Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w75 1/12 s. 536-541
  • Lad dig ikke føre ind på et sidespor i løbet for livet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lad dig ikke føre ind på et sidespor i løbet for livet
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Det rette syn på materielle besiddelser
  • Hvordan man holder sig fri af nationalisme
  • Er din gudsdyrkelse det vigtigste for dig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1965
  • Løb væddeløbet med udholdenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Du kan holde ud til enden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Løb så du kan opnå sejrsprisen!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
w75 1/12 s. 536-541

Lad dig ikke føre ind på et sidespor i løbet for livet

„Mennesket skal ikke leve af brød alene. . . . Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ — Luk. 4:4, 8.

1. Hvilket vigtigt løb deltager de kristne i, og hvilken sejrspris får de der fuldfører løbet?

DE KRISTNE deltager i et usædvanligt løb. At vinde løbet afhænger ikke så meget af hurtighed som af udholdenhed og af at man holder sig til løbets regler. Og selv om det lyder mærkeligt, vindes løbet ikke af en enkelt løber, men af alle dem som er med i løbet til det sidste. Det løb der er tale om, er det løb der fører til evigt liv i Guds nye tingenes ordning, og hvor banen er den trange vej som man kommer ind på gennem den snævre port. (Matt. 7:14) Sejrsprisen, det evige liv, tilfalder alle som fuldfører løbet, og den er al den vedholdende træning og de ofre værd der skal til for at vinde den.

2. Hvorfor er dette løb ikke let, og hvordan skal man betragte de forhindringer man møder på sin vej?

2 Men dette løb er ikke let. Det fuldføres ikke på én dag. Og faren for at komme ind på et sidespor er altid til stede, faren for at bøje af fra den vanskeligere livets vej og følge den brede og rummelige vej som Jesus sagde førte til undergang. (Matt. 7:13) Hvis man ikke i dette anstrengende løb betragter det faldne køds svagheder, der påvirker en indefra, og verdens tillokkelser og pres, der kommer udefra, som forhindringer der må forceres, kan de let blive forhindringer der får en til at bøje af fra banen. Blandt disse større forhindringer der kan føre en kristen ind på et sidespor, vil vi behandle materialismen først.

Det rette syn på materielle besiddelser

3. Hvorfor er det vigtigt at have det rette syn på materielle besiddelser?

3 Mennesket, som er skabt af Gud til at leve på jorden og nyde godt af dens rigdomme, glæder sig naturligt over livets goder, som Skaberen har tilvejebragt. Det er der ikke i sig selv noget forkert ved; men hvordan kan man glæde sig over materielle goder hvis ikke man lever og har et forholdsvis godt helbred? (Matt. 16:26) Det er Gud der har givet os livet, og han har ret til at fremsætte rimelige krav som vi må opfylde for at beholde denne livets gave. Han lægger ikke skjul på at utaknemmelige og forlystelsessyge ikke får nogen varig arvelod på jorden. De vil blive afskåret fra livet. Desuden vil det føre til et meget tomt og nytteløst liv hvis man kun søger materielle fordele og bekvemmeligheder nu — uden at pleje de åndelige og moralske værdier der er dybt rodfæstede i den sande gudsdyrkelse.

4. Hvordan illustrerede Jesus rigdommens bedragende magt?

4 Jesus satte tingene i det rette perspektiv da han advarende sagde: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Dette illustrerede han derefter med lignelsen om den rige mand der rev sine lader ned for at bygge nogle større til sine stadig voksende afgrøder. Manden, som mente at fremtiden nu var sikret for ham, sagde til sig selv: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“ Men Jesus fortalte videre om denne mand, der havde sat sin lid til materielle besiddelser, at Gud sagde til ham: „Du ufornuftige, i denne nat kræver de din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?“ Jesus sluttede lignelsen med følgende understregning af hovedpunktet: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:15-21.

5 Hvilken indstilling kan man let udvikle når man selvisk stræber efter at opnå materielle goder og bekvemmeligheder?

5 Hvori består faren altså her? Det er faren for at blive alt for optaget af at erhverve sig ting som kan tilfredsstille ens kødelige ønsker. På denne måde glemmer man at det er Gud der har skabt jorden og mennesket på den, og at man ikke kan blive virkelig glad og lykkelig og opfylde hensigten med livet ved at sætte sin lid til hvad man kan samle sig af materielle værdier og livets bekvemmeligheder. Den der gør det, bliver uvægerlig egocentrisk. Næstens velfærd bekymrer ham ikke. Når han søger at beskytte sin ejendom mod andres begær, kan vold og drab blive følgen. Hans selvtillid fører til at han bliver selvsikker. Gud har ingen betydning for ham og afvises endog som den egentlige forsørger. Løftet om evigt liv bliver blot en urealistisk drøm. Hvorfor søge noget som kun er en illusion, tænker han, når det er muligt at opnå de materielle bekvemmeligheder nu? Således kan en materialistisk filosofi let føre en ind på et sidespor under løbet mod det evige liv, for ikke at tale om at den helt kan forhindre en i at påbegynde løbet.

