Tjen med evigheden for øje
1, 2. (a) Hvordan ser både enkeltpersoner og regeringer på fremtiden? (b) Hvorfor har nogle ikke engang lyst til at tænke på fremtiden?
DET er ikke ualmindeligt i dag at møde mennesker hvis valgsprog, enten udtrykt med rene ord eller i måden de lever på, er: „Nyd livet mens du kan; hvem ved hvad morgendagen vil bringe?“ Selv mange landes regeringer synes at følge dette princip. En af Europas betydeligste nationaløkonomer har anklaget sin regering for at følge en politik der svarer til princippet „Efter os syndfloden“ — det vil sige: planlæg og brug penge kun med dagen i dag for øje, ikke med tanke på fremtiden.
2 Der er også mennesker der er så desillusionerede over „det etablerede samfunds“ mål og bedrifter at de ikke er interesserede i en fremtid som blot vil bringe mere af samme slags. I 1972 gjorde en universitetsprofessor opmærksom på at „de unge ikke synes at være tilstrækkelig interesserede i deres egen fremtid“. Han tilføjede: „De unge er ikke ’målorienterede’, som sociologerne kalder det. De synes ofte at klatte tiden væk med alt fra euforiserende stoffer og protester til livsstilseksperimenter og formålsløse projekter eller fornøjelser.“ Andre igen tør slet ikke tænke på fremtiden på grund af de stadig mere frygtindgydende advarsler om forurening, forbrydelser, hungersnød og krig.
3. Hvilken erkendelse får mange til at leve blot for nuet?
3 Selv hvis det skulle lykkes stormagterne at bryde igennem og opnå overraskende resultater i forholdet mellem nationerne, så den forudsagte betydningsfulde proklamation af „fred og sikkerhed“ syntes vis, er der mange som stadig blot ville ’leve i nuet’. (1 Tess. 5:3, NW) De mener at de hellere må få så meget som muligt ud af livet mens de har det, eftersom videnskaben (som de har sat deres lid til) ikke kan forhindre at de dør. I en artikel om de seneste videnskabelige resultater citeres den tyske professor Friedhelm Schneider fra Tübingen for den meget rigtige udtalelse at „der er intet der støtter den antagelse at døden er forbundet med begrebet liv som en fysisk nødvendighed“. Artiklens forfatter indrømmer endvidere at de foreliggende vidnesbyrd tyder på at „med den rette blanding at hormoner i cellerne ville man ikke dø mere“. Dog måtte han tilføje: „I øjeblikket har man imidlertid ingen mulighed for at fremkalde denne rette blanding!“ For de fleste gælder det altså at de må „leve for dagen i dag“, eftersom døden synes uundgåelig.
4. (a) Er dette Jehovas vidners livssyn? (b) Hvad må vi alligevel hver især overveje?
4 Det er et helt andet livssyn man finder blandt Jehovas kristne vidner. Det er ikke et fatalistisk „lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø“. (1 Kor. 15:32) Nej, de er stærkt interesserede i fremtiden. De ser med forventning frem til hvad den vil bringe. Hele deres liv og alle deres tanker drejer sig om og er bestemt af — ikke en kortvarig, begrænset eksistens, men af — evigheden. Føler du det sådan? Lad os — for at vi hver især kan blive helt klar over vort standpunkt — nærmere betragte emnet „evigheden“ i forbindelse med Gud og hans hensigter.
Evigheden uløseligt forbundet med vor gudsdyrkelse
5. Hvorfor er evigheden uløseligt forbundet med vor gudsdyrkelse?
5 Man kan godt sige at hele den kristnes gudsdyrkelse samler sig om og er uløseligt forbundet med evigheden, for Gud selv er evig. For mennesker kan dette være svært at fatte — det at Gud aldrig har haft en begyndelse. Men se blot på bjergene, på jorden, ja på hele universet. Er dette noget som er opstået for nylig? Videnskabsmænd ansætter universets alder til milliarder af år. Skulle dets skabers eksistens ikke strække sig over endnu længere tid? Vi kan forstå hvorfor apostelen Paulus skrev at Jehovas „evige kraft og hans guddommelighed“ ses af det han har skabt. — Rom. 1:20.
