Har dine børn tillid til dig?
„Børn, vær lydige mod jeres forældre . . . I fædre, irriter ikke jeres børn.“ — Ef. 6:1, 4, NW.
1. Beskriv den forandring der ofte finder sted i et barns indstilling til sine forældre når det bliver ældre.
HVILKEN glæde at se et lille barn der henrykt prøver at fortælle sine forældre om et eller andet der lige er sket. For dette barn findes der i øjeblikket ikke noget vigtigere end at fortælle far og mor det hele, for det føler at det først og fremmest er forældrene der må høre om det. Men ak! nogle få år senere er denne inderlige og nære fortrolighed ofte veget for iskold tavshed og kølig reserverthed.
2. Er forældre i almindelighed klar over grunden til at de mister deres børns tillid? Hvad er derfor nødvendigt?
2 Hvorfor en sådan forandret indstilling? Forældre og børn som befinder sig i denne ulykkelige situation kan rette en lang række anklager imod hinanden, men kun få af dem kender hovedårsagerne til forandringen; ellers ville de have kunnet løse problemet. I regelen har de problemet for nær inde på livet og er for følelsesmæssigt engagerede til selv at kunne se årsagen eller finde løsningen. De behøver hjælp udefra. De behøver hjælp, fra Guds ord, Bibelen, for den viser nøjagtig hvad årsagen er og hvordan problemet kan afhjælpes.
3. Hvornår blev sæden til en oprørsk indstilling over for forældre først sået, og af hvem?
3 Når vi søger efter årsagen må vi først og fremmest forstå at sæden til en oprørsk indstilling over for forældres myndighed blev sået for længe siden. Djævelen, den første oprører, som også kaldes Satan, hvilket betyder modstander, drog den guddommelige lov i tvivl og fik Adam og Eva til at miste tilliden til deres Fader, Jehova. (1 Mos. 3:1-6; 2 Kor. 11:3) Siden da har Adams efterkommere, som for flertallets vedkommende har været „ulydighedens børn“, ikke vist Jehova eller hans ord megen tro og tillid. (Ef. 2:2) Det er først og fremmest de religiøse ledere der bærer ansvaret for dette, og det gælder især i vor tid. Størstedelen af præsteskabet i dag forkaster Bibelen som Guds inspirerede ord og forkynder i stedet at ’Gud er død’ og at mennesket er et resultat af en udvikling. — Matt. 15:6, 9.
„Strenge tider“
4. Er forholdene i dag værre end i tidligere generationer?
4 Selv om oprørskhedens sæd blev sået for længe siden, er det først i vor tid at man har set en sådan rekordhøst af oprørere. Denne generation af lovløse har skabt en krise på jorden hvis lige aldrig har været før. Samtidig med at der udkæmpes krige mellem nationerne på grund af grænsestridigheder, føres der mange steder på hjemmefronten en anden form for krig, og det er denne „krig“ der virker stærkest på de unge. Optøjer i nabolaget gør et større indtryk på børn end bombning af landsbyer i en krigszone på den anden side af jorden.
5. Nævn nogle af de ting som gør at vi lever i „strenge tider“.
5 Der forekommer stadig flere lokale uroligheder på arbejdsmarkedet, og det bliver mere og mere vanskeligt at bilægge dem. Ofte lykkes det kun midlertidigt at genoprette freden i sådanne stridigheder. Det står sløjt til med tilliden. Arbejdere og arbejdsgivere har mistet tiltroen til hinanden. Imens lider alle under det. Varerne og kundebetjeningen bliver stadig ringere, leveomkostningerne stiger og skattebyrderne bliver større. Alle synes utilfredse.
6. Er forholdene bedre blandt tjenestemænd?
6 Det er ikke blot blandt fabriksarbejdere at oprøret breder sig, men mange tjenestemænd gør også oprør mod den bestående myndighed. For nogle få år siden hørte man praktisk talt aldrig om strejker blandt folk der var ansat ved stat og kommune. Men i vor tid er politibetjente, brandmænd, renovationsarbejdere, postbude og andre gået i strejke, ikke blot for at opnå højere løn, men i protest mod andre ting. Der er også flere og flere lærere der gør oprør mod skolemyndighederne.
