Betragt Jesus — nu mens verdenskatastrofen nærmer sig

„Hellige brødre . . . betragt den apostel og ypperstepræst som vi bekender — Jesus.“ — Hebræerne 3:1.

1, 2. Hvordan kan vi få gavn af at tænke på en katastrofe der er skildret på et relief i Rom?

I ROM findes et talende vidnesbyrd om en katastrofe der engang har fundet sted. Dét at den indtraf bør have væsentlig indflydelse på dit liv. Vi tænker her på Titusbuen der står på Forum Romanum som et tavst minde om den sejr hærføreren Titus vandt da han indtog og ødelagde byen Jerusalem i år 70. På buen ser man et relief der viser jøder som, lænket til hinanden, tvinges til at bære krigsbyttet bort fra deres by.

² Denne katastrofe kan blive en lærerig begivenhed for os som kristne i dag, hvis vi studerer en betimelig vejledning der blev nedskrevet omkring ni år før begivenheden fandt sted. Vi kan i dag læse den i Hebræerbrevet i Bibelen, et brev apostelen Paulus skrev til de kristne hebræere der boede i Jerusalem og Judæa.

3. Hvad var det der gjorde situationen så vanskelig for de kristne hebræere i Jerusalem?

³ Vore brødre på den tid befandt sig i en meget vanskelig situation. Det syntes måske som om romerne havde et sikkert greb om magten i provinsen Judæa, men mange af jøderne var indstillet på oprør. (Apostelgerninger 5:36, 37) Forestil dig hvilket pres sådanne jøder ville rette mod Jesu disciple, der ’ikke var en del af verden’ og derfor ikke sammen med jøderne ville tage parti imod Rom. (Johannes 17:16) Desuden blev de kristne hebræere udsat for forfølgelse fordi jøderne følte sig stærkt overlegne i betragtning af at Gud havde udvalgt dem som folk, ført dem ind i Lovpagten og givet dem tilbedelsesordningen med levitpræsterne og ofrene.

4. (a) Hvordan kunne man sige at Jesus havde givet sig til kende „ved afslutningen på tingenes ordninger“? (b) Hvad forudsagde Jesus angående denne afslutning?

⁴ Men den jødiske ordning — hele dens system med tempelofre, præster, højtider og sabbater — var blevet bragt til ophør efter at Messias havde lidt offerdøden. (Galaterne 3:24, 25; Kolossenserne 2:13-17) Paulus kunne derfor skrive at Guds søn havde givet sig til kende „én gang for alle ved afslutningen på tingenes ordninger“. (Hebræerne 9:26; 1:2) Snart, nemlig når templet blev ødelagt, skulle det komme til at stå klart for enhver at denne afslutning havde fundet sted. Jesus havde selv forudsagt dette, og hans disciple havde spurgt ham: „Hvornår vil disse ting ske?“ (Mattæus 23:37 til 24:3) Jesus havde svaret at der ville komme krige, fødevaremangel, jordskælv og pest, og at Riget ville blive forkyndt i stort omfang før endens komme. (Mattæus 24:4-14; Lukas 21:10, 11) Disse ord fik deres opfyldelse i slægtleddet mellem det tidspunkt hvor Jesus udtalte sin profeti og det tidspunkt hvor Paulus skrev Hebræerbrevet. Jesus havde desuden forudsagt at Jerusalem ville komme ud for ’så stor en trængsel som der ikke havde været fra verdens begyndelse’. (Mattæus 24:21) Den trængsel og ødelæggelse der kom over Jerusalem i år 70, var så stor at byen aldrig havde oplevet dens lige og heller ikke ville komme til det igen. Og dog var denne begivenhed kun en mindre opfyldelse af Jesu ord. Hvorfor det? Fordi der langt ude i fremtiden skulle komme en ’stor trængsel’ som ville ramme hele menneskehedens verden.

