Forøg din kundskab hver dag
1. Sammenlign den vækst der følger med tilegnelsen af menneskers visdom med den man opnår ved at studere Guds ord.
MANGE mennesker vægrer sig ved at antage nye bibelske tanker, uden tvivl fordi de da må opgive gamle, hævdvundne opfattelser, selv om disse ikke er i overensstemmelse med Bibelen. Hvis vi klynger os til menneskers visdom fremfor til Guds ord vil vi ganske vist vokse; men det bliver i stolthed, som hurtigt vil føre til misundelse, kiv og mistænksomhed, en uligevægtig, og derfor usund, sindstilstand. (1 Tim. 6:3-5) Stor lykke opnås når vi ændrer vor personlighed og erfarer at gamle, hjemmelavede ideer erstattes med solide bibelske principper. (Ef. 4:22-24) Det vil være muligt for os at se tilbage på vor tidligere tankegang og dens urimeligheder og sammenligne den med den sandhed og logik vi nu kan gøre brug af når vi ønsker at forstå detaljerne i det store panorama Bibelen opruller for vore øjne.
2, 3. Hvad må man undgå når man slår et skriftsted efter eller slår op i en ordbog eller andre håndbøger?
2 For at få mest muligt ud af den tid man har til sin rådighed må man holde sig til det emne man studerer. Hvis vi for eksempel skal slå et ord op i en ordbog for at finde ud af dets betydning og i stedet giver os til at læse om alle de andre ord vil vi ikke få de oplysninger vi har brug for til vort studium og vil ikke få nok ud af det. Vi må gøre os klart hvad temaet for vor undersøgelse er og lade alle detaljerne understøtte temaet. Ellers vil vort kundskabsforråd komme til at se ud som et ufuldendt puslespil. Det ville kun bestå af småbidder der kunne have været sammenføjet til de udgjorde et storslået billede af hele Jehovas vilje hvis blot vi havde holdt os til temaet. Læg for eksempel mærke til hvor meget vi ville være gået glip af i beretningen om Gideon i den foregående artikel hvis ikke vi havde fået fat i den hovedtanke der kommer til udtryk i Dommerne 7:2.
3 De publikationer Jehovas vidner benytter henviser til mange skriftsteder som pladsen ikke tillader fuld gengivelse af. Disse skriftsteder har imidlertid betydning for forståelsen af det skrevne — ellers ville der ikke være henvist til dem — og de bør derfor slås op. Hvis vi slår de skriftsteder der henvises til i paragraf 22 i den foregående artikel op, vil vi snart blive klar over at Jehova ved hvordan han skal undervise os, eftersom han har ladet nedskrive så meget om kundskaben og om hvordan den opnås.
4, 5. (a) Hvad opnår vi ved regelmæssigt at repetere det vi har lært, og hvordan kan det gøres? (b) Hvor kan vi hente hjælp til studiet af Guds ord?
4 Når vi repeterer det vi har lært fæstner det sig dybere i vort sind, og det bliver muligt for os at give det videre til andre. Ja, i virkeligheden er det udmærket at repetere en ting ved at drøfte den med andre. Disse gentagne tanker bliver nu arbejdsredskaber i vor hånd. Peter skrev: „Dette er nu, I elskede! det andet brev, jeg skriver til jer; og i dem begge søger jeg ved min påmindelse at vække jeres rene sind, så I mindes de ord, som er forudsagt af de hellige profeter, såvel som det bud, der af jeres apostle er givet jer fra Herren og frelseren.“ (2 Pet. 3:1, 2) Det er Jehovas ånd der minder os om det vi har lært. (Joh. 14:26) Livlige drøftelser af de nye ting man har lært er opmuntrende og opbyggende for alle deltagerne. Paulus udtaler endog at han ønskede at besøge sine kristne brødre i Rom for at de gensidigt kunne opmuntre hinanden. „Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved — eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.“ — Rom. 1:11, 12.
5 Det vil være naturligt om der i en organisation der beskæftiger sig så meget med undervisning som Jehovas vidner gør, også blev givet praktiske forslag til hvordan man kan studere privat. Det gives der også, og ydermere har man sørget for mange værdifulde hjælpemidler til dette studium.