7. Hvilke oprørske tendenser er af endnu alvorligere karakter?
7 Foruden konflikterne på grund af økonomiske spørgsmål er der også konflikter af mere alvorlig karakter, som kommer til udtryk i protester og oprør mod den nuværende tingenes ordning, mod det såkaldte ’etablerede samfund’. Der findes mange ’antibevægelser’, bevægelser som er imod krig, imod fred, imod velstand og imod fattigdom. Somme tider bliver denne ulmende utilfredshed ikke neddæmpet før adskillige menneskeliv er gået tabt.
8. Hvordan er de nuværende verdensforhold forudsagt i Bibelen?
8 Verdensforholdene er i sandhed nøjagtig som apostelen Paulus forudsagde. Han sagde at der ville komme „strenge tider“, og beskrev dem således: „Menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“ Disse forhold udgør i sandhed et bjerg af beviser på at vi lever i „de sidste dage“ af denne tingenes ordning. — 2 Tim. 3:1-5.
9. Hvorfor må børn nødvendigvis blive berørt af de nuværende verdensforhold?
9 Det er derfor ikke overraskende at børn der vokser op i disse fortvivlede og strenge tider, berøres af det på en uheldig måde. I mange tilfælde har forældrene mistet tilliden til deres sociale og politiske ledere, til deres overordnede på arbejdspladsen og til deres præster. Hvad kan man da forvente af børnene når de begynder at tænke selv? De mister også tilliden til det system de lever i, og til deres forældre og bedsteforældre som de holder ansvarlige for den nuværende fordærvede ordning.
Lyt til dit barns beklagelser
10. Nævn en af de klager børn ofte fremfører mod deres forældre.
10 En af de ting de unge beklager sig over, er at deres forældre ikke forstår dem. Når de for eksempel viser forældrene tillid og fortæller dem om et problem de har, bliver disse ofte vrede i stedet for at yde den nødvendige hjælp. For at undgå splid i familien føler børnene derfor at det er bedre ikke at omtale deres problemer over for deres uforstående forældre.
11. (a) Hvad undlader nogle forældre at gøre når de vejleder deres børn? (b) Er forældrenes løfter altid til at stole på? Véd børnene altid hvordan forældrene ser på tingene?
11 Der er også andre ting de unge beklager sig over. Forældre fortæller ofte deres børn hvad de ikke må, men de siger sjældent hvad de skal gøre eller hvordan de skal gøre det. Der lægges mere vægt på det negative end på den opbyggende vejledning. Alt for ofte holder forældre ikke deres løfter. De lover deres børn noget meget attråværdigt, men holder ikke deres løfte under det dårlige påskud at de har for travlt eller er for trætte. Hvordan kan et barn have tillid til sådanne forældres løfter? Det samme gælder når forældrene truer deres børn med straf. Somme tider gør de alvor af deres trusler, men som oftest gør de det ikke. For barnet bliver det således et spørgsmål om at tage chancer, og det lærer hurtigt at det for det meste ikke kan regne med hvad forældrene siger. På samme måde bliver børn ofte skældt voldsomt ud på grund af et eller andet, mens forældrene ved andre lejligheder overser de samme ting som om de var uvæsentlige. Disse skiftende sindsstemninger, indfald og uberegnelige luner hos forældrene er alt for ofte nok til at ødelægge barnets tillid, fortrolighed og hengivenhed.
12. Hvad mangler der når forældre undlader at fortælle deres børn om kønslivet?
12 En af de mere alvorlige anklager fra mange teenagere er at deres forældre undlader at vejlede dem om kønslivet, om spørgsmål der har at gøre med det rette forhold mellem kønnene. Er det ikke mangel på ægte kærlighed når forældre undlader at lære deres børn om ægteskabets hellighed, eller at advare dem mod tilfældige erotiske forbindelser og en løsagtig adfærd, det kan føre til skam i form af graviditet uden for ægteskabet og smitsomme kønssygdomme der resulterer i blindhed, sterilitet og sindssyge? Hvor er forældrenes kærlighed henne når de ikke fortæller deres datter at en pige som er ’løs på tråden’ i sidste ende bliver foragtet af sine såkaldte elskere? Hvor er kærligheden hos de forældre der overlader deres børns seksualundervisning til fordærvede og degenererede elementer i samfundet?
