Hvordan vi ved at vi lever i de „sidste dage“?
Denne tingenes ordning skal forsvinde. Hvordan kan vi være sikre på at det vil ske i vor tid?
NÅR Bibelen taler om de „sidste dage“ hentyder den ikke blot til dage i en uge, men til noget langt større. Når der i Andet Timoteusbrev 3:1 siges at der „i de sidste dage skal . . . komme strenge tider“, hentyder det til en tidsperiode der kendetegnes af katastrofale begivenheder overalt i verden. Det betyder at alt det som denne tingenes ordning er bygget op af, de politiske, de militære, de økonomiske, de sociale og de religiøse systemer, nærmer sig deres fuldstændige tilintetgørelse.
Ligesom den sidste dag i ugen er en tidsperiode der begynder og slutter på et bestemt tidspunkt, sådan er de „sidste dage“ for hele denne tingenes ordning også en tidsperiode der begynder og slutter på et bestemt tidspunkt. Inden for denne begrænsede tidsperiode nærmer verdensbegivenhederne sig hurtigt et højdepunkt. Dette højdepunkt kommer når Gud selv gør en ende på denne onde tingenes ordning og erstatter den med en retfærdig ny ordning. Bibelen lover: „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ — 2 Pet. 3:8-13.
Hvordan kan vi vide det?
Men hvordan kan vi vide hvornår verden er nået til de „sidste dage“? Findes der, bortset fra Bibelens kronologi, en anden måde hvorpå man med sikkerhed kan afgøre i hvilken tidsperiode den nuværende tingenes ordning vil nå sin afslutning?
I det første århundrede ønskede Jesu disciple også at vide dette, så de spurgte Jesus direkte om hvad tegnet ville være på „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3, NW) I sit svar opregnede Jesus mange af de betydningsfulde begivenheder der skulle finde sted. Disse begivenheder skulle indtræffe samtidig, inden for én generations levetid, som et tydeligt bevis på at det var de „sidste dage“. På samme måde som forskellige linjer i huden udgør et menneskes fingeraftryk. Et sådant fingeraftryk tilhører kun én bestemt person. På samme måde har de „sidste dage“ deres særlige kendetegn eller begivenheder der danner et bestemt „fingeraftryk“ som ikke kan gælde nogen anden tidsperiode.
Når disse mange faktorer sammenstilles, ser vi at det er vor generation, vor tid, der i Bibelen omtales som de „sidste dage“. I virkeligheden lever vi, nu hvor vi skriver 1967, i den sidste del af denne tidsperiode! Vi kan sammenligne dette, ikke alene med den sidste dag i ugen, men snarere med den sidste del af den sidste dag i ugen.
De „sidste dage“ begyndte i 1914
Før Jesus beskrev de „sidste dage“ advarede han: „I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden.“ (Matt. 24:6) Som han forudsagde har der i de forløbne århundreder været mange uroligheder nationerne imellem, og det er en kendsgerning at de „sidste dage“ ikke indtraf i løbet af denne tid.
Derpå omtalte Jesus nogle af de begivenheder der skulle kendetegne de „sidste dage“. Han sagde: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige. Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der.“ (Luk. 21:10, 11) Hvad var det Jesus fortalte sine fremtidige efterfølgere? At de skulle spejde efter en katastrofal krig af et hidtil uhørt omfang, en krig der hastigt ville blive efterfulgt af andre ulykker, såsom sygdom, hungersnød og jordskælv.
