Skabelsen får adgang til skolerne

Hvordan modtages skabelsestanken i skolerne? Og når den stilles op mod udviklingenslæren, kan den da bestå sin eksamen?

„Hvis monopolprincippet er ubetinget forkert i industrien, så vil jeg gerne spørge direkte om ikke monopolprincippet også er ubetinget forkert inden for undervisning.“ Det er en universitetsprofessor, John Moore fra Michigan State University, der rejser dette spørgsmål. Han fortsætter: „Jeg mener det er på høje tid at skatteyderne bliver forvisset om at deres børn hører en retfærdig fremstilling af begge sider af sagen.“ Den sag han taler om er spørgsmålet om livets opståen — ved en udvikling eller ved direkte skabelse. I årevis lærte dr. Moore sine elever om udviklingsteorien i sine naturlæretimer. Så udfordrede en af hans venner ham til at bevise teorien. Det kunne han ikke. „Jeg indså at jeg kun lærte fra mig hvad jeg selv havde lært,“ siger han. „Grunden til at så mange tror på udviklingsteorien, er at så mange aldrig har hørt andet.“ I de sidste fem år har dr. Moore undervist i skabelsesberetningen på lige fod med udviklingsteorien.

Nogle af hans lærerkolleger ved universitetet er betænkelige ved dette; de spørger om det harmonerer med at staten og kirken skal være adskilt. Men i en behandling af skabelsesberetningen behøver man kun at henvise til det første kapitel i Bibelens Første Mosebog. Dette kapitel er ingen propaganda for nogen bestemt tro. Det reklamerer ikke for nogen sekteriske trosformer. I øvrigt citerer man fra Bibelen og nævner forskellige læresætninger når man underviser i litteratur, når man belyser religionernes rolle i verdenshistorien, og når man sammenligner de forskellige trossamfund. Intet af dette regnes for at være en krænkelse af den neutrale rolle skolerne må indtage. På samme måde bør man se på oplysning om skabelsestanken.

Nogle steder i De forenede Stater er man i det mindste nået så langt at skabelsestanken nævnes som en mulighed på lige fod med udviklingsteorien. På mange højere læreanstalter har der været holdt offentlige debatter om spørgsmålet ’udvikling eller skabelse’. Debatterne har været videnskabeligt orienterede, hvilket fremgår af følgende citat fra studenterbladet Students for Origins Research, udgaven for januar/februar 1978:

„Debatterne har som regel formet sig sådan at man har drøftet en sætning som denne: ’Teorien om speciel skabelse er bedre end evolutionsteorien som forklaring på det videnskabelige materiale i forbindelse med livets opståen,’ hvilket videnskabsmændene så debatterer for og imod. I de fleste debatter har man diskuteret termodynamik, sandsynlighedsregning, fossiler, dateringsmetoder, mutationer, naturlig udvælgelse, plante- og dyreavl, homologi og embryologi.“

Hvordan Jehovas Vidner orienterer

Jehovas vidner besøger ofte skoler, gymnasier og højere læreanstalter for blandt andet at drøfte spørgsmålet om skabelsen. De benytter sig dog ikke af debatformen. I en debat er det, ifølge sagens natur, vanskeligt for deltagerne at ændre synspunkt uden at tabe ansigt. Det er en kraftprøve, en konkurrence om hvem der vinder. Gemytterne bliver ophedet, der bruges stærke udtryk, de dogmatiske udtalelser tager overhånd, og den velovervejede logik kan ikke komme til udfoldelse. Ofte ender man hvor man begyndte — med at begge parter er overbeviste om at de har ret.

Jehovas Vidner tror at man kan opnå mere med andre former for orientering, og samtidig bedre kan følge dette bibelske råd: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, som fører til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (2 Tim. 2:24, 25) Jehovas Vidner benytter derfor som regel den fremgangsmåde at de fremlægger deres synspunkter i et foredrag, og derefter opfordrer tilhørerne til at stille spørgsmål. Ofte varer „spørgetimen“ længere end foredraget.

„Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger,“ sagde Jesus. (Matt. 11:19) De resultater Jehovas vidner har haft med at bruge denne metode, beviser dens værdi. En studerende ved Brooklyn College arrangerede en sådan redegørelse med foredrag og spørgsmål. Med sin professor i geologi, der også var leder af skolens videnskabelige afdeling, drøftede han nogle oplysninger om skabelsen som Jehovas vidner havde givet ham. Professoren besluttede at hans elever skulle høre disse oplysninger, og han indbød Jehovas Vidner til at komme og give en redegørelse. Der kom to repræsentanter, hvoraf den ene var biologilærer og forfatter til en lærebog i biologi for gymnasiet. De talte begge to, og derefter besvarede de spørgsmål. Efter mødet var de 200 tilhørere tilsyneladende overbevist om at udviklingslæren kun er en ubevist teori. De fleste af spørgsmålene drejede sig om Bibelen. Den elev der arrangerede mødet er nu heltidsforkynder blandt Jehovas vidner.

To unge piger som studerede ved et universitet i Florida, drøftede udviklingsteorien. Den ene af dem var et af Jehovas vidner, og det hun fortalte om skabelsen fik den anden pige til at sige: „Det lyder dejligt, det du fortæller om en bedre verden, men jeg kan ikke andet end tro den teori som videnskabsmændene og professorerne tror på. De er trods alt eksperter på området. Jeg kan ikke tro at I ved mere om det end de gør. Jeg er nødt til at gå ind på deres tanker.“ Derefter overværede de begge et møde hvor Jehovas Vidner holdt et foredrag og besvarede spørgsmål. Efter mødet udbrød den tvivlende: „Jeg har aldrig vidst at udviklingslærens tilhængere kun holder sig til en ubevist teori der er belastet med så mange ubesvarede spørgsmål!“

„Hvorfor får vi ikke det at vide i timeme?“

Et lignende arrangement, også i Florida, blev overværet af en lærerinde og hendes mand, som var professor, sammen med en af deres bekendte, en studerende. Bagefter sagde den studerende: „Det har vel nok åbnet mine øjne! Hvorfor får vi ikke det at vide i timerne?“ Nogle få måneder senere blev den studerende og lærerinden døbt som Jehovas vidner, og manden som var professor, var godt i gang med at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner.

Ved et katolsk universitet i Maryland læste lederen af den biologiske afdeling bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse?, som er udgivet af Jehovas Vidner. Den gjorde så stærkt indtryk på ham at han anmodede et af Jehovas vidner om at tale til hans elever om skabelsen. Der var 40 elever til stede, foruden tre professorer med hustruer, og adskillige nonner. Ved slutningen af „spørgetimen“ bad flere af eleverne, og to af nonnerne, om at få et bibelstudium i deres hjem; den professor der havde arrangeret mødet, spurgte hvor han kunne skaffe sig en ekstra forsyning af bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? Fra nu af, sagde han, ville deres biologiundervisning både fortælle om skabelsen og udviklingslæren.

For nogle få år siden bragte bladet The American Biology Teacher, de amerikanske biologilæreres fagblad, en artikel skrevet af en tilhænger af skabelsestanken som havde været med til at debattere spørgsmålet på gymnasier. I en senere udgave, januar 1971, blev der bragt nogle læserbreve fra biologer som søgte at imødegå denne mand. Harvard-professoren Ernst Mayr indledte sit brev med det forslidte argument: „Jeg kender ikke et eneste velinformeret menneske som betvivler at udviklingslæren er sand.“ I brevets andet afsnit hævdede professoren at alle oplyste biologer var enige om at udviklingslæren „af alle der kan tale med om dette, regnes for at være et faktum der ikke behøver noget yderligere bevis“. Længere fremme sagde han imidlertid ganske inkonsekvent: „I videnskaben er det så godt som aldrig muligt at bevise noget som helst.“ Det er imidlertid en kendsgerning at man i sand videnskab har bevist mange forhold, både ved iagttagelse og forsøg. Det ville have været mere rigtigt hvis professoren havde sagt: ’I udviklingslæren er det så godt som aldrig muligt at bevise noget som helst.’ Professor Mayrs afsluttende salve var kun et ekko af hans indledende påstande om udviklingslæren: „. . . den accepteres af alle velinformerede biologer.“

