Sindsfornyelse til liv i den nye verden

„Ophør med at lade jer forme efter dette tingenes system, forvandl jer gennem en fornyelse af jeres sind.“ — Rom. 12:2, NW.

1. Hvoraf fremgår det, at Jehova er langt forud for al moderne tænkning i denne verden?

JEHOVA Gud er langt forud for al moderne tænkning i denne verden. Nutidsmennesker er først nu ved at få indsigt i de vidunderlige evner og egenskaber, hvormed Jehova har udstyret den lavere dyreskabning, såsom fugles flyvekunst, sødyrs jet drivkraft, insekters trådløse telegrafi ved hjælp af deres følehorn, flagermusenes blindflyvning ved hjælp af radar, visse insekters og fisks selvlysende anordninger og andre vidundere. Jehovas uformindskelige forspring fremfor mennesker i tænkeevne fremgår ikke alene af hans jordiske skaberværk, men også af hans skrevne ord, den hellige Bibel. Verdens moderne tænkere kan se ned på Bibelen som en forældet bog, der ikke længere egner sig for vor tid eller kan stå mål med dens videnskabelige fremskridt. Ikke desto mindre er det videnskaben og den moderne tænkning, der volder menneskeheden forøgede vanskeligheder, som man ikke kan finde nogen løsning på, hvorimod Bibelen står uigendrevet og gennem sine opfyldelser bekræftet som sand. Skønt det er over atten århundreder siden den sidste af Bibelens seks og tresindstyve bøger blev skrevet, fortæller den os dog med fuld pålidelighed om ting, der ligger tusind år fremme i tiden. Hvad den skildrer for menneskeheden i den fjerne fremtid, er en jord, der er forvandlet til et paradis, hvor mænd og kvinder lever i menneskelig fuldkommenhed på sind og legeme, og hvor de døde i gravene er blevet udfriet fra den frygtelige fjende, døden, og de sidste anslag af dem, som er modstandere af universets fred, er strandet som følge af deres endelige undergang, og hvor endeløs fred, sundhed og lykke ligger foran den loyale menneskeslægt under Jehovas og Kristi velsignelse.

2. Hvorfor spiller tid ingen rolle for Gud i hans forudsigelser?

² At forudsige noget tusind år i forvejen er intet for Jehova Gud. For ham er tusinde år blot som en dag, og hans hensigter fuldbyrdes altid. Begivenhedernes kritiske udvikling i dag forudsagde han for næsten seks tusinde år siden. Hans sinds tanker er den moderne tænkning så langt overlegne, nu, hvor verden ikke ved sine levende råd. — Sl. 107:27.

3. Hvorfor mislykkes alt, hvad mennesker udtænker eller prøver?

³ Mennesker i denne verden er udstyret med et bevidsthedssæde, som vi kalder „sindet“. Men de bruger øjensynlig ikke deres sind på rette måde. Det må være årsagen til, at intet af det, de udtænker eller prøver, lykkes for dem, men til deres egen undren, forvirring og forlegenhed stadig slår fejl. Hele det tingenes system, som verdensmennesker søger at få til at passe ind i nutidens tankeliv, er baseret på uret tænkning, og jo ældre, systemet bliver, desto længere fjerner det sig fra den absolutte sandhed.

4. Hvorfor må det nuværende verdenssystem ophøre, og hvad vil have fremgang?

⁴ Det er en dristig påstand. Dog er den fuldt ud berettiget, eftersom det nuværende verdenssystem ikke er efter Guds sind. Derfor må dette system ophøre, og det inden længe. Det er allerede på vej ud! Den almægtige Gud vil bringe alt i universet til at harmonere med sin ophøjede tankegang. Til kortsynede, lavsindede mennesker siger han: „Thi mine tanker er ej jeres, og jeres veje ej mine, lyder det fra Jehova; nej, som himlene er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres. Thi som regnen og sneen falder fra himmelen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:8-11) Det er på høje tid at mærke sig Jehovas tanker.