6. Hvad siger Bibelen angående Guds fremtid?
6 Guds evige eksistens strækker sig også ud i fremtiden. I både De hebraiske Skrifter og De kristne græske Skrifter siges det at Gud aldrig dør, og følgelig at han hersker i al evighed. Salmisten sang: „[Jehova] er konge evigt [hebraisk: ‘ohlam] og altid [hebraisk: ‘adh].“ (Sl. 10:16; 2 Mos. 15:18) Og i Bibelens sidste bog fortæller apostelen Johannes hvad han hørte høje røster i himmelen forkynde om Herren Jehova: „Han skal være konge i evighedernes evigheder.“ Det græske ord Johannes her bruger er aiōn, der betyder tidsalder, og bogstaveligt står der altså „i tidsaldrenes tidsaldre“. (Åb. 11:15; 1 Tim. 1:17) Med hensyn til fremtiden vidste Johannes altså helt sikkert at Skaberen ville herske „i tidsaldrenes tidsaldre“. (Kingdom Interlinear Translation) Har vi gjort os helt klart hvad dette betyder for os personligt, både nu og i fremtiden?
7. Har alle Guds skabninger på jorden mulighed for en evig eksistens? Hvordan forholder det sig med mennesket?
7 Det er ikke alle Guds levende skabninger der lever evigt. Vi ved at planter, selv træer med en lang levetid, til sidst dør. (1 Pet. 1:24) Der er heller ikke noget bibelsk bevis for at det var Guds hensigt at dyrene skulle leve evigt. Men det forholder sig anderledes med menneskene. Gud stillede vore første forældre i udsigt at de havde mulighed for aldrig at dø. De kunne leve evigt ved at forblive lydige. (1 Mos. 2:17) Guds hensigt i så henseende blev ikke omstødt ved syndefaldet. Bibelen viser at den vil blive gennemført, og at mennesker som adlyder Gud vil komme til at leve evigt på jorden. Denne hensigt vil blive gennemført ved hjælp af Guds rige, der som beskrevet i Åbenbaringen 12:1-5 skulle oprettes i himmelen. Det skete i 1914 e.v.t. Ja, siden da har det været på sin plads at sige: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres.“ — Åb. 11:15.
Konger for evigt
8. Hvilken plads indtager Guds rige i Bibelen?
8 Dette rige, som vil gøre det muligt for os at opnå evigt liv, vil regere fra himmelen. Jesus selv er den øverste regent, og han vil have 144.000 medregenter som er blevet udvalgt blandt menneskene og af Gud kaldet til himmelsk liv. (Rom. 8:16, 17; Luk. 22:29; Åb. 5:9, 10; 14:1) Dette riges altoverskyggende betydning ses af den plads det indtager i Bibelen. Det var hovedtemaet i Jesu forkyndelse. (Matt. 4:23) Det der står i De kristne græske Skrifter, herunder løfterne om det evige liv, er ligeledes for størstedelens vedkommende henvendt til de kristne som er salvet med Guds ånd og skal være konger i Riget.
9. Hvordan kan vi se hvad Johannes mente med udtrykket „det evige liv“ i Første Johannesbrev 2:25?
9 For eksempel skrev apostelen Johannes, som vi læser i Første Johannesbrev 2:25: „Dette er den forjættelse, som han selv tilsagde os: det evige liv.“ Mente han her evigt liv på jorden eller udødeligt liv i himmelen? Johannes forstod at det havde været Guds hensigt helt fra Adams tid at jorden skulle fyldes med sande tilbedere der ville få evigt liv. Men her talte Johannes til kristne der var blevet salvet med hellig ånd og kaldet til himmelsk liv. (1 Joh. 2:20) Derfor siger han i det følgende: „Det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han [Gud] åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er.“ — 1 Joh. 3:2.