6. (a) Hvordan kan vi som kristne følge løberens eksempel når vi forbereder os til og deltager i løbet for livet? (b) Hvilket eksempel har Jesus sat for os?

6 I modsætning hertil har vi den gode løber. Han forkæler ikke sig selv, men følger en streng motions- og kostplan som holder ham i form. Under løbet bærer han kun den allernødvendigste beklædning, og han passer meget på ikke at snuble eller at diskvalificere sig. (1 Kor. 9:24-27; 2 Tim. 2:5) Paulus giver de kristne følgende råd, idet han bruger oldtidens løbere som eksempel: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd [mangelen på tro] som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus.“ Ja, Jesus havde selv løbet dette løb og vist hvordan det kunne gøres. Selv om løbets sejrrige afslutning i hans tilfælde førte til døden på en marterpæl og den skam der var forbundet dermed, skænkede Gud ham bagefter sejrsprisen i form af udødeligt liv i herlighed i himmelen ved Guds højre hånd. I betragtning af dette gode resultat formaner Paulus: „Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere imod deres egne interesser, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — Hebr. 12:1-3; 3:12, 13.

7. (a) Hvilket princip fremsat af Jesus viser at man ikke kan dele sin loyalitet? (b) Hvad har Jehova givet løfte om med hensyn til vore fornødenheder, og hvad kan vi derfor sætte først i livet?

7 I sin bjergprædiken fremsatte Jesus følgende princip: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og Rigdom.“ Efter at have beskrevet hvordan Jehova sørger for dyrene og planterne, og fortalt at mennesker er „mere værd end de“, siger han: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:24-33.

8. Hvilke to modsatte værdier skrev Paulus om, og hvad fører det til at søge at opnå henholdsvis den ene eller den anden?

8 Apostelen Paulus advarede: „Kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ I stedet for at lade sig føre ind på dette sidespor som vil styrte mennesker „i undergang og ødelæggelse“, skulle de kristne „sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“; Paulus opfordrer dem til „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:9, 10, 17-19.

9. (a) Hvilket ansvar påhviler den kristne, især familiefaderen, med hensyn til familiens fornødenheder? (b) Hvordan kan Djævelen føre en kristen ind på et sidespor i forbindelse med materielle besiddelser?

9 Vi har naturligvis alle brug for at få vore daglige fornødenheder, og det skal vi sørge for ved ærligt og redeligt arbejde mens vi løber det væddeløb der ligger foran os. Den mand der ikke sørger for at hans familie har hvad den skal bruge, vil diskvalificere sig i løbet, idet han således har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. (1 Tim. 5:8) Men vi kan ikke fuldføre løbet sejrrigt hvis vi lader den glans der kunne være forbundet med vort arbejde eller lønnen for det, blive det primære i livet. Det er nødvendigt at vi har et sted at bo, men hvis vi køber et hus der overstiger vore midler eller lader møbleringen og istandsættelsen af det optage al vor tid, kunne det let føre til at vi opgiver løbet. Det samme kunne siges med hensyn til at købe bil eller båd, at nære et overdrevent ønske om nyt og moderne tøj, at foretage kostbare rejser for fornøjelsens skyld eller beskæftige sig uforholdsmæssigt meget med en hobby. Husk på at Djævelen har mange års erfaring i at bruge materielle besiddelser til at erobre hjertet og føre de uagtsomme bort fra livets vej.

10. Hvilke spørgsmål kunne man stille sig selv for at afgøre om det er tilrådeligt at erhverve sig visse materielle besiddelser ?