5. Hvorfor skal man ophøre med at lade sig forme efter dette tingenes system?

⁵ I dag kan vi mere end nogen sinde erkende Paulus’ kloge råd til de kristne i Rom: „Ophør med at lade jer forme efter dette tingenes system, forvandl jer gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Rom. 12:2, NW) Dersom det er nødvendigt for os at omdanne vort sind for at forvisse os om Guds vilje, er det indlysende, at dette tingenes system ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. Derfor må vi ophøre med at lade os forme efter dette system, så vi kan skønne, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje. Dette tingenes system kan måske rose sig af at være nået langt længere end den gamle verden, der ophørte med Vandfloden i Noas dage for tre og fyrretyve århundreder siden. Ikke desto mindre er det en tro kopi af denne gamle verden i de henseender, der bevirkede, at Vandfloden kom og fejede den bort. Måske er det oven i købet værre, fordi det er ældre, da jo verden før Vandfloden kun bestod i 1656 år, mens det nuværende tingenes system allerede har bestået i 4319 år.

6. Hvilken lighed er der til trods for moderne fremskridt mellem det nuværende tingenes system og verden forud for Vandfloden?

⁶ Hvilken lighed er der da mellem disse to verdener? Denne: Sindets bestandige higen efter ondt, en tænkemåde, der bestandig går Skaberens, Jehova Guds, vilje imod. Om årsagen til den gamle verdens undergang har vi Herren Guds eget vidnesbyrd. Vi læser: „Da HERREN så, at menneskets ondskab på jorden var stor, og at dets hele tankegang aldrig var andet end ond, angrede HERREN, at han nogen sinde havde gjort mennesket på jorden.“ (2 Mos. 6:5, AT) Da Vandfloden var forbi og Noa bragte sit første offer til Gud på den rensede jord, antydede Gud, at menneskeslægten atter ville falde tilbage til dette lavsind. Han sagde: „Aldrig igen vil jeg forbande jorden, skønt menneskets tankegang er vendt mod ondt fra ungdommen af; aldrig igen vil jeg tilintetgøre enhver levende skabning, som jeg har gjort.“ (1 Mos. 8:21, Mo) Vor sammenligning mellem vor tid og dets tingenes system med systemet før Vandfloden er ikke overdreven. Jesus sammenlignede de to tidsperioder og sagde: „Ligesom Noas dage var, således skal det være ved Menneskesønnens nærværelse.“ — Matt. 24:37, NW.

7-9. Hvad skildrer Paulus, inden han fremholder sin formaning om ikke at lade sig forme efter dette tingenes system? og passer hans skildring på forholdene i vore dage?

⁷ Apostelen Paulus formaner os til ikke at lade os forme efter dette tingenes system, men umiddelbart forinden skildrer han den lave moralske og åndelige sindstilstand, der var fremherskende på hans tid. Siden Paulus’ tid har dette system haft atten århundreder til at udvikle sig til det værre i. Lad os, mens vi læser hans ord, ærligt overveje, om tingenes system i dag er spor bedre, end det var dengang:

⁸ „Skønt de påstod, at de var vise, blev de dårer og ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med noget, der lignede et billede af et forkrænkeligt menneske, og af fugle og firføddede skabninger og krybdyr. Derfor gav Gud dem i overensstemmelse med deres hjerters lyst hen til urenhed, for at deres legemer kunne blive vanæret iblandt dem, ja, dem, som ombyttede Guds sandhed med løgnen og ærede og ydede skabningen hellig tjeneste fremfor ham, som skabte, og som er velsignet for evigt. Amen.

⁹ Derfor gav Gud dem hen til vanærende kønslige lyster, thi både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes vendte mændene sig fra den naturlige brug af kvinden og optændtes i heftigt begær efter hverandre, mænd med mænd, og øvede skamløshed og pådrog sig den velfortjente straf for deres forvildelse. Og ligesom de ikke bifaldt at have nøjagtig kundskab om Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt, opfyldte som de var af al uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed, og fulde af misundelse, mordlyst, kiv, svig og ondsindethed, hviskende og højlydte bagvaskere, gudshadere, frække, hovmodige, selvglade, opfindsomme til ondt, ulydige mod forældre, uforstandige, uordholdne, uden naturlig kærlighed, ubarmhjertige. Skønt de til fulde kender Guds retfærdige påbud, at de, som øver sådanne ting, fortjener døden, vedbliver de ikke alene dermed, men de bifalder dem, som øver dem.“ — Rom. 1:22-32, NW.

