning.

13. (a) Hvad tjener Demas’ handlemåde som en advarsel om? (b) Hvilket syn bør sande kristne have på materiel rigdom?

¹³ Endelig nævner Paulus Demas: „Gør dit yderste for snart at komme til mig. Demas har forladt mig fordi han elskede den nuværende tingenes ordning, og han er rejst til Tessalonika.“ (2 Tim. 4:9, 10, NW) Højst sandsynligt nærede Demas større kærlighed til materielle ting end til åndelige, og dette har været årsag til hans fald. I hvert tilfælde er dette en sag som sande kristne må have et ligevægtigt syn på. Ordsprogenes bog siger i denne forbindelse: „Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: ’Hvo er [Jehova]?’ eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men.“ (Ordsp. 30:8, 9) Paulus selv skrev herom: „Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Tim. 6:9, 10.

14. Hvad får vi at vide gennem udtalelserne i Romerne 15:4 og 1 Korinter 10:11?

¹⁴ Ved en anden lejlighed skrev Paulus: „Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.“ (Rom. 15:4) Og i tråd hermed skrev han ligeledes: „Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet.“ (1 Kor. 10:11) Tjener disse seks mænd ikke også som advarende eksempler for os? Sande kristne vover ikke at følge deres eksempel, for de holdt ikke ud. Et eller andet sted på vejen lod de — til deres egen skam og fortabelse — deres kærlighed til sandheden kølnes og deres faste greb om livets ord løsnes. — Fil. 2:16, NW.

15. Hvilket syn bør vi have på Jehovas organisation hvis vi skal holde ud i trofasthed? Hvor betydningsfuldt er det at vi har det rette syn på organisationen?

¹⁵ Det er derfor af største vigtighed at vi ikke tager Jehovas ord for givet! Det må være en levende og virkende kraft i vort liv, og vi må tro det af hele vort hjerte hvis vi vil holde ud til enden. (Jak. 1:21) Det betaler sig ikke for os at tage anstød af småting og begynde at finde fejl ved organisationen. Ville det være tegn på visdom? Hvad ville det føre til? Hvor skulle den kristne ellers gå hen? Peter sagde at der ikke fandtes noget andet sted at gå hen dengang, og det er det samme i dag. Det klogeste er trofast at holde sig til Jehovas organisation. (Joh. 6:66-69) Det er derfor nødvendigt at vi holder vore øjne fæstet på Riget og ikke på personer, samt at vi viser respekt for „den tro og kloge tjener“ som Jehova benytter nu i tiden. Vort liv afhænger faktisk af om vi gør det. Husk at det kun er den som holder ud indtil enden der vil blive frelst. — Matt. 24:45-47; Åb. 2:10.

Udholdenhed ansigt til ansigt med Gogs angreb

16. (a) Af hvilken yderligere grund er det nødvendigt at holde sig nær til Jehovas organisation? (b) Hvad har et grundigt bibelstudium klargjort i forbindelse med kapitlerne 38 og 39 i Ezekiels bog?

¹⁶ At dette faste standpunkt er nødvendigt forstår man når man erkender at Gogs angreb nu truer den nye verdens samfund af Jehovas vidner. I Ezekiels bog, kapitlerne 38 og 39, vises det at Gog fra Magog vil angribe „et folk, der er indsamlet fra folkene“, et folk som bor trygt, i åndelig velstand. Et grundigt bibelstudium har klarlagt disse gådefulde passager i Ezekiels bog, kapitlerne 38 og 39, og man har fået forståelse af at Gog fra Magog står som et symbol på denne verdens falske gud, Satan Djævelen, på det tidspunkt da han retter sit endelige angreb mod Guds riges kristne vidner. — 2 Kor. 4:4; Åb. 12:7-12.

17. Hvilken gerning har Jehovas folk været optaget af siden året 1914? Hvordan har Djævelen og hans jordiske redskaber reageret herpå?

¹⁷ Guds store modstander har været nedstyrtet fra himmelen siden Guds rige blev født i 1914, og bringer nu trængsler som aldrig har haft deres lige, over menneskene. Den sidste trængsel bringer han over nationerne ved at stille sig i spidsen for dem umiddelbart før det afgørende angreb på himmelens rige, Guds rige ved Kristus, som nationerne har forkastet lige siden 1914. Deres modstand mod Riget har de tydeligt givet til kende ved at udøse deres vrede i to verdenskrige og ved at forfølge de kristne der har adlydt Jesu befaling om at forkynde den gode nyhed om Riget til et vidnesbyrd for alle nationerne, også de kommunistiske. (Åb. 11:15-18) Det bliver derfor disse vidner som militarismens tilbedere retter deres angreb imod i denne endens tid. Daniels profeti om denne samme tidsperiode viser at Nordens konge og Sydens konge vil indtage en fremtrædende plads blandt angrebsstyrkerne. — Dan. 11:36–12:1.

18. Hvorfor bør kristne opbygge deres mod og udholdenhed i denne kritiske tid?

¹⁸ Når den kristne bliver klar over at Gog fra Magog, det vil sige Satan Djævelen, om kort tid vil gå til angreb på ham og alle hans kristne fæller i det teokratiske samfund, får han også en svag fornemmelse af situationens alvor. Det kræver mod og udholdenhed at se dette angreb i møde, et mod og en udholdenhed der er grundlagt på fuldstændig tro på og tillid til Jehova og hans foranstaltninger til at sætte Satan og hans dæmoner ud af spillet når tiden er inde til det.

19. (a) Hvordan alene vil det være muligt at holde ud indtil enden og få adgang til Jehovas nye tingenes orden? (b) Hvilken indstilling bør vi have til det forkyndelsesarbejde der endnu skal udføres?

¹⁹ Der er således tvingende grunde til at de kristne bør studere Guds ord daglig, at de bør komme sammen med hans teokratiske samfund og til stadighed bede om det fornødne mod til at stå ethvert anslag mod deres tilbedelse af Jehova igennem. Kun på denne måde vil det være muligt at stå fast indtil enden og få adgang til Jehovas nye tingenes orden. I mellemtiden er der et stort arbejde at udføre i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed om Guds oprettede rige. (Matt. 24:14) Tiden er ikke nu til at sagtne farten eller at give op. Tværtimod. Det gælder nu om modigt at fortsætte arbejdet og holde ud i dette storslåede arbejde. Vi vil blive ved med at arbejde lige indtil Jehova siger det er nok. (Es. 6:11) Har du personligt taget skridt til at dele det vidunderlige budskab som du har fået kendskab til med andre, så du kan blive godkendt af Jehova, hvis hensigt det er at genoprette Paradiset og ophøje sit hellige navn ved at gøre ende på al ondskab i Harmagedonslaget, som nu hastigt nærmer sig? Du vil blive velsignet hvis du gør det. — Åb. 7:17; 21:1-5.

20. Beskriv hvor nødvendigt det er trofast at holde ud når man først er slået ind på vejen til livet.