I forbindelse med professorens brev stod denne fodnote:

„Lærere som ønsker at gøre sig bedre bekendt med de argumenter der fremføres af tilhængere af skabelsestanken, bør læse Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse?, udgivet i 1967 af Watch Tower Bible & Tract Society; den kan fås hos de lokale Jehovas vidner. Denne bog på 192 sider er forsynet med en omfattende litteraturfortegnelse. — Redaktionen.“

Skabelsen består sin eksamen

Ifølge skabelsesberetningen stammer livet oprindelig fra Jehova Gud. Han har skabt livsformernes mange forskellige arter, og hver af disse sætter afkom „efter deres arter“. Liv opstår kun af liv. Der er variationer inden for hver art, men de levedygtige varianter der opstår, holdes inden for den pågældende art. (1 Mosebog, kap. 1) Udviklingslæren hævder at livet er blevet til ved et tilfælde, og derefter ved tilfældigheder har udviklet sig til nye arter, hele vejen fra amøber til mennesker.

Efter hvad vi kan iagttage, opstår liv kun af liv. Efter hvad vi kan iagttage, formerer organismerne sig efter deres arter, og der opstår ingen varianter ud over selve arten. Dette kan både iagttages og bekræftes ved forsøg. Man har aldrig iagttaget at liv kunne opstå af sig selv; det er heller aldrig blevet gennemført ved forsøg. Man har aldrig set en art ændre sig til en anden art; heller ikke dette kan opnås ved forsøg. Udviklingslæren kan ikke bekræftes ad videnskabelig vej. Ikke engang ved at mennesker med deres høje forstand træder til, kan liv frembringes eller ændres til en anden livsform.

Fossiler af livsformer inden for de forskellige arter har man fundet mange af, men ingen af dem viser de millioner af forandringer som skulle til for at én art kunne ændres til en anden. Evolutionisternes antagelse af at liv kan opstå af sig selv, støtter sig kun på tro alene. Den kræver også tro på fossiler som de aldrig har fundet og tro på mutationer som de aldrig har set.

Udviklingslæren er en filosofi, men den optræder i forklædning som videnskab. Den retter sin tro mod „tilfældet“ som skaber af de millioner af komplicerede og hensigtsmæssige enkeltheder vi finder, uanset hvilke former for liv vi studerer. Den minder én om de mennesker i fortiden der tilsidesatte Jehova og ’dækkede bord for lykkeguden og blandede drikke for skæbneguden’. — Es. 65:11.

Der er en himmelråbende inkonsekvens i evolutionstilhængernes tankegang. Den gør sig gældende med hensyn til orden og hensigt. Man har for eksempel foreslået at sende radiosignaler ud mod nogle af de nærmeste stjerner, i håb om at kunne komme i kontakt med fjerne civilisationer der formodes at befinde sig på planeter derude. Hvis disse signaler afsendes i et bestemt mønster, og ikke tilfældigt, vil det tjene som bevis på at de stammer fra intelligensvæsener. Dr. Carl Sagan fra Cornell-universitetet forklarer det for os:

„Det er let at frembringe et interstellart radiobudskab der entydigt kan genkendes som kommende fra intelligensvæsener. Et moduleret signal (’bip’, ’bip-bip’, . . . ) med tallene 1, 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 23, 29, 31 er et eksempel; rækken består af de 12 første primtal — det vil sige tal der kun kan divideres med 1 og tallet selv. Et signal af denne art, baseret på et simpelt matematisk princip, kan kun stamme fra en biologisk kilde. . . . Men afsendelse af billeder er langt den mest lovende metode.“ — Bladet Smithsonian, maj 1978, s. 43, 44.

