der kan blive indført et verdensomspændende paradis.

24. Vil nogen af nationerne overleve regnskabets dag, og hvad bør vi som enkeltpersoner tænke på?

²⁴ Dette bliver i sandhed en regnskabets dag for jordens nationer, både i og uden for kristenheden. Vil nogen af dem overleve? Det var det spørgsmål vi stillede i begyndelsen af denne drøftelse. Og nu står svaret klart for os: Ingen af nationerne vil overleve! Det betyder at vi der er borgere i disse dødsdømte nationer må give agt. Hvordan kan vi, som enkeltpersoner, komme til at stå skyldfri så vi kan overleve?

Hvordan regnskabets dag bliver til gavn for os

1. Hvorfor vil nationerne ikke vinde sejr ved Har-Magedon, og hvad bliver resultatet for dem når regnskabet gøres op?

„KRIGEN på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon nærmer sig ubønhørligt for alle jordens nationer. Selv om nationerne står rustede som aldrig før til krig, ja verdenskrig, kan de på ingen måde forvente at vinde over den almægtige Gud. Som de himmelske hærstyrkers Øverstbefalende vil han skænke sejren til sin store Feltmarskal, Jesus Kristus, fordi denne er „herrers Herre og kongers Konge“. Én gang for alle vil han gøre op med sine modstandere. De vil blive vejet på den guddommelige retfærdigheds vægtskål — og blive fundet for lette. De bliver tilintetgjort for evigt. — Åb. 19:11-21; 17:14.

2. Hvorfor blev ordene i Salme 45:7, 8 henvendt til kongen efter kampen, og hvad vil hans kongestav eller scepter betyde for menneskeheden?

² Sejren ved Har-Magedon vil ophøje den almægtige Guds universelle suverænitet. Da Jesus Kristus som Guds redskab fører sejren hjem, vil Gud finde ham værdig til at beholde sin himmelske trone. Så længe som Gud selv er til, vil den salvede konge Jesu Kristi trone stå. Det får vi understreget i Salme 45:7, 8, hvor salmisten siger til kongen: „Din trone, o Gud, står evigt fast [Gud er din trone til ubestemt tid, ja, for evigt, NW], en retfærds stav er din kongestav. Du elsker ret og hader uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.“ Disse ord genkender vi; det var den passage apostelen Paulus citerede i Hebræerbrevet 1:7-9 for at vise at Kristus står over englene. Da Kristus elsker ret og hader uret eller lovløshed, vil hans kongestav, hans scepter, med sikkerhed blive anvendt til gavn for retfærdighedens sag. Det lover godt for menneskeheden.

3. Hvem var Jesu Kristi „fæller“, og hvorfor kan det siges at han blev salvet mere rigeligt med „glædens olie“ end de?

³ Blandt Jesu jordiske forfædre var der regerende konger. Salmisten nævner at han skulle have mennesker som forfædre. Mange af disse, lige fra kong Jojakin tilbage til kong David, havde været hans „fæller“ på den måde at de havde haft del i det rige Gud havde oprettet og de havde siddet på ’Jehovas trone’. (1 Krøn. 29:23; 2 Krøn. 13:5, 8; Matt. 1:6-12) Hans kongelige forfædre var sikkert lykkelige over at være konger over Guds udvalgte folk. Men ingen af disse „fæller“ havde helt den