Menneskets sindelag

10. Hvorledes blev menneskets sind vendt imod ondt?

¹⁰ Dengang Gud skabte det første menneske og satte ham i Edens paradis, dannede han ikke mennesket med et sind med onde tilbøjeligheder. Menneskehedens tilbøjelighed til ondsind skyldes, at de blev født, efter at Adam havde vendt sig bort fra Guds vilje og til at gøre ondt. Vi har nedarvet denne tilbøjelighed fra ham. Desuden har Satan, Djævelen, der er „dette tingenes systems gud“, øvet et stadigt større pres på menneskene for at få dem til at bøje sig endnu længere bort fra Gud. I denne „endens tid“ er Djævelens pres på mennesker for at hindre dem i at rette sig op større end nogen sinde.

11. Hvad er sindet? og hvem forstår det fuldt ud?

¹¹ Sindet er den del af vort jeg, hvorfra tankerne udgår. Det er den egenskab, hvormed vi bevidst samler oplysning, ræsonnerer og drager visse slutninger. Det fungerer efter en bestemt lov eller handleregel. Hvis sindet derfor er indstillet på ondt, vil det følge denne handleregel i retning af det onde og komme længere og længere ud i ondskab. Sindets afvigelse fra det rette bliver større og større, navnlig under pres af „dette tingenes systems gud“, og det går derfor rask frem fra ondt til værre. Gud, som har skabt menneskets sind, kender dets funktioner bedre end nogen universitetsuddannet psykolog eller psykoanalytiker. Gud kan øjeblikkelig bedømme et menneskes sindelag, og han ved, hvor det fører hen. Derfor advarer han os om de uundgåelige følger.

12. Hvilket vidnesbyrd givet i forvejen beviser, at Jehova havde forhåndskundskab om, hvad menneskets sindelag ville føre til?

¹² I fyrretyve år var israelitterne skånet for enhver berøring med det afgudsdyrkende Ægypten, og nu stod de over for det forjættede land med kun Jordanfloden imellem dem og det. På det tidspunkt bød Jehova Gud Moses at skrive en sang til et vidnesbyrd imod dem, som de senere kunne have at se tilbage på, og det gjorde Gud for at minde dem om, at han på forhånd vidste, hvad deres sindelag til sidst ville føre dem til, og for at understrege, at han forud havde advaret dem. „Jeg ved jo,“ sagde han, „hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre.“ (5 Mos. 31:21) Eller som en anden moderne oversættelse siger: „Jeg ved, hvad deres temperament vil føre til, selv nu, inden jeg fører dem ind i landet, jeg har lovet dem med min ed.“ (AT) Dette vidnesbyrd, der blev nedskrevet på forhånd, tjente dem til fordømmelse, da denne forudsigelse gik i opfyldelse. Derfor står også Guds ord, der for tusinder af år siden forudsagde denne verdens nuværende moralske, mentale og religiøse tilstand, som en fordømmelse af denne verden og viser, at Gud var berettiget til så lang tid i forvejen at erklære, at den skulle få et så vanærende endeligt. Det er et bevis for, at den store Skaber længe i forvejen ved, hvad menneskehedens sindelag og tankegang vil føre til. Hans beskrivelse af menneskenes forhold i disse sidste dage er sandfærdig. — 2 Tim. 3:1-13.