Det er for eksempel blevet foreslået at man sender et billede af en mand, en kvinde, et barn, solsystemet og nogle atomer — alt sammen ved at sende en serie prikker og streger, i alt 1271 data-„bits“, som det hedder i edb-sprog. Et endnu mere kompliceret billede sendte man allerede i 1974 til stjernehoben M13.

Det vi gerne vil sige er dette: Hvis 1271 tegn anbragt i den rigtige rækkefølge er et udtryk for orden og hensigt, og „entydigt“ kan henføres til intelligensvæsener, hvad da med de milliarder og atter milliarder af data-„bits“ der er indkodet i kromosomerne i hver eneste levende celle?

DNA’et i en befrugtet ægcelle fra et menneske indeholder ikke blot tusind informationsenheder som kunne danne et primitivt billede i sort-hvid, men milliarder af informationsenheder som er i stand til at styre tilblivelsen af et levende, tredimensionelt menneske af kød og blod og i farver! Ægcellen behøver ikke at vente på at en eller anden ekspert skal tyde hvad alle de genetiske symboler står for, og sortere oplysningerne så de danner en arbejdstegning til et barn. Nej, ingen arvelighedsforskere er så meget eksperter at de har blot en tåget anelse om hvor de overhovedet skulle begynde. Og dog går den lille ægcelle straks i gang med hele dette arbejde, uden at nogen udefra giver den anvisninger på arbejdet!

Hvad har videnskaben da at sige om denne genetiske kode der kopierer sig selv billioner af gange i hver eneste celle i det voksende menneskelegeme? De siger at det hele blot skyldes et tilfælde. Men de siger også at et radiosignal fra det ydre rum med nogle få hundrede informationsenheder i en vis orden ville være en sensation og et bevis på at der fandtes intelligensvæsener derude — at det aldrig kunne udsende sig selv! Og de vil ikke indrømme at den genetiske kode — ikke fra det ydre rum, men fra cellernes „indre“ rum — udgør et millioner af gange stærkere bevis og vidner om at der må eksistere et Højeste Fornuftvæsen. Hvad mener du selv? At de forholdsvis få og enkle informationsenheder i et radiosignal kun kan stamme fra et intelligensvæsen, men at de levende organismer, fantastiske, komplicerede og formålstjenligt indrettede som de er, blot skyldes et tilfælde? Hvor tåbeligt at tro dette! — Sl. 14:1.

Skabelsestanken stemmer med påviste videnskabelige kendsgerninger. I Første Mosebog, kapitel 1, nævnes 11 fremadskridende led i Jehovas skabelseshandling. Videnskaben erkender at alle disse er tydelige led i jordens udvikling og livets opståen på den, og desuden at rækkefølgen hvori de forekommer i Første Mosebog er korrekt. Hvor stor er sandsynligheden for at en bibelskribent kunne have gættet dette selv? Som én til 39.916.800! Tyder dette ikke på at mennesker allerede har modtaget meddelelser fra det ydre rum? Viser det ikke at Skaberen, Jehova, allerede har meddelt sig til mennesker ved at inspirere nogle til at nedskrive Bibelen?

Når skabelsen får adgang til skolerne, består den med lethed sin eksamen. Evolutionsteorien består kun hvis den er lærerens yndling.

[Illustrationer på side 8]

Evolutionslærens tilhængere siger . . .

. . . at radiosignaler med nogle få hundrede data-„bits“ der danner et mønster som dette, kun kan stamme fra et fornuftvæsen

. . . men også at de millioner af data-„bits“ i DNA’et der frembringer et menneske, ikke stammer fra et intelligensvæsen, men blot skyldes et tilfælde