Menighedstjenere — en velsignelse for Jehovas folk
„Lad også disse blive prøvet først, om de er egnede; lad dem derefter virke som tjenere, hvis de er uangribelige.“ — 1 Timoteus 3:10.
1. Hvem bidrager til menighedens glæde og enhed?
JEHOVA er ’den lykkelige Gud’, og han ønsker at også hans tjenere skal være lykkelige. (1 Timoteus 1:11) Af denne grund har han givet ældste og menighedstjenere til velsignelse for sit folk. Disse mænd i ansvarsfulde stillinger tjener et gavnligt formål på mange områder og medvirker til at glæden og enheden i den kristne menighed kan bevares og til at sikre at den fortsat kan fungere uden gnidninger. Jehovas vidner er taknemmelige for den kærlige og gavnlige tjeneste disse udnævnte mænd udfører i Guds teokratiske organisation.
2. Hvilken indstilling bør ældste og menighedstjenere have? Hvad bør de imidlertid ikke undervurdere?
2 Skønt de ældste og menighedstjenerne gør en vigtig indsats i menigheden, bør de dog ikke overdrive deres egen betydning. De må huske at Jesus Kristus formanede sine disciple til at være ydmyge. Han sagde engang til dem: „Enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, han er den største i himlenes rige.“ (Mattæus 18:4) Og disciplen Jakob skrev: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10; Romerne 12:3) Dét at de ældste og menighedstjenerne bør være ydmyge, betyder på den anden side ikke at de skal undervurdere betydningen af deres gerning. De kan godt være ydmyge selv om de går foran i tjenestegerningen. Det gavnlige formål deres arbejde tjener må de aldrig tabe af syne, men altid huske at de, både over for Jehova og over for deres kristne brødre, er forpligtede til at gøre deres yderste i varetagelsen af deres opgaver.
3. Hvormed kan man sammenligne den enhed i gerning der er blandt Jehovas vidner, og hvordan kan indviede mænd fremme denne enhed?
3 Den enhed i gerning vi ser blandt Jehovas vidner i dag kan sammenlignes med enheden i menneskelegemet. Apostelen Paulus sammenlignede Kristi åndelige legeme med menneskelegemet, der jo består af mange lemmer — lemmer som alle samarbejder til gavn for hele legemet. (1 Korinther 12:12-31) I betragtning af at de udnævnte ældste og menighedstjenere fremmer den enhed i handling vi ser i den kristne menighed i dag, må vi i sandhed sige at disse mænd er en velsignelse for Jehovas folk. (Jævnfør Kolossenserbrevet 2:18, 19.) Indviede mænd i menigheden som „tragter efter et tilsynshverv“ fordi de ønsker at støtte den ordning Jehova har truffet i form af sin organisation, yder et væsentligt bidrag til den kristne enhed og til fremme af Rigets interesser. (1 Timoteus 3:1) Men hvad kan gøre en kristen mand kvalificeret til at blive menighedstjener?
’Først prøves, om de er egnede’
4. (a) Hvorfor bør eventuelle kommende menighedstjenere først ’prøves, om de er egnede’? (b) Hvad må disse mænd være villige til?
4 Til sin medarbejder Timoteus skrev Paulus hvad der krævedes før en mand kunne udnævnes til menighedstjener. Han skrev blandt andet: „Lad også disse blive prøvet først, om de er egnede; lad dem derefter virke som tjenere, hvis de er uangribelige.“ (1 Timoteus 3:10) Ved at følge dette ville man undgå at udnævne nogle der ikke var kvalificerede, nogle der ikke levede op til de grundlæggende bibelske krav. Man ville også få tid til at bedømme motivet hos eventuelle kommende menighedstjenere. Det burde naturligvis aldrig være ønsket om anseelse der drev dem; dette ville afsløre at de manglede ydmyghed. Nej, i erkendelse af at den kristnes indvielse til Gud er uden forbehold og uden begrænsninger bør en broder være villig til at tjene i en hvilken som helst egenskab Jehova finder for godt at anvende ham i hans organisation. Kommende menighedstjenere bør være villige til at tjene i samme ånd som den trofaste Esajas, der sagde: „Her er jeg! Send mig.“ — Esajas 6:8.
5. (a) Hvilke krav til menighedstjenere nævnes i Første Timoteusbrev 3:8? (b) Hvad vil det sige at være ’alvorlig’? (c) Hvad mente Paulus med at menighedstjenere ikke må være „tvetungede“?
