resten af Kristi legeme, som juridisk har fået retfærdighed tilregnet, og sammen med den tage del i den store gerning som Jehova ønsker udført nu i tiden, forkyndelsen af den gode nyhed om Riget overalt på jorden til et vidnesbyrd for alle nationer. — Rom. 12:2; Ef. 4:23, 24; Matt. 24:14.

Men du spørger måske: Fik fortidens trofaste ikke retfærdighed tilregnet? Kunne de ikke glæde sig over et venskabeligt forhold til Gud? Havde de ikke den forret at kunne bede og tjene Jehova og modtage hans hellige ånd, endskønt Kristi offer endnu ikke var bragt til veje? Jo. Indtil Kristi genløsning var erlagt tilregnede Gud sine tjenere et vist mål af retfærdighed og tilstod dem en venskabelig stilling på grundlag af deres tro, kærlighed til retfærdighed og de dyreofre de bragte. Sådanne dyreofre var et forbillede på Kristi genløsningsoffer, men de kunne ikke varigt rense for synd, ligesom de heller ikke kunne give håb om evigt liv. Det er årsagen til at Israels nation måtte bringe disse ofre år efter år. — Hebr. 10:1-4.

Men da Jesus Kristus kom til jorden og døde for menneskenes synder, tilvejebragte Gud et bedre, et varigt grundlag for tilgivelse af synder og et venskabeligt forhold til Gud, og han bestemte at Kristi offer skulle være dette ene middel. Derfor sagde Jesus: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. . . . [Bed] . . . i mit navn.“ — Joh. 14:6, 13, 14.

Bibelen viser at da vi lever så nær ved Guds nye retfærdsverden kan alle de som nu drager nytte af genløsningen, gøre sig håb om at blive beskyttet af Gud i den

1919 har det åndelige Israels rest været som en løve blandt nationerne. Restens medlemmer har frygtløst adlydt Jehovas befaling ved Kristus, idet de har forkyndt ’denne gode nyhed om hans oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. Uforfærdet har de fortsat arbejdet trods had, modstand og forfølgelse både fra den profetiske „Nordens konges“ og „Sydens konges“ side. (Dan. 11:40-45) Den tusindtallige skare af indviede og døbte troende af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål som ledsager resten har ligeledes lagt en løves mod og frygtløshed for dagen ved Jehovas ånd. Måtte vore hjerter aldrig fyldes af frygt for en talstærk og grusom fjendes manøvrer.

32. (a) For hvem er „Jehovas dag“ frygtindgydende? (b) Hvad vinker os fremad ifølge Mika 5:8, og hvad sker der efterhånden som vi går fremad?

³² Når Jehovas store dag om kort tid oprinder vil den vise sig kun at være frygtindgydende for vore fjender, eftersom eksekveringen af Jehovas ødelæggelsesdom er vendt mod dem og ikke mod os. Hans hånd vil sejrrigt løfte sig over alle hans modstandere, og alle hans fjender vil blive udryddet. Det betyder også at den frygtløse rest og dens ledsageres hånd sejrrigt vil løfte sig over deres modstandere, og at alle deres fjender vil blive ryddet bort. Sejren vinker os fremad i tjenesten for Riget og opmuntrer os til at tage fat på arbejdet der ligger foran os og som skal udføres i alle nationer under ledelse af „løven af Judas stamme“. „Følg mig,“ siger han. Følger vi ham, vil vi vokse yderligere i tal; vi bliver talrige som dugdråber og vil tjene som en vederkvægelse og velsignelse fra Jehova Gud blandt de mange folkeslag til liv for dem i Guds retfærdige nye verden.