Stater: „Jehovas Vidners forkyndere . . . har ikke noget andet valg end at udføre verdsligt arbejde for at skaffe de nødvendige midler til at kunne gøre tjenesten til deres kald. . . . Det afgørende punkt . . . er . . . om han regelmæssigt, som et kald, og ikke blot ved sjældne lejligheder, forkynder og underviser i sin tros principper.“

Hvem er altså ordinerede ordets tjenere? Det er alle indviede og døbte kristne der gør tjenesten for Gud og deres næste til det vigtigste mål i deres liv. (Mark. 12:28-31) Emnet vil blive yderligere uddybet i de tre efterfølgende artikler.

Kan kvinder være ordets tjenere?

FLERE og flere kvinder får adgang til prædikestolene i de protestantiske kirker. Visse steder er mand og hustru endog præster i samme kirke. Mange nonner har også agiteret for at den katolske kirke skal give kvinder mulighed for at blive ordineret som præster, men indtil nu har paven nægtet at efterkomme deres ønsker.

Uanset hvad menneskers visdom måtte diktere eller hvad vi personligt måtte foretrække eller have lyst til, vil det afgørende for alle oprigtige disciple af Jesus Kristus imidlertid være „visdommen ovenfra“, som kommer til udtryk i Guds ord. — Jak. 3:15-17.

Som det fremgår af Guds ord, satte Jesus Kristus et forbillede ved kun at udnævne mænd da han udpegede sine 12 apostle og 70 evangelieforkyndere. (Matt. 10:1-4; Luk. 10:1) I overensstemmelse med dette forbillede talte apostelen Paulus også kun om mænd da han angav hvem der kunne udnævnes til ældste og menighedstjenere i menighederne. (1 Tim. 3:1-13; Tit. 1:5-9) Desuden gav han Timoteus denne påmindelse: „Jeg tillader ikke en kvinde at undervise, eller at udøve myndighed over en mand, men at være i stilhed.“ — 1 Tim. 2:12.

Andre skriftsteder viser imidlertid at denne begrænsning kun gælder inden for menigheden. At kvinder udmærket kan være ordets tjenere som forkynder den gode nyhed uden for menigheden, ses af profetien i Joel 3:1, 2, der ifølge apostelen Peter gik i opfyldelse på Pinsedagen: „’Og i de sidste dage,’ siger Gud, ’vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, . . . og selv over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.’“ Ja, på Pinsedagen blev den hellige ånd udgydt over både mænd og kvinder. — Apg. 1:14, 15; 2:1-4, 17, 18.

Vi kan også henvise til Esajas 61:6, hvor der står: „I skal kaldes [Jehovas] præster, vor Guds tjenere være eders navn.“ (Bemærk at „tjenere“ står parallelt med „præster“; der må altså være tale om nogle der udfører en religiøs tjeneste.) Denne profeti fik sin første opfyldelse da de landflygtige jøder som folk betragtet vendte tilbage fra fangenskabet i fortidens Babylon. I overensstemmelse med Romerbrevet 15:4 viser de faktiske begivenheder imidlertid at disse ord også opfyldes på de åndelige israelitter i vor tid. (Gal. 6:16)a De var i åndeligt fangenskab under „Babylon den Store“ under den første verdenskrig, og kort efter krigen blev de udfriet, mens det babyloniske verdensimperium af falsk religion led et symbolsk fald.