Hvem er Guds ords tjenere i dag?
„Vi sendte Timoteus, vor broder og Guds tjener for Kristi evangelium.“ — 1 Tessaloniker 3:1, 2, den danske autoriserede oversættelse
1, 2. (a) Ser det ud til at alle der kalder sig „ordets tjenere“ lever op til deres tjeneste? (2 Korinter 11:13-15) (b) Hvorfor har det stor betydning at man kan finde Guds sande tjenere i dag? (2 Korinter 5:18)
I ET land i Mellemamerika var nogle „ordets tjenere“ fra en kirke for nylig med til at organisere en opstand der bragte en regering til fald. Ovre i det fjerne østen var en ordineret „ordets tjener“ anfører ved et bagholdsangreb hvor to mistede livet. Og et sted i det sydlige Asien har ordinerede „ordets tjenere“ organiseret nogle jordløse bønder i kampen mod undertrykkere.
2 Alle disse gør krav på at være kristne ordets tjenere — men er de det? Er det den form for arbejde Guds tjenere skal være optaget af? Spørgsmålet er vigtigt, for Guds sande tjenere indtager en nøgleposition i forbindelse med at hjælpe andre til at lære om Gud og få mulighed for at opnå evigt liv. (1 Korinter 3:5; Johannes 17:3) Det er nødvendigt for os at kunne skelne hvem der er Guds sande tjenere. Men hvordan er det muligt? Kun Bibelen kan hjælpe os.
Udtrykkets brug i Bibelen
3. (a) På hvilke måder kan det græske ord diaʹkonos bruges? (b) Hvilken form for tjeneste er den mest ophøjede?
3 Når vi vil undersøge hvad en sand „ordets tjener“ er, må vi først slå fast hvordan udtrykket bruges i Bibelen. På De kristne græske Skrifters originalsprog er udtrykket en oversættelse af ordet diaʹkonos. Der er forskellige teorier om oprindelsen af dette græske ord, men der er almindelig enighed om dets betydning. Grundbetydningen er: „en tjener“. I de fire evangelier bruges ordet diaʹkonos og dets forskellige afledninger ofte om en der betjener nogle som ligger til bords for at spise. (Lukas 4:39; Johannes 2:5, 9) På Jesu tid havde ordet dog desuden fået en noget mere ophøjet anvendelse. Fra ikke-bibelske dokumenter har man eksempler på at det bruges om religiøse „forstandere“, og da De hebraiske Skrifter første gang blev oversat til græsk, benyttede man dette ord om hoffunktionærer og tjenere ved perserkongen Ahasverus’ hof. (Ester 1:10; 6:3, Septuaginta) Den mest ophøjede tjeneste noget menneske kan udføre, er naturligvis tjenesten for den allerhøjeste Gud, Jehova.
4. Hvordan betragter en sand tjener for Gud sig selv?
4 Det at være en Guds ords tjener er et stort privilegium. Hvordan bør en sådan tjener da betragte sig selv? Han bør ikke være stolt eller indbildsk, og han vil under ingen omstændigheder lade sig kalde „hans velærværdighed“, „hellige fader“ eller bruge andre smigrende titler. (Mattæus 23:8-12) Ifølge Jesus skulle en kristen tjener tværtimod være beskeden og ydmyg. Han sagde: „Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ — Mattæus 20:26, 27.
5. Hvis befalinger adlyder Guds tjenere, og hvem har gavn af deres tjeneste?
5 En tjener skal følge sin herres ønsker. Når han gør dette kan det meget vel være at han samtidig kommer til at gavne andre. Hvis hans herre for eksempel har gæster og tjeneren varter dem op, så adlyder tjeneren sin herre, men betjener også gæsterne derved. De kristne ordets tjenere er „Guds tjenere“ og „Kristi tjenere“, og i disse egenskaber adlyder de Guds bud som han gav til sin søn, Jesus Kristus. (2 Korinter 6:4; 11:23) Men deres gerning er også til gavn for deres medmennesker. Apostelen Paulus var for eksempel en tjener for „folk fra nationerne“. (Efeserne 3:1-7) Hans tjeneste var til stor velsignelse for dem der var lydhøre. Og den var til ære for Jehova Gud og Jesus Kristus, hvis bud han adlød.