10 Med henblik på det løb der ligger foran, så gør dig det til en vane at spørge angående de materielle ting: Er dette noget der er nødvendigt for at jeg fortsat kan leve og tjene Jehova? Vil dette hjælpe mig til at blive en bedre tjener for Jehova, eller vil det hindre mig? Hvilke forpligtelser eller byrder vil det lægge på mig? Har jeg virkelig brug for dette for at kunne forsørge min familie? Pådrager jeg mig gæld for at anskaffe det? Vil det gøre indhug i den tid jeg har til rådighed til bibelstudium, kristne møder og forkyndelsen af Rigets budskab? Vil det føre mig ind på et sidespor i forhold til mit mål i livet?

11. Hvorfor er det formålsløst at gøre en karriere i denne tingenes ordning til det primære i livet?

11 I forældre skal lære jeres børn at holde sig Riget for øje, så de undgår at få materialistiske tilbøjeligheder. Vor tids unge opfordres til at skabe sig en karriere i denne materialistiske verden. Fulgte man denne opfordring, ville man ligne den unge mand der efter mange års uddannelse var ude for at søge arbejde og henvendte sig til et firma der tilsyneladende var i vækst og fremgang, men som på døren bar et skilt hvorpå der stod: „FIRMAET OPHØRER. BYGNINGEN SKAL GIVE PLADS FOR NYT REGERINGSPROJEKT.“ Denne gamle tingenes ordning vil også snart ophøre, selv om den summer af travlhed og materialistisk stræben. Skal vi gøre os håb om en fremtid må vi planlægge ethvert skridt i forhold til Jehovas nye regeringsprojekt for denne jord ved hans konge Jesus Kristus.

12. Hvilke personlige forandringer kunne vi måske gøre, idet vi bestræber os for at sætte Riget og dets interesser først?

12 De midler og færdigheder vi ejer bør bruges til fremme af Rigets interesser, fremfor at vi lader dem blive en hindring for os i løbet der fører til det evige liv. Hvis du for eksempel har to huse, kunne du da sælge det ene og bruge pengene til at opretholde dig i pionertjenesten, i stedet for at arbejde hårdt for at kunne beholde begge huse? Hvis du er blevet pensioneret og er holdt op med verdsligt arbejde, tilskynder dit hjerte dig da til at gøre brug af den større frihed til at gøre mere i forkyndelsen? Hvis dine midler er begrænsede, hvordan kan du da bedst gøre brug af dem i tjenesten for Jehova?

13. Hvordan vil vort syn være på materielle ejendele hvis vi virkelig elsker livet?

13 Målet bør være at de materielle ting tjener os som vi har behov for det, og ikke at vi bliver trælbundet af dem. Hvis vi sætter de åndelige værdier højt og lader vort forhold til Jehova komme før noget andet, vil han hjælpe os til at løbe løbet med udholdenhed og vinde sejrsprisen. Verden og alt hvad der er i den — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — „er ved at forsvinde, . . . men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Joh. 2:15-17.

Hvordan man holder sig fri af nationalisme

14. Hvilke forhindringer i forbindelse med nationalismen kan den kristne møde på sin vej?

14 En anden forhindring der kan føre en kristen bort fra livets vej har tilknytning til nationalismen. Denne forhindring bliver stadig større i alle lande efterhånden som vi kommer længere og længere ind i endens tid. Ofte ser det ud til, når man står over for denne forhindring, at det eneste fornuftige der er at gøre, er at opgive løbet og bøje af fra vejen. På den måde, ser det ud til, kan man undgå den offentlige kritik og de voldshandlinger som myndighedspersoner og pøbelsværme ofte gør brug af for at gennemtvinge en bestemt indstilling eller lydighed mod love der er i modstrid med Bibelen. Den nationale propagandas formål er at fremkalde og øge stoltheden over at tilhøre en bestemt nation eller race. Det fremstilles som ærefuldt at ofre sig for nationen. Ja, i mange lande gøres nationalismen til en religion. Resultatet er at nationens medlemmer synes at deres land og deres livsform er den bedste, og de bliver intolerante over for andre.

15. Hvilken indstilling virker den nationalistiske idé fremmende for?

15 Forfatteren Ivo Duchacek siger i sin bog Conflict and Cooperation Among Nations: „Nationalismen adskiller menneskeheden i gensidigt intolerante grupper. Resultatet er at de først og fremmest tænker som amerikanere, russere, kinesere, ægyptere eller peruvianere, og dernæst som mennesker — hvis de når så langt.“ FNs tidligere generalsekretær U Thant har sagt: „Der er så mange af de problemer vi står over for i dag som skyldes eller er et resultat af forkerte indstillinger — nogle af dem antaget næsten ubevidst. Blandt disse er den snæversynede nationalistiske betragtningsmåde: ’Ret eller uret — det er mit fædreland!’“

16. Hvilket standpunkt indtog Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego i Babylon i spørgsmålet om at bøje sig for det nationale symbol?

