Grundvolden til en retfærdig, ny verden
HVILKEN glæde at den lovede nye verden ligesom Guds profetiske ord nu står „så meget fastere for os“! Endnu fastere end da Gud gennem Esajas lovede at han ville skabe „nye himle og en ny jord“! Ja og endnu fastere end da apostelen Peter gentog dette løfte og tilføjede „hvor retfærdighed bor“. (2 Pet. 1:19; Es. 65:17; 2 Pet. 3:13) Den nye verden står „så meget fastere“ i den forstand at dens Bygmester allerede er begyndt at opfylde sit løfte: Han har lagt en urokkelig, varig, retfærdig grundvold, så den nye verden kan bestå i retfærdighed til evig tid.
Hvornår lagde Jehova Gud grundvolden til en retfærdig ny verden? Den nye verdens grundvold er blevet lagt på en ganske bestemt, fremadskridende måde, idet Gud tog det indledende skridt hertil i det første århundrede af den kristne æra. Det skete ved Jordanfloden år 29 e. Kr. da den almægtige Gud avlede sin elskede søn Jesus Kristus ved hellig ånd og salvede ham til at være konge i den nye verdens „nye himle“.
Kort efter, i år 33 e. Kr., fandt der en yderligere udvikling sted med hensyn til den nye verdens grundvold. Det var da Gud på den tredje dag oprejste sin søn fra døden til himmelsk liv. Fyrretyve dage derefter steg Jesus op til himmelen og trådte frem for sin Fader med værdien af sit udgydte blod. Da Gud anerkendte værdien af Jesu fuldkomne menneskeliv var grundvolden til den nye verden lagt i sit første stadium, og den opstandne Jesus Kristus blev med rette kaldt „Lammet der blev slagtet fra verdens grundlæggelse“. — Åb. 13:8, NW.
Men hvorfor kunne den nye verdens grundvold ikke lægges helt og fuldt i år 33 e. Kr.? Fordi Jesus, da han steg op til Gud, satte sig ved Faderens højre hånd: „Men denne mand frembar ét offer for synder for bestandig og tog sæde ved Guds højre hånd for fra da af at vente på at hans fjender skulle lægges som en skammel for hans fødder.“ (Hebr. 10:12, 13, NW) Så den nye verdens grundvold kunne ikke lægges fuldstændigt før de „nye himle“ var begyndt at virke, når Guds rige i himmelen var blevet oprettet og kongen Jesu Kristi fjender var blevet lagt som en skammel for hans fødder.
Hvorfor var det første skridt der blev taget til at lægge den nye verdens grundvold i år 33 e. Kr. af så stor betydning? Fordi det var nødvendigt at de åndelige „nye himles“ grundsten var en prøvet sten. Denne grundvold måtte være i overensstemmelse med absolut retfærdighed. Jesus Kristus blev prøvet da han blev sendt til jorden; denne prøve var en garanti for at den overbygning der skulle bygges på grundvolden ville forblive trofast mod retfærdighed og aldrig forfalde til uret eller føre til skuffelse.
Profeten Esajas forudsagde at denne grundsten skulle prøves: „Her lægger jeg som en grundvold i Zion en sten, en prøvet sten, den kostelige hjørnesten i en fast grundvold.“ (Es. 28:16, NW) I Peters første brev 2:6, 7 anvender apostelen Peter Esajas 28:16 på Jesus Kristus. Hvorledes blev Jesus „prøvet“ da han var på jorden? Han blev fristet af Djævelen, der ønskede at han skulle give efter for uret og blive utro. Men Jesus modstod ethvert forsøg på at vende ham bort fra Gud og hans krav om absolut retfærdighed. Jesus praktiserede ganske nøje det han forkyndte for andre: „Bliv derfor ved med først at søge Riget og hans retfærdighed.“ (Matt 6:33, NW) Ved at bestå denne prøve beviste Jesus sin kærlighed til Guds rige og hans retfærdighed, og Gud kunne derfor betro ham en hvilken som helst opgave, endog den at blive den retfærdige nye verdens faste grundvold. Hebræerne 5:8, 9 siger således: „Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“
Denne udtalelse af den inspirerede nedskriver af brevet til hebræerne åbenbarer endnu en grund til at Jesus kom til jorden og til at den føromtalte begivenhed i år 33 e. Kr., er af så stor betydning. Ved som menneske at være trofast til døden ophøjede Jesus sin Fader, og samtidig tilvejebragte han et grundlag for „evig frelse“. Hvorledes? Ved at han „frembar ét offer for synder for bestandig“. Således genløste eller tilbagekøbte han alt det som den utro Adam havde forspildt for sine efterkommere fordi han syndede og mistede retten til fuldkomment liv som menneske i en retfærdig verden. Guds søn blev et fuldkomment menneske for at kunne købe retten til fuldkomment liv på en paradisisk jord tilbage til menneskene. Dersom Jesus ikke havde tilvejebragt en genløsning for „alle, som er lydige mod ham,“ ville der aldrig kunne bygges en overbygning af Adams efterkommere på denne faste grundvold, og ingen af os havde håb om liv i en retfærdig ny verden.
Nu i vor tid står den nye verden så meget fastere. Hvorfor? Fordi der i vor tid er sket vældige ting i forbindelse med de „nye himle og en ny jord“. Dette blad har ofte forklaret og fremholdt overvældende bibelske beviser for at året 1914 afmærkede det tidspunkt da Gud indsatte sin konge Jesus Kristus på tronen som en opfyldelse af Salme 2:6: „Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!“ Betød det at der var taget endnu et afgørende skridt henimod nedlæggelsen af den nye verdens grundvold i fuldeste forstand, endog mens Kristi fjender stadig var i virksomhed? Ja, i sandhed, for Guds befaling til sin konge lød: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ — Sl. 110:2.
Ved du at Abraham glædede sig til den tid da Guds rige ved Kristus ville tilintetgøre alle fjender af retfærdighed? Bibelen siger: „Thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.“ (Hebr. 11:10) Ser du ligesom Abraham hen til Gud og hans konge efter en himmelsk regering der skal styre verden i retfærdighed? Den nye verdens Bygmester og Skaber har lagt sin prøvede sten, den regerende konge Jesus Kristus, som grundvolden til en pålidelig og varig regering. Tiden er nu inde til at mennesker overalt erkender at Guds hovedhjørnesten er deres eneste håb om evigt liv i en evigvarende, retfærdig ny verden.