ørkenen, og i lighed med bogstavelige templer som senere kom til at ligge på Morija bjerg, har Guds store tempel også et rum kaldet „det hellige“, og forgårde.

Ifølge Hebræerbrevet 10:20 repræsenterer det forhæng som i de jordiske templer adskilte „det hellige“ fra „det allerhelligste“, Jesu jordiske legeme. Dette legeme hindrede ham i at komme ind i himmelen, i Guds nærhed. Kun ved at dø som et menneske og ved at opstå i ånd kunne han overvinde denne hindring og træde ind i „det allerhelligste“. Det betyder at det der var uden for forhænget — „det hellige“, forgården(e) og kobberalteret — må repræsentere noget her på jorden.

Tilhørerne var nu spændt på at få at vide hvad „det hellige“, forgården(e) og kobberalteret repræsenterede. Hebræerbrevet 10:7-10 viser at alteret repræsenterer „Guds vilje“, det vil sige hans villighed til at tage imod Jesu fuldkomne menneskeliv som et offer. Da Jesus i år 29 fremstillede sig som et offer til Guds bestemte tid på hans ’viljes’ alter, da var det at Guds store åndelige tempel blev til. Guds himmelske bolig svarede nu til „det allerhelligste“ i de jordiske templer, idet Jehova nu var villig til at antage det fuldkomne offer som hans ypperstepræst Jesus Kristus havde erlagt som forsoning. Fra tidspunktet for sin dåb opholdt Jesus sig således i den modbilledlige „præsternes forgård“ og forestod så at sige ofringen af sig selv. Og som en åndsavlet søn af Gud bragte han sin Fader ofre i form af bønner, lovprisning og tjeneste, akkurat som præsterne i det jordiske tempel ofrede røgelse i „det hellige“.

På lignende måde tjener Herren Jesu Kristi åndsavlede disciple i den præstelige forgård til Guds tempel, idet de nyder en særlig stilling hos Gud, regnet for retfærdige og syndfri. Deres åndsavlede tilstand mens de stadig befinder sig i kødet blev skildret ved „det hellige“ i det forbilledlige tempel som underpræsterne havde adgang til.

Taleren viste derefter at disse åndsavlede sønner af Gud, de „åndelige israelitter“, ikke var de eneste som tjener ved Guds tempel i dag. Mennesker af alle slags indbydes til at komme og tjene ved dette tempel, akkurat som Bibelen har forudsagt det skulle ske. (Es. 2:2, 3; Åb. 7:9, 15) Alle der vil, har den forret at kunne tilbede Jehova i den ikke-præstelige forgård, som kan sammenlignes med „hedningernes forgård“ i det tempel kong Herodes byggede.

Du kan sikkert se hvorfor Jehovas vidner tilskynder så mange som overhovedet muligt til at komme til Guds åndelige tempel. De ved at alle som ikke er sande tilbedere af Jehova inden længe vil blive udslettet. Hovedindholdet i deres budskab kom frem i det vidt og bredt averterede offentlige foredrag som var højdepunktet på dette firedages stævne, „Guds herredømme — menneskehedens eneste håb“. Alle de tilstedeværende blev tilskyndet til at tage et eller to trykte eksemplarer af dette betimelige foredrag med sig hjem.

Hvilken storslået oplevelse har alle disse områdestævner ikke været! Vi har lært så mange nye ting, og meget af det vi vidste, står nu klarere for os. Jehova har i sandhed åbnet sin hånd og udøst velsignelser over sit folk i overmål; den omfattende behandling af det større ansvar som nu hviler på det lokale ældsteråd i hver menighed var blot én af dem. Jehova er i færd med at organisere sit folk på en sådan måde at det kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds nye orden under hans herredømme. Ja, Guds herredømme! Vi er for det, og vi tror at det samme gælder dig.

Derfor blev de første kristne forfulgt

● Den romerske historie er plettet med Jesu Kristi første efterfølgeres blod. Hvorfor? Philip Schaff besvarer dette spørgsmål i sin bog History of the Christian Church:

„De kristnes samvittighedsfulde nægtelse af at yde kejseren og hans billede guddommelig ære, og af at deltage i nogen afguderisk ceremoni ved offentlige festligheder, deres modvilje mod den kejserlige militærtjeneste, deres afholden sig fra politik og deres forklejnelse af alle borgerlige og verdslige anliggender i forhold til menneskets åndelige og evige interesser, deres nære broderlige sammenhold og deres hyppige møder, gjorde at de blev mistænkt for fjendskab mod kejserne og det romerske folk.“

Ja, de første kristne blev „hadet“ fordi de i disse spørgsmål ’adlød Gud mere end mennesker’. — Mark. 13:13; Ap. G. 5:29.