10 Hvad mente Jesus da han lovede sine disciple at de „i al evighed ikke [skulle] se døden“?
10 Et lignende løfte om evigt liv finder vi i Jesu ord: „Sandelig, sandelig siger jeg eder: om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.“ (Joh. 8:51; 6:51, 58; 11:25, 26; 12:25) Kristus mente tydeligvis ikke at de trofaste apostle og andre som snart ville blive salvet med hellig ånd, aldrig ville blive gamle eller dø. Han vidste at de måtte dø for at modtage liv i himmelen. Få måneder før havde Jesus sagt til dem at han selv skulle dø og derefter ville blive oprejst. (Matt. 16:21; 17:22, 23; Joh. 2:19-22) Alle hans salvede disciple måtte også dø for at opnå udødelighed i himmelen og blive konger med ham i hans rige. (1 Kor. 15:42-44, 49, 53; 2 Tim. 4:18) I hvilken forstand skulle de da „i al evighed ikke se døden“? I den forstand at de ved at forblive trofaste indtil døden, aldrig ville blive skadet af den anden død, sådan som det siges i Åbenbaringen 2:10, 11. Efter at de er blevet oprejst vil de således for evigt være konger i himmelen og herske til gavn for alle Guds tjenere på jorden. (Åb. 22:5) Et storslået håb!
11. Hvordan kan vi være sikre på at det er muligt for mennesker som lever i dag, at opnå evigt liv på jorden?
11 Håbet om evigt liv er dog ikke kun begrænset til dem som får del i det himmelske rige. Nej. Da Jesus talte om den generation der ville blive vidne til Rigets oprettelse, den tid vi nu oplever, gav han løfte om et evigt liv på jorden. Det er nu „fårene“ skilles fra „bukkene“. (Matt. 25:31-33) Hvilken belønning fremholdt Jesus så for „fårene“ som hjælper og betjener hans salvede „brødre“, men som ikke selv er sådanne Kristi „brødre“ der har håb om himmelsk liv? Han lovede at disse retfærdige skulle gå ind til „evigt liv“, ja liv her på jorden. (Matt. 25:46) Hvilke betagende fremtidsudsigter: at få lov til at leve evigt på jorden, som ifølge Guds løfte skal blive et paradis! Hvor meget betyder dette for dig? Viser du at du tror på det? Påvirker det de afgørelser du daglig træffer? Din indstilling til dit arbejde? De fag du vælger i skolen? Dine planer om at gifte dig eller ikke gifte dig? Ja, lever du med evigheden for øje?
Mere end et svagt glimt
12. På hvilken måde er vi særligt begunstigede?
12 Muligheden for at være blandt „fårene“ der går ind til evigt liv på jorden uden at dø, skulle få vores hengivenhed for Gud til at blive stærkere. Tænk engang, du har mulighed for at komme til at opleve ting som mange trofaste Guds tjenere i fortiden kun så som et svagt glimt langt forude. Læg for eksempel mærke til hvad kong David sagde.
13. Hvad tænkte David øjensynlig på da han skrev det vi læser i Salme 37:11, 29?
13 I Salme 37:11, 29 siger han: „De sagtmodige skal arve landet [eller: jorden], . . . de retfærdige arver landet [eller: jorden] og skal bo der til evig tid.“ David tænkte øjensynlig på hvad hans egen og efterfølgende generationer skulle have erfaret i det forjættede land. Ifølge Guds pagt med Abraham skulle de gudløse hedninger som havde boet i landet, udryddes. (1 Mos. 15:18-21; 17:8; 5 Mos. 7:22; Jos. 21:43-45) Således kunne israelitterne, hvis de forblev retfærdige tilbedere af Jehova, generation efter generation være blevet boende i landet, den del af jorden som Gud havde givet dem. (5 Mos. 30:20) Vi ved imidlertid at langt de fleste israelitter ikke forblev trofaste, og derfor opfyldte de ikke Guds hensigt i denne henseende. Til sidst lod Gud assyrerne og babylonierne erobre og affolke landet for en tid.
