med, men blev bevaret hel og fuldstændig ny, ligesom ny vin ikke hældtes i udtørrede, gamle lædersække, der havde mistet deres elasticitet og ville briste, men måtte hældes i deres egne, nye lædersække, akkurat sådan skulle den nye kristne organisation være et fuldstændig nyt tingenes system, til stadighed adskilt fra de gamle religiøse systemer, der enten var slået fejl eller havde overlevet den tid, hvor de var brugbare.

● Hvordan kan Hebræerne 1:10-12 harmonere med Prædikeren 1:4? Taler teksten i Hebræerne om den bogstavelige jord og de bogstavelige himle, der er skabt af Jehova Gud? — R. A., Alabama.

Prædikeren 1:4, omtaler den bogstavelige jord, når der siges: „Jorden står til evig tid.“ Hebræerne 1:10-12 modsiger ikke dette, fordi der her menes den symbolske jord og de symbolske himle i Satans verden, når der siges: „I begyndelsen har du, o Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk. De skal forgå, men du består; alle skal de ældes som en klædning, og som en kappe skal du rulle dem sammen, som en klædning skal de skiftes; men du er den samme, og dine år får aldrig ende.“

Inden vi går over til at svare direkte på spørgsmålet, må vi lige lægge mærke til, at Paulus her citerer Salme 102:26-28, og han anvender det om Kristus Jesus, skønt Salmerne synes at tale om Jehova. Treenighedens tilhængere bruger dette i et forsøg på at bevise, at Jehova og Kristus er den samme, er eet i en treenig Gud. Imidlertid ved vi, at engle, der repræsenterede Gud, omtaltes, som om de var Gud, ligesom vi ved, at Kristus Jesus udførte det direkte arbejde ved skabelsen, skønt Jehova omtales som skaberen, og det er, fordi Kristus gjorde det som Jehovas repræsentative arbejder under Guds ledelse og ved Guds magt. Dette bliver netop berørt i sammenhængen i det skriftsted, vi her undersøger; Hebræerne 1:2 (NW) omtaler Kristus som den, „ved hvem han [Jehova] dannede tingenes system“. Så både Jehova og Kristus kan siges at have skabt himlene og jorden, og de specielle omstændigheder ved hvert enkelt tilfælde afgør, hvem der menes. — Se Vagttaarnet, 15. december 1951, side 388.

At udtrykkene himle og jord ikke altid skal opfattes bogstaveligt, er mange gange blevet vist i Vagttaarnet. (Sl. 66:4; 96:1; Hab. 2:20; 2 Pet. 3:5-13) De symbolske himle og den symbolske jord udgør denne onde verden, og mange skriftsteder viser, at de er dømt til undergang; det er dem, der ifølge Hebræerne 1:10-12 vil forgå. Men hvordan kan det siges, at de blev grundlagt af Gud og Kristus? Kristus skabte ved Jehovas magt den skærmende kerub og gudssønnerne, og senere gjorde disse oprør og blev til de onde himle. Ligeledes skabte Kristus ved Guds magt Adam og Eva, men de gjorde oprør, og i dag er det deres onde efterkommere, der udgør den synlige jord i Satans verden. De oprindelige symbolske himle og den oprindelige symbolske jord blev skabt fuldkomne af Jehova gennem Kristus, der dengang kaldtes Ordet. Men de besmittede sig og degenererede til at blive den nuværende onde verden.

Som en illustration til dette kan vi betragte Israels nation, der var plantet af Gud som en ædel vinranke, men som blev til et vildskud, der var fremmed for Gud. (Jer. 2:21) På lignende måde var kristenheden ren, men største delen af den bevarede ikke denne renhed ved en stadig fornyelse i gudsfrygt, men den faldt fra og klædte sig i oldtidens udslidte hedenske læresætninger, i stedet for at holde fast ved den klædning af lovprisning og frelse, som engang identificerede den som Guds tjener. På lignende måde fornedrede de himle og den jord sig, der engang var fuldkomne, og de blev det nuværende onde tingenes system. De er blevet ubrugelige som en gammel, udslidt klædning, kun tjenlige til at blive lagt til side, ødelagt, at blive udskiftet med en ny himmelsk og jordisk organisation. Dette kapitel i Hebræerbrevet viser Jesu Kristi ophøjede stilling og evighed, og versene 10-12 er skrevet for at vise, at Kristus vil overleve denne onde verden, som er dømt til undergang.

Vidnesbyrdsperioden: „Jubelhornet“

3 Mos. 25:9, 10, KJ.

Nu er tiden inde til at udråbe frihed for alle jordens indbyggere, for alle racer og nationer. Frihed for alle! Det er en velkommen nyhed for enhver, der elsker retfærdighed og sandhed, og som i uselviskhed længes efter sand frihed for alle mennesker. Eftersom forholdene i verden stadig forværres og bliver næsten uudholdelige, er det kun naturligt, at mennesker ønsker at blive befriet fra alt dette. Den store befrier har bestemt, at ondskaben ikke altid skal råde. Nej, hans løfterige ord tilbyder frihed allerede nu. Disse gode nyheder om frigørelse skal nu proklameres som ved stød i horn. Dette vil Guds trofaste tjenere gøre ved at tilbyde folk den nye papirbog Er religion en løsning på verdenskrisen? Den indeholder det foredrag, som præsidenten for Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab i august og september måned holdt bl. a. i London, Paris, Frankfurt am Main, København, Helsingfors og Stockholm. I vidnesbyrdsperioden „Jubelhornet“ vil vi tilbyde folk denne nye papirbog tillige med to andre papirbøger for tilsammen 60 øre.