13. Hvorfor får kristne påbud om at forvandle deres sind fremfor at søge at forvandle eller omvende verden?

¹³ Bekender du dig til at være en kristen? I så fald er du forpligtet til at give agt på Paulus’ formaning om ikke at lade dig forme efter dette tingenes system, ellers vil du komme til at stå som en hykler eller frafalden. Er du derimod ikke en kristen, men indser, at du lader dig forme efter dette tingenes system, så må du, såfremt du ønsker at undgå tilintetgørelse sammen med dette system, ufortøvet give agt på Paulus’ formaning og ophøre med at lade dig forme derefter. Lad dig ikke vildlede af det tåbelige slagord, der er blevet lavet for at kildre opblæste menneskers forfængelighed: „Du kan forandre verden!“ Spild heller ikke tiden med lignende slagord: „Du må forandre verden, inden den forandrer dig.“ Husk hellere, fremfor et menneskes dåragtige filosofi, Guds vise formaning, der siger, at du ikke kan forandre denne verden. Gud kender dette tingenes system og dets tilbøjeligheder og tanker og erklærer det for dødsdømt. Alle de bønner, du måtte opsende til ham om at omvende Josef Stalin, Mao Tse-tung og andre diktatorer og politiske ledere i denne verden, ville forblive ubesvarede, for verden vil kun forværres. Du kan ikke med alle dine bønner og din moralske filosoferen forandre denne verden. Djævelen er „dette tingenes systems gud“, han er blevet nedstyrtet fra himmelen, og opfyldt af harme bringer han ve over jorden og havet. Kan du forandre ham? Nej, vist ikke. Denne verden, som er i hans vold, er uforanderlig. Den skal og vil blive udslettet. (2 Kor. 4:4; Åb. 12:7-12, NW) Måden, hvorpå du kan undgå at lade dig forandre af denne verden, er ikke ved på religiøs vis at søge at forandre den, men ved at gøre som den inspirerede apostel siger: „Forvandl jer gennem en fornyelse af jeres sind.“ Dette må du gøre, skønt du befinder dig midt i denne verden, og du må gøre det inden dens undergang, ellers vil du gå under med den. Denne fremgangsmåde er den eneste, der vil sikre dig beskyttelse.

Hvordan?

14, 15. Hvad ville aldrig føre til fornyelse af vort sind?

¹⁴ Hvordan kan denne forvandling ske, denne fornyelse af sindet? Du opnår den ikke ved at følge et kursus i denne verdens psykologi, for al sådan psykologi er tilpasset denne dødsdømte verden og er ikke noget virkeligt hjælpemiddel for sindet. Eftersom sindet er den bevidste evne, hvormed vi indsamler oplysninger og selv tænker, så må vi for at forvandle det indhente andre oplysninger end dem, denne verden har opflasket os med, og hvorved den har bibragt os en bestemt mental støbning. Denne verden gør krav på at være klog og intelligent i dette tyvende århundrede, men den bygger i virkeligheden på et uvidenhedens grundlag. Dette skyldes hovedsagelig egenrådighed, der er en frugt af selviskhed. Hermed mener vi uvidenhed om Guds sandhed, hans vilje og hensigter. Paulus tilkendegiver dette med en anden formaning til os om ikke at lade os forme efter denne verden og dens nationer, idet han siger: „At I ikke mere vandrer som nationerne i deres sinds nytteløse tomhed, formørkede som de er i deres tankegang, og fremmede for livet, der tilhører Gud [hvorfor?], på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjerters ufølsomhed. Da de har sat sig ud over enhver sans for moral, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i havesyge begår alle slags urenheder.“ — Ef. 4:17-19, NW.

¹⁵ Dersom vi indordner vort liv efter dette tingenes system og dets nationer, så vil vi, hvad enten det er os bevidst eller ubevidst, efterligne dem, som befinder sig i åndeligt mørke og er fremmede for gudfrygtig livsførelse som følge af den uvidenhed, der er i dem, og på grund af deres hjerters hårdhed. Er det den slags mennesker, vi ønsker at efterligne? Dersom det er tilfældet, så vil vi aldrig kunne forny vort sind, for disse mennesker har et blindhedens dække over deres øjne og vildledes af Djævelen til deres undergang. Som apostelen fortæller os: „Dersom de gode nyheder, vi forkynder, er under dække, da er det blandt dem, som fortabes, at de er under dække, blandt de vantro, hvis sind dette tingenes systems gud har forblindet, for at lyset fra de herlige gode nyheder om Kristus, der er Guds billede, ikke skulle skinne igennem.“ — 2 Kor. 4:3, 4, NW.

16. Hvorfor har vi brug for Guds ord, så vi kan forny vort sind?

¹⁶ Hvad vi ønsker er at blive forvandlet og få håb om endeløst liv i lykke i den nye verden, der er så nær for hånden. Skal vi opnå dette, må vi fylde vort sind med oplysning fra livets store kilde, Jehova Gud. Vi har kundskab behov i stedet for uvidenhed. Vi behøver lys i stedet for mørke. Denne kundskab og dette lys kan vi hente ud fra Guds ord, den hellige Bibel. Det er dette ord, som helliger os. Det vil sige, det adskiller os fra denne verden og bringer os nær til Gud. Derfor bad Jesus for sine efterfølgere og sagde: „Hellige dem ved sandheden; dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Grunden til, at Guds ord helliger dig eller adskiller dig fra denne verden, er den, at det er forskelligt fra det, denne verden tænker, siger, skriver og lærer.