16 Nationalismen er ikke af ny dato. Den har sit udspring i Babylon, hvor Nimrod var den første der opkastede sig til konge i opposition til Jehova. Århundreder senere kom de hebræere der var i fangenskab i denne berygtede by til at erfare nationalismens urimelige og grusomme krav. Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego var blandt Nebukadnezars undersåtter der samledes på Durasletten og som fik befaling til at falde ned og tilbede det nationale statssymbol. Disse tilbedere af den sande Gud, Jehova, nægtede imidlertid at bøje sig, på trods af truslen om at blive kastet levende i ildovnen. De havde mod til at sige til den rasende konge som svar på hans spørgsmål: „Det har vi ikke nødig at svare dig på! Sker det [at de blev kastet i ildovnen], så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ — Dan. 3:16-18.

17-19. (a) Hvilken lignende situation kan vi blive stillet over for i dag? (b) Hvilket eksempel satte Jesus da han stod anklaget for Pilatus? (c) Hvad førte det til for de jøder der forkastede Jesus at de var blevet nationalistiske?

17 Har vi den samme indstilling som disse trofaste Guds tjenere i fortiden? Når nationens love eller pres fra omgivelserne synes at gøre det bydende nødvendigt at vi bøjer os for nationalsymboler eller hilser dem som et udtryk for vor tilbedelse, stemmer på politiske ledere eller støtter nationalistiske forehavender, vil vi da gå på kompromis, lade os diskvalificere og føre ind på et sidespor og opgive løbet? Eller vil vi gøre som Jesus og de første kristne gjorde?

18 Jesus satte det fuldkomne eksempel da han stod anklaget for den romerske landshøvding Pilatus. Jøderne påstod, i modstrid med sandheden, at Jesus havde gjort sig selv til jordisk konge. Det ville have været forræderi. Men på Pilatus’ spørgsmål sagde Jesus: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ Pilatus var rede til at give Jesus fri på grundlag af dette sandfærdige svar, men hans jødiske anklagere svarede: „Hvis du frigiver denne mand, er du ikke kejserens ven. Enhver som gør sig selv til konge, taler imod kejseren.“ Pilatus gjorde indsigelse med ordene: „Skal jeg pælfæste jeres konge?“ De øverste præster svarede: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ — Joh. 18:33-38; 19:12-16.

19 Historien beretter om de frygtelige konsekvenser af at de valgte „kejseren“ i stedet for Jesus som Messias, nemlig da Jerusalem blev ødelagt syvogtredive år senere, hvorunder mange af byens indbyggere blev dræbt og resten ført i fangenskab blandt nationerne. Hvem var det der i dette tilfælde havde bevaret sin neutralitet i forhold til denne verdens anliggender samt streng loyalitet over for Guds rige? Det var Jesus Kristus!

20. Hvordan blev de første kristne fristet i forbindelse med et nationalistisk spørgsmål?

20 Hvad gjorde de første kristne? Daniel P. Mannix siger i sin bog Those About to Die: „De kristne nægtede at . . . ofre til kejserens genius — hvad der stort set svarer til i dag at nægte at hilse flaget eller aflægge troskabseden. . . . Det var kun ganske få af de kristne der afskrev deres tro, og det skønt man almindeligvis havde et alter hvorpå der brændte en ild, stående i arenaen til deres afbenyttelse. Det eneste fangen skulle gøre, var at kaste lidt røgelse på ilden, hvorefter han fik et offercertifikat og blev løsladt. Man forklarede ham også omhyggeligt at han ikke derved tilbad kejseren — han anerkendte blot kejserens guddommelighed i dennes egenskab af overhoved for den romerske stat. Alligevel benyttede næsten ingen af de kristne sig af denne chance til at slippe fri.“

21. Hvorfor forventer de kristne at blive forfulgt når de ikke vil lade sig engagere i et nationalistisk foretagende?

21 Fra det første århundrede og frem til i dag har nationalismen været årsag til bitter forfølgelse af kristne. Men de hvis kærlighed til Gud er kommet før noget andet, og som har holdt deres øjne fæstet på sejrsprisen, er ikke gået på kompromis. Det forekommer dem ikke mærkeligt at der stilles dem sådanne hindringer i vejen, for det blev forudsagt. Jesus sagde til sine disciple: „Tag jer i agt for mennesker; for de vil overgive jer til lokale domstole, og de vil piske jer i deres synagoger. Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne.“ Selv om Gud tillod dette for at prøve sit folk og for at give dem lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd, sagde Jesus dog: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ — Matt. 10:16-18, 28.

