Hvordan er din åndelige appetit?
„På grund af dette bøjer jeg mine knæ for Faderen . . . med det mål at han . . . må tilstå jer at blive stærke i jert indre menneske.“ — Ef. 3:14-16, NW.
1. Hvad hjælper os til fuldt ud at forstå det emne der hedder kundskab?
KUNDSKAB er et vigtigt bibelsk emne, og Jehova har gjort sig megen umage for i sit ord at forklare alt hvad vi bør vide om det. Da det imidlertid er et åndeligt emne ville vi sandsynligvis have haft svært ved at forstå hvad kundskab er og hvad den bevirker, hvis vi ikke kunne få det forklaret med udtryk vi kendte, udtryk der anvendes om mad, spisen og drikken. I virkeligheden er den bogstavelige mad en så fortrinlig hjælp når man skal forklare kundskabens hemmeligheder, at man kunne fristes til at spørge om Skaberen forordnede at vi skulle spise mad ene og alene for at hjælpe os til bedre at forstå hvor stor værdi kundskab indebærer. Kundskab omtales ofte som „åndelig føde“.
2. Hvilke foranstaltninger har Jehova truffet for at tilfredsstille menneskets behov for føde?
2 Ikke alene skabte Jehova Gud mennesket med naturlige behov, men han traf også foranstaltning til at dække disse. Da Adam blev sat i Edens have fik han således at vide hvilken føde der var tilvejebragt til ham. Sandt nok har menneskeheden i almindelighed siden oprøret mod Gud i Eden været ramt af hungersnødsperioder, men bortset fra nogle få særlige tilfælde som står berettet i Bibelen, var disse ikke foranlediget af Gud. Jehova Guds trofaste tjenere har aldrig behøvet at dø af sult, uden i specielle tilfælde hvor Satan fik lov til at sætte dem på en særlig prøve, hvorved det blev vist ham at han ikke kunne få Guds vidner til at give slip på deres uangribelighed, og således blev Jehovas navn hævdet. Kong David erklærede: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — 1 Mos. 1:29, 30; 2 Kong. 8:1; Ez. 5:16, 17; Sl. 145:15, 16; 37:25; Matt. 6:25, 26.
3, 4. Hvordan tilfredsstillede Jehova Adams ønske om åndelig føde?
3 De midler hvormed menneskets medfødte kundskabstørst skulle slukkes blev i tilsvarende grad tilvejebragt af Skaberen. Der var en masse Adam kunne spørge om, og han havde rig lejlighed til at få sin nysgerrighed stillet. Eftersom han skulle være gartner var det kun naturligt at han blev undervist i botanik først. For at Adam nu kunne forstå hvilken føde der var bestemt til ham, måtte han lære at analysere og at skelne mellem de forskellige planter og træer. Adam blev undervist i zoologi da „alle markens dyr og himmelens fugle“ blev ført hen til ham for at han kunne give dem alle sammen navne. — 1 Mos. 2:15, 19, 20.
4 Desuden skulle Edens have udvides så den omfattede hele jorden; ganske naturligt måtte geografi blive det næste Adam tilegnede sig, tillige med kundskab om de love hvorefter menneskesamfundet skulle ledes efterhånden som menneskene formerede sig. Og, fremfor alt andet, skulle han lære om forholdet mellem mennesket og dets Gud; det ville den himmelske Fader selv undervise sin jordiske søn i. Det fond af kundskab der var i beredskab til Adam var så stort at selv vor tids videnskabsmænd ikke nærer bekymring for at den dag skal komme da de ikke har et eneste spørgsmål mere at stille.
5. Hvilken sammenligning kan man drage mellem føde og kundskab hvad næringsværdi angår?
5 Ligesom der findes en mangfoldighed af føde, findes der også en mangfoldighed af kundskab; og ligesom ikke al mad har samme næringsværdi for legemet, således har heller ikke al kundskab samme næringsværdi for sindet. I virkeligheden gør visse former for kundskab et menneske mere skade end gavn, nøjagtig som det er tilfældet med visse fødemidler.