Hvilken krig talte Jesus om? Om den første verdenskrig! Det var den første krig der svarede til den beskrivelse han gav, for den omfattede nationer, hele riger, ja hele verden. I en udtalelse om den første verdenskrig hed det i bladet Life: „Den dræbte flere mennesker end nogen tidligere krig, og den var den første krig der omfattede hele nationer, deriblandt civilbefolkninger.“1
Ingen tidligere krig i historien kunne sammenlignes med den. Den adskilte sig så fuldstændigt fra dem at historikerne dengang kaldte den Den store Krig. Et leksikon siger om den: „Den første verdenskrig kostede dobbelt så mange menneskeliv som alle større krige fra 1790 til 1913 tilsammen.“ Leksikonet viser også at det samlede antal døde og sårede var over 37.000.000, og det hedder videre: „Antallet af civile døde i de områder hvor krigen blev udkæmpet beløb sig til cirka 5.000.000. Omkring 80 af hver 100 af disse civile døde af sult, sygdom, kulde og udmattelse. Den spanske syge, som nogle mente var en følge af krigen, var årsag til at endnu nogle millioner døde.“2 Verdenskrig! Pest! Hungersnød! Nøjagtig som Jesus havde forudsagt!
Ja, 1914 markerede, som Jesus havde sagt, „veernes begyndelse“. (Matt. 24:8) Da blev der trukket en klar skillelinje, da begyndte de „sidste dage“, og det bekræftes af mange autoriteters udtalelser. På årsdagen for den første verdenskrig kunne man i Londonbladet Evening Star læse at denne konflikt „ødelagde hele verdens politiske struktur. Intet kunne nogen sinde blive det samme igen. Hvis vi alle får denne kernevåben-galskab ud af organismen, og menneskeslægten overlever, er det højst sandsynligt at en eller anden historiker i det næste århundrede vil mene at den dag verden gik amok var den 4. august 1914“.3
Vesttyskland tidligere kansler, Konrad Adenauer, talte om den tid „før 1914, da der var virkelig fred, ro og tryghed på denne jord — en tid da vi ikke kendte til frygt. . . . Siden 1914 er tryghed og ro forsvundet fra menneskers liv. Og hvad med freden? Tyskerne har ikke kendt nogen virkelig fred siden 1914, og det har de fleste andre heller ikke.“4 I lighed hermed har De forenede Staters tidligere præsident, Dwight D. Eisenhower, udtalt: „Siden den første verdenskrig har der fundet en forværring sted.“5
Som Jesus havde forudsagt blev jorden efter 1914 også hjemsøgt af en række jordskælv der voldte større skade og kostede flere menneskeliv end man nogen sinde før havde oplevet. I 1915 blev der i Avezzano i Italien dræbt 30.000. I 1920 døde 180.000 i Kansu i Kina. I 1923 omkom 143.000 i Japan. Siden da er der til stadighed forekommet voldsomme jordskælv der har krævet flere dødsofre end jordskælv i nogen anden tidsperiode i menneskets historie. Nu indtræffer der næsten hvert år en større ulykke på grund af jordskælv. Alene siden 1960 har der været ødelæggende jordskælv i Marokko, Chile, Iran, Jugoslavien, Alaska, Tyrkiet og andre lande. Jordskælv er tydeligvis karakteristiske linjer i disse sidste dages „fingeraftryk“.
Mere i vente
De begivenheder der fandt sted i forbindelse med den første verdenskrig var imidlertid, som Jesus sagde, kun begyndelsen af de „sidste dage“. Der skulle ske mere, og det gjorde der.
Læg mærke til hvad et historisk værk siger: „Den første verdenskrig og de følger den fik, førte i begyndelsen af 1930rne til historiens største økonomiske depression. Krigens følge og problemerne med at tilpasse sig freden skabte uro i så godt som alle lande.“ Alt dette førte direkte til den anden verdenskrig. Hvor meget kostede den? „Den anden verdenskrig dræbte flere mennesker, kostede flere penge, ødelagde flere bygninger, berørte flere mennesker og fik sandsynligvis mere vidtrækkende følger end nogen anden krig i historien. . . . Man har beregnet antallet af krigens dræbte, både blandt civilpersoner og soldater, til mere end 22.000.000. Antallet af sårede er blevet anslået til mere end 34.000.000.“6
Det vil sige i alt 56.000.000 døde og sårede — næsten 20.000.000 flere end i den første verdenskrig! „Veerne“ tager i sandhed til efterhånden som de „sidste dage“ nærmer sig deres afslutning.
