Et kristent syn på materielle værdier

HAR du for nylig læst apostelen Paulus’ første brev til Timoteus? Og har du i så fald lagt mærke til kapitel 6, versene 6 til 19? Her understreger Paulus hvilken rolle materielle værdier bør spille i den kristnes liv. Da Timoteus modtog brevet boede han i den ualmindelig velhavende by Efesus. De kristne der boede i dette store handelscentrum måtte kæmpe mod tendensen til at betragte verdslige rigdomme som det vigtigste i livet. Kort fortalt gives der denne vejledning i versene: Vær tilfreds med hvad du har, og søg ikke at blive rig. De der allerede er rige rådes til ikke at sætte deres håb til materielle ejendele. Alle bør i stedet være rige på gode gerninger, og alle bør vise gavmildhed.

Et forvrænget syn på det materielle gør folk begærlige. Begærlighed bliver en kile der langsomt men sikkert løsner den kristnes greb om Kristi sunde lære. Skilt fra sandhedens klare tankegang kastes den kristne da ud i voldsomme konflikter både med dem der er i menigheden og dem udenfor. Dette kan kun føre til „misundelse, strid, spot, ond mistanke, voldsomme skærmydsler om småting blandt mennesker som er fordærvede i sindet og har mistet sandheden, idet de mener at gudhengivenhed er et middel til vinding“. — 1 Timoteus 6:3-5.

Sådan går det dem der udnytter deres kristne kontakter for selvisk ’vindings’ skyld. De går glip af de sande værdier som kun gudhengivenhed kan bringe, nemlig „et løfte for livet nu og for det som skal komme“. Paulus råder derfor alle til at „være tilfredse“ med „føde og klæder“. — 1 Timoteus 4:8; 6:8.

Ønsker du at blive rig?

Når de rige sætter sig selv på en piedestal føler andre sig ofte underlegne, hvilket i første omgang kan fremkalde misundelse hos disse, og dernæst et stærkt, begærligt ønske om rigdom eller om de ting man kan købe sig for penge. Eller deres misundelse kan få dem til at drage den forkerte slutning at de er i deres gode ret til at udnytte de rige ved at tigge dem om penge og bruge alle kneb for at undgå at betale tilbage. Heldigvis finder vi i Første Timoteusbrev 6:6-16 nogle gode råd om hvordan og hvorfor kristne bør undgå det nedbrydende ønske om at blive rig.

■ 6:6-8 — Tilfredshed er yderst sjældent en følge af rigdom, hvorimod gudhengivenhed altid vil avle tilfredshed. Hvorfor ønske at få de ting andre har? De er jo ikke varige goder, for vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud.

■ 6:9 — Det er ikke nødvendigvis de rige men de „der er besluttede på at ville være rige“ der ligesom ufornuftige dyr griber ud efter lokkemaden, falder i en snare og bliver fange af „skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang“ (bogstaveligt: trækker dem til bunds).

■ 6:10 — Alt muligt dårligt udspringer af „kærligheden til penge“. For penge har folk fordrejet retten, stjålet, prostitueret sig, myrdet, bedraget andre og forfalsket sandheden. Der kommer aldrig noget godt ud af denne form for kærlighed. Hvorfor ikke? Fordi den har rod i noget ondt. Da rødder som regel er skjult, kan uforsigtige kristne let undervurdere den enorme, onde kraft der ligger i „kærligheden til penge“. Det er blot „ved at række ud efter denne kærlighed“ — ikke ved at være rige — at nogle er „blevet ført vild fra troen“. Resultatet er at de lider følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt fordi de prøver at skaffe sig rigdomme og beholde dem. Rigdom kan aldrig i sig selv bringe lykke.

■ 6:11-16 — Vise kristne flygter fra begærlighed i stedet for at jage efter rigdom. Af sikkerhedshensyn bør de holde den størst mulige afstand. De bruger deres kræfter på at opdyrke „retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed“ for at „få et fast greb om det evige liv“ og være ’uplettede og ulastelige’ for Jehova, Kristus og deres trosfæller.

Er du velhavende?

Nogle af de kristne i det første århundrede var velhavende. De havde enten arvet deres formue eller erhvervet den ved at gøre forretninger på lovlig vis. Lydia fra byen Filippi solgte for eksempel enten farve eller farvede stoffer. Da purpurfarve og klædningsstykker farvet med purpur var kostbare, er det sandsynligt at Lydia var forholdsvis velhavende. Hvordan brugte hun sin rigdom? Hun pralede ikke med den. Hun lagde ydmygt ægte kristen gavmildhed for dagen og fremmede forkyndelsen af den gode nyhed ved hjælp af sine midler. Heldigvis findes der også i dag nogle der har samme gode indstilling. — Apostelgerninger 16:14, 15, 40.

I Første Timoteusbrev 6:17-19 finder vi en god vejledning til dem der gerne vil efterligne Lydias eksempel.

■ 6:17 — I stedet for at skilte med deres rigdom rådes de velhavende til at vise ydmyghed, og ikke mene at de er bedre end dem der har færre midler. Deres livsform bør være et tydeligt vidnesbyrd om at de ikke sætter deres lid til rigdomme men derimod til Gud. Derved giver de ikke de mindre velhavende grund til at tage anstød, eller vækker deres begærlighed på grund af misundelse. De bør heller ikke glemme at materielle ejendele og værdier er usikre og kan forsvinde som dug for solen.

■ 6:18, 19 — Brug dine værdier og glæd dig over dem idet du hjælper dig selv og andre til at tjene Jehova, lyder Paulus’ vejledning. De rige bør benytte enhver lejlighed til at gøre åndeligt gode gerninger, til villigt at yde materiel hjælp til dem der virkelig trænger til det, og til at glæde sig over samværet med alle i menigheden, også de fattigste og ringeste.

Betyder det nu at de der ikke er rige kan forlange almisser af deres velhavende trosfæller? Nej. Som det påpeges i Andet Tessalonikerbrev 3:10-12 og Første Timoteusbrev 5:8 har hver enkelt kristen der er i stand til det, pligt til at arbejde for at sørge for sin egen husstand. Hvis nogen ikke vil arbejde hjælper det ikke meget at give dem penge. Det samme gælder dem der ødsler deres penge bort. At få flere penge vil ikke være nogen virkelig hjælp for dem. Men hvor er det en velsignelse for menigheden når den kærligt yder trofaste kristne med et reelt behov bogstavelig eller åndelig hjælp. Alle vil da være optaget af at samle sig værdier i himmelen, værdier der vil give et stort udbytte i form af åndelige belønninger fra Jehova.

Vi bør derfor alle tænke på vor stilling ind for Gud og Kristus nu. Ordsprogene 11:4 minder os om dette: „Ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden.“ Hvorfor skulle vi da bruge denne døende verden, hvis scene skifter, fuldt ud? (1 Korinter 7:29-31) Flygt fra begærligheden og dens dødbringende virkninger! Den tid vi har til at blive kendt for gode gerninger, er ikke uendelig. Måtte vi blive fundet som nogle der har en overflod af værdier i himmelen. — Mattæus 6:20.

[Illustration på side 29]

Lydia viste gavmildhed og medvirkede ved sine midler til at sprede den gode nyhed