6-8. Med tanke på opnåelse af evigt liv, hvilken værdi har da (a) kunst? (b) hvilken værdi har videnskab som åndelig føde?
6 Begrænser vi os til den kundskab der ofte omtales som kultur, kan den stort set opdeles i kunst, videnskab og religion. Ikke al denne kundskab har lige stor værdi for os, for det er ikke det hele der bidrager til opnåelse af evigt liv fra Gud.
7 Ud fra dette synspunkt er kunst afgjort det mindst værdifulde vi kunne beskæftige vore tanker med. Kunst er som en stimulans. Den har sin tid og sin plads og forsøder tilværelsen, men den bringer ikke liv, og hvis den overdrives vil den kun gøre skade.
8 Som åndelig føde har sand videnskab større værdi end kunst, for den vil altid føre til ærefrygt for Skaberen og opbygge tro, hvorimod pseudovidenskab, der ikke kan skelne mellem kendsgerninger og teorier, er et af de midler hvormed „denne tingenes ordnings gud har blindet de vantros tanker“. Hvis nogen sætter deres lid til en sådan kundskab vil det kun være til skade for dem, for den nedbryder deres tro. — 2 Kor. 4:4; 1 Tim. 6:20, NW.
9. Hvilken åndelig føde er absolut nødvendig for opnåelse af evigt liv?
9 Det er på religionens område vi finder den vigtige kundskab uden hvilken ingen kan opnå evigt liv. „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund,“ sagde Jesus, og begrænsede dermed livgivende kundskabs og sand religions kilde til Bibelen. (Matt. 4:4) Det er der vi kan få kundskab om Jehova Gud og Kristus Jesus, og det „betyder evigt liv“. — Joh 17:3, NW; Es. 8:20, Dy.
10. Hvorfor skal vi indtage åndelig føde?
10 Hensigten med at spise er at opbygge og opretholde et stærkt legeme. Hensigten med at indtage den allervigtigste åndelige føde, nemlig kundskaben om Jehova Gud og hans søn, Kristus Jesus, ved hjælp af Guds ord, er at opbygge og opretholde en stærk tro, for den kristne lever „af tro“. „På grund af dette bøjer jeg mine knæ for Faderen,“ siger Paulus, „. . . med det mål at han . . . må tilstå jer at blive stærke i jert indre menneske med kraft ved hans ånd, . . . så at I må blive rodfæstede og befæstede på grundvolden.“ (NW) — Rom. 1:17; Ef. 3:14-17.
Man må lære regelmæssighed
11. Hvorfor er det ikke byrdefuldt at spise regelmæssigt og hyppigt?
11 I modsætning til dyr der ligger i dvale om vinteren, slanger, og mange insekter, der gennem længere tid kan undvære føde, blev mennesket skabt i den hensigt at det skulle være travlt beskæftiget hver dag, og det skulle derfor spise regelmæssigt og hyppigt. De fleste mennesker behøver mindst tre måltider om dagen hvis de skal bevare deres fysiske velvære. Hvor mange måltider bliver det ikke, bare i løbet af det antal år et menneske almindeligvis lever, for slet ikke at tale om et menneske der lever evigt. Det lyder næsten som var det en hel byrde, men sådan føles det ikke. Et sundt menneske betragter hvert måltid som en behagelig afbrydelse, en lejlighed til adspredelse og tilfredsstillelse, ja ofte til glædeligt samvær, og det var netop Skaberens hensigt at det skulle være sådan. Havde det ikke været det, kunne Jehova have forordnet at vi skulle spise piller tre gange om dagen med samme virkning på vore legemer. Nogle videnskabsmænd ynder at sysle med den tanke at det bliver på denne måde mennesket i fremtiden skal indtage sin føde. Men sådan havde Jehova ikke bestemt det. Han ønskede at vi skulle nyde al den glæde og fornøjelse der følger med hver dags regelmæssige måltider.