5 Paulus sagde desuden: „Menighedstjenere bør på samme måde være alvorlige, ikke tvetungede, ikke forfaldne til megen vin, ikke begærlige efter uærlig vinding.“ (1 Timoteus 3:8) Nogle menighedstjenere kan være forholdsvis unge, men de skal være mere end blot store børn, og de skal være „alvorlige“. De må have lært at betragte betydningsfulde anliggender med fornøden alvor. (Jævnfør Ordsprogene 22:15.) De må være pålidelige og samvittighedsfulde, ikke tilbøjelige til at tage let på et ansvar. De må være ansvarsbevidste. Man skal kunne regne med dem. Findes der, når alt kommer til alt, noget som har mere alvorlig betydning end den hellige tjeneste for Jehova? Den er et spørgsmål om liv og død — både for dem der udfører den og for andre. (Se Første Timoteusbrev 4:16.) Da Paulus desuden sagde at menighedstjenere ikke måtte være „tvetungede“, mente han at de skulle være sandfærdige og ligefremme i deres tale, ikke sladderagtige, hykleriske eller underfundige. — Ordsprogene 3:32.
6. Nævn nogle af de måder hvorpå menighedstjenere må vise ligevægt.
6 Ligevægt i den personlige livsførelse er et uomgængeligt krav til dem der skal være menighedstjenere. Paulus gav tydeligt udtryk for at de måtte nære afsky for drukkenskab, begærlighed og uærlighed da han sagde at de hverken måtte være „forfaldne til megen vin“ eller „begærlige efter uærlig vinding“. Disse kristne mænd må endda undgå at give andre det indtryk at de er overdrevent interesserede i fornøjelser eller materielle goder. De bør altid stræbe efter at sætte de åndelige interesser først. Dette vil hjælpe dem til at bevare „en ren samvittighed“ over for deres medmennesker og, hvad der er endnu vigtigere, over for Gud. — 1 Timoteus 3:8, 9.
7. (a) Hvorfor kan vi sige at menighedstjenere må være voksne mænd? (b) Hvis en menighedstjener er ugift, hvad kan det da være et fingerpeg om?
7 Det vægtige ansvar der hviler på menighedstjenere skal bæres af voksne mænd. Bibelen omtaler dem som mænd der har en sådan alder at de kunne være gift og have børn. Hvis det var tilfældet, skulle de ’på en god måde præsidere iblandt deres børn og i deres egen husstand’. (1 Timoteus 3:12) Betyder det at en ung mand ikke kan komme i betragtning som menighedstjener før han er blevet gift og har opdraget børn? Nej, slet ikke. Det at han ikke haster ind i et ægteskab uden at være beredt til det eller uden at have fundet en passende, døbt kristen ægtefælle, kan endda være udtryk for at han ejer den fornødne modenhed til at kunne styre sine egne forhold og måske også tage vare på menighedsmæssige anliggender som er langt alvorligere.
8. Hvilken pligt påhviler menighedstjenere, i lyset af Første Timoteusbrev 3:13 og Mattæus 24:14?
8 Paulus sagde at „de der tjener på en god måde, erhverver sig en smuk stilling og stor frimodighed i den tro der er forbundet med Kristus Jesus“. (1 Timoteus 3:13) De kan blandt andet vise at de har denne ’store frimodighed’ ved at være aktivt med i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) De bør indse at de har andel i de ældstes ansvar for at føre an i forkyndelsen fra hus til hus og deltage i andre former for tjeneste. (Apostelgerninger 5:42; 20:20, 21) Efterhånden som Satans onde tingenes ordning hastigt nærmer sig sin afslutning, bliver forkyndelsesarbejdet endnu mere presserende. Menighedstjenere bør derfor blive ved med at minde menigheden om forkyndelsens store betydning ved selv at sætte et godt eksempel i tjenesten på arbejdsmarken.
Heltidstjenesten en hjælp
9. Hvilken tjeneste har mange kristne, i betragtning af tidens alvor, påtaget sig?
9 I betragtning af tidens alvor har mange kristne mænd og kvinder taget heltidstjenesten op. Disse heltidsforkyndere, kaldet pionerer, bruger hver dag gennemsnitlig to til fem timer i forkyndelsen, nogle af dem som missionærer i fremmede lande. Andre heltidstjenere arbejder ved Vagttårnsselskabets hovedkontor eller et af dets afdelingskontorer rundt om i verden. Deres tjeneste er til glæde og tilfredshed for dem selv og for dem de betjener. Og i mange tilfælde har erfaring i heltidstjenesten hjulpet sådanne mænd til at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer for at kunne være en menighed til gavn som menighedstjenere.