6. Hvor bør vi først og fremmest hente vort studiemateriale, og hvad finder vi her?
6 Læg først mærke til hvordan selve Bibelen er indrettet til studium. I indholdsfortegnelsen finder man alle Bibelens bøger opført med angivelse af sidetallet så man nemt kan finde dem. Siderne kan være indrettet med marginal- eller fodnoter der henviser til skriftsteder der behandler samme emne. Den første udgave af New World Translation of the Holy Scriptures henviser både til fodnoter og, ved hjælp af symboler, til en kæde af nøgleord — et værdifuldt studiemateriale som det ville tage en selv måneder at lede frem. Her er materialet imidlertid samlet og venter kun på at blive brugt. Vi kan for eksempel slå op på Første Mosebog, Genesis, i New World Translation og lægge mærke til de omfattende fodnoter og den hjælp der er at hente her til forståelse af teksten. Se fodnote a til kapitel 1, vers 16, der lyder: „’Gøre.’ Ikke ’skabe’, som i 1Mo 1 vers 1, 21, 27 og i kapitel 2, vers 3.“ Det viser at der er en forskel.
7. På hvilken måde hjælper en bibelkonkordans os, og hvilke oplysninger indeholder den konkordans du benytter?
7 En bibelordbog, det vil sige en bibelkonkordans, er et uundværligt redskab når man skal finde bestemte skriftsteder. Måske husker man kun et enkelt ord, for eksempel „lære“, men i konkordansen finder man under det pågældende ord de skriftsteder anført der indeholder dette ord. Måske ønsker man at vide om der nogen sinde bliver fred på jorden; man slår da op under ordet „fred“ i bibelkonkordansen, og ved at læse alle de skriftsteder der henvises til får man en idé om hvad Bibelen siger herom. I de forskellige konkordanser gives der også andre nyttige oplysninger. Nærmere forklaring om konkordansens brug finder man som regel i forordet til bogen.
Praktiske bibelske hjælpemidler
8-10. Forklar hvordan Jehovas vidners publikationer er indrettet til studiebrug og hvilke forskellige oplysninger de giver. Hvorfor bør man have et sådant bibliotek?
8 I Jehovas vidners publikationer vil man finde meget nyttigt materiale, der er tænkt som en hjælp til den der vil studere et emne nærmere. Under ordet „Verdensrige(r)“ på side 380 i emneregisteret til bogen „Ske din vilje på jorden“ står opført syv verdensriger med henvisning til de sider og paragraffer hvor de er nærmere omtalt. En undersøgelse heraf vil hjælpe os til at forstå hvilken rolle de har spillet i historien og i Guds hensigter. Ønsker man oplysning om helvedeslæren slår man op i emneregisteret til bogen „Gud Maa Være Sanddru“ og henvises her til side 103. Bogen „Dygtiggjort til al god Gerning“ indeholder en gennemgang af alle Bibelens bøger med oplysning om de mænd Gud brugte til at nedskrive dem, den tidsperiode bøgerne dækker, sproget og stilarten. Der findes også lektioner om forskellige bibeloversættelser.
9 I Selskabets publikationer vil man også finde et skriftstedsregister. Hvis man for eksempel spekulerer på hvad der menes med udtrykket ’at gifte sig i Herren’ i 1 Korinter 7:39 vil man finde dette skriftsted opført i registeret til bogen „Dette Betyder Evigt Liv“ med en henvisning til side 144. Watch Tower Publications Index udgives hvert år på engelsk og indeholder både et skriftsteds- og et emneregister. Hvis man slår op i dette Index under 1 Korinter 7:39 vil man se at det er behandlet i Watchtower for 1960 og 1961 og behøver så kun at slå op i skriftstedsregisteret til de to tilsvarende danske årgange, hvor man finder henvisninger til flere artikler om ægteskabet.