17. Hvis ånd må vi modstå, og hvilken indflydelse og påvirkning bør vi åbne vore hjerter for?

¹⁷ Riv dette vildledende dække bort, som Satan har kastet over vore øjne ved hjælp af denne verden. Kom til Guds Bog med et fordomsfrit syn og et ærligt hjerte og studér den med alvor og under bøn, så du kan få kundskab om dens oplysende sandhed. Fremfor at lade os imponere af denne verden og dens prangen med verdslig visdom og den pral med sine urgamle traditioner, sine filosofier og højere læreanstalter, og fremfor at lade os påvirke af dens ånd bør vi åbne vore hjerter for Guds ånds indflydelse og påvirkninger, for hans oplysende og aktive kraft. Når vi vender os fra denne verden og til Jehova Gud, Lysets Kilde, da vil vore sind blive befriet for verdslige menneskers formørkende traditioner og filosofier. Denne frihed er blevet os lovet med disse ord: „Når der sker en omvendelse til Jehova, da tages dækket bort. Jehova er ånden; og hvor Jehovas ånd er, der er frihed. Og alle vi, mens vi med utildækket ansigt som spejle genskinner Jehovas herlighed, forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Ånden, Jehova.“ — 2 Kor. 3:16-18, NW.

18. Hvorfor kan vi ikke lade Guds ånd ude af betragtning, når sagen drejer sig om vort sinds fornyelse?

¹⁸ Vi kan ikke lade Guds ånds kraft ude af betragtning, når sagen drejer sig om vort sinds fornyelse og om at gøre os anderledes, end da vi var en del af en uvidende verden. Apostelen fremhæver atter dette med stor kraft i sin omtale af den forvandling, han selv og Titus erfarede. Han siger: „Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, vi var hadefulde og hadede hverandre. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesket blev åbenbaret, frelste han os, ikke for nogen retfærdsgerninger, som vi havde udøvet, men på grund af sin barmhjertighed ved det bad, der førte os til liv, og ved at gøre os nye ved den hellige ånd. Denne ånd udgød han i rigt mål over os gennem Jesus Kristus, vor frelser.“ (Tit. 3:3-6, NW) I sin omtale af, hvorledes denne samme usynlige og aktive kraft ovenfra havde virket igennem ham, så at andre var blevet forvandlet til kristne, henviser apostelen til disse som et anbefalingsbrev af sit gode arbejde og siger: „Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere, ikke med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter.“ (2 Kor. 3:1-3, NW) Det er denne ånd, der klargør for os de oplysninger, der findes i Guds ord, da den ransager alle dets hellige hemmeligheder og gør dem forståelige for os. „Thi os har Gud åbenbaret dem ved sin ånd, for ånden ransager alt, selv Guds dybder. Men vi har ikke fået verdens ånd, men ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin godhed har skænket os.“ (1 Kor. 2:10, 12, NW) Vi har derfor brug for Guds ånd.

19. Hvorfor må vi lære Guds ord at kende, dersom vi ønsker, at hans ånd skal virke i vort liv?

¹⁹ Men vi kan ikke vente, at Guds ånd ganske automatisk skal påvirke os og forandre vort sind og derigennem hidføre en forvandling i vor livsførelse. Vi må selv gøre noget som en tilkendegivelse af, at vi virkelig ønsker at blive anderledes. Ud fra den hellige beretning forstår vi, at Guds ånd ikke virker uafhængigt af hans ord. Ønsker vi derfor, at denne ånd skal have indflydelse på vort liv, så må vi lære Guds ord at kende. Dette er det eneste, der kan give os en belæring, der er forskellig fra den, verden kan tilbyde. Det er kun dette ord, der kan give os et troværdigt billede af den sande Gud og af hans ophøjede egenskaber, og af hvad han har til hensigt at gøre for at rense sig for alle de falske beskyldninger, der rettes imod ham, og for at forandre de nuværende levevilkår til menneskehedens evige gavn. Det var, dengang vi var i uvidenhed, at vi tænkte og handlede som den øvrige verden. Vi vidste ikke bedre, og vi havde samme lave sind som de.