12. Hvorfor er regelmæssighed endnu mere vigtig når det gælder åndelige måltider?
12 Er regelmæssighed og gentagelse lige så vigtig når det gælder åndelig føde? Ja, endnu vigtigere. Guds ord og erfaringen viser at det ikke var hensigten at mennesket skulle indtage en masse åndelig føde på én gang, for derefter at undvære føde i uger eller måneder. Som mangel på mad svækker legemet, sådan svækker mangel på åndelig mad troen eller det „indre menneske“. Mens et svagt legeme ingen indflydelse har på Guds vurdering af et menneske der tjener ham, kan en svag tro føre til at man mister sin uangribelighed ind for Gud ved at gå på kompromis eller fuldstændig forlade troen, og i Guds øjne har man derved forspildt sin ret til evigt liv; vi ser således at åndelig underernæring er langt farligere end fysisk underernæring. Det er derfor Jehova erklærer dem lykkelige der studerer hans ord „dag og nat“. En byrde? På ingen måde. Der er ingen tvivl om at Jehovas hensigt var at de åndelige måltider, som er nødvendige for at mennesket kan leve, i lige så høj grad som de bogstavelige måltider skulle byde på adspredelse, tilfredsstillelse og lykkeligt samvær. Hvis vi har en normal åndelig appetit vil vi også føle det sådan. — Hebr. 10:25; Sl. 1:2; Jos. 1:8; 5 Mos. 6:7; Ordsp. 6:20-22.
13. Nævn en af de ting der kendetegner en moden kristen.
13 Naturligvis må vi lære at komme regelmæssigt til de normale måltider, sådan som vi må lære de fleste ting i livet. Børn er ofte alt for travlt beskæftiget til at de kan huske spisetiderne, men kærlige forældre belærer dem indtil de har tillagt sig den vane at komme og sætte sig til bords på bestemte tidspunkter hver dag. Nu er det ikke altid at vi føler os sultne til måltiderne, men det anfægter os ikke; da vi er i vanen møder vi automatisk op når der skal spises, og har vi først sat os til bords viser det sig ofte at appetitten vokser mens vi spiser. Vi må udvikle den samme vane når det gælder åndelige måltider. Om vi virkelig er sultne når der skal spises er ikke spørgsmålet. En moden kristen har udviklet den vane instinktivt at gå til rigssalen eller at sætte sig til at foretage sit personlige studium når tiden er inde til et åndeligt måltid. Hvis du endnu er for ny i sandheden til helt at have udviklet denne vane, skulle andre minde dig om spisetiderne. Hvis du blot er alt for travlt optaget til rigtigt at tænke over hvor nødvendigt det er at udvikle regelmæssige spisevaner, har du grund til at takke Gud hvis der er nogen der viser dig tilstrækkelig interesse til at oplære dig så du kan blive stærk nok til ved Jehovas ufortjente godhed at sejre over og overleve verden.
Sult
14, 15. Hvordan prøver Satan at udsulte Guds tjenere?
14 Et af de midler Satan med størst held benytter for at drage mennesker bort fra Jehovas indflydelse og Guds ånds styrkende virkninger, er at afskære dem fra den åndelige føde, dersom det er muligt. Nogle får han til at blive borte fra de åndelige måltider, ved at lokke dem med materialisme, erotik, stolthed, menneskefrygt, eller ved at tale til deres selviskhed på anden måde. Det er deres egen skyld når de forlader Jehovas rigt dækkede bord og lider sultedøden lige foran et veldækket bord. Deres styrke vil uvægerligt forsvinde og deres tro lide skibbrud. — Es. 25:6; 65:13, 14; Matt. 24:45-51; 1 Tim. 1:19.
15 Med hård hånd berøver Satan andre Guds tjenere den åndelige føde, når han for at sulte dem ihjel lader dem sætte i fængsler og slavelejre hvor de kan blive åndeligt nedbrudte og derefter udsat for pres og prøvelser, i den hensigt at få dem til at bryde deres loyalitet mod Jehova.
