er knyttet til ham, og ikke til noget jordisk menneske eller en verdensmagt med kernevåben. De har lært „en stor skare“ at sætte deres lid og fortrøstning til Jehova. De skyr den frafaldne kristenheds handlemåde og siger: „En herlighedstrone, en urgammel høj er vor helligdoms sted. [Jehova], du Israels håb, enhver, der forlader dig, får skam [skuffelse]; de, der falder fra dig, skal udryddes af landet, thi [Jehova], kilden med levende vand, forlod de.“ — Jer. 17:12, 13.

25. Hvad må vi da gøre for at komme ind i den nye orden under Jesus Messias?

²⁵ Lad os da forlade de menneskeskabte „sprukne cisterner“ som ikke indeholder noget vand der kan redde os fra den kommende verdenskatastrofe. Lad os vende os til Jehova. Han kan beskytte os under „den store trængsel“ og føre os sikkert ind i sin nye orden under Jesus Messias.

Kvindelig beskedenhed

● Kan man sige at det er beskedenhed der præger kvindens klædedragt i dag? Mon ikke de fleste, uanset hvor de bor på jorden, vil besvare dette spørgsmål med et enigt nej! Selv om det er blevet moderne med lidt længere skørter, er dametøjet ofte meget afslørende og afspejler langtfra beskedenhed hos dem der går med det.

Når det forholder sig sådan, hvordan bør kristne kvinder da reagere? Kan de blot klæde sig som verdens kvinder? Er det ulejligheden værd at de køber eller syr tøj som afspejler fordringsløshed og et sundt sind? I tusindvis af kvindelige Jehovas vidner overalt på jorden har erfaret at det er klogt at vise beskedenhed på dette område. Samtidig med at de naturligvis er interesseret i at være pæne og tiltrækkende, lader de sig lede af det inspirerede råd der byder kvinder at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. — 1 Tim. 2:9.

Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Puerto Rico, har modtaget et interessant brev om betydningen af dette. Det kom fra et ungt kvindeligt Jehovas vidne. Hun skriver:

„Vi havde en oplevelse forleden dag som virkelig gjorde os glade, og det vil jeg gerne fortælle jer om. To unge søstre og jeg gik hen ad gaden på vej ud i tjenesten fra hus til hus, da en herre råbte os an. Først var vi lidt uvillige til at standse, da vi ikke rigtig kendte hans motiver; men da han blev ved, standsede vi for at finde ud af hvad han ville. Han sagde: ’Jeg vil gerne lykønske jer med jeres måde at klæde jer på.’ Vi forklarede at vi var Jehovas vidner og at Bibelen siger at kristne bør klæde sig med fordringsløshed, hvilket vi prøvede at efterleve. ’Det er derfor jeg gerne vil lykønske jer,’ sagde manden, ’jeg hører nemlig selv til den evangeliske kirke, men jeg kan se at I [Jehovas vidner] er de eneste der klæder jer ordentligt, i overensstemmelse med Bibelen.’ Vi vil derfor gerne fortælle jer hvor glade og taknemmelige vi er for den gode bibelske vejledning vi har fået med hensyn til hvordan vi bør klæde os.“