20. Hvilke hjælpemidler har vi brug for, for at vi kan forny vort sind?

²⁰ Skal vi kunne forandre vort sind, må vi derfor først og fremmest have Guds ord i al dets fylde og kraft, ubesmittet af religiøse traditioner og menneskers tomme filosofier. Vi må vende os til Bibelen og lade os belære af Gud gennem dens sider og ved hjælp af hans teokratiske organisation. Når vi gør det, bør vi bede ligesom David: „Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige ånd fra mig.“ Så vil Gud ved sin ånd og sin organisation hjælpe os til en ret forståelse af sit hellige ord. — Sl. 51:12, 13.

Et levende ord

21. I hvilken forstand er Guds ord levende?

²¹ Med noget nyt i vort sind kan vi begynde at forandre vor tænkemåde og vor livsførelse. Med Guds ord i vort sind og hjerte har vi en ny og virksom indflydelse inden i os. Det er ikke et dødt ord, der har mistet sin interesse, sin sandhed, sin praktiske betydning, sin fortolkning af vore dages begivenheder eller sin evne til at beskytte mod disse umoralske tiders fordærv. Det er levende og overbevisende, og det kan langt bedre end nogen psykolog i denne verden afsløre, hvad der bor i os. Det er ikke et dødt bogstav, men dets domme vil blive håndhævet. Som en advarsel siger apostelen Paulus til os: „Guds ord er levende og udfolder kraft og er skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind, at det deler sjæl og ånd, og marv og ben og kan skelne hjertets tanker og hensigter.“ — Hebr. 4:12, NW.

22. Hvilken personlighedsændring er nu mulig?

²² Med dette dynamiske ord i os har vi en ny kraft, der driver vort sind til at ændre vor tankegang og livsførelse. Dersom vi ikke mere bryder os om at lade os forme efter denne afskyelige verden, men ønsker at blive som Kristus, sande kristne, så må vi have denne nye drivkraft, der virker i den rigtige retning til vor forbedring, vor forvandling. For at bruge apostelens ord: „I skulle aflægge den gamle personlighed, der svarer til jeres tidligere adfærd, og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men . . . I skulle fornyes i jeres sinds drivkraft og skulle iføre jer den nye personlighed, der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og kærlig omhu.“ (Ef. 4:22-24, NW) Du har fået ny kundskab, og denne kundskab fik du fra Guds ord ved hjælp af hans ånd og hans organisation.

23, 24. Hvordan skal denne nye personlighed være? og hvorledes vil en fornyelse finde sted i egentlig forstand?

²³ Det, du nu forvandles til, vil være i overensstemmelse med denne kundskab, og det vil derfor være en forandring til det, Gud ønsker, at du skal være. „Affør jer,“ siger apostelen, „den gamle personlighed med dens væremåder, og iklæd jer den nye personlighed.“ Men hvordan skal den nye personlighed være? Hvorledes skal din personlighed fornyes eller blive ny i egentlig forstand? Apostelen siger videre: „Den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab fornyes efter hans billede, som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, omskåren eller uomskåren, udlænding, skyte, træl eller fri, men Kristus er alt og i alle.“ — Kol. 3:9-11, NW.

²⁴ At du bliver til en ny personlighed, der adskiller sig fra og er anderledes end denne verden, er et resultat af kundskab, nøjagtig kundskab om den store Skaber. Hans ord åbenbarer ham for dig og viser dig, hvordan han er, hvad han tænker, og hvad der er hans principper eller handleregler. Det er et vidunderligt billede, du får af ham gennem hans oplysende ord. Ved at betragte ham ud fra den nøjagtige kundskab, du har tilegnet dig, kan du blive fornyet efter hans billede og genspejle hans væremåde og efterligne ham i adfærd og tankegang og udtryksmåde, og du vil kunne opfylde hans krav til dig.

25. I hvilken henseende er vi ikke længere som verden, men som Gud?