22. Hvorfor bliver det på dette fremskredne tidspunkt stadig sværere at holde sig fri af nationalisme?

22 Bibelen indeholder en særlig advarsel om at Djævelens politiske organisation i „endens tid“ ville tage en økonomisk lockout i anvendelse mod dem der frygter Gud og som ikke vil bøje sig og tilbede dette dyriske system, idet ingen ville kunne „købe eller sælge“ undtagen den der bærer dyrets mærke. (Åb. 13:17) Hvad vil du gøre hvis det bliver sådan at der i dit land kræves medlemskab af et politisk parti for at man kan få arbejde eller opnå visse fordele? Naturligvis må du have arbejde for at kunne forsørge din familie, men hvad vil du gøre i ovennævnte situation? Hvem sætter du din lid til med hensyn til livets fornødenheder? Vil du blive grebet af panik og glemme din bøn til Gud om at ’give os vort brød for denne dag’? (Matt. 6:11) Jehova ved at vi har brug for mad, tøj og husly, men det er vigtigt at huske på at den store Modstander, Satan Djævelen, vil presse spørgsmålet om vor integritet ind på alle områder af vort liv. Ligesom han gjorde over for Job, kan han rejse den anklage over for enhver af os at vi ville vende os imod Gud hvis vi blev berøvet nogen af vore materielle fornødenheder. Her vil det være godt at erindre sig at ikke én af dem der tilbeder det dyriske system har sit navn skrevet i livets skriftrulle. (Åb. 13:8) Bevarer vi vores loyalitet over for Jehova under prøve, kan vi nære forvisning om at han vil åbne en udvej for os.

23. (a) Hvilke forhold kunne få en kristen til at lade sig engagere i en sag som ikke er neutral? (b) Hvorfor behøver vi ikke at føle at vi skal tage sagen i vores egen hånd når der begås sociale uretfærdigheder imod os?

23 Undertiden medfører sociale, racemæssige og religiøse skranker og fordomme vanskeligheder for mange. De gør ofte den kristnes løb mod det evige liv endnu mere besværligt. Den almindelige tendens i verden er at man siger sin mening, begynder at slås, tager sagen i sin egen hånd og kræver retfærdighed. Lad os sige at en mindretalsgruppe kræver flere rettigheder. Der organiseres protestmarcher for at lægge pres på regeringen. Virksomheder boykottes for at lægge pres på ejerne. Gruppens ledere appellerer til befolkningens stolthed og vil måske oven i købet med magt tiltvinge sig den kristnes støtte. Hvad vil du gøre hvis du kommer ud for denne eller en lignende situation? Vi vil atter understrege at det er nødvendigt at den kristne bevarer sin neutralitet og undgår at blive indblandet i denne verdens anliggender. Vær forvisset om at Jehova vil gøre regnskabet op for enhver uret der begås. „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ — Rom. 12:17-19.

24. Hvordan har nogle der hævder at være kristne ladet sig engagere, og hvad glemmer de i denne forbindelse?

24 Lad dig derfor ikke føre ind på et sidespor, bort fra livets vej, af propaganda eller ved at der lægges pres på dig for at få dig til at gå på kompromis og opgive din kristne neutralitet. Der er ingen tvivl om at du vil blive udsat for kritik på grund af dette standpunkt, for den almindelige tendens i kristenheden i dag er at såvel præster som kirkemedlemmer lader sig engagere politisk og socialt. De er holdt op med at vente på Guds rige som det der virkelig vil løse alle menneskenes problemer og har taget parti i denne verden. Men de glemmer at uanset hvilken side man stiller sig på i denne verden, uanset hvilket politisk eller nationalistisk program man vælger i denne tingenes ordning, er det stadig Djævelens side man støtter.

25. Hvorfor kan vi sætte hele vor lid til Jehova også i fremtiden når nationalisme og nationalisme truer?

25 Lad derfor hverken materialisme eller nationalisme føre dig bort fra dit kristne livsløb. Sæt hele din lid til Gud og hans rige ved hans søn, Kristus Jesus. „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebr. 13:5, 6) Men der er også andre forhindringer der kan få den kristne til at opgive det løb der har det evige liv som mål; det skal vi komme ind på i de følgende artikler.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del