13. Hvem bærer i høj grad ansvaret for at ungdommen fordærves med pornografi?
13 Teenagernes anklage er sand: Det er de voksne, ofte fædre og mødre, der udarbejder og udgiver pornografiske bøger og billeder til ungdommens moralske fordærv. Det synes som om nogle forældre bekymrer sig lige så lidt om at deres børn læser smudslitteratur, som de interesserer sig for hvilke kammerater de har.
14. Hvilken anden hård kritik fremføres mod mange forældre i dag, og er den berettiget?
14 Børn fremfører også en hård men ærlig kritik mod den måde hvorpå mange forældre lever livet, og mod det eksempel de således sætter for de unge. Overalt finder man forældre der lyver og stjæler, som praler af deres drevne forretningsmetoder, som småstjæler materialer fra deres arbejdsgivere og snyder med arbejdstiden, som overskrider fartgrænserne og begår skattesvindel. Nogle forældre er alkoholikere, andre er forfaldne til stoffer, og atter andre er ægteskabsbrydere eller har et abnormt kønsliv. Det er ret almindeligt at ægtemænd og hustruer råber op og skælder hinanden ud i børnenes påhør. Og alligevel foregiver de samme forældre ofte at have et religiøst tilhørsforhold. Et skændigt, religiøst hykleri! Og deres børn gennemskuer dem.
15, 16. (a) Hvilke kammerater finder oprørske unge sig ofte, og hvorfor? (b) Løser de unge deres problemer ved at slutte sig til en gruppe af andre unge?
15 Er det rimeligt at forvente at sådanne folks børn vil have fortrolighed og tillid til deres forældre? Næppe! Det er mere sandsynligt at de vil finde sig nogle kammerater de kan lide at være sammen med. Disse kammerater vil sandsynligvis være en gruppe unge der har lignende problemer, for ’krage søger mage’, som man siger. De unge vil da betro sig til hinanden og vil åbent drøfte deres fælles klager over forældrene. Om de slutninger de kommer til vil løse problemerne, betyder kun lidt. De har i det mindste nogen de kan tale med, nogen der vil lytte til dem, nogen der forstår dem.
16 Lidt efter lidt frigør disse unge sig fra forældrenes formynderskab. Når de kommer i vanskeligheder betror de sig nu til gruppen. Efterhånden som deres tryghedsfornemmelse i gruppen bliver større, vokser deres følelse af bitterhed mod forældrene. Nu er der ikke langt igen før de tilslutter sig „protest“-grupper i et forsøg på at få luft for den foragt de føler for det samfund som de identificerer deres forældre med.
Hvordan man vinder sine børns tillid
17. Hvad bør forældre gøre hvad enten de har deres børns tillid eller ej?
17 Det er meget lettere at fastholde og bevare et barns tillid end det er at vinde den tilbage når man én gang har mistet den. Tag det derfor ikke som en selvfølge hvis jeres børn viser jer fortrolighed, men sæt alt ind på at bevare dette gode forhold som er så gavnligt for begge parter. Hvis I derimod hører til de mange tusind fortvivlede forældre der har mistet deres børns fortrolighed, er det værd at bruge al den tid og alle de kræfter der skal til for at vinde den tilbage. Vi har her nogle få forslag til hvad man kan gøre.
18. Hvor vigtigt er det at forældrene viser Jehova fuldstændig tillid?
18 Begynd med at lægge en fast grundvold. Denne varige grundvold er jeres egen tillid til og tro på jeres himmelske Fader, Jehova, og på hans ord, Bibelen. „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte,“ siger ordsproget, „men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Hvis I viser en sådan ubetinget tillid til Jehova, tror I så ikke at jeres børn også vil være tilbøjelige til at have tillid til jer? Det vil de som regel. — Ordsp. 3:5, 6.
19. (a) Hvorfor er kærlighed til Jehova så vigtig? (b) Viser børn hellere tillid til forældre som hader det onde?
