Her på Betel har jeg også lært at tale spansk. Da jeg så at det distrikt hvor jeg skulle forkynde, overvejende var spansk, fik jeg fat i en spansk grammatik, og ved hjælp af vores litteratur og ved at lytte til den måde de spansktalende udtaler ordene på, lærte jeg spansk! Jeg har i tidens løb holdt mange studier i disse fattige folks hjem.

Fra jeg var dreng havde jeg et mindreværdskompleks. Jeg kunne ikke træde frem for folk og tale med dem. Hvilken forskel nu! Ved Jehovas hjælp kan jeg nu træde frem for store forsamlinger og holde foredrag på en time. Denne forandring skyldes bibelstudium og Guds ånds virke.

Guds godhed, som hjalp mig til at forandre min tidligere dårlige personlighed, driver mig nu til at dele den kundskab han har givet mig, med andre, så også de kan se at Jehova er god. Guds ord taler om evigt liv. (Joh. 6:68) Jeg elsker livet, og jeg ønsker også at mine brødre skal vinde livet. Jeg regner, ligesom apostelen Paulus, alle ting for „tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus“. (Fil. 3:8) Ja, alle andre ting vil snart gå til grunde, med undtagelse af Guds rige og dets interesser. — Hebr. 12:27, 28.

Når jeg ser tilbage på disse seksogfyrre år hvori jeg har tjent Jehova ved hans ufortjente godhed, kan jeg fuldt ud tilslutte mig Moses’ ord til Israel: „En barmhjertig Gud er [Jehova] din Gud.“ (5 Mos. 4:31) Eller som den inspirerede salmist udtrykker det: „Du, o Herre, er god og rund til at forlade.“ (Sl. 86:5) Ja, Jehova har været god og barmhjertig mod mig.

Spørgsmål fra læserne

● Er det rigtigt af indviede kristne — som man jo forventer er gode eksempler i moralsk henseende — at følge de yderliggående moder i klædedragt og frisurer som kendetegner denne moralsk afsporede verden? — W. R., U.S.A.

Vi har vel alle hver især vores mening om hvad der er pænt og ikke pænt, men det er ikke vores personlige smag med hensyn til tøj og frisurer der skal være et lys på andres sti; det skal Bibelen være. Der siges i Første Timoteusbrev 2:9, 10: „Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.“

Læg mærke til at apostelen Paulus ikke går i detaljer. Bibelen giver plads for en ret betydelig variation, så vi hver især kan følge vor personlige smag i klædedragt. Dog opfordrer Paulus kristne kvinder til at være pæne i tøjet, til at være „værdigt klædte“, og de fleste af de kvindelige Jehovas vidner er gode eksempler i den retning. Han siger også at de skulle klæde sig „med blufærdighed og ærbarhed“. New World Translation siger her „med anstændighed og efter et sundt sind“. Følger man disse råd, vil man ikke klæde sig pralende eller usømmeligt; man vil ikke vælge tøj som sætter andre i forlegenhed. Men som vi godt ved, klæder kvinder i verden sig langtfra altid på en anstændig måde; deres tøj er kreeret med henblik på at virke udfordrende og for at gøre kvinden erotisk tiltrækkende. En sådan klædedragt sætter andre i forlegenhed og vækker afsky hos mennesker med et rent sind.

Verdslige unge mænd og drenge kan også godt lide at klæde sig i tøj som vækker opmærksomhed. De går ofte med tøj som folk i almindelighed forbinder med mennesker der har en lav moral eller som ligefrem er i konflikt med loven. Men da kristne ’ikke med de andre styrter sig ud i den samme strøm af udsvævelser’, ønsker de heller ikke at man skal få det indtryk af deres tøj at de stadig hører til blandt den slags fordærvede mennesker. — 1 Pet. 4:4.

Der går selvfølgelig nogen tid fra man slutter sig til Jehovas folk og indtil Bibelens principper virkelig leder og bestemmer ens måde at tænke på i alle livets forhold. Selv nogle der har været tilsluttet organisationen i mange år, kan være ligegyldige i denne henseende. Dette synes at fremgå af den kendsgerning at Selskabet næsten hver uge modtager breve fra nogle som er chokerede over det stramtsiddende, overdrevent afslørende eller udfordrende tøj som nogle af dem der deltager i møderne, klæder sig i. Selv om det ikke altid er tilfældet, er det som oftest nye i sandheden der tager anstød. Men hvad enten de er nye eller ej, ønsker vi da ikke at vores personlige adfærd skal få dem til at snuble, vel? Vi er af samme mening som apostelen Paulus,