10 Man bør mærke sig hvilke særlige oplysninger Selskabets publikationer giver. I bogen „Nye Himle og En Ny Jord“ findes på side 381 ff. en liste over betydningsfulde historiske årstal, lige fra Adams skabelse i 4025 f. Kr. til 1945 e. Kr., da De forenede Nationer blev dannet. Ud for årstallene vil man finde skriftstedshenvisninger. På siderne 367 og 368 i bogen Du kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds Nye Verden findes en liste over toogfyrre bibelske profetier om dem der skal overleve verdens ende og leve evigt på jorden. På side 366 i bogen „Ske din vilje på jorden“ begynder en kronologisk oversigt over verdensrigerne i tidsrummet fra 607 f. Kr. til 1926 e. Kr. „Forvis Jer Om Alt“ behandler halvfjerds hovedemner ved hjælp af et velafrundet bibelsk materiale. New World Translation of the Holy Scriptures indeholder et appendiks med kort over Palæstina på forskellige tidspunkter, grundplaner over tabernaklet og templet, en forklaring til særlig vanskelige skriftsteder, og andet nyttigt materiale. Indholdet af alle disse publikationer giver mulighed for rig variation i vort åndelige måltid. Man bør være kendt med de bøger man har i sin egen bogsamling så man ved hvor man kan hente de oplysninger man har brug for.
11. Hvilke særlige oplysninger kan bibelleksika give, og hvorfor er de ikke fuldt pålidelige med hensyn til lærespørgsmål og profetiernes fortolkning?
11 Bibelleksika kan ofte oplyse os om detaljer vi ellers er tilbøjelige til at overse. Bibelen er i sig selv en uudtømmelig kilde og indeholder oplysninger om ethvert tænkeligt emne, fra mægtige verdensrigers og civilisationers historie til folkenes daglige liv, sæder og skikke. Men den forklarer ikke alt i enkeltheder. Læs for eksempel om hjemmets indretning i Amos 3:12, 15; 6:4; Ezekiel 27:15-24; Ordsprogene 7:16, 17; 31:21-24. Flere oplysninger kan man få ved at slå op i et bibelleksikon under emnet „Hus“. Et advarende ord vil imidlertid være på sin plads. Disse bibelleksika er udarbejdet af mennesker med forskellige religiøse opfattelser og modstridende meninger, og deres udtalelser om lærespørgsmål eller fortolkninger af profetierne er derfor ikke altid pålidelige. Ønsker man pålidelig oplysning i så henseende må man søge hjælpemidler hvis forfattere er i overensstemmelse med befalingen i 1 Korinter 1:10 om at alle skal være enige indbyrdes og at der ikke må findes splittelser iblandt dem.
Den daglige åndelige føde
12. Hvilken foranstaltning er truffet til at vi daglig kan øge vor kundskab? Er det kun Jehovas vidner der kan drage nytte af denne ordning?
12 Ligesom vi må have mad hver dag for at få kræfter, således må vi daglig have åndelig føde fra Guds ord for at blive styrket åndeligt. Denne styrke kommer os ikke blot til gode den dag, men ved at øge vor kundskab dag for dag vil vi vokse til modenhed idet vi holder os Jesus Kristus for øje som vort forbillede. Yearbook of Jehovah’s Witnesses (Jehovas vidners årbog), der udkommer på engelsk og tysk, opfylder en del af vort daglige behov. Hvordan? Ved hver dag at give os et skriftsted med en kommentar fra Vagttårnet. Tusinder af mennesker med en ret indstilling til Gud benytter sig af denne foranstaltning. På andre sprog indeholder Vagttårnet dagsteksterne for en måned ad gangen sammen med en henvisning til det nummer af bladet hvor man kan finde kommentaren.
13-18. (a) Giv et eksempel på hvordan vi kan drage nytte af denne foranstaltning. (b) Hvad vil denne daglige øvelse føre til, ifølge Bibelen?
13 Læg mærke til hvor meget vi kan lære ved at benytte os af denne foranstaltning. Tag for eksempel dagsteksten for den 23. september 1962, Hebræerne 6:1, der lyder: „Lad os . . . skride frem til modenhed.“ (NW) Der er ikke her tale om at vokse legemligt, men åndeligt, som kristen, i kundskab, forståelse, gode egenskaber og evnen til at undervise andre i Bibelen.
14 Kommentaren fra Vagttårnet, 15. september 1961, gør opmærksom på at vi uanset vor alder stadig kan lære hvis vi har viljen til det og bevarer sindet aktivt, og at vi, som følge af vore mange års studium, har mange fordele. Kort sagt, vi bliver aldrig for gamle til at lære. Artiklen „Nå frem til modenhed“ i dette nummer gav mange praktiske oplysninger om hvordan man øger sin kundskab og bruger det man har lært.