14. Hvilken større opfyldelse viste Jesus at ordene i Salme 37:11, 29 ville få?
14 Davids ord i Salme 37 giver også et glimt af det som kristne i dag kan se frem til. At de vil få en større opfyldelse i forbindelse med Guds riges styre over hele jorden, ses af at Jesus i Mattæus 5:5 citerer Salme 37. Sagde han at ordene i Salmernes bog kun fik en opfyldelse i fortiden? Nej, for han anvendte ordene på noget der skulle ske i fremtiden, idet han sagde at „de sagtmodige . . . skal arve jorden“. Ja, de sagtmodige som skal være konger med Kristus i det himmelske rige vil komme til at herske over jorden. (Åb. 5:9, 10, NW) Jesus vidste at Riget ville komme til at herske over jorden med retfærdighed for evigt. Så jorden selv vil blive befolket af „retfærdige“ som vil „bo der til evig tid“. David har således under inspiration beskrevet hvad det endelige resultat bliver når Jehova gennemfører sin hensigt med vor jord. Kristne kan glæde sig over at de kan komme til at opleve noget som David kun så langt ude i fremtiden og kun kunne få del i selv i kraft af en fremtidig opstandelse. De som Herren stiller ved sin højre side som „får“, har mulighed for at komme til at ’bo til evig tid’ på en paradisisk jord som styres for evigt fra himmelen.
15. Hvordan var Mikas indstilling med hensyn til hans tilbedelse af Jehova, og hvad betyder det for os?
15 Det er derfor i høj grad på sin plads at vi retter vore tanker, planer og forhåbninger mod at tjene Jehova med evigheden for øje. Tænk på hvor højt David, Abraham og profeter som Esajas og Mika ville have værdsat at være i live nu og haft dette privilegium. I en profetisk beskrivelse af genoprettelsen af den sande tilbedelse blandt jøderne efter hjemkomsten fra landflygtigheden i 537 f.v.t. fortæller Mika hvordan han og andre sande tilbedere var indstillet: „Thi alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn, men vi vil vandre i [Jehova] vor Guds navn for evigt og altid.“ (Mika 4:1-5; Es. 65:18) Han var fuldt og fast besluttet på at ville tilbede Gud for evigt. På det tidspunkt havde Mika ikke evigt liv. Døden havde indtil da været uundgåelig for alle mennesker. Alligevel ville Mika tjene sin Gud lige indtil sin dødsdag, og når han blev oprejst i den nye tingenes ordning ville han fortsætte sin tjeneste som om den ikke var blevet afbrudt. I sandhed en god indstilling! Men skulle vi som har udsigt til rent bogstaveligt at komme til at vandre i Guds navn for evigt, uden afbrydelse, ikke have samme indstilling?
Tjener ikke blot indtil en bestemt dato
16. Hvordan så de der blev kristne i det første århundrede på deres tjeneste?
16 Hvad enten vi personligt nærer forhåbninger om et liv i himmelen sammen med Jesus eller om et liv på jorden i et jordisk paradis, er det vigtigt at huske på at ikke en bestemt dato men evigheden er vort mål. Vi må i denne henseende have samme indstilling som de kristne forud for Jerusalems ødelæggelse i år 70. De forventede med rette at enden på den jødiske tingenes ordning snart ville indtræffe, nemlig under ’den store trængsel’ som Jesus havde sagt ville komme i det slægtled. (Matt. 24:3, 21, 22, 34) Men havde de besluttet, dengang de angrede deres tidligere livsførelse og blev kristne, kun at tjene indtil en bestemt dato eller begivenhed? På ingen måde. Det de havde lært og taget imod, som for eksempel det Peter havde forkyndt for Kornelius og hans husstand, var ikke at de kun skulle være kristne indtil en bestemt dato. Nej, Gud havde givet ’omvendelse til liv’, evigt liv som kristne. — Ap. G. 10:34-43; 11:18.
17. Hvordan giver Judas udtryk for dette syn på tjenesten?
17 Da Jesu halvbroder Judas skrev sit inspirerede brev omkring år 65, eller cirka et år før romerne angreb Jerusalem første gang, nævnede han derfor ikke et bestemt tidspunkt som endemålet. Derimod skrev han: „Bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ (Jud. 20, 21) Han vidste at målet var at tjene Gud for evigt. Om ’trængselen’ over den jødiske tingenes ordning kom i løbet af to år eller tre, eller senere endnu, bragte ikke deres tjeneste for Gud til ophør. Den ville fortsætte også efter dette tidspunkt.