5. Hvordan kan vi sige at profetien om ’en stor trængsel’ vil få en endnu større opfyldelse?

⁵ Kendsgerningerne viser at Jesu profetiske ord får deres større opfyldelse ved tiden for hans „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Åbenbaringen, kapitel 6, som er skrevet flere årtier efter trængselen over Jerusalem, forudsagde også at der ville komme krig, hungersnød og sygdomme. Dette ville omfatte langt mere end Judæa, for vi læser i Åbenbaringen at krigen skulle „tage freden bort fra jorden“. (Åbenbaringen 6:4) Alt hvad vi har oplevet siden den første verdenskrig 1914-1918 viser at vi lever ved afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning, en periode der vil nå sin klimaks i ’en stor trængsel’. I denne trængsel vil al ondskab blive fjernet fra jorden, så vejen er banet for et paradis under Guds riges styre.

6. Hvordan kan vi se at Hebræerbrevet også er skrevet med henblik på vor tid?

⁶ Brevet til hebræerne peger frem til vor tid. Paulus skrev at Kristus på det tidspunkt befandt sig i himmelen og ventede ’indtil hans fjender blev lagt som en skammel for hans fødder’. (Hebræerne 10:13) Brevet nævner også at der ville komme et tidspunkt hvor ’Gud igen ville bringe sin førstefødte til den beboede jord’. (Hebræerne 1:6) Det drejer sig om vor tid! Alt peger på at Kristus har modtaget sin kongeværdighed og har ført krig mod Guds fjender i himmelen. (Åbenbaringen 12:7-12) Kristus har nu, mens han er usynligt nærværende, vendt sin opmærksomhed mod den beboede jord. Som han forudsagde, vil vi nu snart stå over for det højdepunkt hvor Guds fjender bliver fjernet fra jorden. Hvad er det da for en vejledning Hebræerbrevet har til os?

Hvorfor vi bør betragte Jesus

7, 8. Hvorfor var det passende at Hebræerbrevet særlig beskæftigede sig med Jesus?

⁷ Paulus rettede i særlig grad vor opmærksomhed mod Jesus. Han skrev: „Hovedpunktet i det der her drøftes er dette: Vi har en sådan ypperstepræst, og han har taget sæde på højre side af Majestætens trone i himlene.“ (Hebræerne 8:1) Hvorfor var det særlig passende for kristne der levede ved slutningen af en tingenes ordning at få dette at vide?

⁸ Der har længe eksisteret fordrejede opfattelser af Jesus. Jøderne i det første århundrede var stolte af at de var efterkommere af Abraham, at de praktiserede en gudsdyrkelse der var blevet overgivet gennem Moses, og at de havde præster af Arons slægt. De kan derfor have tænkt: ’Denne Jesus fra Nazaret er jo bare en almindelig tømrersøn fra Galilæa.’ De beskyldte endog Guds søn for at være en dæmonbesat samaritaner. (Johannes 7:52; 8:39-41, 48; 9:24, 28, 29) Vi ser altså at det var meget viseligt at Gud opmuntrede de kristne hebræere til at betragte Jesus, idet et rigtigt og ligevægtigt syn på og forhold til Guds søn ville hjælpe disse kristne til at forblive trofaste.

9. Hvorfor er det også i dag på sin plads at betragte Jesus? Hvilken fare må vi imidlertid være på vagt over for?

⁹ Også for os er denne guddommelige vejledning i Hebræerbrevet gavnlig, for der er stadig mange falske og fordrejede opfattelser af Jesus. Hans jødiske modstandere undervurderede ham, men i dag er det modsatte blevet almindeligt: at overvurdere hans rolle. Kristenhedens kirker hævder at Jesus er en del af en treenig gud og at Faderen, Sønnen og Helligånden er lige. Men hvem er det de ofrer mest opmærksomhed? Det er Jesus. Det er ham de tildeler hovedrollen, mens Faderen trænges i baggrunden. Dette betyder en udfordring for sande kristne. I Johannes 14:28 sagde Jesus at Faderen er større end han, og i Salme 83:19 læser vi: „Du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ Vi må imidlertid ikke overreagere på de forkerte opfattelser af Jesu stilling, så vi går til den modsatte yderlighed og ubetænksomt undervurderer hans sande stilling. Ligesom de kristne hebræere vil vi, idet vi ser fremtiden i møde, have stor gavn af en rigtig og ligevægtig forståelse af Jesus.