19 På denne faste grundvold af tillid til Gud må I nu lægge den vigtige hjørnesten der hedder kærlighed, kærlighed til jeres Fader, Jehova. At elske ham af hele sit hjerte og sind, af hele sin sjæl og styrke, er „det største og første bud“. (Matt. 22:37, 38; Mark. 12:30) Hvis I elsker Jehova vil I elske det han elsker og hade det han hader. Jehova hader alle der handler ondt — utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, homoseksuelle, tyve, havesyge, drankere, æreskændere, røvere og løgnere. Gud siger at sådanne mennesker ikke vil komme til at leve under hans retfærdige rigsregering, medmindre de fuldstændig ændrer deres handlemåde. (1 Kor. 6:9, 10; Gal. 5:19-21; Ef. 5:3-5; Åb. 21:8; 22:15) „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ Hvordan? Ved at holde jer fra alt dette. (Sl. 97:10; 1 Joh. 5:3) Tror I ikke at jeres børn vil have tillid til jer når I gør det? Naturligvis vil de det. — Kol. 3:5-9.
20. Beskriv „den nye personlighed“ som forældre opfordres til at iføre sig.
20 Når mennesker aflægger alle disse former for ondskab er det som om de affører sig en ’gammel personlighed’. De opfordres til i stedet at iføre sig en ’ny personlighed’, der består af blide sindsegenskaber som medlidenhed, venlighed, ydmyghed, mildhed, langmodighed og kærlighed, og i at man bærer over med andre og tilgiver alle som har gjort én fortræd. (Kol. 3:10-14, NW; Ef. 4:22-24) Hvad mener I? Vil jeres børn nære tillid til jer hvis I lægger en sådan smuk personlighed for dagen, en personlighed der vidner om ’Guds ånds frugt’? Det vil de ganske afgjort! — Gal. 5:22, 23.
21. Hvad må forældrene gøre hvis de ønsker at deres børn skal have tillid til dem?
21 Bibelen siger: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Joh. 1:9) Kun når I forældre åbner jeres hjerte for Jehova og i bøn beder ham om at ’forlade jer jeres skyld, som også I forlader jeres skyldnere’, og beder ham om at vise jer den rette vej i denne onde verden, idet I siger: „Belær mig, o Jehova, om din vej, og led mig på retskaffenheds sti for mine fjenders skyld“ — kun da kan I forvente at jeres børn føler sig fri til at komme til jer med deres problemer og bede om råd og vejledning med hensyn til hvad de skal gøre. — Matt. 6:12; Sl. 27:11, NW.
22. Hvilket eksempel på at vise barmhjertighed gør forældre klogt i at efterligne?
22 Og hvordan bliver jeres børn så behandlet når de kommer for at betro sig til jer? Viser I dem barmhjertighed på samme måde som I forventer at jeres Fader i himmelen viser jer barmhjertighed. Husk at „dommen er ubarmhjertig mod den, der ikke har øvet barmhjertighed“. (Jak. 2:13; Mark. 11:25; Luk. 6:36) I er lykkelige for at jeres himmelske Fader er langmodig og tålmodig med jer, at han „i megen langmodighed har båret over med vredens kar, fuldt færdige til fortabelse“, og at han „har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes“. (Rom. 9:22; 2 Pet. 3:9) I må derfor også være sikre på at I viser langmodighed og tålmodighed over for jeres børn og deres problemer. Som ordsproget siger: „Hvo øret lukker for småmands skrig, skal råbe selv og ikke få svar.“ — Ordsp. 21:13.
23. Hvorfor bør man aldrig betragte sine børns problemer som for ubetydelige til at man behøver at tage sig af dem?
23 Et andet punkt: Tænk aldrig at jeres børns problemer er for små og ubetydelige til at I behøver at tage jer af dem, og undskyld jer aldrig med at I har for travlt til at høre på dem. Tænk blot på hvor små og ubetydelige jeres problemer må synes i den almægtige Guds øjne! Og hvem kan have mere travlt end han? I er dog yderst taknemmelige for at han dag og nat har øre for jeres råb og at han aldrig bliver træt af at lytte til og besvare jeres bønner, hvor ubetydelige de end måtte være. — Sl. 34:16; Luk. 18:7, 8.
Hvordan man bevarer sine børns tillid
24. Hvad bør man tænke på når man udveksler tanker med sine børn?
24 I forældre som har sat hele jeres lid til Jehova — hvis I ønsker at jeres børn skal have tillid til jer, må I forvisse jer om at I anvender hans vise råd og vejledning over for dem. Tal med dem, og gør det på en måde der passer til deres alderstrin. Hvis de er kommet i skolealderen, så behandl dem ikke som spædbørn; hvis de er teenagere, så tal med dem som sådanne. (1 Kor. 13:11) Når I udveksler tanker med jeres børn, så giv dem kundskab, især om Guds hensigter sådan som de fremholdes i Bibelen. Ræsonnér med dem, lad dem stille spørgsmål og give udtryk for hvad de selv mener. Hvis de har en forkert opfattelse, så vis dem det, ikke på en nedsættende måde, men venligt og kærligt.