18. (a) Hvor befinder vi os på tidens strøm? (b) Hvad viser Bibelens tidsregning, uden at vi dog behøver at fastsætte et bestemt tidspunkt?
18 Det samme gælder for sande kristne i dag som ud fra opfyldelsen af Bibelens profetier forstår at afslutningen på hele den nuværende onde tingenes ordning er nær. Den mest nøjagtige bibelkronologi der er opstillet, angiver således at de 6000 år hvori mennesket har eksisteret, vil udløbe i midten af 1970erne.a De er derfor stærkt interesserede i at se om dette vil falde sammen med begyndelsen til ’den store trængsel’ som i vor tid vil fjerne alle onde fra jorden. Det kunne udmærket være tilfældet. Men de gør intet forsøg på at forudsige tidspunktet for hvornår ødelæggelsen af Satans onde tingenes ordning vil indtræffe. De er tilfredse med at vente og se, idet de er klar over at intet menneske på jorden kender dagen og timen. — Matt. 24:36.
19. Hvilket syn på fremtiden fører dette til blandt Guds tjenere i dag?
19 Jehovas kristne vidner nærer en urokkelig tillid til at Gud vil bringe den nuværende onde tingenes ordning til ophør når HANS tid er inde til det. Når ’den store trængsel’ begynder, vil vi være klar over at det er den store trængsel. I stedet for at spekulere over et bestemt tidspunkt, som om vi tjente med dette tidspunkt som mål, kan vi koncentrere os om det betydningsfulde forkyndelsesarbejde som Jesus sagde hans disciple ville udføre i denne tidsperiode. (Mark. 13:10) Uanset hvornår ’trængselen’ bryder løs, vil vi være travlt optaget af at udføre vor tildelte opgave. Og når vi ser fremefter, vil vort blik ikke være rettet mod en bestemt dato, men vi vil tjene med evigheden for øje, sådan som Judas opfordrede de kristne til.
Lad din adfærd og dine beslutninger genspejle at du tjener Gud for evigt
20, 21. (a) Hvad kan et menneskes livsførelse røbe med hensyn til vedkommendes syn på fremtiden? (b) Er det fornuftigt at handle på denne måde?
20 Vor kristne overbevisning om at vi kan tjene Gud for evigt, skulle også mærkes på andet end vor forkyndelse. Det skulle præge vore tanker og handlinger til daglig. Dette nævnes fordi nogle måske vil sige at de er enige med os i alt hvad vi hidtil har fremført, mens deres daglige liv synes at vise at det ikke berører deres tanker og handlinger. De viser at de kun lever i NUET. Det ville være trist hvis det er tilfældet.
21 I sammenligning med at sande tilbedere kan få en plads i Guds evige hensigt, er nuet kun kortvarigt. Det kan sammenlignes med én centimeter på et målebånd der strækker sig tusinder af kilometer. Ville det være fornuftigt at lade hele sit liv bestemme af denne ene centimeter, som om den var vigtigere end noget andet? Hvor langt klogere er ikke den der lever på en sådan måde nu at han kommer til at leve evigt, og som måler og vurderer tingene efter hvordan de vil berøre hans evige velfærd!
22, 23. (a) Hvad hjælper Bibelen kristne til at forstå vedrørende ægteskabet? (b) Hvilken indstilling til ægteskabet har kristne unge der tjener med evigheden for øje, i modsætning til verden?
22 Som eksempel på at leve med evigheden for øje kunne vi tage den ugiftes syn på ægteskabet. Det er forståeligt at en ung mand eller kvinde gerne vil giftes. Ægteskabet er en ordning som Gud har indstiftet, og den medfører mange velsignelser. Men for ufuldkomne mennesker har ægteskabet også sine problemer og lægger sine begrænsninger på en. (1 Kor. 7:28) Det forstod apostelen Paulus, og han anbefalede den enlige stand for kristne som kunne forblive i den uden til stadighed at blive forstyrret af deres lidenskaber. Sådanne ugifte kan ’ufravendt holde sig til Herren’ uden at blive distraheret af det der hører ægteskabet til. Og Paulus sagde at denne fordel ved den enlige stand var særlig værdifuld fordi „tiden er knap“. — 1 Kor. 7:29-38.