10. Hvad viser Hebræerbrevet om den stilling Jesus indtager?

¹⁰ I Hebræerbrevets indledning rettes opmærksomheden mod den høje stilling Kristus har fået. Han er nu en herliggjort åndeskabning, „det nøjagtige udtryk for selve [Guds] væsen“. Det betyder ikke at Faderen og Sønnen er samme person eller samme gud, for det tilføjes i Hebræerbrevet 1:3 at Jesus har sat sig „ved Majestætens højre hånd [„Guds højre hånd“, Todayʹs English Version] i det høje“. Skriftsteder som Hebræerbrevet 2:10 og 5:5, 8 viser også at Jehova står over Sønnen. Ikke desto mindre har Kristus nu „et navn [en stilling eller et ry] der er ypperligere end [englenes]“. — Hebræerne 1:4.

11. (a) Hvordan betragter Guds engle Jesus Kristus? (b) Hvordan skal Hebræerbrevet 1:6 forstås?

¹¹ Ligesom de trofaste engle, må også vi erkende den ophøjede stilling Kristus har. I Hebræerbrevet 1:6 citeres der fra Salme 97:7 (efter den græske Septuaginta-oversættelse) med disse ord: „Lad alle Guds engle bøje sig ærbødigt for ham.“a Som det fremgår af sammenhængen, betyder dette at selv englene viser ærbødighed mod Jesus som den der er Guds øverste repræsentant, hans ophøjede søn. De erkender at han er blevet „kronet med herlighed og ære“ og at han har fået myndighed over „den kommende beboede jord“. — Hebræerne 2:5, 9.

12. Hvorfor er det så vigtigt at vi viser Jesu ord opmærksomhed?

¹² Hvordan bør dette virke på os? Efter at have påpeget at Jesus indtager en stilling der er højere end englenes, siger Paulus: „Derfor bør vi vise de ting vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort.“ (Hebræerne 2:1) Som de kristne hebræere vidste havde jøderne længe ofret stor opmærksomhed på det Guds ord der var overgivet ved Moses, nemlig Loven. Men for os er det endnu vigtigere at vi er opmærksomme på den guddommelige vejledning der gives gennem Jesus.

13. Hvad kan kristne lære af at være opmærksomme på Jesu ord? Giv eksempler.

¹³ Tænk i denne forbindelse på Jesu Kristi befaling om at de kristne skulle flygte når de så Jerusalem omringet af fjendehære. (Lukas 19:43, 44; 21:20-24) I år 66 omringede romerne det oprørske Jerusalem, men trak sig derefter tilbage, uvist af hvilken grund. Da flygtede de kristne ud af byen. De havde lyttet til Jesus, ’vist ham opmærksomhed’, og undgik således at miste livet da romerne vendte tilbage og bragte katastrofen over byen i år 70. Med dette i tanke bør vi, i betragtning af at vi står lige over for en verdenskatastrofe, spørge os selv: ’Viser jeg Jesu ord opmærksomhed? Viser den tid jeg bruger på adspredelser, den indstilling jeg har til arbejde og forretning, og det syn jeg har på verdslig uddannelse, at jeg er opmærksom på Jesu ord i Lukas 12:16-31?’

14. (a) På hvilken måde er Jesus ’frelsens hovedformidler’? (b) I hvilken forstand blev Jesus „gjort fuldkommen“?