Den største ordets tjener der har levet
6. (a) Hvem var den største af alle „ordets tjenere“? (b) Hvem tog han imod ordrer fra, og til gavn for hvem tjente han?
6 Men hvori består egentlig det arbejde en ordets tjener skal gøre? Vi kan finde svaret på dette hvis vi ser nærmere på den gerning Jesus Kristus udførte, for han er den største ordets tjener der nogen sinde har levet. Jesus sagde: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Hvem tog Jesus, i egenskab af tjener, imod ordrer fra? Hvem tjente han? Hvordan gjorde han det? Jesus adlød sin himmelske Faders ordrer. (Johannes 8:28) Og hans tjeneste var, i begyndelsen, kun til gavn for jøderne. (Romerne 15:8) Senere blev hans tjeneste til gavn for alle retsindige mennesker. — Johannes 3:16.
7. (a) Hvilket arbejde udførte Jesus? (Markus 1:38) (b) Hvad gjorde han ikke?
7 Hvad var det da Jesus gjorde? Først kan det nævnes at han ikke lod sig indblande i politik. Der var mindst to lejligheder hvor han kunne have taget politisk standpunkt, men nægtede at gøre det. (Markus 12:13-17; Johannes 6:15) Hvorfor lod Jesus sig ikke engagere? Fordi hans tjeneste var hævet over politik, og de goder tjenesten kunne medføre, deriblandt det evige liv, var langt større end dem der kunne opnås ved nogen politisk aktion. I øvrigt kan en tjener for Gud ikke være en tjener for denne verden. (Mattæus 6:24) Jesus fastholdt derfor det standpunkt at han ikke var „en del af verden“. (Johannes 17:14; Jakob 4:4) Dét Jesus gjorde var at forkynde og undervise. Han forkyndte offentligt Guds navn og proklamerede Guds rige som menneskehedens eneste håb. Han underviste sine disciple i Guds høje moralnormer og oplærte dem til at gå med ham ud i den tjeneste han selv udførte. Endelig, som kronen på hans tjeneste, ofrede han sit liv for hele menneskeheden. — Mattæus 4:17; 5:27-32; 20:28; Johannes 17:3-6.
8. Hvorfor betragter sande tjenere for Gud i dag Jesu tjeneste så nøje?
8 Jesus er et eksempel for os alle; vi skal „følge lige i hans fodspor“. (1 Peter 2:21) Kun de der nøje efterligner Jesus i hans måde at tjene på, kan med rette kalde sig Guds ords tjenere i dag. Hvis vi undersøger det arbejde de kristne tjenere udførte i årene efter Jesu død, vil vi se hvad dette omfatter.
Kristne tjenere for Gud
9. Hvordan blev Jesus og Paulus egnede til at være tjenere for Gud?
9 Hvordan kunne en tilbeder af Gud i det første århundrede blive en sand „ordets tjener“? For de fleste i kristenheden er dét at være en ordets tjener ensbetydende med at være præst. Som regel uddannes præster på et seminarium eller et teologisk fakultet, hvor de slutter med en embedseksamen og får et diplom — beviset på deres kvalifikation. Men Jesus havde intet diplom. Han var kvalificeret som en ordets tjener fordi Gud havde salvet ham til det. (Lukas 4:18, 19) Apostelen Paulus sagde: „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ (2 Korinter 3:5, 6) Det er altså Gud selv der gør sine tjenere egnede. Hvordan gør han det?
10. Hvordan fik Timoteus den grundlæggende oplæring til at blive en ordets tjener?
10 Lad os som eksempel se på Timoteus, der var „Guds tjener i forkyndelsen af den gode nyhed om Messias“. (1 Tessaloniker 3:2) Til ham skrev Paulus: „Du, derimod, bliv i de ting du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvilke personer du har lært dem af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Timoteus 3:14, 15; se også versene 16 og 17.