23 Mange unge mennesker som ikke har nogen tro på at det er muligt at tjene Gud for evigt, har indstillingen: ’Hvorfor bekymre sig om at udvise selvbeherskelse. Hvis vi vil opleve glæden ved et seksuelt forhold nu, måske gifte os, så lad os gøre det. Hvem ved hvad fremtiden vil bringe?’ Men de kristne unge som virkelig tjener med evigheden for øje, har ikke dette hastværk. De er villige til at vente til de er ovre „ungdommens vår“ med at bestemme sig for om de skal gifte sig eller ej. (1 Kor. 7:36, NW) I mellemtiden erfarer de fordelen ved den enlige stand: at de ’ufravendt kan holde sig til Herren’. (1 Kor. 7:35) Hvis de med tiden beslutter sig for at gifte sig, vil de også være bedre rustet til at påtage sig de forpligtelser ægteskabet medfører. At tjene med evigheden for øje, vil således hjælpe os til at undgå kun at leve for „nuet“. Det er et livssyn der indvirker på vore daglige afgørelser.
24. Hvordan berører „evigheden“ vort syn på materielle goder?
24 Udsigten til at tjene evigt skulle også påvirke vort syn på penge og ejendele. Mange mennesker i verden har den indstilling at man lige så godt kan anskaffe sig tingene mens man har mulighed for det. Reklamer understreger ligeledes at man bør anskaffe sig nyt nu. Men hvordan er din reaktion? Hvordan er din indstilling? Når du fristes på denne materialistiske måde, har du så evigheden for øje? Det bør du have, for efter at have påvist farerne ved kærlighed til penge og materielle besiddelser anbefaler Bibelen at man tænker på det evige liv. (1 Tim. 6:6-12) Så når du enten direkte eller mere underfundigt tilskyndes til at tjene flere penge eller erhverve dig flere materielle goder, spørg da dig selv: ’Vil jeg tusind år fra nu af fortryde at jeg ikke tog ekstraarbejde for at kunne købe en ny bil eller båd?’ Eller spørg dig selv: ’Vil jeg en million år inde i den nye tingenes ordning se tilbage og føle at jeg traf den forkerte beslutning da jeg afslog overarbejde for ikke at gå glip af nogen af de kristne møder?’ Ja, evigheden skulle påvirke vort liv og vor tankegang til daglig.
25. Hvilken betydning har det rette syn på evigheden for at man kan udholde forskellige prøver?
25 Det samme syn på fremtiden — nemlig at tjene med evigheden for øje — vil hjælpe kristne til at holde ud og at gøre det med glæde. Selv om modstand, sygdom og alderdom kan udsætte en for vanskelige prøver, er de dog, målt med evighedens målestok, kun kortvarige. Vi kan holde os evigheden for øje, sådan som apostelen udtrykte det: „Selv om også vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.“ — 2 Kor. 4:16-18; Matt. 19:29.
26. Hvilket syn bør den kristne altså have på fremtiden?
26 Lad os da som kristne stræbe efter hver dag at huske på at vor Gud er evig og at vi bør tjene ham med evigheden for øje. Han vil hjælpe os ved at forøge vor kundskab om hans evige sandhed og give os sin hellige ånd, som han har lovet sine tjenere som en hjælper for evigt. (2 Joh. 2; Joh. 14:16, 17) Vor tjeneste for ham er således ikke begrænset til tiden nu eller til en begrænset levetid. Nej, vi vil tjene ham for evigt, for ham tilhører herligheden og æren „gennem alle slægterne i evighedernes evighed“. — Ef. 3:20, 21.
[Fodnote]
a Se Aid to Bible Understanding, siderne 322-348.