¹⁴ I Hebræerbrevet 2:10 kaldes Jesus for ’frelsens hovedformidler’. Denne stilling har han først og fremmest i forhold til de salvede kristne, der er hans „brødre“. (Hebræerne 2:11-17) Men også alle de der har håb om et liv i et paradis på jorden er afhængige af ham som deres frelser. Paulus skrev: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham, da han af Gud specielt er blevet kaldt ypperstepræst.“ (Hebræerne 5:8-10) Jesus havde naturligvis været fuldkommen som åndeskabning, og på jorden var han fuldkommen som menneske. Men med henblik på sin rolle som præst for os, måtte han ’gøres fuldkommen’ i en anden forstand. På jorden fik han en erfaring — en oplæring, en optugtelse og en prøve på hans lydighed lige til døden — der gjorde ham fuldkommen til stillingen som en barmhjertig og medfølende ypperstepræst.

Tillid til vor ypperstepræst

15. Hvorfor nævner Hebræerbrevet ofte præster?

¹⁵ Når vi læser brevet til hebræerne ser vi at det ofte nævner præsterne. Formålet med dette er at øge vor forståelse og værdsættelse af ’den ypperstepræst som vi bekender — Jesus’. (Hebræerne 3:1) Paulus minder os om at „enhver ypperstepræst som er udtaget blandt mennesker, indsættes til gavn for mennesker over det der hører Gud til, for at han skal frembære offergaver og slagtofre for synder“. (Hebræerne 5:1; 8:3) En stor del af Lovpagten var knyttet til den omstændighed at vi mennesker er syndere. Præsterne frembar ofre for at sone israelitternes synder, og for at sone deres egne synder. Men de talrige dyreofre der blev bragt kunne ikke overvinde synden eller gøre en eneste af israelitterne fuldkommen. (Hebræerne 7:11, 19, 27; 10:1-4, 11) Af denne grund var der brug for en ny pagt, et nyt offer og en ny ypperstepræst. — Jeremias 31:31-34.

16. På hvilken måde er Jesus en bedre præst end de israelitiske præster?

¹⁶ En sådan ypperstepræst har vi i Kristus, der blev forudskildret ved Melkisedek, kongepræsten hvis afstamning ikke nævnes i Bibelen. Tilsvarende blev Jesus ikke præst i kraft af kødelig afstamning (fra Levi eller Aron); han blev indsat direkte af Gud. (Hebræerne 7:1-3, 15-17; 5:5, 6) Når Gud således har godkendt Jesus som ypperstepræst, kan vi nære fuld tillid til ham. Ydermere vil Jesus ikke dø så der bliver behov for en efterfølger, sådan som det var tilfældet med præsterne under Loven. Jesus kunne bringe det endegyldige offer, sit eget liv; hans legeme var fuldkomment, og dette offer behøvede aldrig at blive gentaget. Vor ypperstepræst Jesus Kristus tog værdien af sit livsblod med til himmelen og fremlagde den for Gud. Han befinder sig stadig i himmelen, hvor han tjener som præst for os. — Hebræerne 9:24-28; 10:12-18.

17. Hvordan er det til gavn for os at vi har Jesus som ypperstepræst?

¹⁷ Vi kan nære tillid til vor ypperstepræst, nu mens verdenskatastrofen nærmer sig. Til forskel fra ofrene under Moseloven kan Kristi fuldkomne offer helt og fuldt sone vore synder. Det kan „rense vor samvittighed fra døde gerninger [både de onde handlinger vi tidligere har begået, og de forsøg vi måske har gjort på at blive retfærdige over for Gud i egen kraft] så vi kan yde hellig tjeneste for den levende Gud“. (Hebræerne 9:14; 10:1-4) Vi må alle indrømme at en ren samvittighed over for Gud har uvurderlig betydning når man står i en vanskelig situation eller er udsat for pres. (Hebræerne 10:19-22) Også på andre måder kan vi glæde os over at have Jesus som vor permanente ypperstepræst i himmelen.