11. Hvem hjalp Timoteus til at blive egnet til denne tjeneste?
11 Betyder dette at Timoteus blot læste i Skrifterne og på den måde blev en ordets tjener? Nej. Han blev først „overbevist“ af andre ordets tjenere. Af hvem? Jo, da han havde kendt de hellige skrifter „fra den spæde barndom af“, måtte han have fået i det mindste en grundlæggende oplæring af sin moder og sin mormoder; det ser ud til at hans fader ikke var troende. (2 Timoteus 1:5) Dernæst hører vi at han allerede „havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium“ da Paulus første gang traf ham. (Apostelgerninger 16:2) Hans tro må altså have vokset sig stærkere ved at han kom sammen med andre kristne i disse menigheder. Ydermere var det almindeligt dengang at forskellige fremtrædende brødre, specielt fra det styrende råd der fandtes i forbindelse med menigheden i Jerusalem, skrev breve til menighederne for at styrke dem i troen. Der var også rejsende tilsynsmænd der kom på besøg for at opbygge dem. — Hebræerne 10:23; Apostelgerninger 15:22-32; 1 Peter 1:1.
12. Hvornår blev Timoteus en ordets tjener, og holdt han op med at gøre fremskridt derefter?
12 På et tidspunkt må Timoteus’ tro, som således var styrket ved studium og samvær med andre kristne, have tilskyndet ham til at lade sig døbe som symbol på at han havde indviet sig til Gud for at tjene ham hele sit liv. (Mattæus 28:19, 20; Hebræerne 10:5-9) Logisk set må det være på dette tidspunkt han blev en ordets tjener. Men han ophørte ikke med at gøre fremskridt fra dette tidspunkt. Hans evne til at virke som en ordets tjener blev yderligere styrket ved en åndelig gave som han fik, og ved den personlige vejledning og oplæring apostelen Paulus gav ham. Timoteus fortsatte også med at gøre fremskridt ved personligt studium og ved at komme sammen med sine trosfæller. (1 Timoteus 4:14; 2 Timoteus 2:2) Timoteus var således en ’tjener for den gode nyhed’. Hvad betød det så at han gjorde?
13. Nævn nogle af de pligter Timoteus havde som en ordets tjener.
13 Som apostelen Paulus’ rejsefælle havde han særlige pligter. Og som ældste arbejdede han ihærdigt med at undervise og styrke sine medkristne. Dette hørte med til hans tjeneste. (1 Timoteus 4:6) Men det centrale i hans tjeneste var, som det havde været for Jesus, forkyndelsen af den gode nyhed. (Mattæus 4:23) Apostelen Paulus skrev til ham: „Du, derimod, vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ — 2 Timoteus 4:5.
14. Hvilken forbindelse viser Bibelen at der er mellem tro og forkyndelse?
14 Hvem skulle, foruden Timoteus og Paulus, tage del i den kristne tjeneste? Var det kun de ældste eller de særlige rejsende udsendinge? Nej. Apostelen Paulus pegede på at forkyndelsen af den gode nyhed var en frugt af den tro som det kunne forventes at alle kristne ejede. Han sagde: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ — Romerne 10:10.
15, 16. Hvem havde ansvar for at være med i den kristne tjeneste? Begrund dit svar.
15 Vil det sige at alle der ærligt og oprigtigt ejer den kristne tro, også er kristne ordets tjenere og skal være med til at forkynde den gode nyhed? Ja. Paulus’ ord var henvendt til hele menigheden i Rom, ikke blot til de ældste. (Romerne 1:1, 7) Det var også alle i menigheden i Efesus der skulle være ’udrustet med fredens gode nyhed som sko på deres fødder’. (Efeserne 6:15; 1:1) Og det var alle som hørte brevet til hebræerne der skulle ’holde fast ved den offentlige bekendelse af deres håb uden vaklen’. (Hebræerne 10:23) Husk også at alle på Pinsedagen, både mænd og kvinder, var med til offentligt at forkynde om „Guds storslåede gerninger“. — Apostelgerninger 2:1-21; 1:14.