25. Hvad bør forældrenes vejledning være ledsaget af, og hvad siger Hebræerbrevet 12:11 herom?
25 Hvis vejledningen skal tjene sin hensigt må den ledsages af irettesættelse og tugt. Begynd at tugte børnene mens de er små; når de så vokser op vil de ikke have de problemer andre børn slås med. Som der står skrevet: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ „Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.“ — Ordsp. 22:6; Hebr. 12:11.
26. Hvorfor bør forældre ikke tøve med at bruge riset, om nødvendigt, for at tugte deres børn?
26 Tøv ikke med at bruge riset når der skal tugtes. „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ „Når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget.“ — Ordsp. 22:15; 23:13, 14.
27. (a) Hvad må man imidlertid tage i betragtning før man straffer? (b) Hvorfor er det vigtigt at de regler der gælder i hjemmet er grundlagt på Bibelen og dens principper?
27 En sådan afstraffelse bør man imidlertid aldrig give i et anfald af vrede eller for at få afløb for følelser man ikke kan beherske. Det vil næppe heller være retfærdigt at straffe et barn for noget det aldrig har fået at vide er forkert. Først må man give barnet en omhyggelig, tålmodig vejledning, ’Herrens formaning’, så det ikke alene ved hvad man forventer af det, men også hvorfor. (Ef. 6:4) Når man opstiller regler og forskrifter må man derfor være sikker på at de er i overensstemmelse med Bibelens principper, så man altid kan henvise til at ’sådan siger Guds ord’. Dette vil hjælpe det barn der frygter Gud og elsker hans lov, til med glæde at adlyde de regler der gælder i hjemmet. Hvis det derefter er nødvendigt at straffe barnet, vil det vide at det er fordi det forsætligt har overtrådt de påbud der er grundlagt på Bibelen.
28. Hvordan bør forældre efterligne Jehova når de tugter deres børn?
28 Men selv når det er på sin plads at straffe, bør det gøres med barmhjertighed. Forældrene må efterligne deres himmelske Fader og vise forståelse og medfølelse, tålmodighed og selvbeherskelse. At straffe barnet ved at latterliggøre det i venners påsyn vil gøre det modløst, ja fjendtligsindet. Derfor lyder formaningen: „I fædre, lad være at opirre jeres børn, for at de ikke skal blive modløse.“ „Irriter ikke jeres børn.“ — Kol. 3:21, NW; Ef. 6:4, NW.
29. Hvilke andre egenskaber bør forældre opdyrke?
29 I alt dette bør forældre aldrig være ubeslutsomme eller tvesindede så de én gang siger ét og en anden gang noget andet. „Lad jeres ’ja’ være ’ja’, og jeres ’nej’ være ’nej’.“ (Jak. 5:12; 4:8) Ydmyghed er også en værdifuld egenskab som behager Gud. Undgå derfor at være hovmodig, arrogant eller pralende. Jehova hader de hovmodige. Jeres børn vil elske jer hvis I er ydmyge; og hvis de elsker jer vil de også have tillid til jer. — Ordsp. 16:5; 1 Pet. 5:5, 6.
30. Hvad er den eneste måde hvorpå forældre kan vinde og bevare deres børns tillid?
30 Det er alt sammen så enkelt. Hvis børn frit skal vise deres forældre tillid må forældrene selv vise tro på Jehova, hengivenhed for ham og lydighed mod hans ord. I deres daglige liv må de også lægge egenskaber for dagen som barmhjertighed, forståelse, venlighed, tålmodighed og selvbeherskelse, samtidig med at de bevarer deres integritet over for sandheden og kærlighed til retfærdighed. Kun på denne måde kan forældre håbe på at vinde og bevare deres børns tillid.
[Illustrationer på side 156]
Ved forstående at lytte til barnets problemer og beklagelser kan forældre opmuntre barnet til at vise dem tillid
Tag det ikke som en selvfølge hvis jeres børn har tillid til jer, men sæt alt ind på at bevare dette gode forhold