15 Lad os nu vende os til Bibelen igen og læse Hebræerbrevets femte kapitel, der danner indledningen til Hebræerne 6:1, og lad os så prøve at forstå baggrunden for denne udtalelse. Samtidig lægger vi mærke til at Hebræerne 5:11-14 fortæller os hvorfor vi aldrig bliver for gamle til at lære. Hvis vi hver dag læste det kapitel i Bibelen hvorfra dagsteksten er hentet, ville vi på et år have læst en tredjedel af Bibelen.
16 Hvis vi benytter kædeordshenvisningerne i Ny Verden-oversættelsens seksbinds udgave vil vor forståelse øges yderligere, idet vi her henvises til andre skriftsteder der har forbindelse med dagens tekst. De fem første kapitler i Hebræerbrevet handler om at give agt på det vi har hørt og lært. Dette behov for daglig åndelig føde hvis man skal vokse til modenhed fremgår endvidere af Ordsprogene 8:32-34: „Hør mig! Vel den, der vogter på mine veje! Hør på tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine døre, og vogter på mine dørstolper.“
17 Hemmeligheden ved fortsat at vokse i kundskab er at forblive under den store Lærers velsignelse. Hans visdom er uudtømmelig. Hver dag kan vi se frem til at få skænket yderligere kundskab, der vil komme til at danne grundlag for hele vor tilværelse. (Ordsp. 4:10-13, 18) Skal vi vokse i kundskab må vi desuden gøre brug af det vi har lært. — Hos. 4:6.
18 Hvilke tanker ville vi gøre os om en moder der lod sin datter vokse op uden at lære hende at lave mad, eller om en fader der ikke lærte sin søn at arbejde? Ikke særlig høje tanker! Sådanne forsømte børn vil altid med beklagelse tænke tilbage på hvad deres forældre burde have lært dem. Maden skal spises, ja, men den skal også tilberedes, og man må lære hvordan man gør det. Der er megen glæde forbundet hermed.
19 Det samme gælder den åndelige føde. Kundskaben er for værdifuld til at man kan holde den for sig selv. Den må anvendes. Paulus følte det sådan da han sagde: „Ve mig, om jeg ikke forkynder det!“ (1 Kor. 9:16) Jehovas ord indeholder et vældigt forråd af kundskab. Hvis blot vi kunne tilegne os det alt sammen. Men det sker ikke ved kun at ønske det. Studium, regelmæssigt studium, produktivt studium og studium med det motiv at benytte det man lærer, er midlet. Vi kan heller ikke nøjes med at ønske at andre havde den samme kundskab. Nej, kundskaben er forbundet med noget andet, nemlig ansvar; det vil sige ansvar for at dele kundskaben med andre.
20, 21. Hvad er forbundet med kundskab? (b) Hvilken handlemåde advarer Bibelen os imod?
20 Kundskaben udruster os ikke alene til at bære vort ansvar men oplyser os også om hvori vort ansvar består i forbindelse med tjenesten for Gud. Vi lever i en tid da mennesker er tilbøjelige til at skulke fra deres ansvar. Dette blev forudsagt af Paulus i hans andet brev til Timoteus (3:5) dér hvor han siger at menneskene „har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“. Mange mennesker unddrager sig enhver form for ansvar. Alligevel sætter de pris på og benytter sig af at andre bærer deres ansvarsbyrde. Lad os til eksempel tage den mad vi spiser. Hvor mange mennesker har ikke været medvirkende ved fremstillingen, leveringen, tilberedningen og serveringen af den? Alle disse mennesker har hver især haft deres ansvar at bære, og vi er glade for at de ikke svigtede. Hvor ville vi befinde os hvis de der tog sig af vore fornødenheder nægtede at gøre deres del? Vi ville befinde os i den situation at vi selv måtte sørge for det alt sammen!
21 Vi er taknemmelige for Bibelen, og vi er også taknemmelige for de hjælpemidler vi har til at øge vor forståelse af Bibelen og for de anstrengelser andre gør sig for at lære os dens sandheder at kende i vort eget hjem og i Guds folks menighed. Vi beundrer nidkærhed hos andre mennesker. Men Paulus slår også fast at „hver skal bære sin egen byrde“, det vil sige ansvarsbyrde. (Gal. 6:5) I stedet for at vige tilbage for de privilegier der følger med kundskaben som vi tilegner os fra Guds ord, bør vi vokse til mands modenhed.
