Spørgsmål fra læserne

■ Har en troskabserklæring i forbindelse med et eksisterende ægteskabeligt forhold samme gyldighed som et legaliseret ægteskab?

Dette spørgsmål drejer sig om en særlig foranstaltning der kun er tilladt i lande hvor skilsmisse fra en tidligere ægtefælle ikke kan opnås ad lovlig vej. Kristne bør være interesserede i dette spørgsmål, da Guds ord viser hvor alvorligt Han betragter den ægteskabelige ordning. Apostelen Paulus skrev: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Lad os derfor betragte et eksempel på hvordan dette spørgsmål kan opstå:

Sandheden finder vej til et par der lever i et ægteskabeligt forhold som ikke kan legaliseres, og den ene eller begge parter ønsker at fremstille sig til den kristne vanddåb. Den omtalte erklæring vil da være et løfte om troskab i det ægteskabelige forhold indtil det med tiden måtte blive muligt at legalisere forholdet i overensstemmelse med det pågældende lands lov. I Vagttårnet for 1. juli 1977 var der på side 306 et forslag til hvordan en sådan erklæring kunne udformes. Der stod i den forbindelse: „Erklæringen anses for lige så bindende som en erklæring man afgiver over for en vielsesmyndighed der repræsenterer ’kejseren’ eller staten.“ — Se Jesu ord i Mattæus 22:21.

Men hvordan forholder det sig hvis „kejseren“ ændrer loven om skilsmisse, som det for nylig skete i Italien? Da det nu er muligt at opnå skilsmisse fra en tidligere ægtefælle, må en døbt kristen der lever i et ægteskabeligt forhold som er omfattet af en troskabserklæring, øjeblikkelig tage skridt til, ifølge erklæringen, „at opnå juridisk anerkendelse af forholdet“. Det første skridt ville være at opnå skilsmisse fra den tidligere ægtefælle. Det næste skridt ville være at få forholdet til den nuværende partner legaliseret. Selv om den nuværende partner er ikke-troende, må vedkommende give sit samtykke til denne legalisering af ægteskabet. Hvis den ikke-troende nægter dette, må den kristne part ophøre med at leve og bo sammen med denne for at bevare et godkendt forhold til menigheden. Troskabserklæringen kan nemlig ikke længere anerkendes af menigheden som gyldig, af den grund at der nu er åbnet mulighed for indgåelse af et lovformeligt ægteskab.

Når denne mulighed opstår og parret gifter sig er et sådant lovformeligt ægteskab permanent bindende. Troskabserklæringen har barmhjertigt tjent som en højtidelig, men midlertidig foranstaltning.

Racehad glemt

MARIE stod ved kanten af dåbsbassinet og ventede på at hendes niece skulle døbes ved Jehovas Vidners områdestævne i byen Cicero, i den amerikanske stat Illinois. Pludselig udbrød en stemme ved siden af hende: „Kender jeg ikke dig et eller andet sted fra?“ Hun vendte sig om og så et glemt men dog velkendt ansigt — det var en kvinde ved navn Agerthia.

Maries tanker ilede tilbage til tiden længe før hun blev et af Jehovas vidner, tilbage til gymnasiet hvor de begge havde kæmpet i raceuroligheder — men på hver sin side. Argerthias farvede pigegruppe og Maries bande af hvide piger havde råbt modbydelige skældsord efter hinanden. Pludselig var de kommet i slagsmål og havde tilføjet hinanden alvorlige skader. Marie huskede hvordan Agerthia endda havde såret en pige så slemt at hun måtte på hospitalet! Begge pigegrupper blev midlertidigt vist bort fra skolen, men så snart de blev genoptaget begyndte tilråbene og slagsmålene på ny.

Nu, omtrent 13 år senere, mødtes de igen. Denne gang ved kanten af et dåbsbassin — og uden gensidigt fjendskab. Frigjort fra racefordommenes splittende barrierer omfavnede de hinanden i kærlighed, som åndelige søstre forenede i den sande tro. På grundlag af nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus havde de ’fornyet deres sind’. — Romerne 12:1, 2.

Racehad eksisterer ikke blandt Jehovas tjenere. I stedet elsker de hinanden, idet de adlyder Jesu ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.