16, 17. Hvordan virker åndelig udsultning på et menneske, og hvad skulle vi lære heraf?
16 Et af Jehovas vidner der i årevis sad indespærret i enecelle i Hitlers Tyskland giver en beskrivelse af hvad der sker når en af Guds tjenere bliver åndeligt udsultet: „Under sådanne forhold er hjernen det eneste organ der arbejder, så hvor godt var det ikke for mig at jeg i årene forud havde studeret Vagttårnet grundigt. Ved at studere artiklerne om Ester og Mordokaj, frygtløshed, Daniel i løvekulen, de tre mænd i ildovnen o.s.v., var jeg således blevet godt rustet til at klare den tid da forfølgelserne satte ind. I denne periode udarbejdede jeg hele foredrag som jeg endog delvis har holdt mange år efter min løsladelse. Når man imidlertid er afskåret fra at modtage åndelig føde og der ikke er lejlighed til at udveksle tanker med andre, forsvinder visse billeder og ideer lidt efter lidt. Efter en tid forsvinder skriftsteder og vigtige sandheder, som man kun kan bevare friske ved konstant brug, fuldstændig fra ens hukommelse. I denne tilstand bliver ens forråd mindre og mindre. Den der kun har et lille forråd og kommer i en lignende situation, vil have opbrugt det betydeligt hurtigere. Dette har erfaringen også vist. Hvor mange har ikke i denne tilstand, uden at være forberedt på at kunne blive fængslet på ny, gjort alt muligt for atter at blive fri, hvilket de kun kunne blive ved at gå på kompromis.“
17 Alt dette gør det ganske klart for os at åndelig føde, ligesom bogstavelig føde, bør indtages regelmæssigt og hyppigt hvis et menneske skal bevare den sindstilstand der kaldes tro, uden hvilken det er umuligt at have Jehovas velbehag. En kristen får en særlig slags føde; han bliver „næret af troens og den gode læres ord“. — Hebr. 11:6; 1 Tim. 4:6.
Ingen appetit
18. Hvilke årsager kan der være til appetitløshed, og hvordan skulle vi forholde os til dem?
18 Til trods for menneskets normale trang til mad, kan legemlig sygdom føre til at det mister lysten til at spise. Det har ingen appetit. Når vi betænker hvad mad betyder for os, forstår vi også at en dårlig appetit virker som en trussel mod et godt helbred og er en direkte fare for vort liv dersom vi ikke hurtigt genvinder den. Der kan være mange årsager til appetitløshed: forgiftning af organismen, nerveanspændelse, ensomhed, mangel på motion og frisk luft. Hvad der end er årsagen må der gøres noget ved det. Den der lider af dårlig appetit må tage sagen i sin egen hånd, og hvis han ikke selv kan gøre noget, må en anden træde til. Det kan blive skæbnesvangert at lade stå til.
19. Hvilke årsager kan der være til en dårlig åndelig appetit, og hvad kan man gøre for at afhjælpe den?
19 Hvordan er din åndelige appetit? Er du åndelig sund og rask, og glæder du dig hver gang du spiser, samtidig med at du også glæder hjertet hos den åndelige fødes store Giver? Skærper dit gode eksempel andres åndelige appetit og bibringer det en atmosfære af tilfredshed og velvære? Eller har du spist noget der har givet dig en forgiftning? Hvis det er tilfældet, så prøv at fjerne virkningerne ved at lade et væld af Bibelens ord passere gennem dit sind. Eller er du anspændt af nervøsitet fordi du tager dig livets bekymringer alt for nær? Hvorfor ikke lade den store Lærer, Kristus Jesus, helbrede dit sind? Når anspændelsen er borte bliver du sulten. Eller mister du appetitten fordi du er ensom og ikke er sammen med andre? Hvorfor kommer du ikke og spiser regelmæssigt i rigssalen sammen med den øvrige familie af kristne brødre? Det vil skærpe din appetit. Eller er det motion og frisk luft du mangler? Har du taget dig tjenesten på arbejdsmarken let i det sidste par måneder? Hvad din dårlige åndelige appetit nu end skyldes kan den helbredes. Der er dog en ting du ikke kan tillade dig at gøre, og det er at lade stå til. Du må og skal tage sagen i din egen hånd. Det er farligt at lade det gå som det kan. Det er et spørgsmål om liv og død. — Matt. 6:25-34.
