stå prøve som en ordets forkynder af den rette sort! Han føler nøjagtig som apostelen Paulus, der sagde: „Idet I . . . takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset.“ (Kol. 1:9-12) Paulus glædede sig over at se andre gøre fremskridt og samarbejde med Gud for at blive duelige tjenere, så også de kunne få del i det storslåede arbejde med at prædike Jehovas rige over hele jorden til et vidnesbyrd. — Matt. 24:14.

Retskaffenheden bevares

15. Hvordan kan vi i dag praktisere befalingen: „Du skal elske din næste som dig selv“?

¹⁵ Der hersker ingen tvivl om, at vi som enkelte medlemmer af den nye verdens samfund må have interesse for os selv. Det var Jesus, der sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Matt. 22:39; Luk. 21:34-36) Vi må til stadighed være på vagt og give agt på os selv, for at vi kan vinde livet i den nye verden. Vi må hver især tage vare på vor egen retskaffenhed. Ingen anden kan tage os i hånden og føre os ind i den nye verden eller hale os gennem Harmagedon slaget. Hvert enkelt indviet kristent vidne for Jehova må stå på egne ben. (Joel 2:7, 8; Fil. 2:12, 13) Den enkelte må holde fast ved belæringen. Som Jesus sagde, betyder det livet, at vi tilegner os kundskab om Jehova, den eneste sande Gud, og om den, han udsendte, Jesus Kristus. Visdom og forståelse af Jehovas hensigter er hovedbetingelser for at overleve. Men husk, du kan ikke klare dig alene. Selv om du måske studerer aldrig så meget på egen hånd, er det ikke desto mindre nødvendigt, at du kommer i menigheden og der bekender dit håb for andre. Det gjorde selv Jesus. (Hebr. 2:12; Joh. 13:15-17) Gør du som Jesus, vil du ligesom han opflamme andre til kærlighed og gode gerninger og opmuntre og formane dem, som ikke svigter deres menighedsforsamling i disse sidste tider. Den kundskab, du der erhverver dig og deler med andre, viser, at du holder fast ved belæringen og med forvisning kan se frem til et evigt liv.

16. Hvad betyder det for de åndeligsindede at give nøje agt på sig selv?

¹⁶ Paulus elskede den unge Timoteus og sendte ham flere breve med megen formaning. Ved en lejlighed skrev han ham et langt brev og sagde som opsummering: „Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning.“ (1 Tim. 4:15, 16) Dette viser ganske klart, at hver eneste kristen må gøre fremskridt i Jehovas organisation og aldrig skamme sig over at lade denne fremgang blive set af alle i menigheden. Hvis du taler med respekt og giver udtryk for dine tanker, og andre lægger mærke til, at du bliver mere moden og åndeligsindet, vil det fylde deres hjerter med glæde og måske hjælpe dem til at følge samme vej, fordi de ser, hvordan det har gavnet dig at studere og udtale dig i dine brødres forsamling. De vil lægge mærke til, at du bestandig giver nøje agt på dig selv, at du kommer til alle møderne og lægger dine forhold til rette, så du kan være med på arbejdsmarken, både i dit privatdistrikt og sammen med dine brødre, når de går ud fra samlingsstederne. De ser dig måske nå dertil, at du tager pionertjenesten op og med tiden kommer på Gileadskolen og bliver sendt ud som missionær eller som zonetjener. Det er ikke, fordi du prøver på at overgå de andre, men du prøver på at blive bedre, end du selv hidtil har været, fordi du ser det store ansvar, Jehova Gud pålægger enhver, som har indviet sig til at tjene ham, det ansvar at vokse og gøre fremgang. Du giver nøje agt på dig selv, og nu ønsker du at være sikker på, at du også giver nøje agt på din lærergerning.

17, 18. Opsummér, hvad der er hovedbetingelserne for at bevare sin retskaffenhed og frygtløse hengivenhed for Jehova.

¹⁷ Vi kan se, hvor vigtigt det er, at vi, såfremt vi skal bevare vor retskaffenhed, kommer i menigheden, omgås vore brødre og udtaler os iblandt dem, så vi altid kan være sikre på, at det, vi lærer andre, taler om fra hus til hus og siger ved vore bibelstudier, er korrekt. Ved at deltage i møderne kan vi til stadighed ransage os selv, om vi er i troen, og vi kan bestandig vise, hvad der bor i os. Resultaterne af en sådan adfærd er opløftende og til varig fryd og glæde for vore hjerter. Paulus tilføjer: „Hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ (1 Tim. 4:16) Ja, ved at tilegne dig kundskab, ved at holde fast ved belæringen, ved at tro på hele Guds ord kan du frelse dig selv. Ved at du holder fast ved håbets bekendelse, kan de, som hører dig i menigheden, blive hjulpet, og de, som lytter til dig, når du i den gamle verden forkynder den gode nyhed om Riget, kan også blive hjulpet.

¹⁸ Jehovas vidner indtager sandelig en misundelsesværdig stilling i dag. De frygter ikke for det, som sker i den gamle verden. De lader sig ikke forurolige af det tiltagende mulm og mørke, der piner og plager folkene og slår dem med forvirring. De er ikke bange for krige og krigsrygter. Hvorfor ikke? Fordi de har et håb. De ved, hvad enden bliver. De har læst, ja, studeret Guds ord og føler sig trøstige, tilfredse og trygge. Lad os derfor hver især holde fast ved håbets bekendelse og være som manden, om hvem salmisten skrev: „Han skal ikke frygte for onde tidender, hans hjerte er fast i tillid til Jehova.“ — Sl. 112:7, AS.

(The Watchtower, 1. januar 1955)

Siger du: Send mig?

Hvordan er din indstilling til Jehovas vidners forkyndergerning? Glæder du dig over Vagttaarnet, og synes du om budskabet, men undlader du alligevel at forkynde det for andre? Beundrer du dem, der udfører arbejdet, dem, som måske kom med budskabet til dig, men tøver du alligevel med at tage del i arbejdet? Eller følger du samme rette og nidkære handlemåde som Esajas, der villigt sagde: „Her er jeg, send mig“?