„På Melkizedeks vis“

1. Hvem var Melkizedek? Og hvem blev præst på hans vis?

MELKIZEDEK var præstekonge, og det kongelige præsteskab blev dannet i hans billede. Apostelen Paulus lærer: „Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, ligesom han jo også et andet sted siger: Du er præst evindelig, på Melkizedeks vis. . . . og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkizedeks vis.“ (Hebr. 5:5, 6, 10) Hvilken vis er det? og hvad betyder det?

2. Gør i korthed rede for de omstændigheder, der berettes om i 1 Mosebog, kapitel 14, i forbindelse med den første omtale af Melkizedek. Hvad har Paulus at sige om denne præstekonge?

² Den ældste beretning om denne præstekonge omtaler ham i forbindelse med den første krig, Skriften omtaler. Jordandalen blev oversvømmet af fremmede hære, og der udkæmpedes et drabeligt slag mellem datidens konger og beboerne i dalen. Angrebshærene vandt og tog både bytte og fanger, deriblandt Lot og hans familie. Da Lots farbroder, Abram, hørte om tilfangetagelsen, mønstrede han sine kampdygtige trælle og satte efter sejrherrerne, slog dem og reddede fangerne og gav al byttet tilbage til de oprindelige ejermænd. Det var, da Abram vendte tilbage fra dette sejrrige togt, at Melkizedek kom ham i møde. (Se 1 Mosebog 14:1-20) Paulus giver en meget interessant forklaring i Hebræerne 7:1-3 og siger: „Thi denne Melkizedek, konge i Salem, Guds, den Højestes, præst, som gik Abraham i møde, da han vendte hjem efter sejren over kongerne, og velsignede ham, og hvem Abraham også gav tiende af alt — han, som for det første, når hans navn udlægges, er „retfærdigheds konge“, dernæst også „Salems konge“, det vil sige „freds konge“, uden fader, uden moder, uden stamtavle, uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv, ligestillet med Guds søn — han bliver ved med at være præst bestandig.“

3. Hvad er Paulus’ argument i Hebræerne 7 i forbindelse med udtrykket „på Melkizedeks vis“?

³ Efter disse hændelser bragte „Salems konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes præst, . . . brød og vin og velsignede ham med de ord: Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, himmelens og jordens Skaber, og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine fjender i din hånd?“ (1 Mos. 14:18-20) Paulus siger: „Se dog, hvor stor han er, at Abraham, vor stamfader, gav ham tiende af det bedste bytte. . . . [Melkizedek] har velsignet ham, der havde fået forjættelserne. Men det er uimodsigeligt, at det altid er den ringere, som velsignes af den højerestående. Hvis der nu kunne opnås fuldendelse ved det levitiske præstedømme . . . hvorfor var det så fremdeles nødvendigt, at der skulle opstå en præst af en anden slags, „på Melkizedeks vis“, og tales om en, der ikke er „på Arons vis“? Og endnu klarere bliver det, når der i lighed med Melkizedek opstår en præst af en anden slags, . . . han har sin kraft fra et uopløseligt liv. Thi han får det vidnesbyrd: Du er præst evindelig på Melkizedeks vis.“ Paulus fortsætter sit argument med at citere Salme 110:4: „Herren [Jehova, NW] har svoret og angrer det ej: Du er præst evindelig.“ Hvem tales der her til? Kristus Jesus. Han har „et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem“. — Hebr. 7:4-7, 11, 15-17, 21-25.

4. Hvorledes gjorde den kendsgerning, at Jehova vedkendte sig Jesus som sin søn, ham til en fuldkommen præst?

⁴ Jehova vedkendte sig Jesus ved dennes dåb i Jordan. „Og se, der lød en røst fra himlene, som sagde: Denne er min søn, den elskede; i ham har jeg velbehag [ham har jeg godkendt, NW].“ Og under forklarelsen på bjerget: „Fra skyen lød der en røst, som sagde: Denne er min søn, den udvalgte, hør ham!“ Endvidere siger den profetiske salme om Jesu andet komme, hans komme som konge: „Han [Jehova] sagde til mig: Du er min søn, jeg har født dig i dag.“ (Matt. 3:17; Luk. 9:35; Sl. 2:7) Sønnen og Guds andre salvede sønner udgør det kongelige hus og vil leve evigt, og således er deres sønnekår og præsteværdighed eet og det samme. Kristus Jesus blev udvalgt til præst, fordi han var Guds søn. Han lever evigt.