20. Hvorfor er fem møder om ugen ikke for meget?
20 Nogle brødre mener at de er modne, men de synes ikke at besidde så megen åndelig appetit eller så megen selvtugt at de kommer til alle de regelmæssige møder. Der er enkelte møder de foretrækker fremfor andre. Kan det tænkes at vi har for mange møder? Vil det ikke være tilstrækkeligt for os blot at komme regelmæssigt til nogle af dem? Glem ikke at du i mindst otte timer daglig er udsat for Satans verdens falske propaganda der kun har til hensigt at fortære hver en smule åndelig næring i dit sind. Hvordan skulle fem timers møder om ugen så være for meget til opbyggelse og opretholdelse af den sindstilstand som kaldes tro? Der findes forskellige grader af tro. Nogle mennesker har megen, andre har lidt tro. Det samme menneske kan på forskellige tidspunkter eje mere eller mindre tro, men det afhænger altid først og fremmest af den åndelige føde det har indtaget, og dernæst af de troshandlinger vedkommende udøver. Tro bliver sammenlignet med et skjold „hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile“. I denne „raket- og missiltidsalder“ kan ingen kristen tillade sig at sænke sit skjold for et øjeblik ved at springe nogle møder over og deltage i andre alt efter sit eget valg. Det er derfor vi må komme regelmæssigt til alle de møder der er tilrettelagt for sande kristne, og derfor vi må studere personligt. Det er til beskyttelse og belæring for os så vi kan undervise andre og også gøre dem stærke i troen. — Ef. 6:16.
21. Hvorfor skulle det bekymre os hvis vi ikke kan fastholde en dyb interesse for det stof vi studerer personligt eller ved møderne?
21 Husk på at man godt kan sætte sig til bords uden dog at spise, fordi man ingen appetit har. Du kan også godt komme til møderne eller foretage dit personlige studium uden i virkeligheden at indtage noget som helst. Det er der nogen der gør. De kommer ganske rigtigt til møderne, men deres tanker arbejder ikke med at indtage kundskab som de kan leve af. De er åndsfraværende. De studerer ikke på forhånd for at fordybe sig i det stof der skal behandles så de vil kunne tage del i drøftelsen af det. Der foregår ingen opbyggelse. Hvis dette skulle ske med din bogstavelige appetit ville du blive bekymret. Hvorfor? Gør det nogen skade? Nej, ikke ligefrem skade. Du er ikke sulten eller føler ingen trang til at spise. Det er alt — i hvert fald i begyndelsen. Men hvorfor bekymre sig om det? Det skærer jo i alle tilfælde udgifterne til mad ned! Åh, nej. Sådan ser du ikke på det. Din fornuft siger dig at hvis dette fortsætter går det galt til sidst. Så ud fra et sundt ræsonnement tvinger du dig selv til at spise noget, eller at gøre et eller andet ved det; eller du går til lægen, men du lader ikke stå til. Burde du ikke ræsonnere tilsvarende når det gælder dit åndelige helbred?
Hjælpemidlet
22. Hvad skulle vi gøre for at afhjælpe en åndelig appetitløshed?
22 Nogle mennesker mister appetitten når de kommer til et land med varmt klima. Som enhver læge vil tilråde, kan de intet andet gøre end tvinge sig selv til at spise, hvad enten de bryder sig om det eller ej. De må tvinge organismen til at arbejde med maden, fordøje den og opnå den styrke som den normalt giver. Det kræver viljestyrke så længe behandlingen står på, men bagefter kan de tage det knap så strengt og glæde sig over en god appetit. De behøver ikke at tvinge sig selv mere. I mange tilfælde er det dette der skal til for at du kan genvinde din åndelige appetit. Lidt viljestyrke, lidt selvdisciplin der tvinger din organisme til at indtage kundskaben, til at fordøje den, gøre brug af den, og efter at du har gjort dette i nogen tid kan du tage den lidt mere med ro og blot glæde dig over en glimrende appetit. Og du skal ikke mere tvinge dig selv.