En organisation der underviser
22. Hvem lærer os at bære vort ansvar, og er denne kvalificeret til det?
22 Jehovas jordiske organisation er organiseret til at undervise ydmyge i sandheden og hjælpe dem til at bære et ansvar. I den nye verdens samfund af Jehovas vidner vil man finde mennesker fra alle samfundslag, mange som ikke kan fremvise eksamensbeviser fra denne verdens højere skoler og læreanstalter. Men de kender Bibelen; de er lærere. De har med glæde påtaget sig det ansvar at undervise andre i Guds ord. De gør det år efter år med den samme kærlighed til Gud og værdsættelse af den åndelige føde som første gang de smagte den. De er de lykkeligste mennesker på jorden og dem der har opnået den største fred. Hvorfor så holde sig tilbage, hvorfor kun være et barn i visdom og berøve sig selv de velsignelser der følger med at være fuldvoksen i åndelig henseende? Voks i kundskab, gør dig selv mere og mere egnet til at blive brugt af den store Lærer, Jehova, en opgave som Efeserne 4:11-13 (NW) understreger: „Og han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med det for øje at oplære de hellige til en tjenestegerning, for at Kristi legeme kan opbygges, indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til at være en fuldvoksen mand, til det mål af vækst der hører til Kristi fylde.“ Modenhed!
23, 24. (a) Hvad betyder det at bære sit ansvar? (b) Hvad kræves der af os når vi skal lære andre at undervise?
23 At påtage sig det ansvar at undervise andre betyder at tage imod det tjenesteprivilegium som blev beskrevet af Jesus, i Mattæus 28:19, 20: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, . . . idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ Paulus minder os også om at „den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet“. — Hebr. 5:14.
24 Vi må være sikre på at det vi forkynder er i overensstemmelse med Jehovas sandhedsord. Lad os derfor aldrig slække på vort studium af Guds ord; lad os give det vi lærer videre til andre lige så uforfalsket som vi modtog det, for de skal nemlig også give sandheden videre så nøjagtigt som de lærer den af os. — 2 Tim. 2:2.
25, 26. (a) Hvordan vil ordene i Lukas 6:38 komme til at passe her? (b) Hvor farligt er det at forsømme den daglige åndelige føde?
25 Hjertet er vort forrådskammer. Lad os fylde det med de skatte der findes i Jehovas forrådskammer, Bibelen, og lad os dernæst dele ud af disse rigdomme til lærvillige, ydmyge mennesker. Da vil vi erfare opfyldelsen af den velsignelse der er beskrevet i Lukas 6:38: „Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.“
26 I Bibelen kan vi læse om mennesker der veg fra den kundskab de havde modtaget om Gud og som kom i vanskeligheder der helt opslugte dem, hvilket bevirkede at de blev fjernet fra Guds tjeneste for bestandig. Der var Adam, Salomon, Judas, for blot at nævne nogle få. Husk også på at vi nu lever i de sidste dage — da folk stadig skulle lære uden nogen sinde at komme til erkendelse af sandheden. (2 Tim. 3:7) Vi kan undgå denne ulykkelige skæbne ved at holde os nær til Jehova som vor lærer og gøre brug af vor kundskab til hans pris. Den kundskab der kommer fra Jehova er ren, og han ikke alene beskytter den der studerer hans ord men forsikrer os også om at hans ord er rent og at han sørger for at bevare det rent. — Ordsp. 30:5, 6; Sl. 12:7, 8.
27. Beskriv den indstilling man må have når man skal modtage visdom fra Jehova Gud.
27 Vi vil aldrig nå til vejs ende med vort studium, for alle der ønsker livet kan stadig lære mange vidunderlige ting af Jehova. Hvordan kan vi endvidere med en sådan lærer afholde os fra at fortælle andre om det vi har lært? Vi kunne fortsætte dermed i det uendelige. Lad os imidlertid slutte her med ordene i Salme 119:97-105 og mærke den atmosfære der omgiver dem. Salmisten minder os om den indstilling man må have når man søger kundskab: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. Dit bud har gjort mig visere end mine fjender, thi det er for stedse mit. Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd. Jeg har mere forstand end de gamle; jeg agter på dine bud. Jeg holder min fod fra hver vej, som er ond, at jeg kan holde dit ord. Fra dine lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund. Ved dine befalinger fik jeg forstand, så jeg hader al løgnens vej. Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“