10, 11. Hvordan kan heltidstjenesten være til gavn for dem der ønsker at være menighedstjenere, som det fremgår af de nævnte personlige erfaringer?
10 En tidligere menighedstjener, der nu er ældste i en menighed i Berlin, gik som ung ud i pionertjenesten. Om denne tjeneste siger han: „Jeg kan sige at det er et skridt jeg aldrig har fortrudt. Jehova har velsignet mig. Mit forhold til ham er blevet mere inderligt.“ Ja, denne broder har, som tusinder af andre, opdaget at heltidstjenesten kan give én et dybere og mere personligt forhold til Jehova og fremskynde væksten til kristen modenhed.
11 En anden broder der har været pioner i mange år, fortæller hvordan heltidstjenesten har hjulpet ham. „Jeg faldt til ro og blev mere ligevægtig, mindre tilbøjelig til at træffe forhastede afgørelser,“ siger han. „Jeg blev gladere, og jeg blev mere smidig med hensyn til at have med forskellige typer mennesker at gøre.“ Er det ikke netop sådanne egenskaber man må have hvis man ønsker at være menighedstjener?
12. (a) Hvilke muligheder er der for heltidstjeneste? (b) Hvilke egenskaber der kræves i heltidstjenesten, vil hjælpe en menighedstjener til at varetage sine pligter?
12 Det at deltage i heltidstjenesten — hvis ingen bibelske forpligtelser hindrer det — kan give kristne mænd en glimrende mulighed for at blive ’prøvet, om de er egnede’. Nogle kan være heltidsforkyndere på fast basis. Nogle kan være det fra tid til anden. Unge kan udføre en sådan tjeneste i deres skoleferier, og andre kan gøre det i deres ferier eller på andre passende tidspunkter i årets løb. Heltidstjenesten bør naturligvis være forbundet med ligevægt og omhyggelig planlægning. Sådanne egenskaber kræves også af en menighedstjener, og de vil hjælpe ham til at varetage sine pligter. Hvori består da hans pligter?
Menighedstjeneres pligter
13. Hvilken type arbejde forstår vi ifølge Apostelgerninger 6:1-6 at menighedstjenere kan få tildelt?
13 Ordene i Apostelgerninger 6:1-6 kan ikke direkte anvendes på udnævnelsen af menighedstjenere, men de giver alligevel et fingerpeg om hvilke former for pligter der normalt vil blive tildelt menighedstjenere. Man udvalgte ’syv mænd som havde godt vidnesbyrd’; de skulle frigøre apostlene — ikke ved at overtage undervisningen af de medtroende, men ved at uddele fødevarer — så apostlene kunne „være helt optaget af bønnen og ordets tjeneste“. Når vor tids menighedstjenere på lignende måde varetager praktiske opgaver, kan det give de ældste mere tid til at virke som hyrder for „Guds hjord“ og til at undervise. — 1 Peter 5:2, 3.
14. Hvilke forskellige pligter kan menighedstjenere få?
14 Angående menighedstjeneres opgaver læser vi i bogen Organiseret til at fuldføre vor tjeneste: „Én menighedstjener sættes måske til at passe menighedens boglager, så vi alle nemt kan få de bøger vi behøver til personligt brug og til tjenesten på arbejdsmarken. En anden sørger for bladene i menigheden. Andre igen får til opgave at føre optegnelser, som for eksempel at passe menighedens regnskab eller distriktet, eller de sørger for mikrofonerne, passer forstærkeranlægget, ordner podiet eller hjælper de ældste på andre måder. Der er meget at gøre med at holde rigssalen ren og i god stand, og ofte bliver menighedstjenere bedt om at hjælpe med at sørge for dette. Menighedstjenere sættes også til at tjene som ordenshavende ved menighedens møder og byde nye velkommen.“ — Side 55, 56.
15. (a) Hvad må man have, foruden praktiske færdigheder, for at kunne tjene på rette måde som menighedstjener? (b) Hvad bør være enhver menighedstjeners hovedinteresse?