23. Hvorfor går nogen glip af at få det fulde udbytte af vagttårnsstudiet?
23 Nogle kommer til vagttårnsstudierne med en ringe appetit fordi de ikke har udviklet en sans for detaljer. De forventer at hvert eneste nummer af Vagttårnet skal berige dem med en stor ny sandhed, som det var tilfældet dengang de lige var kommet i sandheden. Dengang var det let at skaffe sig næring fra Guds ord. Hver eneste idé, næsten alle skriftsteder forekom dem nye dengang, hvorimod de nu er tilbøjelige til at mene at det altid er de samme kendte ting der bringes igen og igen. Jesus fortalte os hvorfor han ikke til hver en tid ville fremsætte nye tanker og ideer, og grunden var at vi ikke ville kunne tilegne os dem i samme tempo. Det er derfor godt at ikke hvert nummer af Vagttårnet bringer nyt lys fra Jehovas tempel. Vi ville ikke kunne optage det så hurtigt, men der er stadig føde nok i hvert eneste nummer af Vagttårnet til at vi kan få hvad vi behøver og holde os åndeligt levende. Det afhænger alt sammen af hvordan du ser på det. Hvis du øver dig i at være vågen for detaljer vil du blive forbavset over hvor meget du kan finde i hvert eneste nummer af Vagttårnet. Kender du svarene på sådanne spørgsmål som hvorfor vi siger at den nye verdens samfund blev grundlagt i 1919? Nøjagtig hvornår grundstenen til den nye verden blev lagt? Hvem der tog den gamle pagt bort og naglede den til marterpælen? Dette er nogle af de ting du skulle spejde efter, og hvis du ved hvordan du skal fordybe dig i Vagttårnet vil du kunne drage sådanne ting ud af hver eneste artikel. Hvad vi trænger til er konstant at tugte os selv så vi kan vække vor appetit for sådanne detaljer. Hvis du kan blive ved med at spørge „hvorfor?“ og „hvorledes?“, kan du bevare din åndelige appetit.
24. Hvorfor bør vi ikke blive mismodige selv om vi lider af en dårlig åndelig appetit, og hvilke foranstaltninger har Jehova truffet for at give sine tjenere uovervindelig styrke?
24 Fat derfor mod selv om du har mistet din åndelige appetit. Det er aldrig så galt at du ikke kan helbredes hvis du selv ønsker at blive rask. Det allerbedste tidspunkt for dig at lære hvordan du skal vække din appetit er netop den nuværende tid i menneskets historie da Jehova har tilvejebragt så rigt et bord med åndelig føde ved at lade forståelsen af sit ord vokse til et omfang som aldrig før. I dag lader han sin „tro og kloge træl“ opvarte alle i Guds husstand og deres retsindige ledsagere for at „give dem deres mad i rette tid“. Lad være med blot passivt at erkende din manglende evne til at indtage den særlig vigtige føde der tilvejebringes nu i endens tid og omsætte den til uovervindelig styrke, men gør noget ved det! Opøv din selvdisciplin; det betyder livet for dig. — Es. 25:6; 55:1-3; 65:13, 14; Joh. 6:35; Åb. 7:16; Matt. 24:45.
25. Hvordan bør vi anvende den energi vi har samlet?
25 Man opbygger et stærkt legeme for at det kan arbejde og udfolde energi. Den kristne vokser sig stærk i det „indre menneske“ i den hensigt at kunne arbejde i Guds tjeneste. „Hvis [troen] ikke har gerninger, er den i sig selv død.“ (Jak. 2:17) Sørg for at du har en god appetit, og bliv mæt.