Dette gælder også andre katastrofer som for eksempel hungersnød. Under og efter den anden verdenskrig „døde flere af sult“ end i den første verdenskrig, siger samme værk. Der tilføjes: „I Europa og Asien efterlod krigen millioner som ikke havde tilstrækkeligt med føde, husly eller klæder. De manglede brændsel, maskiner, råmaterialer og penge. Deres gårde var blevet ødelagt. Børnedødeligheden og sygeligheden var stor.“7
Disse forhold er ikke blevet bedre. Ifølge U.S. News & World Report for den 27. december 1965 står Indien i dag over for „en naturkatastrofe af uhørt omfang i vor tid. En omfattende hungersnød, så stor som man ikke har set i verden i vor generation, forventes at være uundgåelig, medmindre der kommer hjælp udefra“.
Vold, umoralitet og degeneration
Jesus sagde også at ’lovløsheden ville tage overhånd’. (Matt. 24:12) Apostelen Paulus forudsagde at ungdomskriminalitet, vold, korruption og selviskhed ville florere: „I de sidste dage . . . vil [menneskene] blive egenkærlige, . . . ulydige mod forældre, . . . umådeholdne, rå, fjender af det gode, . . . lystens venner snarere end Guds venner, . . . onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde.“ — 2 Tim. 3:1-5, 13.
Begivenhederne i vor tid, som vi ser beskrevet i avisoverskrifterne, viser tydeligt at vi nu oplever sådanne forhold. Læg mærke til denne beretning: „Kampe der til tider mindede om guerillakrig rasede i de amerikanske byers gader . . . En bølge af forbrydelser og optøjer skyller hen over De forenede Stater . . . I mange byer er kvinder bange for at gå ud efter mørkets frembrud. Og det med god grund. Antallet af voldsforbrydelser, overfald og sadistiske og meningsløse voldshandlinger stiger stadig. Forbrydelser synes ofte at være begået af ren og skær grusomhed . . . Respekten for lov og orden er svindende.“8
Dette gælder ikke blot ét land. Fra hele verden kommer der beretninger om lignende forhold. Fra Filippinerne: „I vor tid kan ingen filippiner føle sig sikker på gaden. . . . Der bliver stadig flere tilfælde af lystmord, vandalisme og almindelig legemsbeskadigelse.“9 Sydkorea: „Vi kan ikke opleve så meget som en fredelig dag i Seoul, for om aftenen fyldes gaderne med vold.“10 Sverige: „Denne kritiske situation, der bekymrer alle, forventes at blive endnu værre.“11 England: „Almindelig lovløshed er taget til — pligtfølelse og sanddruhed forsvundet.“12 Og de kommunistiske lande: „Så godt som overalt, Sovjetunionen indbefattet, synes kriminaliteten, og desværre især ungdomskriminaliteten, at tiltage.“13
Det der sker overalt i verden beskrives udmærket med de ord De forenede Staters politichef udtalte om sit eget land: „Dette lands borgere burde kunne gå på alle gaderne i vore byer uden at frygte for at blive slået ned, voldtaget eller bestjålet. Men det kan vi ikke i dag. Sådanne forhold hersker der så godt som overalt i landet.“14
I hele verden breder umoraliteten sig som en skovbrand. I De forenede Stater er antallet af børn født uden for ægteskab mere end fordoblet siden 1945. I Latinamerika er antallet mange gange større. „Af hver 1000 børn der fødes i Guatemala, er de 716 illegitime, i El Salvador drejer det sig om 613, i Panama om 739 og i Argentina om 240.“15 „I Uruguay viser statistikken at der er tre svangerskabsafbrydelser for hvert barn der fødes.“16