15 Kunne enhver broder der blot havde et vist praktisk håndelag varetage sådanne opgaver? Nej, for de syv mænd man udvalgte i Jerusalem i det første århundrede, havde ikke bare godt vidnesbyrd, de var også „fulde af ånd og visdom“ — de var „både praktiske og åndeligsindede“. (Apostelgerninger 6:3, Phillips) De hørte måske allerede til de ældste blandt Jehovas folk, men de fik tildelt opgaver der lignede dem som i dag udføres af menighedstjenere. Hvis menighedstjenere i vor tid skal varetage deres pligter effektivt, må også de være „både praktiske og åndeligsindede“. Og mens de er beskæftiget med at sørge for organisationsmæssige detaljer, må deres hovedinteresse være at betjene mennesker på en måde der kan gavne dem åndeligt.
16. Hvilke pligter kan menighedstjenere desuden få hvis der er mangel på ældste?
16 Eftersom menighedstjenere må være åndeligsindede, kan de også undertiden benyttes til opgaver der normalt løses af ældste. I bogen Organiseret til at fuldføre vor tjeneste læser vi på side 57: „Hvis der ikke er ældste nok til at lede menighedsbogstudierne, bruges nogle af de mere kvalificerede menighedstjenere til at tage sig af visse grupper som studieledere. De kan få opgaver på tjenestemødet og den teokratiske skole, og holde offentlige foredrag i deres egen menighed. Hvis der er et særligt behov kan nogle menighedstjenere få andre opgaver som de er egnede til at udføre. — Jævnfør Første Petersbrev 4:10.“
17. Hvordan var Stefanus, og hvilke spørgsmål rejser dette angående menighedstjenere?
17 En af de ’syv der havde godt vidnesbyrd’ var „Stefanus, en mand fuld af tro og hellig ånd“. (Apostelgerninger 6:5) Før han led døden som en trofast martyr aflagde han et stærkt bevægende vidnesbyrd over for det jødiske sanhedrin. Læs selv beretningen, og du vil blive overbevist om at han var åndeligsindet, en enestående forkynder der lod sig lede af Guds hellige ånd og villigt ofrede sit liv i tjenesten for Jehova. (Apostelgerninger 6:8 til 7:60) Hvis du er menighedstjener, tager du da dine menighedsmæssige pligter og tjenesten på arbejdsmarken lige så alvorligt som Stefanus tog sine pligter og den forret det var at tale om sandheden?
Lever de op til kravene?
18. Hvordan udfører mange menighedstjenere deres gerning, og hvad kan disse være sikre på?
18 Mange menighedstjenere sætter et glimrende eksempel med hensyn til kristen levevis. De varetager på udmærket måde deres pligter i menigheden og fører an i tjenesten på arbejdsmarken. Disse tjeneres indsats bliver højt værdsat af deres medtroende og Jehova vil lønne dem for den, for de kristne hebræere modtog denne forsikring: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.
19. (a) Hvilke spørgsmål kan alle menighedstjenere stille sig selv? (b) Hvorfor vil vi have gavn af at behandle de problemer som nogle menighedstjenere har haft?
19 Hver menighedstjener gør imidlertid vel i at spørge sig selv: Lever jeg op til de bibelske krav? Bidrager jeg virkelig til menighedens enhed? Drager jeg flittigt og samvittighedsfuldt omsorg for mine tildelte pligter? Og sætter jeg et godt eksempel i tjenesten på arbejdsmarken? Nogle menighedstjenere har haft vanskeligheder i forbindelse med at leve op til det der kræves af dem. Vi vil derfor behandle nogle af disse vanskeligheder. Det vil hjælpe enhver menighedstjener til at „prøve sin egen gerning“. (Galaterne 6:4) Det vil også øge den værdsættelse andre har for de kærlighedsgerninger der gøres af menighedstjenerne — disse mænd der tjener et gavnligt formål blandt Jehovas vidner og er en sand velsignelse for Guds folk.
Kan du besvare dette?
■ Hvordan er menighedstjenere en velsignelse for Jehovas folk?
■ Hvordan kan heltidstjenesten hjælpe de brødre der ønsker at blive menighedstjenere?
■ Hvorfor må menighedstjenere være „både praktiske og åndeligsindede“?
■ Hvordan er den trofaste Stefanus et godt eksempel for menighedstjenere i dag?
[Illustration på side 11]
Ældste og menighedstjenere er en velsignelse for menigheden
[Illustration på side 13]
Pionertjenesten kan være en glimrende oplæring for dem der ønsker at blive menighedstjenere eller ældste