16 Kort før sin himmelfart havde Jesus sagt til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) De mennesker af forskellige nationer der ville lytte til forkyndelsen, skulle ikke nøjes med bare at lytte. De skulle blive disciple, med alt hvad dette indebærer. — Lukas 10:1; 14:27, 33; Johannes 13:35; 15:8; Apostelgerninger 1:8.
Ordets tjenere i dag
17. Nævn nogle af de vigtige ting den kristne tjeneste omfatter. (Mattæus 22:37-39)
17 Vi har indtil nu nævnt at en sand ordets tjener må holde sig uden for politik og bevare sig selv adskilt fra verden. Han må være ydmyg og følge de høje moralnormer Jesus underviste sine disciple i. Han er en tjener for Gud, i efterligning af Jesus Kristus. Han har derfor ikke ret til at følge sine egne ideer eller udvande sandheden for at gøre den mere tillokkende for andre. Den tjeneste han udfører vil ikke desto mindre blive til gavn for hans medmennesker, troende såvel som ikke-troende. — Mattæus 20:28; 26:39; 1 Peter 4:8-10.
18. Hvem er Guds sande tjenere i dag? Begrund dit svar.
18 Som det var tilfældet med Jesus og Timoteus, er forkyndelsen også for de kristne i dag en uadskillelig del af den kristne tjeneste. Hvad skal den kristne forkynde? Jo, frelsen sker stadig på grundlag af Jesu offer. De der ønsker at blive frelst må også stadig påkalde Jehovas navn. (Apostelgerninger 4:12; Romerne 10:13) Desuden er Guds rige stadig det eneste håb for den nødlidende menneskehed. Jesus udtalte derfor denne profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Guds sande tjenere er dem der opfylder denne profeti og underviser andre i disse ting. Hvem gør det? Ingen andre end Jehovas Vidner. — Esajas 43:10-12.
19. Hvad omfatter det for os i dag at være tjenere for Gud?
19 Hvordan kan man da gøre sig kvalificeret eller egnet til at blive en ordets tjener? På samme måde som Timoteus gjorde det: Ved at opbygge en stærk tro på Guds hensigter, på grundlag af et studium af Bibelen; ved at styrke denne tro gennem samværet med andre kristne; ved at lade sig døbe i vand som symbol på en personlig indvielse der er foretaget i bøn til Gud, et løfte om at tjene ham i al fremtid; og ved at tage imod vejledning og anvisninger fra den kristne menigheds styrende råd. (Hebræerne 10:23-25; Mattæus 24:45-47) Hvem tager del i denne tjeneste? Alle der nærer en oprigtig og aktiv tro på Guds hensigter, en tro der er funderet på nøjagtig kundskab. Når man således tager del i den kristne tjeneste som et vidne for Jehova, er det et bevis for troens ægthed. — Jakob 2:17.
20, 21. (a) Hvilke fejl som vi kan se ved kristenhedens måde at tjene på, viser at vi må være taknemmelige for Guds sande tjenere i dag? (b) I hvor stort omfang udfører de deres tjeneste?
20 I disse sidste dage har mange af kristenhedens „ordets tjenere“ travlt med at forkynde et „socialt evangelium“, med at engagere sig i politik eller med at betvivle Guds eksistens og Bibelens brugbarhed. Og tilsyneladende ligger det kristenhedens store lægfolk meget fjernt at virke som ordets tjenere. Vi kan derfor være taknemmelige for at Gud har oprejst nogle tjenere der kan holde hans navn frem for menneskeheden og hjælpe retsindige til at lære Guds ords livsvigtige sandheder at kende. Der findes over to millioner af disse tjenere i hele verden, og med Guds hjælp udfører de deres tjeneste til gavn for hele verdens befolkning.
21 Men hvordan kan den enkelte vise at han er en af disse? Den næste artikel vil behandle dette.
Hvad fortæller følgende skriftsteder om den kristne tjeneste?
[Illustration på side 9]
Er det dette Guds tjenere skal være optaget af?
[Illustration på side 10]
Den kristne tjeneste kan indbefatte undervisning i menigheden
[Illustration på side 11]
Alle der ejer en sand og ægte tro, bør være „ordets tjenere“ som kristne forkyndere