I Storbritannien har redaktøren og forfatteren Malcolm Muggeridge udtalt: „Forholdene i dette land . . . er efter min mening ganske forfærdelige.“ Da han blev spurgt om sin mening angående den engelske ungdoms oprør imod de hævdvundne normer, svarede han: „Jeg mener det er ren og skær degeneration . . . Det er simpelt hen degeneration . . . en degeneret generations tossestreger.“17 En anden kilde har sagt: „Den personlige morals sammenbrud i England er blevet en undrende verdens samtaleemne.“18
Folkene ængstes
En dekan ved det amerikanske skolevæsen udtalte over for en forsamling af lærere at menneskeslægten i vor tid er „så godt som fortabt“. Han tilføjede: „Alt det der er sket siden 1914 er noget der ’simpelt hen ikke kunne ske’, og vi vil se meget mere af den slags.“19
Det der er sket siden de „sidste dage“ begyndte i 1914, er således netop det Jesus forudsagde: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed . . . Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ (Luk. 21:25, 26) Om denne frygt skrev journalisten David Lawrence: „I vor tid er frygten blevet den altdominerende følelse i tilværelsen.“20
Det er ikke så mærkeligt, for foruden det stigende antal voldsforbrydelser, den voksende kriminalitet, sult, sygdom og umoralitet, er der også noget andet menneskene frygter. Ifølge New York Times skal De forenede Staters forsvarsminister have udtalt at „mere end 120 millioner amerikanere ville de i tilfælde af et sovjetisk raketangreb . . . Hvis det indbefattede bymæssig bebyggelse . . . ville antallet af døde være 149 millioner“.21
Vi kan ikke komme uden om det. Alle „fingeraftrykkets“ linjer viser afgjort at vi siden 1914, altså i lige ved treoghalvtreds år, har befundet os i de „sidste dage“. At man henleder opmærksomheden på det betyder ikke at man er en ulykkesprofet. Det er Gud selv der nu lader forkyndelsen af den nære afslutning på denne tingenes ordning og oprettelsen af Guds rige lyde overalt på jorden. Dermed opfyldes et andet af tegnene på de „sidste dage“, for Jesus sagde at dette budskab skulle „prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“, og så skulle „enden komme“. — Matt. 24:14.
Lad dig derfor ikke bedrage af denne verdens propaganda der lover en lys fremtid for denne tingenes ordning. Gud lover at den vil blive tilintetgjort. Hvem vil du tro? Til evig gavn og lykke for dig selv bør du høre og lære hvad Gud kræver, og derpå handle i overensstemmelse med det, for „verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.
Henvisninger
1. Life for den 13. marts 1964, side 45.
2. The World Book Encyclopedia, 1966, bind 20, side 377.
3. London Evening Star, citeret i New Orleans Times-Picayune for den 5. august 1960.
4. Cleveland West Parker for den 20. januar 1966, side 1.
5. U.S. News & World Report for den 13. september 1965, side 20.
6. The World Book Encyclopedia, 1966, bind 20, siderne 379, 380, 410.
7. Samme, siderne 410, 411.
8. U.S. News & World Report for den 1. august 1966, siderne 5, 46, 47.
9. Weekly Graphic, Filippinerne, for den 13. maj 1964.
10. Chosun Daily, Sydkorea, for den 14. april 1964.
11. Stockholm-avisen Becko-Journalen for den 14. maj 1964.
12. Look for den 24. september 1963.
13. U.S. News & World Report for den 1. november 1965, side 80.
14. Samme, for den 19. september 1966, side 43.
15. Science News Letter for den 18. maj 1963, side 309.
16. Look for den 14. juli 1964.
17. U.S. News & World Report for den 25. juli 1966, siderne 67, 69.
18. Intelligence Digest, september 1966, side 4.
19. St. Paul-avisen Dispatch for den 19. januar 1963, side 2.
20. U.S. News & World Report for den 11. oktober 1965, side 144.
21. New York Times for den 19. februar 1965, side 1.