18. Hvorfor er og var det en trøst at vide at vor ypperstepræst er medfølende?

¹⁸ I Hebræerbrevet forvisses vi således om at Jesus er en medfølende præst. Vi kan levende forestille os hvor mange afgørelser og problemer de kristne hebræere blev stillet over for i det patriotiske Jerusalem, mens de indstillede sig på at flygte fra byen og efterlade deres boliger, slægtninge og arbejde. De var imidlertid ikke overladt til sig selv. Paulus skrev: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.“ Hvor må dette have været trøstende for dem! Også vi der lever ved afslutningen af denne tingenes ordning, kan finde trøst i dette. Med så forstående en ypperstepræst kan vi „opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. (Hebræerne 4:15, 16) Ligegyldigt hvilke prøvelser der måtte komme „kan han komme dem til hjælp som stilles på prøve“. — Hebræerne 2:17, 18.

Vor tros fuldender

19, 20. Hvordan er Jesus ’vor tros fuldender’?

¹⁹ Når vi ’betragter Jesus’ er det især vor tro vi skal være opmærksomme på. Efter at have nævnt „den synd som let omklamrer os“ — nemlig mangel på tro — skriver Paulus at vi ’ufravendt må se hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus’. (Hebræerne 12:1, 2) Hvorfor har dette så livsvigtig betydning her ved afslutningen af den nuværende tingenes ordning?

²⁰ Lige fra den første profeti, i Første Mosebog 3:15, peger Bibelen frem til Kristus. Han er centrum for meget af det der er forudsagt og forudskildret i Bibelen. Mange af de træk ved Moseloven der nævnes i Hebræerbrevet, var „en skygge af kommende goder“. (Hebræerne 9:23; 10:1) Men „virkeligheden hører Messias til“. (Kolossenserne 2:17) Ja, Jesu fødsel, hans jordiske tjeneste, offerdød, opstandelse og præstetjeneste i himmelen opfylder eller fuldender alle de profetier, mønstre og forbilleder der har vist hen til disse ting.

21. Hvordan er Jesus også ’vor tros fuldender’ i dag?

²¹ Når Paulus anerkendte Kristus som ’vor tros fuldender’, har vi endnu større grund til at gøre det i dag. Vi ser nu den større opfyldelse af Jesu ord om ’tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. (Mattæus 24:3) For os har troen derfor et endnu fastere grundlag. Frelsen til livet på „den kommende beboede jord“ er også meget nærmere end den var på Paulus’ tid. Lad os derfor fortsat betragte Jesus, vor tros fuldender, i tillid til at Gud „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“ i tro. (Hebræerne 2:5; 11:6) Den følgende artikel vil vise at Hebræerbrevet kan medvirke til at indgive os den tro og det kristne syn på tingene vi må have for at kunne modtage den store belønning.

[Fodnote]

Kan du forklare dette?

■ Hvordan svarer vor situation til den de kristne hebræere var i da de modtog Hebræerbrevet?

■ Hvorfor må vi have et ligevægtigt syn på Jesus, og være opmærksomme på hans ord?

■ Hvorfor fortæller Hebræerbrevet så meget om ofre og præstetjeneste?

■ Hvilke egenskaber ved Jesus som ypperstepræst og som vor tros fuldender sætter du pris på?

[Ramme på side 10]

Ærbødighed eller tilbedelse

I Hebræerbrevet 1:6 kan det græske ord proskyneʹo betyde:

1. Dét at vise respektfuld ærbødighed mod Jesus, som at ’bøje sig ned’ for ham, da han er den Jehova har æret og herliggjort

2. Dét at tilbede Jehova Gud gennem hans øverste repræsentant, hans søn Jesus

[Illustration på side 11]

Jesus bragte et offer der var af mere varig værdi end de ofre præsterne bragte ved templet