-
Hvad vælger du som adspredelse?Vågn op! – 1979 | 22. marts
-
-
koncert eller en fodboldkamp, eller hvad det koster at købe et nyt fjernsyn? Dét at adspredelserne kan lægge beslag på så stor en del af budgettet, giver grund til at overveje om der var andet man kunne foretage sig. Måske kunne man finde andre former for tidsfordriv som gav lige så stort, og måske større, udbytte, men ikke gik så hårdt ud over pengepungen.
Prisen for den underholdning man køber i dyre domme, kan endda blive højere end selve det beløb man umiddelbart betaler. Visse underholdningstyper er kraftigt gennemsyret af vold, umoralitet, hasardspil og andre ting der i Bibelen nævnes som stridende mod Guds love eller adfærdsnormer.
Selv underholdningsformer der ikke er skadelige, kan overdrives. Hvis man går for meget op i dem, kan jagten efter fornøjelser til sidst blive det som hele ens liv drejer sig om. Vi kender sikkert alle nogle hvis liv er sådan. Evig og altid jager de efter fornøjelser, og de taler aldrig om andet. Men denne overdrevne hang til nydelse kan ødelægge åndeligheden hos et menneske, fordi den kan få én til at bøje af fra den livets vej som Gud har afstukket.
Dette er ingen overraskelse for mennesker der er vågne for opfyldelsen af Bibelens profetier. Bibelen har forudsagt at vor tid blandt andet skulle være kendetegnet af at mennesker var „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Tim. 3:4.
Andre faldgruber
Endnu et problem i forbindelse med fornøjelser, og især de kommercielle forlystelser, er at de ofte slet ikke virker oplivende eller tilfredsstillende. Når, for eksempel, sportstilhængere holder med et bestemt hold og holdet taber, bliver de ofte selv skuffede, ærgerlige eller ligefrem ophidsede. Altså kan man ikke sige at de havde glæde af denne adspredelse.
Endnu en fare er at de kommercielle forlystelser ofte gør folk til tilskuere og ikke deltagere; man ser på i stedet for at være med. Dette kan både gå ud over ens eget helbred og ens evne til at komme i kontakt med andre mennesker.
Ved nogle typer forlystelser er der endnu et problem: Hvordan opfører de andre tilstedeværende sig? Tænk blot på hvordan publikum ved rockkoncerter i nogle tilfælde har opført sig. Og tænk på de optøjer man har set ved fodboldkampe, hvor mennesker er kommet svært til skade eller har mistet livet. Jo, det tør nok siges at tilskuerne bliver deltagere på den måde, men deltagere i vold og lemlæstelse, ikke i fornøjelig underholdning.
Problemet med de ubehagelige elementer der kan være blandt publikum ved visse forestillinger, løser nogle ved kun at se den slags forestillinger i fjernsynet. De vil hellere se forestillingen i deres egen fredelige stue end at være sammen med en flok voldsomme tilskuere på et stadion eller i en sal. Det indebærer også den fordel at man hurtigt kan vrage den form for underholdning ved at slukke for programmet, hvis man finder at der er noget forkert ved det — forudsat at man har den fornødne viljestyrke og moralske integritet. Men på trods af disse fordele er TV-seeren alligevel kun tilskuer, ikke deltager.
Forskellige former for kommerciel underholdning har sikkert deres rette plads, og man kan nyde dem med god samvittighed. Men findes der alternative adspredelsesformer hvor man kan være deltager? Hvilke andre måder kan man adsprede sig på, måder som både er fornøjelige, måske mere opbyggende, og endda billigere?
-
-
Flest udearbejdende kvinderVågn op! – 1979 | 22. marts
-
-
Flest udearbejdende kvinder
● Hvilket land i Europa har procentvis flest kvinder i sin samlede arbejdsstyrke? Det har Danmark, ifølge italienske statistikker. Kvinderne udgør 42 procent af arbejdsstyrken herhjemme, sammenlignet med 39 procent i England, 38 procent i Tyskland, 37 procent i Frankrig, 34 procent i Belgien og 28 procent i Italien.
-